Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
L 139 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:SygehuspolitikSagsbeh.: SUMANISags nr.: 1106962Dok. Nr.: 856384Dato:20. marts 2012
Høringsnotat forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ju-steringer vedr. planlægning, samarbejde, IT, kvalitet og finansie-ring af sundhedsvæsenet m.v.)1. Høring over lovforslagetUdkast forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Justeringer vedr. planlægning,samarbejde, IT, kvalitet og finansiering af sundhedsvæsenet m.v.) er d. 23. februar2012 sendt i høring til:Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, BPK – Brancheforeningen forprivathospitaler og klinikker,Danmarks Apotekerforening,Dansk Erhverv, DanskHandicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed,Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab,Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab forFolkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, DanskTandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi-oner, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale Videnskabsetiske Ko-mité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergotera-peutforeningen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Farmakonomforeningen, Finans-ministeriet, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Fodterapeuter, Foreningen af Kli-niske Diætister, Foreningen af Parallelimportører af Lægemidler, Foreningen afRadiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Færøernes Landsstyre, Gigt-foreningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice ForumDanmark, Industriforeningen for Generiske lægemidler (IGL), Institut for Menneske-rettigheder, Jordemoderforeningen, Justitsministeriet, KL, Kræftens Bekæmpelse,Kulturministeriet, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse,Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen SIND,Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægemiddelstyrelsen,Megros, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen iDanmark, Patientforsikringen, Patientombuddet, Pharmadanmark, PraktiserendeLægers Organisation, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rigsombudsmandenpå Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, RKKP – databa-sernes fællessekretariat, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Social- og Inte-grationsministeriet, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland,Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, StatsforvaltningenSyddanmark, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Tandlægeforeningen, TeamDanmark, VaccinationsForum, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, YngreLæger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Økonomi- og Indenrigs-ministeriet, 3FAnna Skat Nielsen.Lovforslaget er desuden offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget høringssvar fra:Amgros, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kiro-praktor Foreningen, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Patien-
Side 2
ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Ergo-terapeutforeningen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Farmakonomforeningen, FOA,Forbrugerrådet, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Læge-foreningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Organisationen af lægevidenska-belige selskaber, Foreningen af Parallelimportører af Lægemidler, Rigsombuds-manden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, RKKP - DatabasernesFællessekretariat, Social- og Integrationsministeriet, Team Danmark, Ældresagen,Økonomi- og Indenrigsministeriet.2. Generelle bemærkningerDer udtrykkes generelt opbakning til lovforslagets indhold, herunder forslagenevedr. udvidelse af regionernes og kommunernes samarbejdsmuligheder vedrøren-de sundhedsydelser og etablering af et Nationalt Patientindeks (NPI). Der er desu-den udtrykt tilfredshed med, at Medicintilskudsnævnet foreslås udvidet med etmedlem, som skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser.3. Særlige bemærkninger3.1. Udvidelse af regionernes og kommunernes samarbejdsmuligheder vedr.sundhedsydelser m.v.Amgros anfører, at de regionsdrevne klinikker (§ 57, stk. 2) bør have adgang til atrekvirere lægemidler fra regionens sygehusapotek, og tilsvarende, at de sund-hedspersoner, der har udnyttet muligheden for at leje lokaler af regionen (§ 205 a)kan rekvirere lægemidler fra regionens sygehusapotek.