Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 142:

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Børnerådets fortalervirksomhed).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 29.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, Louise Schack Elholm.

Dette lovforslag er også en del af satspuljeaftalen. Forslaget går ud på at forstærke Børnerådets virke som fortalere for børnene over for regering og Folketing. Børnerådet er et tværfagligt og uafhængigt råd, der arbejder for at sikre børns ret til omsorg og indflydelse. Forslaget medfører dermed, at børn får en stærkere stemme i samfundsdebatten. Det sætter vi i Venstre enormt stor pris på.

Børnerådet ikke den eneste institution, der arbejder for børns rettigheder: Ankestyrelsen kan tage konkrete sager op, Ombudsmanden fører tilsyn med institutionerne, kommunerne skal levere rådgivning, og Børns Vilkår supplerer med BørneTelefonen, der giver børnene én indgang til systemet. Og så er der alle de private organisationer, der også gør en positiv forskel i børns hverdag. Alle disse instanser og organisationer udfører et stort stykke arbejde. Jeg synes derfor, vi i Danmark har et godt system, men det kan godt blive bedre.

At øge Børnerådets mulighed for at tale børns sag er netop en forbedring. Konkret præciserer lovforslaget, at Børnerådet har til opgave at virke som fortaler for børn ved at rådgive regering og Folketing. Tidligere fremgik dette alene af bekendtgørelsen.

Samtidig sikrer lovforslaget, at Børnerådet har ret til at anmode om at aflægge besøg på institutioner, hvor børn opholder sig. På den måde kan Børnerådet få et konkret indblik i de danske børns hverdag og vilkår. Børnerådet tilføres 2 mio. kr. årligt fra satspuljemidlerne til styrkelse af løsningen rådets opgaver, og det er noget, vi i Venstre har kæmpet hårdt for.

Derudover vil der med lovforslaget blive oprettet et særligt børnefagligt kontor under Folketingets Ombudsmand, og det vil gøre det lettere for Ombudsmanden at overvåge og kontrollere udviklingen i sikringen af børns rettigheder.

Desuden styrkes Børns Vilkårs BørneTelefon. Det sker på baggrund af den aftale, som Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik sammen sidste forår for at forbedre børnenes vilkår ved at gøre BørneTelefonen til én fælles indgang for børnene. Dengang udvidede vi ordningen, og det er det, der nu er skrevet ind i dette lovforslag. Jeg har i hvert fald ikke kunnet se, at der er nogen ændringer i forhold til den aftale, der blev indgået sidste forår.

Ved BørneTelefonen sidder rådgivere med en børnefaglig baggrund klar til at hjælpe børn videre i systemet. At styrke BørneTelefonen vil derfor gøre det lettere for børn at få rådgivning. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Horn Langhoff.

Tak for det. Igen vil jeg sige, at jeg holder talen på vegne af vores socialordfører, fru Maja Panduro, som jo desværre er forhindret i at være her i dag.

Socialdemokraterne har længe ønsket, at Børnerådet blev styrket som fortalervirksomhed for børn, bl.a. i forlængelse af anbefalingerne fra FN's Børnekomité. Som ordfører for et parti, der historisk set har medvirket til at sikre børn bedre rettigheder, er det med glæde og tilfredshed, at jeg i dag kan være med til at tage endnu et skridt i retning af at sikre børns rettigheder og børns stemme i den offentlige debat.

Lovforslaget indeholder en række fornuftige elementer, som alle medvirker til at styrke børns rettigheder i Danmark ved at tydeliggøre og præcisere Børnerådets fortalervirksomhed for børn i samfundet i selve lovteksten. For det første styrkes fortalerfunktionen om børns rettigheder under Børnerådet. Dermed vil børn få en klar stemme i den offentlige debat og over for Folketinget, regeringen og de centrale myndigheder. For det andet bliver det fremover muligt for Børnerådet at aflægge institutioner besøg for at indhente konkret faktuel viden om forholdene for børns opvækstvilkår i Danmark. For det tredje vil Børnerådets vejledning til børn og unge blive styrket.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at Folketingets Ombudsmands kompetencer på børneområdet bliver styrket med oprettelsen af et børnefagligt kontor, og der bliver etableret én indgang for konkret rådgivning af børn og unge via BørneTelefonen i regi af Børns Vilkår, som rådgiver rigtig mange børn, herunder også børn, der har meget svært at fortælle andre om deres problemer.

