Undertegnede landmænd vil gerne anmode om foretræde for udvalget.Vi vil på dette fortælle udvalget om, hvorledes Lov om Randzoner kommer til at virke i praksis.Herunder vil vi påvise:1. At det udsendte kort over, hvor randzonerne skal være, er fyldt med fejl.2. At den enkelte landmand ikke kan vurdere, hvor randzoner skal være eller hvor brede deskal være.3. At når der rettes henvendelse til NaturErhvervsstyrelsen, som er myndighed for randzonerog til kommunen, som er Vandløbsmyndighed fås stærk modstridende svar.4. At loven ikke kan administreres, som det er nu, og ansøgningsprocessen til enkeltbetaling,der allerede i år var et kaos, til næste år vil ende i ragnarok.5. Loven rammer overordentligt skævt. Nogle landmænd vil lide milliontab, andre vil ikkemærke loven.6. Der er skabt berettiget tvivl om hele det faglige grundlag for loven.7. Loven er ikke trådt i kraft endnu, og bør derfor udskydes.Med venlig hilsenChristian N. B. Ulrich, Rødmevej 45, 5771 Stenstrup ([email protected])Hans Otto Sørensen, Ullerupvej 91, 6780 Skærbæk ([email protected])Ulrich Lunden, Sæbyvej 81, 9340 Asaa ([email protected])Hans Stougaard, Langgade 68, 5620 Glamsbjerg ([email protected])Claus Clausen, Sommerstedvej 12, 6500 Vojens ([email protected])Henri Hage, Rugaardsvej 160, 5464 Brenderup Fyn ([email protected])Jørgen Møller Andersen, Nordvej 207, Thurø, 5700 Svendborg ([email protected])

Lov om Randzoner.Loven skal træde i kraft 1. september i år, hvor de udyrkede bræmmer langs åbne vandløb og søer,mergelgrave, damme mv., skal være etablerede.

Det er imidlertid ikke muligt for den enkelte landmand

at finde ud af, hvor han skal anlægge bræmmer, og hvor brede de skal være.

Der er udsendt et kort af NaturErhvervsstyrelsen over der vandløb, hvor der skal være bræmmer. Kortet erimidlertid fyldt med fejl. Der er indtegnet vandløb, som aldrig har eksisteret, eller er sløjfet for længe siden.Ligeledes findes der vandløb (selv store vandløb) in natura, som ikke er med på kortet. En henvendelse tilNaturErhvervsstyrelsen besvares med, at det må den enkelte landmand selv finde ud; kan han ikke det, måhan spørge kommunen (se bilag 1). En efterfølgende henvendelse til Tønder Kommune giver det svar, at detkan kommunen ikke finde ud; ”Det kortmateriale, der er udsendt, kan vi ikke bruge”. ”Kortene er ikkebrugelige”. Og: ”Den opgave er vi slet ikke klædt på til at løfte”. Og: ”vi har ikke mandskab til at udføre etså omfattende arbejde”. (se bilag 2.) Kommunen er jo vandløbsmyndighed, så hvordan kan de afslå atudpege, hvad der er et vandløb?Der skal etableres 50.000 hektar randzoneareal på landsplan. Overskrides dette, skal bredden reduceres. Detudsendte kort tyder på mere end 75.000 hektar. Så bredden skal reduceres. Imidlertid ved ingen endnu hvormeget. Alene af denne grund kan den enkelte landmand ikke vide, hvor brede bræmmer han skal anlæggeden 1. september.Dernæst er der 5 % loftet. Det er der en del landmænd, der rammer. Men det kan i øjeblikket for en dellandmænds vedkommende ikke beregnes, bl.a. p.g.a. problematikken om bræmmebredden (de 50.000 hektarcontra 75.000 hektar). De skal derfor reducere bredden af bræmmerne. Men hvor meget? Grundlæggendekendes svaret først i maj måned 2013, når alle ansøgninger om enkeltbetaling er behandlet i NaturErhvervs-styrelsen, eller rettere, det gør det ikke engang til den tid, idet det er helt klart, at de fleste landmænd ikke vilkunne indtegne alle bræmmer, fordi de ikke ved, hvor de skal laves p.g.a. manglende eller misvisende kort-materiale. Den enkelte landmand har ikke en kinamands chancen for selv at beregne bredden, om hanrammer 5 % loftet, eller hvor bræmmerne skal være.Det vil derfor heller ikke være muligt at indtegne korrekte bræmmebredder på markkortene til næste års EU-ansøgning, ligesom det vil tager oceaner af tid, og umuliggøre indsendelsen af disse i tide. Dette årsskandale-lignende forhold under udarbejdelsen og indsendelsen heraf, vil blive afløst af rent ragnarok næsteår.Til dette kommer problematikken om lovens 1, stk. 3. Der skal ikke være randzoner i marskområder mv.Alligevel er mange vandløb – uden målsætning - i marskområder og lignende områder med på kortet. F.eks.er hele Skærbæk-Ballum marsken med, Marskområdet på Rømøs nordlige halvdel er med, et lignendeområde på det sydvestlige Rømø er med o.s.f. i mange andre marskområder. Disse skal selvsagt helt fjernes.Det ser ud til, at NaturErhvervsstyrelsen skal kontrollere randzonerne. Hvordan kan de det, når de ikke har etkorrekt kort? Og kommunen skal fortsat kontrollere de ”gamle” 2 meter bræmmer. Hvad nu, hvisNaturErhvervsstyrelsens kontrollanter har en opfattelse af, hvordan og hvorfra, der skal måles, ogkommunens kontrollanter har en anden opfattelse? Det er jo kontrollantens subjektive skøn (og derforforgodtbefindende), hvor der skal måles fra.Udlægningen af bræmmer rammer meget, meget skævt. Det vil være særdeles byrdefuldt for nogle land-mænd med meget lav jord, f.eks. i det Sydvestlige Sønderjylland, langs Limfjorden, ved de vestjydske fjorde,og andre med store arealer afvandet med åbne grøfter. Nogle marker vil blive så indsnævrede, at al dyrkningmå opgives på hele marken, når restarealet er mindre end en arbejdsbredde – ca. 30 - 32 meter. Isærlandmænd med stort husdyrhold vil rammes helt ekstremt hårdt, når de mister harmoniareal og må nedskærederes – i øvrigt lovlige – husdyrproduktion. Til gengæld rammes en del land- mænd i Himmerland og andreområder i landet overhovedet ikke af denne lov.Siden lovens vedtagelse er der desuden fremkommet ny viden, der viser, at lovens effekt på udledning affosfor og kvælstof vil være endog meget begrænset, og slet ikke står i forhold til de enorme tab, som deberørte kommer til at lide (sammenlagt ca. 6-7 milliarder kroner). Samtidig mistes mange arbejdspladser,især i fattige områder af landet.Vi skal derfor foreslå, at lovens ikrafttræden udsættes, og at udsættelsen bruges på at revidere loven og findeandre - mere effektive og mindre tabsvoldende - virkemidler.