Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre

Miljøministeren foreslår med L 14 en ændring af miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2. Den fastsætter, at der opkræves et beløb på 2,70 kr. pr. markedsført kilo bærbare batterier og akkumulatorer hos producenterne. Med L 14 vil betalingssatsen blive forhøjet til 6 kr. pr. markedsført kilo.

Intentionen om, at producenterne selv skal betale for kommunernes udgifter ved indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer, er vi i Venstre selvfølgelig helt indforstået med. Vi er også helt enige i, at denne udgift skal forøges, hvis kommunerne har et underskud på indsamlingen, og hvis dette underskud ikke kan dækkes på andre måder, f.eks. ved at oplyse kommunerne om, hvordan de mest effektive kommuner organiserer arbejdet.

Vi forstår, at Miljøstyrelsen netop nu er i gang med at analysere de meget store forskelle i kommunernes omkostninger, og at de er i fuld gang med en videndeling på det her område. Det er selvfølgelig videndeling fra de mest effektive til de mest ineffektive. Jeg håber, at dette projekt vil vise de meget store forskelle, som det er vores indtryk at der er imellem kommunerne. Vi vil derfor sætte spørgsmålstegn ved, om det er det rette tidspunkt at gennemføre dette lovforslag på det usikre datagrundlag, der lige nu ligger.

Jeg vil henvise til, at regeringen i sit regeringsgrundlag har lagt vægt på, at den offentlige sektor skal effektivisere og videndele. Jeg citerer fra regeringsgrundlaget:

»Regeringen vil sætte fokus på, at der over alt i den offentlige sektor sker en løbende nytænkning og effektivisering.«

Vi vil under udvalgsbehandlingen spørge meget ind til, om dette forslag også lever op til regeringens principper.

Vi må for alt i verden ikke vedtage et lovforslag, som vil få fatale konsekvenser for omsætningen herhjemme af batterier. En forhøjelse af afgiften til det meget høje beløb på 6 kr. vil jo gøre de danske udgifter til indsamling af batterier til de suverænt højeste i Europa.

Der står i bemærkningerne til lovforslaget, skal producenterne bare hæve produktpriserne, men de danske firmaer kan jo ikke agere som monopolister og bare forhøje produktpriserne, hver gang den røde regering vedtager en ny afgift. Vi lever altså i en globaliseret verden, og i Danmark risikerer vi at underminere den bestående model i form af øget salg af billige afgiftsfrie batterier over nettet. Og mon ikke en enkelt grænsehandelsbutik vil opprioritere netop salg af batterier i sådan en situation? Det vil være til skade for miljøet, og det vil være til skade for kommunernes indsamlingsordning.

Så i Venstre anbefaler vi kraftigt, at datagrundlaget for dette lovforslag forbedres, at vi får et bedre grundlag for at lægge et mere realistisk niveau, og at forslaget har en vision og et mål om, at den mest effektive kommune er den, der kommer til at danne baggrund for, hvad man kan få refunderet.

Til gengæld har Venstre ingen bemærkninger til den anden del af lovforslaget angående deponering af havbundsmaterialer. Vi mener, at det er en rigtig god idé, at også selskaber kan få mulighed for at håndtere disse deponier.

Men hoveddelen om batterier vil vi stille os forbeholdne over for, og vi forbeholder vores stillingtagen til efter udvalgsarbejdet om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Vi har her at gøre med et lovforslag med to elementer. Det første drejer sig om at sikre hensigten med lov om miljøbeskyttelse og EU's batteridirektiv om, at producenterne skal betale indsamlingen af udtjente batterier.

Den andet handler om at mindske omkostningerne for havne uden eget deponeringsindlæg i forbindelse med at komme af med havbundsmateriale, som de skal deponere.

Hvad angår det første element, er det i dag sådan som følge af EU's batteridirektiv, at producenterne som en del af producentansvaret skal finansiere indsamlingen af udtjente batterier. Det sker i Danmark ved, at kommunerne forestår indsamlingen, som så finansieres af en betalingssats pr. kg markedsførte batterier og akkumulatorer, og den sats betaler producenterne. Betalingssatsen opkræves af staten, der kompenserer kommunerne over bloktilskuddet.

Det har dog vist sig, at satsen har været sat for lavt, og at ordningen derfor giver underskud, som den er i dag. For at råde bod på dette og for at sikre kommunerne fuld omkostningsdækning hæves satsen i forslaget, så det sikres, at producenterne betaler for indsamlingen.

Socialdemokraterne finder det naturligt og fornuftigt, at producenterne betaler for indsamlingen af udtjente batterier, og vi finder det derfor også fuldstændig naturligt og fornuftigt, at betalingssatsen reguleres, så omkostningerne også bliver dækket. Det blev i øvrigt også tilkendegivet i forhandlingerne om loven, at satsen skulle reguleres, såfremt ordningen ikke var i balance.

Hvad angår det andet element i loven, er det i dag sådan, at havne kun må deponere opgravet havbundsmateriale på offentlige deponeringsanlæg, selv om et privat anlæg måtte ligge nærmere. Lovforslaget vil gøre det muligt at deponere havbundsmateriale på privatejede deponeringsanlæg, og dermed spares udgifter til at transportere havbundsmateriale unødigt rundt. Lovforslaget sikrer en effektiv og miljøforsvarlig deponering for alle havne, hvilket Socialdemokraterne kun kan støtte.

