Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 24. april 2012stillet følgende spørgsmål nr. 41 i forbindelse med forslag til ændring af lov omrandzoner (L 145). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lene Espersen (KF).

Spørgsmål 41:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2012 fra Realkreditrådet,Finansrådet og Realkreditforeningen, jf. L 145 - bilag 11.”

Svar:

Dette spørgsmål vedrører ikke L 145, men snarere loven om randzoner, der blevvedtaget i 2011 under VK-regeringen, idet de to aktuelle ændringsforslag, som jeg harstillet, vurderes at have minimale økonomiske konsekvenser for erhvervet.Jeg går ud fra at spørgeren sigter til Realkreditrådet, Finansrådet ogRealkreditforeningens høringssvar af 24. februar 2012 til udkastet til L 145.Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen har heri bl.a. fremsat en rækkebetragtninger om lovforslagets betydning i forhold til eventuelle panthavere. Detanføres, at forslaget forringer pantets værdi, fordi anvendelsen af den del af detpantsatte areal nu indskrænkes væsentlig i forhold til de anvendelsesmuligheder, somvar gældende for produktionsjord på belåningstidspunktet.Som bemærket nævnt i min besvarelse af spørgsmål nr. 37, er der ved pant i fastejendom, pant i hele den samlede matrikulære faste ejendom, sådan som den erdefineret i lovgivningen. Lovforslaget griber ikke ind i ejendommens matrikulæreudstrækning og forslaget vil dermed i denne henseende ikke medføre ændringer forpanthaverne.En panteret er et udtryk for, at panthaveren har sikkerhed i et bestemt aktiv for ettilgodehavende hos pantsætteren. Aktivets værdi kan variere over tid som følge af den

almindelige samfundsudvikling, herunder markedsforhold, generelle reguleringer ellerandet. Når sådanne variationer skal tåles af ejeren af ejendommen, pantsætteren, gælderdet samme for panthaverne i ejendommen.I høringssvaret anfører Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen endvidere,at en eventuel kompensationsmodel bør tage hensyn til panthavers sikkerhed iejendommen, og at såfremt der vælges en model, hvor der løbende udbetales enkompensation for indtægtstab, bør det sikres, at betalingen er vedvarende og overdragesfra ejer til ejer, således at panthavernes sikkerheder opretholder deres værdi via denløbende kompensation.Kompensationsmodellen er nærmere beskrevet i min besvarelse af spørgsmål nr. 6, somjeg således henviser til.Jeg kan tilføje, at EU´s landdistriktsforordning ikke giver mulighed for at kompensereeventuelle forringelser af pantets værdi.