Samlet set er der tale om et markant løft af børns rettigheder og børns stemme i Danmark. Derfor støtter Socialdemokraterne op om lovforslaget.

Tak til ordføreren, og herefter er det fru Karin Nødgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

I forbindelse med drøftelserne om satspuljemidlerne for 2012 var et af emnerne, hvordan vi fra lovgivers side kan medvirke til, at samfundet gør sit yderste for at beskytte og hjælpe børn og unge, som af den ene eller den anden grund ikke har eller har haft de optimale livsvilkår. Det danske samfund er generelt kendetegnet ved, at vi passer på og beskytter de svage og udsatte, og der er et socialt sikkerhedsnet spændt ud, så vi kan hjælpe og vejlede, når der er brug for det. Fra politisk side er der dog heldigvis en indstilling til, at der fortsat kan ske forbedringer, og at vi ikke er nået til et punkt, hvor vi kan konstatere, at nu er man nået i mål som samfund.

Dansk Folkeparti er som så mange andre, herunder andre politiske partier, myndigheder, interesseorganisationer og borgere i al almindelighed, påvirket og bekymret, når vi hører om sager, hvor børn og unge lider nød, er udsat for misrøgt eller er kommet i klemme i samfundet af den ene eller den anden årsag. Nogle har det svært fysisk, psykisk eller socialt – det er både en ulykkelig situation at befinde sig i for den enkelte og ofte en meget uoverskuelig situation. Derfor hilser Dansk Folkeparti dette lovforslag velkommen, et forslag, der også blandt de mange høringsberettigede får mange positive bemærkninger med.

Forslaget skal ses som en del af det at sikre en forbedring af børns og unges retsstilling i Danmark, og for at nå dertil er det vigtigt, at alle børn kender deres rettigheder og er klar over, hvor og hvordan de kan søge råd og vejledning, når livet og hverdagen er svær at overskue. Det vil givet blive en fordel for børn og unge, at Børnerådets hjemmeside udbygges, og at man derigennem kan blive vejledt i, hvordan man kan klage og få hjælp i det offentlige system. Og henvisningen til BørneTelefonen styrkes, hvilket klart er en fordel. BørneTelefonen er en vigtig instans for mange udsatte børn og unge, hvor man kan få gratis og anonym rådgivning, når man henvender sig.

Når vi finder, det er vigtigt at styrke Børnerådets virksomhed, er det for at sikre, at børns rettigheder fremmes og styrkes i den offentlige debat, og at der bliver en øget mulighed for at påvirke kritisable forhold. Derudover er der også en større inddragelse af børns og unges synspunkter i denne lovtekst, hvilket er en klar forbedring. Styrkelsen af Folketingets Ombudsmand med oprettelsen af et særligt børnefagligt kontor har været vigtig, da der her kan behandles klager, der vedrører børn, aflægges besøg på institutioner, hvor børn opholder sig, og føres kontrol med myndigheder i forhold, der vedrører børn, og man kan eventuelt af egen fri drift tage sager op.

Som med så megen anden lovgivning er der stor fornuft i, at man løbende holder øje med de love, der vedtages, og at der efterfølgende kan justeres og eventuelt ske forbedringer. Derfor finder Dansk Folkeparti det positivt, at ministeren vil følge op på ordningen om 2 år, og vi forventer, at partierne bag satspuljeaftalen inddrages og orienteres løbende. Vi må i denne forbindelse ikke glemme, at en af vores fornemste opgaver som politikere er at beskytte dem, som ikke selv kan råbe op og tage vare på deres livssituation eller er kommet til et punkt i livet, hvor meget synes uoverskueligt. Dansk Folkeparti bakker op og ser frem til at følge udmøntningen af dette lovforslag.

Tak til ordføreren, og herefter er det den radikale ordfører, hr. Hans Vestager.