Socialdemokraterne kan således meddele sin opbakning til begge elementer i dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er heller ikke så tungt et forslag, men alligevel et meget spændende forslag. I Dansk Folkeparti synes vi selvfølgelig også, at det er voldsomme afgiftsstigninger, den nye regering lægger op til. Den er ikke ret mange dage gammel, og så kommer de første afgiftsstigninger. Det er der sikkert nogle der ser med bekymring på. Men vi vil selvfølgelig også sige, at der skal være balance i tingene, altså at man skal have en kompensation ude i kommunerne for de ting, man nu også laver.

Men vi sætter alligevel spørgsmålstegn ved, om regeringen nu lægger op til det bedste med det her forslag. Vi ved, at Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge, hvor niveauet skal være. Kunne ministeren så ikke vente med at justere de her ting, indtil denne undersøgelse er afsluttet, så man får de rigtige satser? For man er vel lidt på herrens mark og gætter sig frem til, om det er de rigtige tal, vi diskuterer her. Det lyder jo til at være voldsomme stigninger, når man går fra 2,7 kr. til 6,0 kr. pr. kg batteri. Derfor må vi jo sige, at vi er lidt bekymrede, og regeringen skriver i hvert fald i sit eget regeringsgrundlag, at den vil sætte fokus på, at der overalt i den offentlige sektor sker en løbende nytænkning og effektivisering. Så skal vi vel også lægge til grund, at man ligesom tager de mest omkostningseffektive kommuner og siger, at det er dem, der skal være pejlemærker, og at det er dem, vi skal benchmarke op imod for at få den billigste pris. Så vi skal have nogle incitamenter til, at kommunerne gør det så billigt som muligt og så godt som muligt. Vil ministeren ikke tænke over, hvordan vi kan gøre det, altså tænke det ind i det her lovforslag?

En anden ting, der bekymrer os ved at hæve afgiften så meget, er jo grænsehandelen, altså at mange af dem, der suser rundt nede i grænsebutikkerne, får endnu et godt argument for også lige at smide nogle batterier i indkøbskurven, når batterierne stiger så voldsomt, som det er tilfældet her, nemlig en stigning på over 120 pct.

Så vi skal have nogle incitamenter til, at grænsehandelen selvfølgelig ikke stiger. Vi skal have nogle incitamenter til, at kommunerne bliver mere effektive og bedre. Og så vil vi bede ministeren om at se på, hvordan man sikrer, at kommunerne får indberettet alle de her tal på det rigtige tidspunkt, så man har det rigtige grundlag at vurdere prisniveauet på, sådan at vi ikke ender med, at vi nu forhøjer prisen de næste par år og så skal til at sænke den igen. Så den kvalitetssikring vil vi sådan set spørge om ministeren er indstillet på at give i det her lovforslag. Eller ønsker man at jappe det her igennem for så at skulle til at justere og bruge tid og energi på det om et par år igen, fordi man har fundet ud af, at det ikke var det helt rigtige?

Tak til ordføreren. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Lovforslaget består, som vi har hørt, af to dele, og begge ændringer handler om miljøbeskyttelse. I den første del vedrørende batteriindsamling er det et spørgsmål om at sætte prisen, så ordningen kan komme til at balancere. Den nye pris skal udligne underskuddet fra de første 3 år og skabe balance inden udgangen af 2015. Hele ideen med indsamlingsordningen er jo at få indsamlet og genanvendt, hvis ikke alle så flest mulige af de udtjente batterier og akkumulatorer. Derfor skal det være muligt for slutbrugerne at komme af med de udtjente batterier, uden at det koster penge, og det skal være på en enkel måde. Derfor er det også et grundlæggende princip, at det er producenter og importører, der skal finansiere den nettoomkostning, som indsamling, behandling og genvinding koster.

Den nuværende ordning blev indført i 2008, og den fungerer sådan set godt nok, men den hviler ikke i sig selv, som det er forudsat. Allerede i 2010 var det samlede underskud på 15 mio. kr., så man kan sige, at det sådan set er et spørgsmål om rettidig omhu, forsigtighedsprincippet, i forhold til økonomien, at der nu skal gøres noget for at rette op på det, så der bliver balance i ordningen.

Som hr. Henrik Høegh var inde på, er der nogle kommuner, der er mere effektive end andre, og det er da også noget, vi fra radikal side lægger vægt på, altså at der bliver en videndeling om de mest effektive metoder. Men vi lægger også vægt på, at der faktisk står, at omkring februar, hvor indberetningen sluttede, var der 120 producenter og importører, som ikke havde indberettet deres tal, og da det jo er en solidarisk ordning, ser vi faktisk frem til, at både SKAT og Miljøstyrelsen følger op på det her og får de sidste med.

Så er der det med, at prisen stiger, og om den stiger for meget. Der kan man jo sige til det, at formålet nu er at få skabt balance – ikke sådan langt ude i fremtiden, men på den ret korte bane – og der er jo også lagt op til, at hvis det viser sig, at ordningen pludselig kommer til ikke bare at balancere, men give overskud, så kan man igen sænke prisen. Så Radikale Venstre er helt indforstået med, at det umiddelbart er et højt beløb, men at vi vil kigge på det igen senere.

