L 142 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og integrationsministeren

IndledningForslaget til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerå-det fortalervirksomhed) har været i høring i perioden fra d. 16. januar 2012 til d. 3. februar 2012. Lov-forslaget har været sendt til en række organisationer (se vedlagte høringsliste) samt været offentligt til-gængelig på Høringsportalen.Der er modtaget høringssvar fra følgende:Advokatrådet, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og kulturcheffor-eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Dan-marks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, FOA - Fag og Arbejde, Foreningenaf Socialchefer i Danmark, Kennedy Centret, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDS-foreningen, HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsfor-eningen af ungdomsskoleledere, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogernes Landsfor-bund.Der er ikke modtaget høringssvar fra:3F - Fagligt Fælles Forbund, Børn og Familier, Børns Vilkår, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab,Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Danske Regioner, Det CentraleHandicapråd, Den Danske Dommerforening, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Foreningenaf Danske Døgninstitutioner, Foreningen af ledere for sundhedsordninger for børn og unge i Danmark,Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børnog Unge, Lærernes Centralorganisation, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, LandsforeningenBOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Be-handlingstilbud, Lægeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Rigsadvokaten, TABUKA, Ung-dommens vel, Ungdomsringen.

Ad 1: Generelle bemærkningerOverordnet set hilses lovforslaget velkomment, bl.a. under henvisning til, at der med den samlede styr-kelse af henholdsvis Børnerådet, Folketingets Ombudsmand og Børns Vilkår må forventes at ske enmarkant forbedring af børns retsstilling i Danmark.En række foreninger, herunder Børnesagens Fællesråd, Børnerådet, Red Barnet, Dansk Socialrådgiver-forening, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA og HK/kommunal, anfører, at de fortsat ønsker enetablering af et samlet børneombud (betegnes som henholdsvis børneombud, børneombudsmand ogbørnetalsmand), hvor klagebehandling såvel som fortalervirksomhed er samlet under ét.Kommentar:Det fremgår af regeringsgrundlaget1, at:”Regeringen vil følge op på anbefalingerne fra FN’s børneko-mité om børns rettigheder og vilkår, herunder give Ombudsmanden mulighed for at ansætte yderligeremedarbejdere til at varetage opgaver vedrørende børns rettigheder samt styrke kendskabet til børnsrettigheder gennem relevante organisationer”.På baggrund heraf gennemføres et samlet initiativ, som1

skal styrke børns rettigheder markant i henhold til Børnekonventionen og FN’s Børnekomites bemærk-ninger i relation hertil. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, består løsningen af tre elemen-ter:1. Etablering af et børnefagligt kontor under Folketingets Ombudsmand2. Styrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed3. Styrkelse og udvidelse af BørneTelefonen under Børns Vilkår.De bærende principper i arbejdsdelingen mellem instanserne er:1. Styrket klagefunktion på alle områder under Folketingets Ombudsmand. Hertil kommer eksiste-rende klagemuligheder på det sociale område (sociale nævn, Ankestyrelsen mv.)2. Styrket talsmandsfunktion og fortaler for børns rettigheder via Børnerådet3. Én indgang for konkret rådgivning af børn og unge via BørneTelefonen, der samarbejder medkommuner, klageinstanser og andre rådgivningsfunktioner på børneområdet.Det er i forbindelse med initiativet afgørende, at alle børn kender deres rettigheder, og de herunder ved,hvor de kan søge om råd og vejledning om, hvordan de kan få hjælp. Det er derfor vigtigt, at de forskel-lige instanser sammen sikrer en fælles koordinering af indsatsen, herunder en hensigtsmæssig henvis-ningspraksis, så det sikres, at børn vejledes bedst muligt. Endvidere skal det sikres, at der sker en vi-densdeling mellem instanserne med henblik på at sikre gensidig læring. Som det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger, tager Folketingets Ombudsmand i den forbindelse initiativ til, at de relevante instan-ser aftaler en model for, hvordan samarbejde vedr. dette kan organiseres, således at det sikres, at allebørn henvises til det rette sted. Endelig skal det bemærkes, at der, jf. lovforslagets bemærkninger, skalder ske en udbygning af Børnerådets hjemmeside om børns rettigheder, som skal sikre en yderligereadgang til vejledning om, hvordan de kan klage og få hjælp i det offentlige system. Hjemmesiden skaloplyse om børns muligheder for at kunne klage og skal endvidere henvise til BørneTelefonen, der kanvære behjælpelig med at rådgive og viderestille henvendelser til relevante myndigheder og organisatio-ner, herunder Folketingets Ombudsmand.Det må på baggrund heraf konstateres, at der samlet set etableres en stærk ordningen til fremme og be-skyttelse af børns rettigheder.