Det var i 1977, at organisationen Børns Vilkår blev grundlagt. Det var folk, der var interesserede i at arbejde for, at børn fik bedre vilkår. Omkring 1985 blev foreningen Børns Vilkår omdannet til en medlemsorganisation, og i dag er det kommet så vidt med organisationen Børns Vilkår, at det er dem, der driver BørneTelefonen, og at de har et budget på 26 mio. kr. Det er en professionel organisation – ngo – som samler folk fra det faglige miljø.

På et senere tidspunkt gik staten så ind og grundlagde Børnerådet, og det forslag, som vi nu behandler her, betyder jo, at Børnerådets fortalervirksomhed styrkes. Det er sådan, at der i år bruges 6,2 mio. kr. af statsmidler, satspuljemidler og finanslovmidler til Børnerådets virksomhed, og der er jo egentlig ikke meget nyt i det, som man nu foretager ved denne lovændring, fordi man tydeliggør noget af det, som allerede har været Børnerådets virksomhed. Det eneste nye, der ligger i det, er, at man nu skriver ind i lovteksten, at Børnerådet som led i sin fortalervirksomhed kan anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at måtte aflægge besøg. Det er en god ting, at det bliver gjort på den måde. Det, man kan læse ud af hele det arbejde, der har været gjort med dette lovforslag, er jo, at man skal styrke Børnerådet, men samtidig skal man sørge for, at man ikke griber ind i de tilsyns- og ansvarsopgaver, som allerede findes på området, og som kommunerne altså har.

Så skal jeg lige sige, at ikke bare styrker man Børnerådet med 2 mio. kr. i forhold til de 6 mio. kr., de bruger i øjeblikket, men man styrker også Børns Vilkår, som nu får 4,5 mio. kr. til styrkelse af BørneTelefonen. Det er nødvendigt, at det offentlige også går ind der, for når fonde yder penge til det, er det jo rimeligt, at det offentlige også er med.

Med hensyn til det børnefaglige kontor hos Ombudsmanden er det sådan, at Ombudsmandens budget er på i alt omkring 55 mio. kr., og man vil så styrke det med 5 mio. kr. til et børnefagligt kontor. Det må siges at være en fortrinlig styrkelse sammenholdt med, hvad der i øvrigt er stillet til rådighed af midler til Ombudsmandens virksomhed.

Så Radikale Venstre kan støtte forslaget, og vi glæder os over, at det har været muligt at skaffe disse ekstra midler.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, fru Özlem Sara Cekic.

Tak. Lovforslaget går, som flere også har været inde på, ud på at styrke Børnerådets fortalervirksomhed, hvad angår børns rettigheder. Jeg var til et arrangement, hvor Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, blev spurgt om, hvordan Børnerådet ønsker at styrke børns rettigheder. Hun sagde noget, som gjorde dybt indtryk på mig. Hun sagde, at hvis man skulle pege på en eneste ting, ville det helt klart være at give børn mulighed for at blive hørt og blive inddraget. Det siger jo rigtig meget om, at det i bund og grund faktisk handler rigtig meget om, hvordan man kan give børnene den mulighed, at de kan få rettigheder, der gør, at de kan få lov til at blive behandlet ordentligt. Der er heldigvis rigtig mange børn, der bliver det i Danmark. Der er rigtig mange børn, der har det rigtig godt i Danmark. Og det er selvfølgelig enormt glædeligt.

Men der er desværre også børn, som har det utrolig svært, fordi deres forældre er syge, eller fordi de bliver udsat for overgreb, eller fordi forældrene på en eller anden måde selv har nogle problemer og har brug for støtte og hjælp. Alt det her handler rigtig meget om at have nogle institutioner, som kan tale børnenes sag og slå i bordet, uanset hvilken regering der sidder, og uanset hvordan Folketinget er sammensat. Derfor synes jeg, det er glædeligt, at vi i fællesskab kommer til at tydeliggøre, hvordan vi kan styrke Børnerådets funktion som det officielle talerør for børn.