Den anden del af lovforslaget vedrører deponering af havbundsmateriale, og det ventes jo også at give nogle økonomiske besparelser for de mindre, offentlige havne og lystbådehavne i form af færre udgifter til transport, og uden at det får negative miljømæssige konsekvenser. Fra radikal side er det vigtigt at understrege, at vurderingen jo er, at der kun er en meget lille miljømæssig risiko forbundet med anlæg for deponering af havbundsmateriale. Og man vil jo fortsat skulle have en miljøgodkendelse efter de gældende bestemmelser.

Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, men er meget positivt indstillet.

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Dette forslag fra regeringen lægger op til to ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Det drejer sig om betalingssatsen, som producenter og importører betaler for kommunernes indsamling af bærbare batterier, og kravet om ejerskab til nye anlæg af deponering af havbundsmateriale. Formålet er at sikre fuld omkostningsdækning for kommunerne og en effektiv miljøforsvarlig deponering. Det har vist sig, at den eksisterende ordning giver underskud, endda et meget stort underskud. Da loven blev vedtaget i 2008, blev det forudsat, at ordningen skulle være i balance i forhold til de samlede omkostninger i kommunerne. Når underskuddet er nedbragt, vil satsen skulle reguleres ved en ny lovændring, således at der fremadrettet bliver balance mellem indtægter og omkostninger. SF støtter derfor forslaget.

Tak. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo rigtigt, som det er blevet sagt i debatten, at en stigning fra 2,70 kr. til 6,00 kr. i forhold til det her med batteriindsamling lyder voldsomt. Men man kunne jo godt stille sig selv det spørgsmål, om det, der er voldsomt, ikke er, at vi tilsyneladende i flere år har haft en solid underbetaling på det her område. For hvis der ikke bliver betalt for den her forurening, hvem er det så, der betaler for at indsamle batterierne? Det er kommunerne, og vi har jo sådan set her indført et grundprincip om, at indsamling af affald som det her er noget, der skal hvile i sig selv. Så derfor er der hos Enhedslisten ikke nogen tvivl om, at vi støtter forslaget.

Så er der blevet sagt, at man kan være i tvivl om, hvorvidt kommunerne gør det her effektivt nok. Det er jeg helt åben over for at man kan være i tvivl om, og jeg synes også, det på den baggrund er rigtig godt, at det ser ud til, at Miljøstyrelsen er gået i gang med at arbejde med sagen for selvfølgelig at sikre, at omkostningerne ved at indsamle det her affald bliver så små som overhovedet muligt. Jeg har da også forstået, at det er sådan, at man vil tilpasse prisen, når man har fået et klarere indtryk af, hvordan udviklingen er.

Men pointen er jo, at når man i nogle år har betalt for lidt for et produkt, som sådan set skal hvile i sig selv, så kommer man i en periode til at betale lidt mere. Det er ikke mere mærkeligt, end hvis vandforsyningen har været så dum, at de har opkrævet for få penge for vandet i et år, så kommer forbrugeren jo til at betale for det næste år. Så det er jo sådan, det er, og det er ærgerligt, at man kom så skidt fra start med, at man altså lagde prisen for lavt. Jeg håber selvfølgelig ligesom alle mulige andre, at det vil lykkes at effektivisere arbejdet, sådan at det i fremtiden kan blive billigere, men jeg ser ikke noget alternativ til en prisforhøjelse, som det ligger i det her lovforslag.

Med hensyn til det med havbundsmaterialet vil jeg sige, at der jo der igen er sådan nogle formuleringer, som selvfølgelig godt kan gøre, at man kan blive lidt mistænksom, nemlig tanken om, at man i stedet for at opbevare det, man hiver op fra havbunden, og som jo ofte kan være stærkt forurenet, på offentligt ejede områder skal opbevare det privat. Men når man læser videre i teksten, kan man jo se, at en af forklaringerne er, at vi i virkeligheden har nogle offentligt ejede havne, som bare sådan rent juridisk ikke er offentligt ejet, fordi de er sendt ud i noget med selskab, og der er jo ingen grund til, at de skal transportere det, som de får gravet op fra havbunden, langt væk for at finde et sted, hvor der er et offentligt ejet område, hvor det kan ligge. Det er jo hverken miljømæssigt eller økonomisk særlig fornuftigt.

Så jeg vil sige, at vi kan støtte det lovforslag, der ligger her, og vi kan støtte begge de dele, der er i det. Men vi vil da selvfølgelig i udvalgsarbejdet interessere os for, hvad det konkret er, Miljøstyrelsen foretager sig, for at sikre, at man får hjulpet kommunerne til at drive den her aktivitet så effektivt som overhovedet muligt, og at man dermed også kan reducere omkostningerne.

Tak. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

I Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at afgifterne i dette land har nået for højt et niveau. Det giver ikke mening, at man i en åben økonomi til stadighed lader afgifterne stige. Her bliver mange bække jo altså også til en stor å; vi er nu oppe på over 80 mia. kr. i disse grønne afgifter.