Ad 2: Generelt om Børnerådets fortalervirksomhedBørnesagens Fællesråd og Red Barnet foreslår, at det præciseres i lovteksten, at Børnerådet skal rådgiveregering og Folketing om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s Børnekonvention.Red Barnet og Børnerådet foreslår, at det fremover skal være Folketinget, som nedsætter Børnerådet, ogsom Børnerådet refererer til. Formålet er at sikre, at Børnerådet overvåger børns forhold på alle de for-skellige ministeriums ressortområder, og således ikke kun området for udsatte børn og unge.Institut for Menneskerettigheder foreslår, at Børnerådet skal afgive en årlig beretning til Folketinget omsin virksomhed, og at beretningen offentliggøresRed Barnet foreslår, at stillingen som formand for Børnerådet konstrueres anderledes end i dag, herun-der at formandsposten bliver en lønnet fuldtidsstilling. Formålet er at skabe mulighed for, at Børnerådetsformand kan agere som et fyrtårn for børn i forhold til deres rettigheder.Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund og HK/Kommunal anbefaler, at deroprettes en telefonlinje hos Børnerådet, som skal sikre, at børn kan henvende sig til Rådet.

Kommentar:Børnerådet skal som led i sin fortalervirksomhed informere og rådgive regering og Folketing om børnsforhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns rettigheder. Børnerådet skal udføre sin fortalervirk-somhed i lyset af bestemmelserne og intentionerne bag FN’s børnekonvention, men skal derudover ogsåinddrage en lang række andre regelsæt og anden fagkundskab om børns rettigheder og børns tarv. Detfremgår endvidere allerede afBekendtgørelse om et Børneråd,at Børnerådet skal vurdere de forhold,børn i Danmark lever under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN's Konvention om Bar-nets Rettigheder, jf. bekendtgørelsens § 1 (BEK nr. 458 af 15/05/2006).Det bemærkes, at Børnerådet er i besiddelse af en række børnefaglige kompetencer, som gør Rådet istand til at overvåge børns forhold på alle områder i samfundet, som vedrører børns forhold, uansethvilken instans, Rådet referer til. Der henvises blandt andet tilBekendtgørelse om et Børneråd,hvorafdet fremgår, at Rådets medlemmer sammensættes med henblik på tilsammen at repræsentere en bredindsigt i spørgsmål om børns opvækst og udvikling, børns skoleliv, børns kultur- og fritidsliv, børnssundhed, børns retsstilling, og børn med særlige behov, jf. bekendtgørelsens § 2, samt lovforslagets nr.1, hvoraf det også fremgår, at Rådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat. Børnerådet er såledesallerede i dag uafhængigt af regeringen, og rådets fortalervirksomhed omfatter alle ministerområdervedr. alle børn.For så vidt angår spørgsmålet om, at Børnerådet skal afgive en årlig beretning til Folketinget, henvisestil bekendtgørelsens § 5, hvoraf det fremgår, at Rådet afholder et årligt møde med de organisationer ogforeninger, der er indstillingsberettigede, samt med myndigheder m.fl. med opgaver på børneområdet.Endvidere fremgår af stk. 2, at Børnerådet hvert år udarbejder en skriftlig beretning over rådets virk-somhed, som formidles til den i stk. 1 nævnte personkreds. Beretningen offentliggøres på Børnerådetshjemmeside. Der er således intet til hinder for, at Folketinget kan få adgang til Børnerådets årlige beret-ning.Det vurderes ikke, at Børnerådets formands stillingsforhold er afgørende for, hvorvidt Børnerådet gene-relt set er kendt blandt børn og unge. I forhold til forslaget vedr. oprettelse af en telefonlinje hos Børne-rådet, henvises til bemærkningerne vedr. styrkelsen af Børns Vilkårs BørneTelefon, hvoraf det fremgår,at Børns Vilkår kan henvise børn til Børnerådet, samt til bemærkningerne vedr. oprettelse af en særlighjemmeside for børn hos Børnerådet, som vil styrke børns mulighed for at rette henvendelse til Børne-rådet.

