L 145 – Lov om ændring af lov om randzoner

Regeringen har fremsat lovforslag L 145, som vil få en stor indflydelse på mig og min familie.Jeg tillader mig derfor at kontakte Udvalget for at vores synspunkter kan inddrages i lovbehandlingen. Jeganmoder tillige om foretræde for Udvalget, så jeg kan forklare sagen nærmere.Vores indsigelse til lovforslaget vedrørende det forhold, at ved lovforslaget åbnes ca. 40% af vores bolig ogejendom til fri færdsel og ophold for offentligheden.Det er min vurdering, at lovforslaget derved:-Er i klar strid med Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed ved at et stort areal tilhørendevores bolig beslaglægges til offentlig færdsel og ophold,Er i klar strid med Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed ved at et stort arealtvinges til afståelse til offentlig færdsel og ophold.

Det er foruroligende, at der i lovforslaget ikke anerkendes, at dette er ekspropriation - selvom jeg omvendtmener, at der ikke synes at være hensyn til ”Almenvellet”, som berettiger til denne ekspropriation ihenhold til Grundlovens § 73 stk. 1.Jeg skal opfordre Udvalget til reelt at drøfte om ikke lovforslaget berettiger til, at 1/3 af folketingetsmedlemmer kan kræve, at der udskrives nyvalg inden en eventuel lov stadfæstes jf. Grundlovens § 73 stk.2. Det er formentlig af hensyn til sager som denne, at mindretallets mulighed for at kræve nyvalg blevindføjet i Grundloven.

Baggrund

Vores familie besluttede i 2004 at købe og bosætte os på en lille gård i Stenløse, der ligger 25-30 km. fraKøbenhavn. Gården drives som et såkaldt Deltidslandbrug, hvor langt hovedparten af husstandens indtægtstammer fra vores arbejde udenfor gården, og hvor gården primært er en bopæl for familien. Vi besluttedeos for at flytte på landet for at have vores helt eget sted tæt på naturen.Vores gård dyrkes med vedvarende græs til afgræsning og såkaldt slæt (altså produktion af hø-baller). Vihar i flere år hverken sprøjtet eller gødet arealerne netop af hensyn til miljøet. Vi bliver derfor ikke ramt afkravet om den dyrkningsfri 10 meters randzone, da vi i forvejen har vedvarende græs, ikke gøder, ikkesprøjter og ingen intention har om at dyrke energiafgrøder. Vi gør med andre ord alt det rigtige for miljøet

allerede nu – i øvrigt uden at få en krone i støtte fra de forskellige støtteordninger, der findes. Vi har fuldforståelse for de fuldtidslandmænd, der bliver ramt af produktionsbegrænsningerne i randzonen – men detgælder altså ikke os.Vi bliver til gengæld massivt krænket af regeringens ønske om at åbne randzonerne for offentligheden.Vores bolig og ejendom ligger i Værebro Ådal og er omkranset af åer samt har to søer på området. En del afarealet er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Lovforslaget medfører derfor, at

ca. 40%

afvores areal åbnes op for offentlighedens færdsel og ophold, hvor der før ingen adgang var. Jeg har sombilag vedlagt et kort, så I kan se omfanget af den offentlige adgang. Netop adgangen til randzonernemedfører, at offentligheden også får adgang til arealerne udlagt til naturbeskyttelseslovens § 3.Det var bestemt ikke på de betingelser, at vi bosatte os på gården. Lovforslaget er – udover at måtte være istrid med Grundloven - særdeles krænkende og uretfærdigt, når vi nu netop har handlet i miljøetsinteresser.Hvis regeringen ønsker, at offentligheden skal have mere adgang til natur opfordrer jeg til, at statenopkøber naturområder på almindelige markedsvilkår – som vi har gjort.Jeg håber, at Udvalget tager vores henvendelse til efterretning i det videre arbejde.