Det vil vi være meget opmærksomme på, også når det gælder de små afgiftsområder som i dette tilfælde. Der kan jo laves rigtig mange regnestykker for det her, når man skal vurdere de faktiske omkostninger. Og selvfølgelig er der store forskelle på indsamlingsmetoderne, organiseringen og dermed effektiviteten, som det allerede er blevet nævnt, i disse ordninger. Men en stigning på langt over 100 pct. er altså stærke sager. Forleden så vi en minister komme med en femdobling af NO x -afgiften, altså en stigning på 500 pct.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Har vi nogen sinde oplevet, at afgiften sættes ned, fordi man er blevet mere rationel og har fundet nye teknologier, der reducerer de miljømæssige omkostninger? Nej, jeg kan næsten ikke komme på det. Det går én vej, og det er op, op, op, og det, der er lidt bekymrende i den her sag, er, at det jo er på baggrund af en forholdsvis ensidig beslutning. Altså, kommuner, der mener, at de har for mange omkostninger, så de skal have flere penge i kassen, kan nu selv beslutte, hvor stor en del de vil have ind på det her område. Og folk har fra talerstolen her allerede været inde på, at der selvfølgelig er ret store forskelle i de enkelte kommuner. Dybest set kan man jo beslutte i en kommune at have en mand på en genbrugsstation, der ene og alene skal tage sig af batterier og ikke noget andet, og så kan man kontere den omkostning, som så vil flyde videre i systemet.

Vi synes, det er vigtigt, at man sammen med parterne bliver enige om, hvordan det her skal organiseres, og hvordan der skal tælles. Når vi alligevel ikke sådan umiddelbart stemmer imod forslaget, er det, fordi forslaget her også har en anden del, som ser meget fornuftig ud. Det er jo allerede blevet nævnt, at lovforslaget også lægger op til, at havbundsmaterialer kan deponeres på privatejede deponeringsanlæg. Vi finder det naturligvis positivt og langt mere fleksibelt, at kravet om deponeringsanlæg for havbundsmaterialer undtages fra den her bestemmelse om, at det skal være offentligt. Men indtil videre vil vi være forbeholdne med hensyn til vores indstilling i lighed med det, vi hørte fra Venstre.

Tak. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Dette lovforslag lægger op til to ændringer af lov om miljøbeskyttelse. Den ene ændring er, at lovforslaget skal sikre, at det fremover bliver muligt for et privatejet deponeringsanlæg for havbundsmaterialer at modtage andre havnes havbundsmaterialer på anlægget. Vi er helt med på den her ændring og synes, det er rigtig fornuftigt.

Derimod har vi fra konservativ side nogle bemærkninger til den anden del af lovforslaget, som drejer sig om betalingssatsen for bærbare batterier og akkumulatorer. Som det fremgår af forslaget, skal der ske en stigning i taksten fra 2,7 kr. pr. kg til 6 kr. pr. kg. Læser man i nogle af høringssvarene, vil man se, at der er en række kritikpunkter af forhøjelsen af denne sats. Der er kritik af, at stigningen i taksten baserer sig på usikre skøn; der er en kritik af kommunernes indsamling, der går ud på, at den er for ineffektiv, for forskelligartet; og der rejses også en kritik, der går ud på, at Danmark dermed bliver det dyreste land i Europa, når det drejer sig om indsamling af batterier.

Noget af det, der bliver fremhævet som en konsekvens af den her kritik, er, at prisen så bliver højere for den enkelte forbruger, når nu taksten stiger. Derved bliver det i høringssvarene fremhævet, at det vil kunne lede til øget grænsehandel, eller/og at man som forbruger vil købe nogle billigere batterier, som holder i kortere tid, og derved bliver der skabt mere affald, hvilket jo egentlig er uhensigtsmæssigt i forhold til intentionen i lovgivningen om miljøbeskyttelse.

På den baggrund finder vi fra konservativ side, at det er meget vigtigt, at vi går lidt dybere ned i det her og ser, om det er muligt at kigge på noget af det, som man faktisk kigger på i øjeblikket, nemlig hvorvidt man kan gøre det her mere effektivt, sådan at satsen ikke stiger så meget, som der er lagt op til i lovforslaget. Det vil være hensigtsmæssigt i forhold til de utilsigtede konsekvenser, det kunne få, hvis stigningen bliver for stor, men derudover vil man også kunne undgå igen at skulle til at kigge på, hvad det er for en takst, man så skal ende med, og man vil derved også kunne motivere kommunerne til at have en mere effektiv ordning.

Vi vil meget gerne se på det i den fortsatte udvalgsbehandling, og netop på det her punkt er vi samlet set forbeholdne i forhold til vores stillingtagen til lovforslaget, til det har været igennem behandling i udvalget.

Tak. Miljøministeren.

Med det her forslag lægges der op til to ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Den ene drejer sig om at ændre den betalingssats, som producenter og importører betaler for kommunernes indsamling af bærbare batterier. Formålet er at sikre fuld omkostningsdækning for kommunerne og dermed leve op til producentansvaret i forhold til affaldshåndtering af batterier. Det andet drejer sig om at ændre kravet om ejerskab til nye anlæg for deponering af havbundsmateriale. Formålet er at sikre effektiv og miljøforsvarlig deponering af oprensede sedimenter fra alle havne.

Det første element i lovforslaget indebærer en forhøjelse fra 2,84 kr. i 2011 til 6 kr. af den betalingssats, som producenter og importører betaler pr. markedsført kilo bærbare batterier. Det har vist sig, at den eksisterende ordning giver underskud. Indtægterne fra betalingen har ikke været tilstrækkelige til at dække de opgjorte omkostninger i kommunerne. Da loven blev vedtaget i 2008, blev det forudsat, at ordningen skulle være i balance i forhold til de samlede omkostninger i kommunerne, og der vil jeg sige til flere af de partier, der har rejst spørgsmål i dag, at den indstilling var vi jo fælles om, altså at det her skulle løbe rundt, og at det ikke skulle være en omkostning for kommunerne.