Ad 3: Børnerådets besøgsvirksomhedKommunernes Landsforening (KL) mener ikke, at der er behov for at udvide Børnerådets virksomhed tilat kunne aflægge besøg på institutioner, hvor børn opholder sig. KL mener således, at der allerede i dagfindes mange kanaler, hvor børn og unges stemme kan komme til orde i den offentlige debat.KL og Børne- og Kulturcheferne efterlyser klare retningslinjer for hvilke omstændigheder, Børnerådetkan besøge institutioner på.KL anfører en række betænkeligheder forbundet med Børnerådet besøgsvirksomhed:Mange af de børn, som er anbragte uden for hjemmet, møder en række forskellige pro-fessionelle, som de skal forholde sig til. KL mener derfor ikke, det kan være i barnets tarv atskulle forholde sig til endnu en aktør (som i de tilfælde hvor Børnerådet kommer på besøg).KL er betænkelig ved, hvordan Børnerådets besøg på et antal institutioner vil indgå i rå-dets rådgivning og vejledning af Folketinget og regeringen om børns vilkår. KL mener som ud-gangspunkt, at rådet bør basere sit arbejde på undersøgelser, forskning eller anden systematiskviden på området.Side 4 af 8

KL mener, rammerne for Børnerådets besøg på institutioner er uklare, herunder i forholdtil institutionernes muligheder for at afvise besøg, i forhold til Børnerådets tilbagemelding til deinstitutioner, de besøger, i forhold til Børnerådets faglighed ved indgivelse af underretninger ef-ter servicelovens § 153 samt ved krav om samtykke fra de børn og familier, som deltager.Red Barnet anfører, at Børnerådet bør sikres indsigtsret, så de på egen hånd kan indsamle den nødvendi-ge viden om forvaltningspraksis. Institut for Menneskerettigheder anbefaler i forlængelse heraf, at Bør-nerådet får en eksplicit hjemmel til at anmode institutioner om adgang til dokumenter med den hensigtat styrke rådets viden og indsigt om børns vilkår. Danske Handicaporganisationer anfører, at Børnerådetbør gives hjemmel til at kunne besøge institutionerne uanmeldt.ForældreLandsforeningen (FBU) anfører, at Børnerådet bør have direkte adgang til at tale med de børn,der opholder sig på de institutioner, Børnerådet skal besøge. Herunder skal Børnerådet have adgang tilbørnenes børnesager.Kommentar:Baggrunden for forslaget har været et ønske om at styrke Børnerådets mulighed for at indhente konkret,aktuel viden om børns opvækstvilkår, herunder også om de børn, som ikke så ofte selv kommer til orde idebatten. I forhold til KL’s bemærkninger vedr. Børnerådets besøgsvirksomhed kan der henvises tilforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at forslaget alene har til hensigt atunderstøtterådets vi-densindsamling om børns generelle opvækstvilkår. Det er således ikke hensigten, at Rådetaleneskalanvende viden fra institutionsbesøg som grundlag for fortalervirksomheden, men derimod hensigten, atden indsamlede viden skal indgå som en del af det generelle vidensgrundlag. Endelig bemærkes, at Bør-nerådet ikke alene skal besøge børn på opholdssteder m.v. men også børn i dagtilbud og på skoler m.v.Børnerådet kan som led i et besøg anmode om at tale med de børn, der er på institutionen, i gruppersåvel som på individuel basis. Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne, at Børnerådet anses forat være en del af den offentlige forvaltning, hvilket betyder, at rådet tilsvarende er omfattet af de regler,som gælder for offentlige myndigheder, herunder f.eks. reglerne om indhentelse af samtykke fra debørn, Rådet evt. skal tale med. De pågældende børn har således mulighed for at takke nej tak, hvis ikkede har lyst til at tale med Børnerådet. Det kan i øvrigt oplyses, at Rådet netop er ved at udarbejde interneretningslinjer, som skal sikre, at Rådets besøg på institutioner tilrettelægges fagligt forsvarligt og i over-ensstemmelse med de gældende regler på området.For så vidt angår bemærkningerne vedr. Børnerådets adgang til de pågældende børns personlige oplys-ninger (via børnesager mv.) skal det bemærkes, at Børnerådet ikke med lovforslaget tildeles nogen formfor kontrol- eller tilsynsopgave. Det vil derfor ikke være proportionelt med lovforslagets formål samt iuoverensstemmelse med reglerne om indhentning samt videregivelse af oplysninger, indhentelse af sam-tykke og tavshedspligt efter persondataloven samt forvaltningslovens almindelige bestemmelser, (jf.bl.a. forvaltningslovens §§ 27 og 32), at give Rådet adgang til de involverede børns sager. Formålet medBørnerådets besøgsmulighed er således alene at kvalificere rådets muligheder for at opnå viden og læ-ring gennem besøg på steder, hvor børn opholder sig. Rådet har således ikke til opgave at udøve tilsyns-virksomhed ift. konkrete institutioner eller børn. Der vurderes derfor ikke at være grundlag for en egent-lig ret til at få adgang til en institution evt. ved tvang, idet dette vurderes at ville være for uforholdsmæs-sigt indgribende og betænkeligt i forhold til grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed samt til pro-portionalitetsprincippet, hvorefter et indgreb ikke bør være mere indgribende end formålet tilsiger.Ad 4: Børns adgang til hjælp og rådgivningBørnesagens Fællesråd, Red Barnet og ForældreLandsforeningen (FBU) nævner vigtigheden af, at allebørn på alle områder kender til deres rettigheder, og at de ved, hvor de kan få hjælp. En række af for-eningerne anfører i forlængelse heraf, at den nye ordning vil gøre det vanskeligt for børn at vide, hvor deskal henvende sig, fordi der er flere forskellige aktører, som varetager forskellige opgaver vedr. fremmeog beskyttelse af børns rettigheder. Børnesagens Fællesråd påpeger i den forbindelse vigtigheden af, atSide 5 af 8

