L 141 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor lang tid det ville tage en kommune at indhente en retskendelse m.v., til social- og integrationsministeren

Svar:Det foreslås med lovforslaget, at kommunalbestyrelsen får hjemmel til atkunne træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og udenretskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum,når 1) adgangen til hjemmet sker som led i en børnefaglig undersøgelseefter § 50 og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risikofor alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og 2)forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den un-ges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltnin-ger.Efter den foreslåede bestemmelse får kommunen under de anførte betingel-ser således adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum udenretskendelse. Der henvises herom i lovforslagets bemærkninger, pkt. 2.2.2,til, at der kan være behov for, at adgangen til hjemmet kan ske hurtigt, og atet krav om indhentelse af en retskendelse og den tid, der er forbundet her-med, vil kunne føre til, at formålet med adgangen til hjemmet ellers vil for-spildes.Om den sagsbehandlingstid, der i givet fald, hvis der blev stillet krav omretskendelse, ville kunne forventes hos domstolene i en sag af den anførtekarakter, har Domstolsstyrelsen oplyst følgende:”Derer i dag ikke hjemmel til, at kommuner med retskendelse kan fåadgang til private hjem for at gennemføre undersøgelser efter § 50 ilov om social service (herefter § 50-undersøgelser).

Da der ikke ved domstolene findes andre sagstyper, der svarer tildenne type sag, kan styrelsen ikke udtale sig med tilstrækkelig sik-kerhed om, hvilken sagsbehandlingstid der vil være forbundet med,at retten vil skulle vurdere, om en kommune kan få adgang til et pri-vat hjem for at gennemføre en § 50-undersøgelse, jf. dog nedenfor.Domstolsstyrelsen kan forstå, at der – i de tilfælde, hvor en kommu-ne skal gennemføre en § 50-undersøgelse – er tale om, at kommu-nen af hensyn til barnet/den unge skal gennemføre undersøgelseninden for en forholdsvis kort frist. Det er på den baggrund styrelsensvurdering, at domstolene må forventes at ville prioritere sådanne sa-ger meget højt. Da der er tale om et ret væsentligt indgreb i engrundlæggende frihedsrettighed efter grundloven, er det dog samti-dig vigtigt, at sagerne bliver behandlet grundigt, og det må formentligantages – selvom dette ikke foreligger beskrevet nærmere – at dervil skulle beskikkes en advokat for forældrene til barnet/den unge ogmåske tillige en bistandsadvokat til barnet/unge under sagens be-handling. Der vil endvidere skulle afholdes et eller flere retsmøder isagen.Som eksempel på sager, hvor der også er behov for en hurtig sags-behandling, kan nævnes fogedretternes behandling af anmodningerom udlevering af børn til samvær i de tilfælde, hvor den ene forælderikke udleverer et barn i henhold til afgørelse eller aftale. Disse sagerprioriteres meget højt af retterne, men som ovenfor er det i disse sa-ger væsentligt, at sagerne behandles meget grundigt, og der kan iforbindelse med behandlingen af disse sager være behov for, at derindhentes en børnesagkyndig erklæring, inden der sker tvangsfuld-byrdelse af afgørelsen eller aftalen. Sagsbehandlingstiden ved byret-terne i disse sager var gennemsnitligt 37 dage i 2011.På den baggrund er det Domstolsstyrelsens meget foreløbige vurde-ring, at sagsbehandlingstiden i en situation, hvor der etablereshjemmel til, at kommuner med en retskendelse kan tiltvinge sig ad-gang til et privat hjem ved gennemførelse af en § 50-undersøgelse,vil blive kort og måske på niveau med sager om udlevering af børn tilsamvær.Styrelsens vurdering er i sagens natur behæftet med endog megetbetydelig usikkerhed, da styrelsen udtaler sig om en sagstype, derikke findes ved retterne i dag, og hvor der ikke findes en nærmerebeskrivelse af, på hvilken måde sagerne skal behandles, ligesomstyrelsen på grund af den meget korte tidsfrist ikke har haft mulighedfor at indhente bidrag fra retterne eller Dommerforeningen til brug forbesvarelsen af spørgsmålet.”