Det er vigtigt, at batterierne bliver indsamlet og ikke bare bliver smidt ud sammen med den almindelige dagrenovation. Nogle af batterierne udgør en miljøbelastning i forbrændingsanlæggene, og derudover er det vigtigt, at ressourcerne genanvendes. Alt dette blev sikret ved de lovændringer, som Folketinget enstemmigt vedtog i 2008. Med forslaget her sikrer vi, at vi i alle henseender fortsat lever op til batteridirektivet.

Da lovforslaget var i høring, var en af kommentarerne, at stigningen ville blive lagt på prisen og dermed lagt på forbrugerne. Det synes jeg er helt naturligt og sådan set samtidig elskværdigt, fordi det selvfølgelig er konsekvensen af forureneren betaler-princippet. Forenklet sagt kan man sige, at der sker en prissætning af, hvilken miljøbelastning man pålægger naturen som forbruger, og igen helt i tråd med forureneren betaler-princippet.

Den nye sats vil efter planen træde i kraft fra 2012. Ordningen har fungeret siden 2009. Der er opgjort et underskud for 2009 og 2010 på ca. 6 mio. kr. om året. Det er jo et forslag, vi har overtaget fra den gamle regering, så jeg forventer fuld tilslutning til, at satsen reguleres nu, så underskuddet kan dækkes og de årlige omkostninger til indsamling af batterier kan finansieres som planlagt. Når underskuddet er nedbragt, vil satsen skulle reguleres ved en ny lovændring, således at der fremadrettet bliver balance mellem indtægter og omkostninger. Det vil altså sige, at vi nu går ind og retter op på fortidens synder. Det er derfor, at det er klogt at gøre det nu, og så snart de penge er betalt tilbage til kommunerne, så det ikke er en belastning for kommunerne at hjælpe os andre med at indsamle batterier, ja, så kan vi regulere satsen igen. Lige præcis det tidsrum kommer jo til at passe fint med, at vi er i gang med at undersøge, hvilke kommuner der er bedre end andre, fordi vi selvfølgelig er helt enige om, at vi vil have det her så effektivt som muligt, og selvfølgelig skal vi kigge på, hvordan de bedste kommuner gør det.

Det andet element i lovforslaget er en ændring af miljøbeskyttelseslovens krav om, at deponeringsanlæg etableret efter den 1. januar 1992 skal være offentligt ejet. Lovforslaget foreslår, at deponeringsanlæg for havbundsmateriale også kan være privat ejet. Baggrunden er, at det løbende er nødvendigt at oprense og udvide havnenes bassiner og sejlrender for at sikre trafikken ind og ud af danske havne. Det opgravede materiale skal deponeres på særlige deponeringsanlæg for havbundsmateriale. Havne uden deponeringsanlæg må i dag ikke deponere havbundsmateriale på det nærmest beliggende deponeringsanlæg, hvis det er privat ejet. Det giver store økonomiske konsekvenser i form af anlægs- eller transportudgifter for en række havne, fordi de enten selv må etablere et anlæg eller transportere materialet til et fjerntliggende offentligt ejet anlæg. Derfor foreslås det, at miljøbeskyttelsesloven ændres, så deponeringsanlæg for havbundsmateriale undtages fra kravet om offentligt ejerskab.

Til hr. Per Clausen vil jeg bare sige tak for, at det er så grundig en ordfører, vi altid har med at gøre her, som netop læser sig ned i tingene og ser, at der jo er fuld miljømæssig beskyttelse også for de ting, der bliver deponeret på private havne, og den klare logik, som vi fra regeringens side jo deler med Enhedslisten, om, at vi selvfølgelig ikke skal bruge hverken brændstof eller penge på at gøre noget uhensigtsmæssigt. Jeg vil bare kvittere for, at det altid er en grundig ordfører, vi har med at gøre.

Jeg vil også sige tak til de andre ordførere for deres kommentarer. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet i fællesskab. Der var lidt bekymring om grænsehandel, og jeg vil bare sige, at for en pakke med 4 stk. AA-batterier vil det være en stigning på omkring 30 øre i den her periode, altså et par år, så man skal ikke køre sin bil mange kilometer, før den 30 øres stigning ikke rigtig kan betale sig, eller også skal man slæbe virkelig, virkelig mange batterier med hjem, hvis det er den slags grænsehandel, man frygter. Det er bare til beroligelse. Det her kommer ikke til at kunne mærkes sådan voldsomt for den enkelte forbruger på de ting, som man traditionelt tager ned og laver grænsehandel på. Men alt det er jeg meget villig til at svare på i udvalgsbehandlingen, og jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde som altid.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Henrik Høegh.

Jeg vil gerne spørge, hvorledes ministeren mener at det her lovforslag motiverer kommunerne til videndeling, når det faktisk lægger op til, at man siger til de mest ineffektive kommuner: Der er søreme ærgerligt; I får selvfølgelig dækket de omkostninger, I har haft. Hvordan virker det på kommunernes motivation til at leve op til Miljøstyrelsens opfordringer om at bruge den mest effektive og billigste måde at indsamle dem på, hvis vi bare siger, at det var da ærgerligt, og at de mest ineffektive selvfølgelig får dækket deres omkostninger?

Ministeren.

Det her lever i første omgang op til et direktiv, som pålægger os at sørge for, at omkostningerne bliver dækket. Det var sådan set også det, et enstemmigt Folketing gik meget op i, da vi vedtog den her lov.