de enkelte instanser konkret rådgiver alle børn, der henvender sig, om hvordan de kommer videre medderes anliggende (håndholdt rådgivning).En række foreninger efterlyser i forlængelse af ovenstående, at der etableres et formaliseret samarbejdemellem henholdsvis Børnerådet, Folketingets Ombudsmand og Børns Vilkår.Kommentar:Det er afgørende, at alle børn kender deres rettigheder, og de herunder ved, hvor de kan søge om råd ogvejledning om, hvordan de kan få hjælp, hvis de har brug for dette. Som nævnt ovenfor, er det en vigtigforudsætning herfor, at de forskellige instanser sammen sikrer en fælles koordinering af indsatsen, her-under en hensigtsmæssig henvisningspraksis, så det sikres, at børn vejledes bedst muligt. Endvidere skaldet sikres, at der sker en hensigtsmæssig vidensdeling mellem instanserne med henblik på at sikre gen-sidig læring. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, tager Folketingets Ombudsmand i denforbindelse initiativ til, at de relevante instanser aftaler en model for, hvordan samarbejde vedr. dettekan organiseres, således at det sikres, at alle børn henvises til det rette sted. Dette gælder uanset om børnvælger at henvende sig til Ombudsmanden eller til Børns Vilkår. Samarbejdet vil også omfatte oprettelseaf en hjemmeside for børn hos Børnerådet, jf. lovforslaget bemærkninger.

Ad 5: Målgruppens karakterInstitut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og Bedsteforældre for Asyl påpegervigtigheden af, at alle børn omfattes af Børnerådets fortalervirksomhed samt ombudsmandens virke, ogat der i den forbindelse skabes sikkerhed for, at det er alle områder, hvor børn befinder sig, der er omfat-tet af ordningen (fritid, sundhed, uddannelse osv.). Foreningerne fremhæver endvidere vigtigheden af attage højde for forskelle i børns køn samt have fokus på børn med fysiske og psykiske funktionsnedsæt-telser, børn med anden etnisk baggrund end dansk samt uledsagede asylsøgende børn og børn af asylan-søgere m.v. Det påpeges, at det er vigtigt, at børn med handicap kan få adgang til instanserne, og at derhos f.eks. ombudsmanden er personale, som er uddannet til at håndtere de særlige problemstillinger,som de pågældende målgrupper kan have.Bedsteforældre for Asyl foreslår, at det fremgår specifikt af bemærkningerne til lovforslaget, at Børne-rådets fortalervirksomhed og ombudsmandens kompetence også omfatter uledsagede asylsøgende børn,børn af asylansøgere og børn af ikke hjemsendelsesmulige asylansøgere.Kommentar:Formålet med nærværende lovforslag er at styrke Børnerådets funktion som officielt talerør for alle børnmed henblik på at fremme deres rettigheder. Det er derfor hensigten, at Børnerådets fortalervirksomhedsåvel som Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter alle områder, hvor børn befinder sig. I denforbindelse vil der bl.a. blive taget højde for, at f.eks. børn med handicap skal kunne henvende sig tilBørnerådet såvel som til Folketingets Ombudsmand. Endvidere kan det bekræftes, at forslaget har tilhensigt at sikre, at alle børn I Danmark kender til deres rettigheder, herunder også eksempelvis uledsa-gede asylsøgende børn og børn af asylansøgere m.v. Der henvises i øvrigt til det kommende lovforslagom ombudsmandsloven, som har til hensigt at give ombudsmanden kompetencer over for private institu-tioner, hvor børn opholder sig, herunder f.eks. privatskoler og asylcentre m.v.Det vurderes imidlertid ikke som værende hensigtsmæssigt at udforme lovforslagets bemærkninger medhenblik på at fremhæve en særlig del af målgruppen. Dels fordi det allerede fremgår af bemærkningerne,at Børnerådets (såvel som ombudsmandens) virksomhed omfatter alle børn i Danmark, herunder ogsåden gruppe af børn, som Bedsteforældre for Asyl, nævner. Og dels fordi en fremhævelse af flygtninge-