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at ydelser, der ydes i deregionsdrevne klinikker, jf. § 57, og af sundhedspersoner, der lejer klinikker m.v. påmarkedsvilkår, jf. §§ 205 a og 205 b, stadig er ydelser i praksissektoren, og ikkesygehusydelser, hvorfor ministeriet finder, at de regler, der gælder for lægemidler,som er ordineret af ydere i praksissektoren, bør finde anvendelse.Ministeriet kan i øvrigt henvise til det af regeringen nedsatte apotekerudvalg, somskal bidrage med idéer til at modernisere apotekerloven for at sikre, at apotekernedrives med fokus på tilgængelighed for borgerne, patientsikkerhed, lave priser ogrådgivning om medicin. I den forbindelse undersøges også muligheden for at sæl-ge medicin fra sygehusene.Danske Regioner finder, at bestemmelsen i § 57, stk. 2, skaber bedre lovgivnings-mæssige rammer for, at regionerne kan sikre forsyningsforpligtelsen på almenlægeområdet. Danske Regioner har imidlertid en række tekniske bemærkninger.Danske Regioner finder bl.a., at andre hensyn end økonomiske hensyn kan indgå iregionernes samlede afvejning af, hvordan der kan sikres langsigtede og bæredyg-tige nære sundhedstilbud i hele landet. Danske Regioner forudsætter, at de regi-onsdrevne klinikker kan drives under forskellige organisationsformer.Danske Regioner finder, at udvidelsen af hjemlen i §§ 205 a og 205 b til også atomfatte udlejning af udstyr m.v. er udmærket og tilgodeser et behov. Danske Regi-oner finder dog, at det vil være hensigtsmæssigt at fremtidssikre reglerne ved yder-ligere at brede bemyndigelsen ud, så der bliver klare rammer for, at regionerne kanetablere og støtte op om funktioner i sundheds- og akuthuse, f.eks. ved ansættelseaf praksispersonale, bistå med administrative støttefunktioner m.v.
Side 3
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at ministeriet er enig iDanske Regioners bemærkninger vedrørende de hensyn, som kan indgå i regio-nernes afvejning af, hvordan der kan sikres nære sundhedstilbud i hele landet, oghar på den baggrund foretaget en mindre justering af bemærkningerne til lovforsla-get. Med henblik på at præcisere, at det er kvalificeret lægefaglige bemanding, derlægges vægt på, er dette desuden præciseret i lovforslaget.For så vidt angår Danske Regioners bemærkninger til §§ 205 a og 205 b skal Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse bemærke, at det fremgår af bemærkningernetil lovforslaget, at der kan tilvejebringes og udlejes udstyr såvel i forbindelse medetablering og udlejning af bygninger og lokaler, men også at dette kan ske uaf-hængigt heraf, f.eks. til klinikker, som er ejet af sundhedspersoner, der er privat-praktiserende efter overenskomst, jf. § 227. Det fremgår endvidere, at der med”udstyr” forstås bl.a. it-udstyr, laboratorieudstyr, diagnostisk udstyr, genoplivnings-udstyr og telemedicinsk udstyr, og ved ”m.v.” sigtes til, at regionerne og kommu-nerne også vil kunne tilbyde vedligeholdelse af det udlejede udstyr og support.Ministeriet finder ikke, at der herudover er grundlag for at udvide hjemlen.Dansk Sygeplejeråd ser positivt på forslaget om regionsdrevne klinikker, og anbe-faler, at man på disse klinikker også ansætter konsultationssygeplejersker til vare-tagelse af kroniske forløb, akutte småskader og sundhedsfremme og forebyggelse.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at evt. ansættelse af kon-sultationssygeplejersker vil kunne ske indenfor rammerne af lovforslaget.KL støtter forslaget, og anser bl.a. forslaget som en naturlig konsekvensrettelse ihenhold til den sidste overenskomstfornyelse af Overenskomst om almen praksis.KL påpeger dog, at regionen kan lade andre forhold end økonomi være begrundel-sen for at etablere en regionsdreven klinik.