Så er det klart, at vi da fremadrettet skal sikre, at vi gør det på den måde, som de bedste kommuner gør det på. Og jeg vil ikke udelukke, at det dialogforum og det arbejde, Miljøstyrelsen har i gang nu, med at se på, hvordan de bedste kommuner gør det, får betydning for den sats, vi sætter, når den her gæld ligesom er betalt tilbage.

Men vi må som Folketing holde vores løfter, når vi laver en lov og vedtager, at det her ikke må komme til at koste kommunerne penge. For jeg må igen sige, at det, at nogle private producenter får hjælp af nogle kommuner til at indsamle dem og leve op til deres forpligtelser, jo ikke skal gå ud over alle de andre ting, som kommunerne skal. Kommunerne skal sørge for skoler og for ordentlige anlæg til alt muligt. Det skal selvfølgelig ikke være det, det kommer til at gå ud over.

Hr. Henrik Høegh.

Det er lidt svært at få det til at hænge sammen med regeringsgrundlaget og dets krav og henstillinger til kommunerne om effektiviseringer i den offentlige sektor.

Så vil jeg spørge til datagrundlaget: Er det rigtigt, at 70 pct. af de her data alene er skøn, og at kommunerne slet ikke kan skelne mellem deres omkostninger til batteriindsamling og deres omkostninger til al den anden genbrugsaktivitet, de har?

Ministeren.

Så dybt har jeg ikke været nede i datamaterialet, så det spørgsmål vil jeg gerne svare på under udvalgsbehandlingen, og jeg synes, at hr. Henrik Høegh skal spørge om det.

Men det er klart, at det politisk set er vigtigt for mig, at vi kigger på, hvad de bedste kommuner gør, og at vi sikrer, at det er det, de andre kommuner også gør, for det er vigtigt for regeringen at få lavet den her effektivisering. Lige nu handler det bare om at holde et løfte, som et enstemmigt Folketing har givet, da vi lavede den her regel og implementerede EU-direktivet.

Så er det hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Tak. Jamen vi ønsker også at holde, hvad der er blevet sagt før i tiden, men vi synes, det er problematisk – og der vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i, at det er et problem – hvis det viser sig at være rigtigt, at de 70 pct. er et skøn, og at kommunerne så oven i købet må lægge et 20-procents-skøn oveni, altså hvor de bare kan sige: Vi må lægge 20 pct. merpris oveni. Det er jo ét problem, men det med grænsehandelen er et andet problem. Det kan godt være, at ministeren står og siger, at det drejer sig om 30 øre, og at det ikke er det, der gør, at folk kører derned, men er ministeren ikke enig i, at jo flere ting det kan betale sig at handle ind nede i grænsehandelsbutikken, jo større er problemet? Og det kan være øl, det kan være træpiller, det kan være mange andre ting, også fødevarer, som netop gør, at folk har en hel trailer med derned og handler ind, og så er det jo ikke kun én pakke batterier, de har plads til, så er det mange pakker sammen med alle de andre ting. Ser ministeren ikke, at det kan være et problem, som vi skal tage hånd om, og at vi derfor helst skal ramme rigtigt første gang?

Ministeren.

Vi skal altid tage grænsehandelen alvorligt, og hvis hr. Jørn Dohrmann frygter, at folk kører trailere ned og fylder dem op med AA-batterier, kan jeg selvfølgelig godt forstå bekymringen over de 30 øre. Jeg tror ikke, det bliver det her, der vælter læsset, og igen synes jeg, det er vigtigt, at vi som Folketing holder det løfte, vi enstemmigt afgav, og som også er en direktivforpligtelse, nemlig at det er producenterne, der betaler for det her. Og igen vil jeg sige, at min klare politiske holdning til det her er, at det selvfølgelig skal reguleres på den måde, at vi sørger for, at det er de bedste kommuner, der fremadrettet sætter standarden for det her, når vi kommer forbi at have betalt vores gæld.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jo, men jeg hører heller ikke nogen, der taler imod, at vi alle sammen skal gøre det lidt bedre, men det, der vel også er vigtigt for ministeren, er at ramme rigtigt første gang og sige: Hvad er den faktiske udgift i de enkelte kommuner nu? Og så håber jeg, at ministeren siger: Ja, og hvis vi kan finde ud af, at der er nogen, der har skønnet forkert, så skal vi tage tallene fra de bedste kommuner og bruge dem. Jeg håber, det er det, ministeren prøver på at fortælle. Og så vil jeg bare spørge ministeren: Kan vi så ikke vente, til Miljøstyrelsen har gjort deres undersøgelse færdig, og så ligesom rette ind efter, hvad de faktiske omkostninger er her, og hvor det skal ligge henne, så vi rammer rigtigt første gang og ikke skal til det igen?

Ministeren.

Jamen som det står tydeligt i lovteksten, er det her en totrinsraket, altså at sørge for at betale vores gæld i første omgang, som vi har lovet enstemmigt i Folketinget, da vi vedtog den her lov, og dernæst så at sikre, at vi når det rigtige niveau. Og hvis hr. Jørn Dohrmann spørger mig, så kommer det til at passe fint i forhold til tidsperspektivet, altså at vi først rydder op efter gammel gæld, som er stiftet under en tidligere regering, og så fremadrettet sikrer, at det selvfølgelig også bliver effektivt på den her måde, og at kommunerne gør det på den bedste og mest effektive måde, både for økonomiens skyld og sådan set også for miljøets skyld. Det er rigtig vigtigt, at vi får alle de her batterier ind og får dem behandlet på den rigtige måde.

