Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
L 145 Bilag 18
Offentligt
Notat vedrørende Friluftsrådets foretræde for Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug ogfiskeri 2. maj 2012
Ændring af lov om randzonerFriluftsrådet støtter lovforslagetFriluftsrådet støtter forslaget om ændring af lov om randzoner og er meget tilfreds med, at der læggesop til at fjerne den særregel, som blev indført med randzonelovens vedtagelse i sommeren 2011 og somafviger fra naturbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser om adgang på udyrkede arealer. Frilufts-rådet har fulgt den igangværende debat om lovforslaget og på baggrund heraf har Rådet fundet detformålstjenligt at fremføre en række synspunkter for Fødevareudvalget inden den videre behandling aflovforslaget.Adgang til landbrugslandskabetRandzonerne vil få stor natur- og friluftsmæssig værdi. Strukturudviklingen i landbrugslandet har bety-det nedlæggelse af mange markveje og stier. Det har gjort landbrugslandskabet til et lukket land medbegrænsede muligheder for at færdes og komme tæt på natur og landbrugsproduktion. Med randzo-nerne forbedres den rekreative infrastruktur over hele landet og skaber dermed flere og bedre naturop-levelser hos den enkelte borger.For 20 år siden fik offentligheden adgang til at færdes til fods på udyrkede arealer ifølge naturbeskyttel-sesloven. Det har fungeret upåklageligt i 20 år, og der er tale om et grundlæggende princip i naturbe-skyttelsesloven. Det er dog vigtigt at huske på, at naturbeskyttelsesloven også indeholder bestemmel-ser, der sørger for, at der helt eller delvist kan lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forholdtaler derfor eksempelvis særlige naturbeskyttelseshensyn. Naturbeskyttelsesloven bestemmer, at derkan ske lukning for offentlighedens adgang, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttel-se af ejendommen, eller hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for be-skyttelse af dyre- og planteliv. Derfor virker det meningsløst at have en undtagelsesbestemmelse i rand-zoneloven, der gør at befolkningen ikke har adgang til en del af de udyrkede arealer på randzonerne, nårde ellers kan færdes på de øvrige udyrkede arealer herunder også andre privatejede udyrkede land-brugsarealer.Færdsel og forstyrrelserGentagne gange er der i den offentlige debat fremført bekymringer for naturen og biodiversiteten. BådeDansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening bakker op om forslaget, og derfor kandet undre, at naturen tages som gidsel i denne sammenhæng. Ydermere konkluderer et notat fra febru-ar 2012 fra Det nationale Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (det tidligere DMU), at detikke vil skade biodiversiteten, at befolkningen får adgang til randzonerne. Biodiversiteten er truet afmængden af egnede levesteder og ikke af omfanget af rekreativ aktivitet. Samlet set vurderer forskerne,at lovændringen vil medføre meget begrænset færdsel de fleste steder. Tilsvarende er bekræftet af for-skere fra Københavns Universitet (Center for Skov & Landskab).
Ingen energiafgrøderFriluftsrådet støtter, at der med lovforslaget fjernes muligheden for at tilplante randzonerne med ener-giafgrøder, som eksempelvis pil, poppel og rødel. En tilplantning af randzonerne vil få markante negativekonsekvenser for den æstetiske oplevelse af landskabet, hvis der langs vandløb og søer etableres fleremeter høje bælter med energiafgrøder. En række vandløb og søer er netop udpeget efter Planlovens §11a stk. 1, nr. 15, som områder med særlige landskabelige værdier. Disse ville blive ødelagt af op til 10meter høje mure af energiafgrøder.Ubegrundet frygt for generLovforslaget, om at tillade offentligheden mulighed for at færdes og opholde sig i disse naturarealer pålinje med andre udyrkede arealer, bidrager ydermere til, at skabe forståelse bredt i befolkningen for, atder afsættes milliarder til sikring af dansk natur og landbrug. Når jordejerne kompenseres med offentli-ge støttemidler for ikke at opdyrke randzonerne, er det kun rimeligt, at borgerne også får mulighed forat benytte dem på denne uskyldige måde.Lodsejerne har udtrykt stor bekymring for gener ved færdsel, men en række undersøgelser (KøbenhavnsUniversitet, Skov & Landskab) viser, at der af lodsejeren kun sjældent opleves gener forbundet med of-fentlig adgang. Det er tydeligt, at bekymringerne er langt større end de reelle gener.Friluftsrådet vil gerne understrege at randzonerne ikke bliver overrendt af støjende grupper med løsehunde, der efterlader affald i naturen. Der er ikke tale om etablerede stier langs vandløb og søer, menderimod et udyrket areal med mulighed for færdsel til fods. Løse hunde kan være et problem, men mankan ikke forbyde adgang for alle borgere, fordi enkelte ikke overholder loven. Ligesom man heller ikkeforbyder bilkørsel, fordi enkelte ikke overholder færdselsloven. Loven er helt klar på dette punkt hundeskal føres i line i naturen med mindre andet er bestemt.Ved at give befolkningen adgang til nye naturområder, sikres en helhedsorienteret forvaltning, hvor fle-re interesser varetages. Vi skal ikke tale om fødevareproduktion uden at tale om natur og naturressour-cer, og vi skal ikke tale om natur uden at tale om befolkningens mulighed for at opleve den. Ved at ken-de naturen, lærer vi vores børn og kommende generationer at passe på den.Friluftsrådet har gennem tiderne adskillige gange påtaget sig ansvar for at informere eller opdrage folktil, hvordan man opfører sig i naturen. Rådet har på ny igangsat det forberedende arbejde til en kam-pagne om god adfærd i naturen og forventer, at det vil få positiv indflydelse på befolkningens forståelsefor hvordan man på bedste vis færdes i naturen, herunder selvfølgelig på randzoner og andre udyrkedearealer.Friluftsrådet vil anbefale at lovforslaget vedtages i den form det er fremsat til gavn og glæde for bådenatur og befolkning.