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er enig i KLs betragtninger vedrørendebegrundelsen for at drive regionsdrevne klinikker, og har på den baggrund foreta-get en mindre justering af lovforslagets bemærkninger.3.2. Henvisninger fra speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske teamtil diagnostiske undersøgelserTeam Danmark anser den foreslående ændring om henvisninger fra speciallæger iTeam Danmarks sportsmedicinske team til diagnostiske undersøgelser megettilfredsstillende og oplyser, at ændringen vil indebære, at ressourcespild kan und-gås, og at Team Danmarks sportsmedicinske team vil kunne tilbyde atleterne enbedre service uden dobbelt arbejde og unødigt tidsforbrug.Danske Regioner opfatter lovforslaget som et brud med det grundlæggende principom, at det er de alment praktiserende læger, der er indgangen til – og dem der kanhenvise til – det specialiserede offentlige sundhedsvæsen. Danske Regioner ud-trykker bekymring for, hvorvidt ændringen vil give andre grupper ønske om detsamme, ligesom Danske Regioner finder, at bestemmelsen er et brud med detgrundlæggende princip om lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det alene er speciallæ-ger i Team Danmarks sportsmedicinske team, som kan henvise til diagnostiske
Side 4
undersøgelser i forbindelse med behandling af indplacerede eliteidrætsudøvere iTeam Danmark. Der er ikke aktuelle planer om at udvide bestemmelsen, såledesat andre persongrupper kan henvise direkte til diagnostiske undersøgelser.Det skal desuden fremhæves, at forslaget ikke indebærer ændringer i det offentligesygehusvæsens prioritering af patienter på venteliste til diagnostiske undersøgel-ser. Alle patienter, herunder patienter, som er henvist af Team Danmarks special-læger, skal placeres på venteliste i den rækkefølge, deres henvisninger modtages,medmindre det fremgår af henvisningen, at patienten har behov for hurtig udred-ning. I givet fald skal patienten på lige fod med patienter, der er henvist fra de prak-tiserende læger, fremmes på ventelisten på baggrund af sygehusets vurdering afpatientens samlede situation, men overvejende ud fra sundhedsfaglige kriterier.3.4. Justeringer i sundhedslovens afsnit X om medicintilskudDer udtrykkes generelt opbakning til udvidelsen af Medicintilskudsnævnet af man-ge høringsparter, herunder Danmarks Apotekerforening, Danske Patienter, DanskErhverv, Forbrugerrådet, LIF og Ældresagen.Apotekerforeningen bemærker for så vidt angår udvidelsen af Medicintilskudsnæv-net bl.a., at det er vigtigt, at konsekvenserne af tilskudsomlægninger belyses mestmuligt og indgår som en del at beslutningsgrundlaget for fremtidige tilskudsafgørel-ser. Apotekerforeningen anfører desuden, at der er behov for, at Medicintilskuds-nævnet og Sundhedsstyrelsen systematisk opsamler og bearbejder erfaringernemed de allerede gennemførte tilskudsændringer for at afdække både de samledeøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser at ændringerne.LIF anfører, at forslaget om at udvide Medicintilskudsnævnet med en repræsentantfor patient- og forbrugerinteresser isoleret set er sympatisk. Forslaget bør dog efterforeningens opfattelse følges op af en samlet vurdering af Medicintilskudsnævnetsopgaver, sammensætning, arbejdsprocesser og trufne beslutninger. Foreningenanfører i den forbindelse blandt andet, at Medicintilskudsnævnet rådgiver myndig-hederne i spørgsmål om medicintilskud og derfor har afgørende indflydelse på,hvilke lægemidler der anvendes i patientbehandlingen i den primære sundheds-sektor. Foreningen anfører desuden, at nævnets sagsbehandling sker uden sy-stematisk hensyntagen til de faglige behandlingsguidelines, der foreligger på deforskellige sygdomsområder, og at nævnets opgaver omfatter vurdering af stort setalle typer af lægemidler samtidig med, at beslutningsgrundlaget er særdeles speci-aliseret.Det er ministeriets opfattelse, at det af Apotekerforeningen og LIF anførte liggeruden for rammerne af nærværende lovforslag.Dansk Erhverv anfører, at vurdering af lægemidler, herunder også Medicintil-skudsnævnets arbejde, skal ske ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbarekriterier, herunder betydning for patienterne, samfundsøkonomiske rammer og enmedicinteknologisk vurdering.Ministeriet kan hertil oplyse, at kriterierne for generelt tilskud til lægemidler fremgåraf bekendtgørelse nr. 180 af 17. marts 2005 om medicintilskud, og at Sundheds-styrelsens praksis for behandling af ansøgninger om generelt tilskud til lægemidlerfremgår af vejledning om ansøgning om generelt tilskud, jf.