børn og asylbørn vil rejse spørgsmålet om, hvorvidt der så er andre grupper af børn, som så kan væreundtaget Børnerådets fortalervirksomhed. Fremhævelsen er en særlig målgruppe vil således dels skabeuklarhed over, hvilke grupper af børn der er omfattet af lovforslaget.Ad 6. Kommentarer vedr. Børns Vilkårs BørneTelefonRed Barnet finderdet ”uheldigt, at udvidelsen af børnetelefonen, der er drevet af en privat organisa-tion, formelt er blevet kædet sammen med en myndighedsforpligtelse, som skal garantere børnsretssikkerhed”. Foreningen efterlyser på den baggrund en officiel indgang til Folketingets Om-budsmand. Børnerådet mener i forlængelse af dette, at ”detbør undersøges, om børn og unge nydertilstrækkelig forvaltningsretslig beskyttelse - både formelt og i praksis – i den foreslåede model, hvorBørns Vilkårs BørneTelefon, fungerer som sluse og indgang til Folketingets Ombudsmand”. Rådet sersåledes gerne, at overvejelser om disse forhold eksplicit fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Kommentar:Indledningsvis skal det bemærkes, at det i dag erkommunerne,der efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2,har pligt til at tilbyde åben anonym rådgivning for børn og unge og deres familier. Endvidere gøres op-mærksom på, at alle offentlige myndigheder har en vejledningsforpligtelse over for alle borgere i for-hold til de områder, som hører under deres ressortområde. Hertil kommer, atBørns Vilkårigennemmange år harsuppleretkommunalbestyrelsens arbejde via tilbud om anonym og åben rådgivning tilbørn og unge via ”BørneTelefonen” siden 1987. BørneTelefonen er i dag er kendt blandt 82 % af børn ialderen 10-17 år, og må derfor vurderes som et vigtigt element i spørgsmålet om, hvordan man bedstkan sikre, at børn ved, hvor de kan bede om hjælp. Dertil kommer, at børn i dag kan kontakte Folketin-gets Ombudsmand, og at denne indgang vil blive styrket i forbindelse med, at ombudsmanden som følgeaf satspuljeaftalen for 2012 nedsætter et børnefagligt kontor. Ombudsmanden vil i den forbindelse indgåi et samarbejde med bl.a. Børnerådet, Børns Vilkår og Ankestyrelsen med henblik på at vurdere, hvor-dan der kan skabes bedst muligt adgang til ombudsmanden for børn. Børnerådet spiller såvel som Børnsvilkår og Institut for Menneskerettigheder en vigtig rolle i forhold til den opgave, der ligger i at gørebørn opmærksomme på, at de kan kontakte ombudsmanden, hvis der er behov herfor.For så vidt angår bemærkningerne vedr. uddannelse af det personale, som arbejder for Børns Vilkår,skal det bemærkes, at der i forbindelse med bevillingen til udvidelse af BørneTelefonen er aftalt, at derskal foreligge en projektbeskrivelse, som bl.a. beskriver hvordan det sikres, at de frivillige er tilstrække-ligt uddannede til at varetage deres opgave. Endvidere skal det fremgå, at Børns Vilkår er underlagtgældende tavshedspligtsregler, og at organisationen er i løbende dialog med Datatilsynet med henblik påat sikre, at reglerne vedr. reglerne om indhentning samt videregivelse af oplysninger, indhentelse afsamtykke og tavshedspligt efter persondataloven er overholdt. Indenrigs- og Socialministeriet er endvi-dere i løbende kontakt med Børns Vilkår vedr. dette.