Jeg tror, det bliver rigtig, rigtig godt, også at Børnerådet med det her lovforslag får mulighed for at anmode om besøg af de forskellige institutioner for i det mindste at komme ind og snakke med de børn, det drejer sig om. Så håber jeg jo også, at det ikke kun bliver ord, men at Børnerådet også tager fat i den her mulighed og sætter sig i stolen og også vil være i stand til at kunne slå i bordet og have mod til det. Det tvivler jeg ikke på. Det, jeg indtil videre har set af det, Børnerådet har været i stand til at yde, har været rigtig, rigtig godt.

Jeg ville da ønske, at der ikke var behov for Børnerådet og børnene havde adgang til alle deres rettigheder og blev hørt. Desværre er det ikke tilfældet. Derfor er det rigtig, rigtig godt, at vi i fællesskab er med til at styrke Børnerådet. Og vi støtter faktisk forslaget fra Dansk Folkeparti, som sagde, at det vil være en rigtig god idé at gå ind og kigge på det her og i et tæt samarbejde følge loven så tæt som muligt, så vi hele tiden har et overblik over, hvordan det går. Det synes jeg er en rigtig god idé. Det vil vi meget gerne være med til at bakke op om.

Tak til ordføreren. Herefter er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

I Enhedslisten bakker vi også op om det her lovforslag, fordi vi er rigtig glade for, at vi nu får en bedre sikring af og et større fokus på netop børns rettigheder. Jeg synes, det er afgørende, at alle børn kender deres rettigheder, og jeg synes også, det er rigtig vigtigt, at vi med det her lovforslag – og vi skulle gerne gøre det med også andre lovforslag – holder fast i, at det altså er alle børn, som skal kende deres rettigheder og have mulighed for at bruge dem. Jeg synes, vi skal passe på med at lave den her skarpe opdeling mellem udsatte børn, børn med særlige behov og så de almindelige børn, hvad det så end er at være et almindeligt barn. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i, at alle børn har ret til at blive hørt, og at alle børn har ret til at blive anerkendt. Der synes vi i Enhedslisten, at det her forslag er et skridt i den rigtige retning, og vi håber, at det vil betyde, at flere og flere børn kommer til at kende til deres rettigheder og bruger de muligheder, de har.

Vi synes også, det er rigtig positivt, at vi nu får et stærkere organ, som kan rådgive ministre, og som kan rådgive Folketinget om, hvordan vi sikrer børns rettigheder i al vores lovgivning. Der mener vi igen, at det her forslag er et rigtig stort fremskridt, i forhold til hvordan reglerne er i dag, og vi så faktisk gerne, at vi tog fat i al den lovgivning, der ligger, og kiggede på, hvordan vi får sikret børns rettigheder i netop den her lovgivning. Det kan være lovgivning på asylområdet, på sundhedsområdet osv. Det er jo rigtig dejligt, at vi skal gøre det med den lovgivning, vi skal til at lave, men det kunne da også være relevant at tage fat på den lovgivning, som allerede ligger, så vi på den måde sikrer børns rettigheder, uanset hvor i vores system børnene er.

Jeg håber også rigtig meget, at det her forslag kommer til at betyde, at der er en stor velvilje her i Folketinget, så vi arbejder hen imod også at høre børns egen stemme og ikke kun lytter til dem, der arbejder med børn. Jeg synes, vi har en tendens til altid at tale med de meget dygtige medarbejdere, som arbejder med børn, men lidt at glemme at høre børnenes egen stemme. Og det synes jeg sådan set også er rigtig vigtigt. Her kan vi jo passende kigge over til Sverige, som netop arbejder rigtig meget med at høre børnenes egen stemme. I Sverige har de jo en børneombudsmand, som lige præcis arbejder med en masse store projekter for tiden. De handler om at høre især unges egen stemme og ikke kun dem, som arbejder med de unge.

Som sagt vil mange ting blive styrket med det her lovforslag. Børnerådet har vi været inde på. Børns Vilkår har vi været inde på. Og Ombudsmandens arbejde.

