Talepapir - Claus Koskelin - Foretræde for fødevareudvalget den 25. april 2012

L145 – Lov om ændring af lov om randzoner

Min familie bliver hårdt ramt af forslagets del om at give offentlig adgang til vores private grund.Jeg har ikke indsigelser til selve randzonen eller til et forbud mod energiafgrøder. Det skyldes, at jeg ikkesprøjter, ikke gøder og alene har vedvarende græs til afgræsning og slæt.Jeg har indsigelse til, at min private grund åbnes for offentlighedens adgang. Det mener jeg strider imodden europæiske menneskerettighedskonvention og grundloven vedrørende privatlivets fred ogejendomsrettens ukrænkelighed. Jeg har anmodet om aktindsigt i de juridiske vurderinger.Jeg finder det stærkt krtisabelt, at fødevareministeren har hindret mig aktindsigt. Jeg har fået oplyst, at detskyldes travlhed med EU-formandsskabet (???), en nærmere vurderinger af hvad jeg må se samt under alleomstændigheder en begrænsning i aktindsigten.

Det er ulovligt.

Lovforslaget indeholder en dispensationsbeføjelse til fødevareministeren. Det virker på overfladen positivt,men skaber et problem. Hvis jeg klager eller indgiver stævning vedrørende lovforslagets lovlighed vil det såpåvirke vurderingen af min dispensationsansøgning? – utvivlsomt. Giver fødevareministeren dispensationhar hun jo indirekte anerkendt ekspropriation. Det logiske resultat er, at en klage eller stævning medfører,at jeg ikke får dispensation. Det er samlet set

kritisabelt

i forhold til min retssikkerhed og demokratiske ret.Fakta er således:¶¶Offentlig adgang til vores private grund før lovforslaget: 0%Offentlig adgang til vores private grund efter lovforslaget: ca. 40%

En ordfører oplyste under førstebehandlingen, at den offentlige adgang kun kunne blive 5%.

Det er forkert.

Randzonerne etablerer offentlig adgang til grunden, i vores tilfælde fra 5 steder. Det medfører pludseliglovlig adgang til de udyrkede arealer inde på selve grunden, hvor der ikke tidligere var offentlig adgang. Denoffentlige adgang bliver 5% fra randzoner + ca. 35% fra udyrkede arealer uden tidligere adgang = ca. 40%.Den offentlige adgang krænker privatlivets fred i vores tilfælde. Jeg er blevet spurgt hvordan offentlighedenkonkret skulle krænke vores privatliv. Det spørgsmål finder jeg i sig selv krænkende. Hvorfor ønsker du ikkeoffentlig adgang i din stue?. Svaret på begge spørgsmål er, at det er privat område omfattet af privatlivetsukrænkelighed beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention og grundloven. Vi købte voresbolig for 8 år siden uden offentlighedens adgang. Hvis vi havde ønsket at bo op ad en offentlig park elleroffentligt naturområde, havde vi valgt det – og i øvrigt sparet en masse penge.Den offentlige adgang krænker naturligvis vores private ejendomsret. Lovforslaget åbner ca. 40% af voresprivate grund for offentlighedens adgang. Da vi ikke forurener overhovedet er der ingen begrundelse for atforetage indgrebet overfor os. Det eneste juridiske argument jeg har hørt er, at når man rammer mangemed samme regel, så krænker man ikke ejendomsretten. Man skal vist have læst længe - langt fravirkelighedens verden for at ”opfinde” det argument. Men jeg har som sagt ikke adgang til vurderingen.Tak