Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 25. april 2012stillet følgende spørgsmål nr. 42 i forbindelse med forslag til ændring af lov omrandzoner, L 145.

Spørgsmål 42:

”Ministeren bedes kommentere Landbrug & Fødevarers materiale fra foretrædet forudvalget den 25/4-12, jf. L 145 - bilag 14, herunder særlig bemærkningerneom kortmaterialets kvalitet, jf. det viste kort samt lovforslagets ikraftræden.”

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne henvise til besvarelsen af spørgsmål 1, 13, 33 til L 145 og260 og 261 til alm. del.Det er korrekt, at DMU har genberegnet fosforeffekten og er kommet frem til nyeresultater. Disse resultater er dog ikke af en karakter, som ændrer på, at randzonerne haren vigtig betydning. De skal først og fremmest bidrage til at realisere målsætningen omat sikre et vandmiljø af god kvalitet og etablere mere natur i Danmark. Hvis manforestiller sig en situation, hvor randzonerne ikke implementeres, skal der findes andrevirkemidler, der reducerer udledningen af kvælstof svarende til ca. 2.500 tons N. Det vilf.eks. svare til en sænkning af kvælstofnormen på 6 pct. Randzonerne er et effektivtinstrument til at sikre mere natur og beskytte vandmiljøet imod afdrift af pesticider ogafstrømning af kvælstof og fosfor fra dyrkningsjorden.Da randzoneloven som bekendt først træder i kraft den 1. september 2012, vil der ikkekunne søges om dispensation vedr. § 5 og § 6 i randzoneloven fra før denne dato.Normalt er der offentlig adgang til udyrkede arealer efter naturbeskyttelsesloven. IL158, der blev vedtaget i maj 2011, var der en undtagelse fra denne ret til at færdes på

udyrkede arealer. Det er således denne undtagelse, der fjernes ved den lovændring, somnu behandles i Folketinget med L 145. Det er her værd at bemærke, der kun er adgangtil arealer, der ikke udnyttes landbrugsmæssigt, og som fremstår udyrkede. Mangelandmænd vil allerede kende denne regel fra deres enge, heder og overdrev, hvoroffentligheden i dag har adgang under visse begrænsninger. Det er her vigtigt, at denenkelte lodsejer ikke rammes urimeligt hårdt, hvorfor der er dispensationsmuligheder ibåde naturbeskyttelsesloven og i L 145, hvorefter offentlighedens adgang kanbegrænses.Det er et ønske at bevare oplevelsen af de smukke ådale og åbne landskaber, som findesrundt i landet, og som er et særkende for Danmark. Derfor er der stillet forslag, L145,hvorefter tilplantning med flerårige energiafgrøder i randzonen ikke længere er tilladt.Energiafgrøder kan være et vigtigt bidrag til landbrugsproduktion og indgå i etdyrkningsmønster, hvor de gavner klima og miljø og bidrager til landmandensindtjening. Det er derfor jeg har valgt at indføre et nyt dyrkningstilskud på 500 kr. pr.ha, og forhøjet etableringstilskuddet til energiafgrøder med 1000 kr. pr. ha, så det nu erpå 4600 kr. pr. ha.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg den 2. maj har inviteret Landbrug og Fødevarer tilen konkret drøftelse af de rejste spørgsmål.