Men når det så er sagt, er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten længe har ønsket os en egentlig børneombudsmand for at sikre, at sagsbehandlingen og rådgivningen er det samme sted og har den samme indgang. Altså, vi vil gerne have klagebehandlingen og fortalervirksomheden under et. Og når nu man så vælger at styrke Børnerådet, hvilket jeg er meget enig i, hvorfor så ikke også lade dem behandle børns klager? Her er det jo netop fagpersoner, som sidder med sagerne i forvejen. Hvis vi kigger over på vores nabolande, hvor man jo har børneombudsmænd, så kan man se, at ombudsmandsbegrebet ikke er blevet udvandet, hvilket jeg kan forstå i hvert fald fra nogle politiske partiers side har været frygten ved at indføre netop en børneombudsmand. Og FN's Børnekomité har jo også netop anbefalet, at man laver en børneombudsmandsinstitution, ligesom de fleste af høringssvarene også peger på netop dette.

Jeg synes, at den konstruktion, man laver nu her, er en lille smule skrøbelig i forhold til at have en egentlig børneombudsmand. Det synes jeg, fordi BørneTelefonen jo er en anonym rådgivningsinstans, og jeg mangler ligesom en sikkerhed for, hvordan vi så følger op på de børn, som ikke bliver, hvad skal man ligesom sige, sendt videre i systemet. Hvordan sikrer vi de børns rettigheder? Hvordan sikrer vi de børns rettigheder, som ikke er omfattet af nogen særlig lovgivning i dag? Det kan jeg godt blive bekymret for med den her konstruktion, ligesom jeg kan blive bekymret for, at man lægger indgangen, altså ligesom BørneTelefonen, over i en privat organisation, Børns Vilkår, i stedet for at lave det til en samlet myndighed. Jeg mener faktisk, at det er vores opgave som samfund, som Folketing, at sikre alle børns rettigheder. Det mener jeg vi gør bedst ved at have en særlig børneombudsmand.

Når det så er sagt, er vi rigtig glade for de forbedringer, som lovforslaget medfører, og derfor støtter vi også forslaget. Og jeg vil derfor bare til sidst bede ministeren om at kommentere de høringssvar, som anbefaler en børneombudsmand, og selvfølgelig særlig på Red Barnets høringssvar.

Tak til ordføreren. Herefter er det fru Thyra Frank, som ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslag nr. L 142 skal ses i sammenhæng med satspuljeforhandlingerne for 2012, hvor der blev afsat midler til en styrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed samt til at styrke Folketingets Ombudsmands kompetencer på børneområdet. Lovforslaget tydeliggør Børnerådets virksomhed, og Liberal Alliance kan tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Lovforslaget er jo som nævnt en konsekvens af den satspuljeforhandling, der har været, og af det satspuljeforlig, der er blevet indgået, hvor vi var enige om, at vi ville styrke det her område markant, og så er lovforslaget her jo så en udløber af det.

Hvis man skulle prøve at sammenfatte hele dette lovforslag i nogle ganske få ord, kan det siges meget kort, nemlig at udsatte børn ikke kun er noget, vi taler om, men udsatte børn taler vi også med. Hele fidusen med og humlen i det her forslag er, at vi i højere grad inddrager børnene, hører deres stemme og taler direkte til og med børnene.

Vi er fra konservativ side meget tilfredse med, at der ikke blev tale om en egentlig børneombudsmand, men at man i stedet for går ind og laver en faglig styrkelse af den eksisterende ombudsmandsordning. Det er meget tilfredsstillende, for vi har ikke brug for at have flere forskellige ombudsmænd, hvor man som borger så skal til at finde ud af, hvor man skal henvende sig. Det er godt, at vi har en Ombudsmand, at vi har en ombudsmandsinstitution, og at det er der, man henvender sig. Med det her lovforslag sørger vi så for at styrke ombudsmandsinstitutionen. Vi styrker den fagligt i forhold til det med børn og unge, både når der kommer henvendelser fra børn og unge, og når der kommer henvendelser, der drejer sig om børn og unge.

Det er supergodt, at vi får lavet det, så vi er fra konservativ side meget tilfredse med, at regeringen lyttede og lod være med at oprette en egentlig børneombudsmandsstilling, men sørgede for, at den eksisterende ombudsmandsinstitution blev styrket. Det er vi tilfredse med, og vi støtter lovforslaget helhjertet.

