Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
L 145 Bilag 20
Offentligt
Vurdering af de økonomiske konsekvenser af loven om dyrkningsfrie randzoner og konsekvenserne af, atbræmmerne udgår som en del af harmoniarealet i en miljøgodkendelse med udgangspunkt i en konkretsag.
Thorkild Fink driver en svineejendom med 400 årssøer og en produktion af 12.000 smågrise og 6.400slagtesvin. Han har en miljøgodkendelse efter Husdyrloven til ejendommen Nr. Hostrup Bygade 15 samtarealerne i hans bedrift under CVR-nr. 45599116.
Da der på bedriften er 12,8 km vandløb op til bedriftens arealer, står Thorkild Fink til at miste godt 10hektar udbringningsareal, hvis der bliver krav om yderligere otte meter dyrkningsfri bræmmer langsvandløbene. Der er forudsat, at der i forvejen var en to-meter bræmme.Værditabet på de 10 hektar vurderes til samlet 1,2 mio. kr. Det tabte dækningsbidrag på de 10 hektar imarken udgør 73.000 kr. Derfra skal fraregnes eventuel kompensation, men der skal tillægges eventuelleudgifter til vedligeholdelse af arealerne.Hvis det ikke lykkes Thorkild Fink at skaffe erstatningsjord, skal produktionen i staldene sættes ned. Detbetyder et minus på 60,2 årssøer og dermed en mistet indtjening på 283.000 kr. eller en mistet produktionaf 504 slagtesvin, hvilket svarer til 75.000 kr. Det samlede tab som følge en 10 meter bræmmer beløber sigdermed til et beløb på mellem 148.000 kr. og 356.000 kr.
Det er ikke så ligetil for Thorkild Fink i stedet at skaffe ekstra jord.Ifølge Husdyrloven skal Thorkild Fink anmelde nye arealer for at fortsætte med uændret produktion istaldene. De arealer, der mistes med bræmmerne, er ejede og forpagtede, og dermed skal Thorkild Finkenten eje eller forpagte andre 10 hektar, som han skal anmelde til kommunen.Hvis kommunen vurderer, at arealerne er mere sårbare end de udgående arealer, skal der meddeles entillægsgodkendelse, hvilket formodentlig ikke vil få større økonomiske konsekvenser for ham. Kan han ikkekøbe eller forpagte areal, men skal have gylleaftale, vil kommunen følge Natur- og Miljøklagenævnetspraksis, og forlange en § 16 godkendelse af alle arealer i den bedrift, som gylleaftalen indgås med – og atder fra disse arealer ikke må ske en udvaskning, der er større end fra et planteavlsbrug uden udbringning afhusdyrgødning.Som eksempel kan tages en planteavler med 100 ha med traditionelt kornsædskifte. På nuværendetidspunkt er det forholdsvis nemt at få gylle fra ikke-godkendte ejendomme, hvorfor planteavlerenformodentlig vil stille en række økonomiske krav for at indgå aftalen. Disse kan forventes at være, atThorkild Fink betaler for § 16 godkendelsen, og at Thorkild Fink hvert år skal betale kompensation for deekstra efterafgrøder og/eller reduktion i N-kvote, som planteavleren bliver pålagt i forbindelse med § 16
godkendelsen. De ekstra efterafgrøder skal ikke bare være på de 10 hektar, men kommer til at gælde forsamtlige 100 hektar. Erfaringsmæssigt kommer kravet om ekstra efterafgrøder til at ligge på op til 20procent ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav afhængigt af jordbundstypen.De eneste alternativer til dette er reduktion af dyreholdet eller afsætning af husdyrgødning til etbiogasanlæg, der overtager forpligtelsen til at videreformidle gyllen. Det må forventes, at de nyebiogasanlæg der forventes etableret, får samme krav om, at der ikke må ske en udvaskning, der er størreend fra et planteavlsbrug uden udbringning af husdyrgødning.