Hr. Villum Christensen for en kort bemærkning.

Man støder tit på diskussionen om, at der er rigtig, rigtig langt fra Folketinget her og til det, der foregår ude i den virkelige verden. Nu opererer vi med stigningstakter på 100 pct., 200 pct. eller 500 pct. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren:

Hvordan tror ministeren at det virker på virksomheder, som hver evig eneste dag kæmper med bare at få omkostningerne ned med 1 pct. eller ½ pct. for at overleve i de tider, vi lever i, når vi på samme tid herindefra lader en afgift stige med over 100 pct. uden de store bekymringer, fordi vi måske har regnet forkert på et tidligere tidspunkt? Er ministeren overhovedet ikke bekymret for virksomhederne?

Vi har ikke hørt ret meget set fra den side. Vi gør meget for miljøet, og selvfølgelig skal vi sikre, at forureneren betaler osv., men bekymrer den måde, vi bærer os ad på, ikke ministeren? Bekymrer det ikke ministeren, at man helt ensidigt på den måde kan lægge en sådan afgift ned over virksomhederne ?

Ministeren.

Jeg er meget optaget af, at de danske virksomheder har ordentlige forhold. Jeg er til gengæld også optaget af, at man betaler sin egne regninger i det her land i stedet for at sende dem videre til andre, f.eks. til kommunerne, så det går ud over andre aktiviteter, som kommunerne kunne gennemføre i dag. Der er tale om, at et enstemmigt Folketing indtil videre har skabt en gæld på op mod 6 mio. kr. i kommunerne, og den rydder vi op i i dag. Det undrer mig egentlig, at vi i et Folketing, der enstemmigt har vedtaget den her lov, skal have en diskussion om, hvorvidt vi skal stå ved det, vi lovede, da vi lavede loven. Det synes jeg er uklædeligt.

Hr. Villum Christensen.

Nu hører vi så lidt om nationaløkonomien. Jeg er meget optaget af, hvordan det, vi foretager os herinde, virker på virksomhederne, og hvad det betyder for deres muligheder for at overleve. Jeg vil godt spørge på en lidt anden måde:

Synes ministeren ikke, det er rimeligt – når man lægger en ensidig omkostning ned over nogle virksomheder, som ingen mulighed har for at tage til genmæle – at man siger, at i den måde, man regner ud, hvordan skadesomkostningerne skal betales, bliver man enige om principperne, så man ikke skal have en diskussion om, hvorvidt det er et skøn?

Hele tanken om, at der ensidigt væltes en afgift ned over nogle, uden at man på nogen som helst måde kan reagere, virker stødende på mig, hvis jeg sætter mig i virksomhedernes sted. Vi taler tit retssikkerhed herinde. Mit spørgsmål er, om ministeren ikke vil være med til at sikre et klart regelsæt, så man sammen med branchen bliver enige om, hvordan man når frem til de her tal, så vi undgår alle de her diskussioner.

Ministeren.

Det spørgsmål kunne hr. Villum Christensen fint have stillet til den foregående regering, der lagde det her arbejde til rette og faktisk gik ind og fastsatte en forkert sats, som gjorde, at man netop ikke fik samlet både virksomheder og kommuner til en diskussion af, hvordan man smartest gør det her. Så nu er vi inde at betale en gæld for den tidligere regering, på samme måde som vi skal gøre det med al anden politik, vi laver i øjeblikket. Vi skal starte med at betale for det rod, som den tidligere regering har lavet, og så kan vi så fremadrettet begynde at indrette det her intelligent. Det er også det, vi kommer til at gøre på det her område, og jeg synes, at et samlet Folketing skylder at stå ved det, som vi gjorde i 2008, og rydde op i det, så vi fremadrettet får fastsat den helt rigtige sats, så vi prøver at sikre for både virksomhedernes og kommunernes skyld, at vi selvfølgelig ikke betaler overpris for det her. Det er også vigtigt for mig som minister.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu er der ikke ret meget tvivl om, at der er rigtig mange virksomheder, der vil synes, at det vil være dejligt, hvis skatteyderne betaler omkostningerne ved deres forurening. Hvis det så er den nye oppositions politiske placering, giver det jo spændende perspektiver for mange interessante diskussioner.

Men jeg vil godt lidt i forlængelse af det spørge ministeren om en ting. Er ministeren ikke enig med mig i, at hvis man f.eks. besluttede sig til, at prisen skulle være sådan, at den svarede til, hvad de 10 pct. mest effektive kommuner gjorde, ville man i virkeligheden vælte en stor del af de her omkostninger over på borgerne i kommunen, som skulle betale enten via skatten eller via mindre offentlig service? Altså, vi er nødt til at have et udgangspunkt her, der handler om, at man betaler det, det koster.

Ministeren.

Jamen det er meget vigtigt for regeringen, at man betaler sine egne regninger, og at forureneren betaler-princippet er helt klart og tydeligt. For ellers vil det sige, at så er der bare nogle andre, der kommer til at betale for ens forurening. Hvis det ikke er borgerne i kommunen, ja, så er det ens børn lige om lidt, eller også er det naturen og alt muligt andet.