Tak til ordføreren. Social- og integrationsministeren.

Det var så lovforslag nummer to i dag, og overskriften på dem begge er den samme, nemlig at i dag er en god dag for børnene i Danmark. Det er et bredt flertal, et enigt Folketing, der nu vælger at styrke børns rettigheder. Jeg er som minister stolt over at kunne lægge det her frem, og jeg er taknemlig over, at alle har valgt at gå så aktivt og konstruktivt ind i at finde nogle løsninger.

Debatten har jo fint afspejlet den dialog, der har været, om barnets navn: Skal det hedde et børneombud, skal det hedde en børneombudsmand, eller hvad skal vi kalde det? For mig har navnet ikke været det vigtige.

Det vigtige har været, at vi har fået rettet op på den kritik, som Danmark fik af FN. Vi fik jo en kritik, da vi sidst var til eksamen i Genève – det var vi i juni 2011 – fordi vi ikke var gode nok til at sikre børns rettigheder. Næste gang Danmark skal til eksamen, vil vi ikke længere få kritik. Der vil vi imødekomme de krav, som vi bør imødekomme. Vi vil imødekomme det, at vi tager børn alvorligt.

Den konservative ordfører sluttede af med at sige, at udsatte børn ikke kun er noget, vi taler om; det er også nogle, vi taler med. Det er rigtigt. Men det her handler ikke kun om udsatte børn, det her handler om alle børn. Det handler om, at alle børn skal kende deres rettigheder. De skal vide, hvor de kan gå hen, hvis de har behov for hjælp, hvor de kan få støtte, hvor de kan blive sendt videre, hvor de kan blive taget alvorligt.

De punkter, som forslaget drejer sig om, handler jo til dels om, at børn skal vide, hvordan de kan klage. De skal inddrages, de skal have en let mulighed for at finde ud af, hvor de kan få hjælp, når de har det behov. Og i den forbindelse anvender vi jo bl.a. BørneTelefonen, som er et genialt instrument. Langt over 80 pct. af de danske børn kender BørneTelefonen og ved, at der kan man henvende sig, hvis man har behov for hjælp. Der sidder der voksne klar ved telefonerne, som kan råde og guide en og støtte en med hensyn til at komme videre.

Jeg er blevet spurgt om af Enhedslisten, om jeg ville kommentere høringssvarene vedrørende det med navnet. Som jeg sagde, er det for mig ikke det vigtige, om det hedder et børneombud eller en børneombudsmand. Det vigtige er, at vi imødekommer den kritik, der var fra FN's side, og det gør vi.

Så kan jeg godt indrømme, at det er lidt en Storm P-løsning, vi har lavet, men ikke desto mindre imødekommer den den kritik, der var. Vi sørger nu for, at vi på ingen af de punkter, hvor Danmark fik kritik – når det drejer sig om inddragelse, om at høre børn, om at have klageadgang – vil få kritik, næste gang vi skal til eksamen; så vil vi blive godkendt. Så er det rigtigt, at det ikke hedder en børneombudsmand, men vi leverer de samme ingredienser, der skal til, selv om det er på forskellige adresser, nogle af tingene kommer til at blive foretaget.

Jeg var til møde i går ude hos Red Barnet, hvor Red Barnet havde besøg af nogle generalsekretærer fra forskellige europæiske lande, og det var et rigtig, rigtig godt møde. Dels hørte jeg jo om, hvordan det går på børneområdet i andre europæiske lande, og dels fik jeg også mulighed for at fortælle om de initiativer, vi i Danmark har truffet beslutning om. Og derfra skulle jeg også overbringe en hilsen til Folketinget og sige, at det er godt, at vi nu ikke længere kan få kritik, når vi møder op til den næste eksamen. Så ikke kun i Danmark er der tilfredshed med, at vi nu lever op til de punkter, som FN kritiserede os for ikke at leve op til tidligere, også ude i det store Europa hilser man det velkommen, at vi nu bliver et land, hvor ikke længere skal krumme tæer, næste gang vi går til eksamen.

Tak til social- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)