Randzone-adgang kan give EU-problemer

Til medlemmerne af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og FiskeriHermed tillader jeg mig at sende en kommentar.Fødevareminister Mette Gjerskov skriver i sit forslag til Lov om ændring af lov om randzoner(Lovforslag nr. L 145), at ”lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter”. Dette kan ikke værerigtigt. Hvis randzoner i op til ti meters bredde langs alle vandløb og søer større end 100kvadratmeter i landzone åbnes for offentligheden, kommer Danmark i konflikt med EU, hvad angåroverholdelsen af EU's biodiversitets-bevarende lovgivning om Natura 2000-områder. Isæri den delaf dem, der er udlagt til beskyttelse af fugle med tilknytning til det ferske vand, vil offentlighedensadgang gøre detendnu sværere at sikre den uforstyrrethed, EU-lovgivningen kræver.Der er herhjemme etableret 113 specielle beskyttelsesområder (Special ProtectionAreas) for fugle ihenhold til fugledirektivet fra 1979 og 254 tilsvarende områder (Special Areas of Conservation) fornaturtyper, fauna (minus fugle) og flora i henhold til habitatdirektivet fra 1992. Totalt dækkedede i2010 godt 8 pct. af landarealet og godt 12 pct. af søterritoriet (hvortil nylig er kommet nye, marineSAC’er). Miljøministeriet har i sin naturplanlægning bundtet områdernesammen (formentlig somfølge af overlapning og naboskab) til 246 Natura 2000-områder, hvis beskyttelse der netop er lagtendelige, individuelle planer for.Miljøminister Ida Auken sagde ved sin præsentation af planerne idecember i fjor, at de ”fra i dag skal stoppe presset på den særlig vigtige natur”.Alle planer eller projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentlig, skal have dennevirkning vurderet under hensyntagen til lokalitetens bevaringsmålsætning. Dette fremgår afhabitatdirektivets artikel 6, stykke 3, der også gælder for fugleområderne (SPA’er). Der er ingentvivl om, at fødevareministerens adgangsforslag er en plan eller et projekt i denne sammenhæng (seEU-Domstolens såkaldte ”muslingedom” fra 2004, C-127/02), og at virkningen skal vurderes.Da randzoneloven udlægger randzoner langs alle vandløb og søer større end 100 kvadratmeter ilandzone, og da offentlig adgang tænkes givet til dem alle, kan teoretisk ethvert Natura 2000-område, der i kraft af vandløb eller søer kandiderer til at få randzoner, tænkes påvirket væsentligt.Den blotte mulighed eller risiko for negativ påvirkning udløser automatisk i hvert enkelt tilfælde envurdering i lyset af den bedste videnskabelige indsigt på feltet (”muslingedommen”). Projektet kankun fremmes af de nationale myndigheder, hvis vurderingen fjerner al videnskabelig tvivl om, at deter uskadeligt. Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser åbner nye muligheder,men det er der vel næppe tale om her.Hvad det drejer sig om i praksis, kan anskueliggøres med et kig på fugleområderne, der også er demest udsatte i den aktuelle sammenhæng, fordi fugles flugtberedskab kan udløses af en enkelt ellerfå personer for ikke at tale om en hund, løs eller i snor.SPA’ernes bevaringsmålsætning er 1) Atsjældne og truede arter på en særlig liste ”kan overleve og formere sig” – en sikring, som er betingetaf uforstyrrethed. Samt at sikre, at regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter (mindst et halvthundrede som grågås, gråand, blishøne og vibe) kan yngle, raste og overvintre – også uforstyrret.(fugledirektivets Artikel 4, stykke 1 og 2). Og 2) At undgå i kraft af passende foranstaltninger, atSPA’erne forringes, og at de to kategorier af arter, nævnt under 1), forstyrres, så det pågældendeområde ikke kan opfylde sin funktion i EU-netværket af SPA’er (habitatdirektivets Artikel 6, stykke2 og EU-Domstolens kendelse C-304/05, præmisserne 92-93). Den nationale lovgivning skal klart

og utvetydigtbinde myndighederne til at sikre alle aspekter af den beskrevne beskyttelse. Danmarkhar fået tre påmindelser fra EU-Kommissionen om forsømmelser i den sammenhæng, senest i formaf en begrundet udtalelse, som er sidste advarsel, før der rejses sag om traktatbrud.Fugledirektivet påpeger vigtigheden af at beskytte vådområder, især dem af international betydning.Det har Danmark tolket sådan, at næsten tre fjerdedele af SPA-arealet har sigte på vandfugle medtilknytning til hav, kyster og ferske vådområder.Randzoner omkring søer og langs vandløb i SPA’eraf især den sidste slags vil med offentlig adgang føre fodgængere og hunde i snor lige ind imiljøetaf eksempelvis bred, sump og vand,som betinger forekomsten af specielt beskyttede fugle. Ien sø på 100 kvadratmeter eller flere gange større forsvinder alle fugle ved synet af en person påbredden. Til grund forMiljøministeriets 246 naturplaner ligger såkaldte basisanalyser, som viser, atden fredelige færdsel af gående uden for vej og sti yder sit bidrag til disse års tab af biodiversitet iSPA-områderne, som etableringen af dem var tænkt at skulle forhindre.Publikum kommer for tæt på.