Vedr.: Lovforslag nr. 141 om servicelovens § 64 – spørgsmål 2

På baggrund af Socialministerens svar har jeg behov for at korrigere bemærkningerne vedrørendemin opfattelse af ophævelsen af samtykkekravet i § 50. Hvorfor Ministeren finder det relevant atinddrage disse bemærkninger, er jeg ikke klar over og jeg beder naturligvis selv Ministeren om atkorrigere de faktuelle fejl, som hendes svar indeholder.Når en korrektion er mig så magtpåliggende, er det fordi jeg – som den eneste – under forarbejdernetil Anbringelsesreformen argumenterede meget kraftigt

mod

indførelse af kravet om samtykke.Daværende Socialminister Eva Kjær Hansen afviste i et offentliggjort svar som bilag tilforarbejderne mine indvendinger som urigtige, og lovændringen blev som bekendt vedtaget medstort flertal.I forbindelse med fase 2 af Barnets reform deltog jeg i en række møder i Socialministeriet sammenmed andre eksperter. Her tog jeg kravet om samtykke op og havde en korrespondance med en afMinisteriets embedsmænd, hvor jeg (igen) argumenterede for ophævelse af kravet om samtykkesamt behov for tydeliggørelse af forskellen mellem at undersøge ’barnets forhold’ efter § 50 og’barnets person’ efter § 51. Som bekendt blev samtykkekravet herefter ophævet.Herudover henholder jeg mig til mit 1. indlæg og vil blot tilføje, at hvisMinisteren ikkefinder detbetænkeligt at lade kommunens ansatte selv vurdere, hvorvidt der eråbenbar risiko for alvorligskade på barnets sundhed eller udviklingi denne situation, er det vanskeligt at forstå begrundelsen for, atdet skulle være nødvendigt at opretholde krav om behandling i børn og unge-udvalget i de øvrige situationer,hvor dette kriterium skal være opfyldt.