Side 5
http://laegemiddelstyrelsen.dk/~/media/D958FBF450EF4334874DD0889DC34553.ashx.Heraf fremgår det også, at det er muligt for virksomheden, der ansøger, atvedlægge en sundhedsøkonomisk analyse. Sundhedsstyrelsen har et samarbejdemed Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om evaluering af sundhedsøkonomiske analy-ser.Dansk Erhverv og Organisationen af lægevidenskabelige selskaber foreslår, atMedicintilskudsnævnet udover den obligatoriske høring af producenter også sy-stematiske skal inddrage faglige relevante eksperter, f.eks. de lægefaglige selska-ber mv.Ministeriet kan oplyse, at Sundhedsstyrelsens praksis for inddragelse af fagligerelevante eksperter fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om procedure forrevurderinger, jf.http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/statistik,-priser-og-tilskud/tilskud-til-medicin/generelle-tilskud/revurdering/vejledninger/vejledning-om-procedure-for-revurderinger.aspx.Af vejledningen fremgår blandt andet, at bådeden virksomhed, som markedsfører det pågældende lægemiddel, samt relevantepatientforeninger og de relevante videnskabelige selskaber orienteres, inden etlægemiddels tilskudsstatus bliver revurderet. Samtidig meddeles så vidt muligt,hvilke behandlingsalternativer revurderingen tænkes foretaget overfor. Virksomhe-den og de øvrige interessenter får dermed mulighed for at bidrage med kommenta-rer til f.eks. forbrugsudviklingen og/eller nye studier. Hvis Sundhedsstyrelsen be-slutter, at der skal indledes en sag om ændring af tilskudsstatus, sender styrelsenMedicintilskudsnævnets indstilling og andet relevant materiale til høring hos denpågældende virksomhed og de relevante videnskabelige selskaber. På baggrundaf Medicintilskudsnævnets indstilling og de indkomne kommentarer fra de viden-skabelige selskaber og virksomheden, træffer Sundhedsstyrelsen afgørelse, sommeddeles virksomheden og offentliggøres.3.5. Etablering og drift af Nationalt Patientindeks (NPI)Der udtrykkes fra mange høringsparter, herunder bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Dan-ske Patienter, Danske Regioner og Lægeforeningen, tilslutning til etableringen afNPI, og det fremhæves, at NPI kan understøtte sammenhængende patientforløb,hvor sundhedspersoner hurtigt og effektivt kan indhente relevante patientoplysnin-ger på tværs af organisatoriske skel, og desuden kan anvendes som led i kvalitets-og patientsikkerhedsarbejdet.Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet opfordrer til, at det overvejes, ombehandlingen af data i NPI er proportional med formålet med registeret.Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering, at behandlingen afdata i NPI er proportional med formålet om at sikre behandlingen af den enkeltepatient. Den enkelte patient har en interesse i, at den sundhedsprofessionelle kanfremfinde de relevante data om patienten hurtigt og effektivt, såfremt der er be-handlingsmæssigt behov herfor. Det bemærkes, at NPI alene indeholder metadata,og i forbindelse med udviklingen af brugergrænsefladen til NPI - Sundhedsjourna-len, der udvikles i regionalt regi - vil brugergrænsefladen blive indrettet således, atklinikeren bliver præsenteret for et aktuelt overbliksbillede over patientens data, ogat fremfinding af yderligere data vil kræve aktiv handlen fra sundhedspersonen.Det vil sige, at sundhedspersonen aktivt skal tage stilling til, om det er relevant atsøge yderligere data frem, end hvad der fremgår af overbliksbilledet. I forbindelse