Det er et knæsat princip, at forureneren betaler, det er vigtigt for os. Det er også det, vi lægger til grund for det, vi gør i dag, for vi synes ikke, at det er rimeligt, at det skal gå ud over serviceniveauet i kommunerne, at vi, et enigt Folketing, har pålagt dem at sørge for indsamlingen af batterier på baggrund af et EU-direktiv, der forpligter os til at sikre, at producenterne og virksomhederne betaler, så jeg er helt enig med hr. Per Clausen.

Hr. Per Clausen.

For at jeg ikke kommer i tvivl om, hvad det er, jeg kommer til at stemme om, vil jeg også bare spørge: Kan ministeren bekræfte, at det, vi er i færd med, ikke er at indføre en afgift, men at sikre, at forureneren betaler – og det er jo ikke en afgift?

Ministeren.

Det er helt klart, at vi i dag er i færd med at sikre, at forureneren betaler. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Det her har ikke til formål at kradse penge ind fra virksomheder til noget som helst andet end at dække den her ordning, som egentlig er en service for virksomheder og producenter for et ansvar, de har i EU-sammenhæng.

Fru Benedikte Kiær for en kort bemærkning.

Vi er fuldstændig på linje med ministeren, med hensyn til at man skal sørge for, at der er en ordning, der er i balance. Det mener jeg også at jeg gav udtryk for i mine tilkendegivelser i ordførertalen.

Det, der blot er vigtigt, er, at man også lytter til det, der står i de høringssvar, der er kommet ind. Og der er kommet ret mange høringssvar, hvori man netop også peger på, at den indsamlingsmetode, som bliver anvendt rundtom i kommunerne, måske ikke er så effektiv, hvilket er med til, at satsen er noget højere.

Det er baggrunden for, at vi meget gerne vil gå ind i det arbejde i udvalget med at se på, om man skal ramme og ligge på en så høj sats allerede fra begyndelsen, eller om der er nogle områder, hvor vi egentlig kan gøre det mere effektivt allerede fra begyndelsen og derved ikke have en så høj sats. For bekymrer det ikke ministeren, at vi med den her sats dermed bliver det dyreste land i Europa? Og hvordan har ministeren det med nogle af de tilkendegivelser, der er kommet om de negative konsekvenser af at have en så høj sats?

Ministeren.

Igen må jeg sige, at grunden til, at satsen bliver så høj nu, er, at den har været for lav tidligere, altså at vi ikke har levet op til løfter, vi har givet som et enigt Folketing, nemlig at det ikke skulle belaste kommunerne. For de hjælper os med at indsamle de her batterier, de hjælper jo os som Folketing med at leve op til et krav, EU stiller til os, og de hjælper virksomhederne og producenterne med en opgave. Så synes jeg, at det er at leve op til det ansvar, vi har påtaget os for 3 år siden i et enigt Folketing, at sige: Nu hæver vi satsen i en kort periode, til vi har fået betalt vores regning. Og så er jeg helt enig med ordføreren i, at vi fremadrettet selvfølgelig skal sikre, at det bliver så effektivt som muligt, og at det er den intelligente måde, vi gør det på, nemlig at vi lader kommunerne dele erfaringer, for nogle er bedre er andre.

Fru Benedikte Kiær.

Jamen vi er jo fuldstændig enige i, at vi skal leve op til det ansvar, som der er i forbindelse med det oprindelige forslag og den ordning, som vi alle sammen er enige om. Det er vi fuldstændig enige i.

Jeg mener blot, at der ikke er nogen mening i, at vi kaster med mudder om, hvis skyld det er, at satsen var på 2,70 kr. pr. kg og ikke var højere. For problemstillingen er måske, at man ikke lige var helt parate til det eller lige effektive til alle steder at tage vare på den her opgave ude i de enkelte kommuner.

Jeg vil blot høre ministeren, om ministeren ikke er bekymret for, at der kan komme en utilsigtet miljøbelastning, som der står om i nogle af de høringssvar, der er kommet. For et af de kritikpunkter, der er kommet ind, er jo, hvis satsen bliver så høj, at forbrugerne køber billigere batterier . Det er så afvist i de her svar, der står i høringsnotatet. Men har ministeren slet ikke nogen bekymringer om, at der kunne være nogle utilsigtede konsekvenser af en for høj takst?

Ministeren.

Jeg lytter altid til indholdet af høringssvar, det er klart, og jeg lytter også til Folketinget, og jeg glæder mig til diskussionen. Men jeg må også sige, at det ikke er så mærkeligt, at batteriproducenter og virksomheder synes, at det er noget hø – undskyld udtrykket – at vi hæver satsen for dem i en periode.

Jeg må bare sige, at satsen har været for lav tidligere, og jeg synes ikke, at det er i orden, at det er kommunerne, der skal betale en regning for, at de yder os andre en service. Det synes jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt som Folketing, og jeg tror i virkeligheden heller ikke, virksomheder og producenter synes, det er rimeligt, at det skal være kommunerne, der betaler for at hjælpe os andre med en opgave.

Så nej, jeg synes, at det er helt på sin plads, at forureneren betaler i det her land, og at vi nu får bragt orden i tingene, og så skal vi selvfølgelig fremadrettet sikre, at vi overhovedet ikke sætter prisen for højt i forhold til batteriproducenterne og virksomhederne og i forhold til forbrugerne, der skal købe de her batterier.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.