Side 6
med udmøntningen af bestemmelsen i bekendtgørelsesform vil proportionalitets-hensyn blive inddraget.Datatilsynet opfordrer samtidig til, at det overvejes, om NPI er indenfor rammerneaf persondatalovens § 7, stk. 5, eller om hjemmelen skal tilvejebringes i særlovgiv-ning, jf. persondatadirektivets artikel 8, stk. 4.Det følger af persondatalovens § 7, stk. 5, at der kan ske behandling af helbreds-mæssige oplysninger, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblikpå forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller pati-entbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen afoplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgiv-ningen er undergivet tavshedspligt. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-ses vurdering, at persondatalovens § 7, stk. 5, giver den fornødne hjemmel til etab-lering af NPI.Flere høringsparter udtrykker betænkeligheder ved oprettelsen af NPI, herunderbl.a. Det Etiske Råd, og understreger, at der bør stilles væsentlige krav til registretssikkerhed. Samtidig opfordrer Forbrugerrådet til, at databasen etableres med ud-gangspunkt i principperne om ”privacy by design”, og Forbrugerrådet anfører des-uden, at borgerne bør informeres om muligheden for at frabede sig, at oplysningerindhentes i forbindelse med behandling.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal fremhæve, at Datatilsynet er råd-spurgt i arbejdet omkring fastlæggelse af sikkerhedsmodeller for NPI, og at depåtænkte sikkerhedsmodeller er forelagt Datarådet til udtalelse. Der er således storopmærksomhed på, at sikkerheden i løsningen skal leve op til Datatilsynets krav.Det bemærkes desuden, at Statens Serum Institut (Sektor for National Sundheds-IT), der er ansvarlig for at udvikle NPI, er opmærksom på principper i ”privacy bydesign” og søger at anvende dem i relevant omfang.Danske Patienter opfordrer til, at logdata over andres adgange til patientens dataopbevares i det samme antal år, som der kan klages over uberettiget adgang.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det i forbindelse medudarbejdelse af bekendtgørelsen vil det blive fastlagt, hvor lang tid logoplysninger-ne skal gemmes.Forbrugerrådet efterlyser nærmere regler for vaccinationsregisteret, og opfordrertil, at vaccinationsoplysninger inkluderes i det Fælles Medicinkort, samt at vaccina-tionsoplysningerne ikke kan anvendes til at fremfinde borgere, der ikke har ladetsig vaccinere.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at der arbejdes på få fremvistdet Fælles Medicinkort og Det Danske Vaccinationsregister som to moduler isamme register, f.eks. i forhold til fælles brugeradministration og adgangskontrol.Det bemærkes i øvrigt, at adgangen til Det Danske Vaccinationsregister alene kanske som led i aktuel behandling af patienten, med mindre patienten har givet ud-trykkeligt samtykke til anden anvendelse. Det Danske Vaccinationsregister kansåledes ikke anvendes til at fremfinde og kontakte patienter, der ikke har ladet sigvaccinere.
Side 7
Danske Regioner støtter den foreslåede ændring af sundhedsloven vedr. etable-ringen af hjemmelsgrundlag NPI, og ønsker det samtidig præciseret, at hvis ensundhedsperson har adgang til data i regionens egne kliniske fagsystemer indenforlovens rammer, så har sundhedspersonen også adgang til data om patienten i denationale systemer til brug for den aktuelle behandling af patienten.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at adgang til centra-le data forudsætter, at sundhedspersonen identificerer sig i tilstrækkelig grad, og atvedkommendes adgang i øvrigt er berettiget, jf. sundhedslovens § 42 a. Den data-ansvarlige for NPI har ansvaret for at fastlægge relevante sikkerhedskrav for ad-gangen. Det kan oplyses, at der pt. dialog mellem Datatilsynet, Danske Regionerog Statens Serum Institut, Sektor for National Sundheds-IT, om krav til sikker-hedsmodel.Endvidere foreslår Danske Regioner, at det præciseres, at data i NPI alene kanbenyttes i forbindelse med patientbehandling og ikke kan danne grundlag for data-udtræk til konkrete forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekter.Ministeriet kan oplyse, at en sundhedspersons adgang til NPI skal ske i overens-stemmelse med sundhedslovens § 42 a. Det følger af § 43, at sundhedspersonermed patientens samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysnin-ger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortroligeoplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det bemærkes iøvrigt, at oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige rent private for-hold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler m.v. i medfør af sundheds-lovens § 46 kan videregives til en forsker til brug for et konkret biomedicinsk forsk-ningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om et vi-denskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.Databasernes Fællessekretariat RKKP anfører, at det bør præciseres, at indberet-ning til NPI bør være obligatorisk for at sikre datakompletheden.Ministeriet skal hertil bemærke, at det ved bekendtgørelse vil blive fastsat, hvilkeoplysninger NPI skal indeholde.Organisationens af lægevidenskabelige selskaber anfører, at laboratoriesvar ikkeumiddelbart bør udstilles overfor borgeren selv, da undersøgelsesresultater ikkebør frigives uden medfølgende forklaring.I forhold til ovenstående skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærke,at NPI alene skal indeholde metadata. I forbindelse med opkoblingen af kilder, derindeholder laboratoriesvar, skal det overvejes, hvilke metadata der skal stilles tilrådighed for borgeren via Sundhedsjournalen. Problemstillingen vil blive nærmerebehandlet i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen vedr. NPI.Endvidere påpeger Organisationen af lægevidenskabelige selskaber, at transplan-tationskandidater ikke bør få adgang til helbredsoplysninger om potentielle donor-kandidater, der indgår i udredningen, og at der bør sondres imellem personspeci-fikke oplysninger i NPI og den nødvendige kliniske tilgang til udredninger, der in-volverer flere personer.
Side 8
Det bemærkes hertil, at borgeren alene har adgang til egne oplysninger. I forbin-delse med tilkobling af kilder, skal spørgsmålet om håndteringen af dokumentermed oplysninger om mere end én patient selvstændigt behandles.Dansk Sygeplejeråd anfører, at de på baggrund af etableringen af NPI bør være etkrav til elektroniske løsninger i sundhedsvæsenet, at disse kan integreres medNPI.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at udviklingen af NPI na-turligvis vil blive inddraget i det videre arbejde med udstedelse af tekniske standar-der for udveksling af data i sundhedsvæsenet, jf. sundhedslovens § 193 a.Dansk Kiropraktor Forening og Danske Fysioterapeuter anfører, at det er uhen-sigtsmæssigt, at kiropraktorer og fysioterapeuter ikke har samme adgang somandre sundhedspersoner til at indhente patientoplysninger.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at såvel kiroprakto-rer som fysioterapeuter er autoriserede sundhedspersoner og er dermed omfattetaf sundhedslovens § 42 a, stk. 2. Der er med andre ord ikke tale om, at dissegrupper af sundhedspersoner er afskåret fra indhentning af helbredsoplysningerm.v. i et elektronisk system, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel be-handling af den omhandlede patient. Dog er det efter bestemmelsen alene tilladt atindhente aktuelle oplysninger om patienten.Omfanget af udvidelsen af grupper af sundhedspersoner i sundhedslovens § 42 a,stk. 1, som blev vedtaget med lov nr. 605 af 14. juni 2011, baseredes på Sund-hedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering af, hvorledes en udvælgelse kunne skeblandt grupperne af sundhedspersoner. I lovforslagets almindelige bemærkninger,jf. lovforslag nr. L 171, FT 2010-2011, er der nærmere redegjort for de enkelte afudvidelsen omfattede gruppers faglige behov for at få adgang til information ompatientens sygdoms- og behandlingshistorik.Det bemærkes i øvrigt, at ministeriet med brev af 5. marts 2011 - hovedsageligtmed henvisning til Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering - har afslåetDansk Kiropraktor Forenings anmodning om at blive omfattet af en eventuel be-kendtgørelse udstedt i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., som giverministeren for sundhed og forebyggelse mulighed for at fastsætte nærmere reglerom, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i be-handling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.Danmarks Apotekerforeningen anmoder om, at det apotekspersonale, som i daghar adgang til oplysninger i Medicinprofilen, på samme vilkår får adgang til NPI.Samtidig anfører Farmakonomforeningen, at lægemiddelfaglige personalegruppersom farmakonomer og farmaceuter bør have adgang til NPI.I forbindelse med den med lov nr. 605 af 14. juni 2011 vedtagne udvidelse afsundhedslovens § 42 a, stk. 1, lagde man ved afgrænsningen af kredsen af sund-hedspersoner, som blev omfattet af bestemmelsen, vægt på at medtage sund-hedspersoner, der ofte deltager i den direkte patientbehandling, og som led herikan have et behov for at kunne gøre sig bekendt med patientens historiske hel-
Side 9
bredsoplysninger. Det vurderedes i den forbindelse, at farmaceuter – blandt andethenset til disses adgang til det Fælles Medicinkort, jf. sundhedslovens § 157, og dafarmaceuter ikke er autoriserede sundhedspersoner – ikke havde et sådant sund-hedsfagligt behov for at blive omfattet af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.Det af Apotekerforeningen nu anførte findes ikke at ændre på denne vurdering,idet den nuværende adgang til det Fælles Medicinkort findes tilstrækkelig i forholdtil farmaceuters sædvanlige arbejdsopgaver, og idet sygehusansatte farmaceutersopgaver som absolut hovedregel medfører, at disse alene har behov for at se ak-tuelle journaloplysninger, jf. § 42 a, stk. 2. Det skal herved understreges, at farma-ceuter – i det omfang, de handler under en autoriseret sundhedspersons ansvar ogdermed er sundhedspersoner, jf. sundhedslovens § 6 – ved opslag i elektroniskesystemer, herunder Nationalt Patientindeks, hvori adgangen for den pågældendefarmaceut teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme be-handlingsenhed, som den pågældende farmaceut er tilknyttet, i fornødent omfangkan indhente helbredsoplysninger m.v. om aktuel behandling, når det er nødven-digt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.3.6. Styrket anvendelse af de kliniske kvalitetsdatabasers oplysningerFlere høringsparter, herunder Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, DanskKiropraktorforening, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Organisationens aflægevidenskabelige selskaber, tilslutter sig forslaget om, at Statens Serum Institutgodkender landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser samt fastsæt-ter regler for procedure og kriterier for godkendelse af disse og deres virke, lige-som Databasernes Fællessekretariat RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudvik-lingsprogram) udtrykker opbakning til nye og klarere regler om kvalitetsdatabaser-nes virke.Danske Regioner finder, at de foreslåede ændringer vedr. de kliniske kvalitetsda-tabaser indskrænker regionernes mulighed for at disponere over egne midler ogåbner for, at staten kan pålægge regionerne nye udgifter, registreringsopgaver ogmonitoreringsopgaver uden, at der er taget stilling til finansiering af disse opgaver.Samtidig finder Danske Regioner det uheldigt, at Statens Serum Institut kan fast-sætte nærmere regler for kvalitetsdatabasernes virke, da det potentielt kan giveStatens Serum Institut mulighed for at ændre en databases fokus i en retning, somregionerne og de faglige miljøer bag databasen ikke finder faglig relevant.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det i forslaget er præci-seret, at planer for et eller flere regionsråds afholdelse af udgifter til kliniske kvali-tetsdatabaser skal indsendes til Statens Serum Institut, således at regionerne somi dag fortsat kan udmønte midlerne i en fælles proces ved en fælles regional pulje.Det skal fremhæves, at Statens Serum Instituts hjemmel til at pålægge regionsrå-det at foretage ændringer i regionsrådets plan for afholdelse af udgifter til kliniskekvalitetsdatabaser alene vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke kan findesen fælles løsning, og at det forudsættes, at Statens Serum Instituts ændringer i såfald vil holde sig inden for den økonomiske ramme, som er afsat til finansiering afde kliniske databaser.I forhold til muligheden for at fastsætte nærmere regler om de kliniske kvalitetsda-tabasers virke gøres opmærksom på, at det i bemærkningerne er præciseret, at
Side 10
adgangen til at fastsatte nærmere regler om kvalitetsdatabasernes virke også kananvendes til at sikre klare rammer for databasernes samarbejde med Statens Se-rum Institut, eksempelvis ved fastsættelse af krav om, at databaserne årligt skalindsende en årsrapport, og i den forbindelse, såfremt der i årsrapporten konstate-res væsentlige kvalitetsmæssige udsving, skal gøre SSI opmærksom på dette.Formålet hermed er at sikre, at oplysninger om væsentlige kvalitetsmæssige ud-sving fra de kliniske kvalitetsdatabaser kan indgå i både Statens Serum Instituts ogSundhedsstyrelsens videre arbejde med patientsikkerhed og kvalitetsudvikling.3.7. Bemyndigelsesbestemmelse vedr. afregning ang. ydelser til færdigbe-handlede patienter, patienter på hospice samt afregning af genoptrænings-ydelser efter sundhedslovens § 140Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har ikke direkte bemærkningertil ændringerne, men gør opmærksom på foreningernes engagement i især Sund-hedsstyrelsens arbejde på genoptræningsområdet, herunder afregning. Forenin-gerne anmoder på den baggrund om at blive inddraget i det videre arbejde, herun-der også i forhold til udarbejdelse af cirkulærer som følge af nærværende lovæn-dring.Danske Regioner anfører, at der med den nærværende lovgivning indgås bilateraleaftaler mellem regioner og kommuner, og at dette giver en vis fleksibilitet. Samtidiganerkender Danske Regioner, at det kan være hensigtsmæssigt at opnå mulighedfor parallelitet til de øvrige finansieringsordninger, meraktivitet og kommunal medfi-nansiering. Danske Regioner oplyser, at det forventes, at udmøntningen af denforeslåede bestemmelse vil ske på baggrund af eksisterende registrering.Endvidere tilslutter KL sig lovforslaget, og anmoder om at blive inddraget i det vide-re arbejde på området, således at cirkulæret kan understøtte en hensigtsmæssigpraksis i kommunerne.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at høringssvarene vedr.bemyndigelsesbestemmelsen ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget. Detkan oplyses, at det planlagte cirkulære på området forventes udstedt, således atdet kan træde i kraft pr. 1. januar 2013.3.8. Fastsættelse af periode ved iværksættelse af skærpet tilsynDanske Regioner anfører, at foreningen i tilknytning til den foreslåede ændring afsundhedslovens § 215, stk. 2, imødeser et behov for, at Sundhedsstyrelsen uddy-ber, hvad der ligger i begrebet ”begrundet formodning”, og ”forringet sikkerhed forpatienter.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det nye i bestemmelsenikke er begreberne ”begrundet formodning” eller ”forringet sikkerhed for patienter-ne”. Det nye består i, at Sundhedsstyrelsen skal fastsætte en periode ved anven-delse af sanktionen skærpet tilsyn, jf. sundhedslovens § 215, stk. 2. Perioden kanforlænges af Sundhedsstyrelsen. For så vidt angår begreberne ”begrundet for-modning” og ”forringet sikkerhed for patienterne” henvises til forarbejderne tilsundhedslovens § 215, stk. 2, jf. L 74 (forslag til sundhedsloven) fremsat den 24.februar 2005 og Sundhedsudvalgets betænkning af 7. juni 2005 over lovforslaget.
