Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
L 138 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:SygehuspolitikSagsbeh.: SUMANISags nr.: 1100896Dok. Nr.: 847480Dato:14. marts 2012
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om kunstigbefrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik ogforskning m.v., børneloven og lov om adoption1. Høring over lovforslagetUdkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse medlægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption ersendt i høring d. 31. januar 2012 til:Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Advokatrådet (advokatsamfundet), Am-gros, Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, Beredskabsstyrelsen, Bør-ne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børnsvilkår, Center for Hjerneskade, Center for Små Handicapgrupper, Center for sund-hed og træning, Middelfart, Center for sundhed og træning, Skælskør, Center forsundhed og træning, Århus, Cryos International - Denmark ApS, Danmarks Apote-kerforening, Danmarks Kordegneforening, Dansk Erhverv, Dansk Fertilitetsselskab,Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasik-kerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kvindesamfund, Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Sel-skab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, DanskTandplejerforening, Danske Advokater, Danske Bioanalytikere, Danske Familiead-vokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patien-ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Dendanske dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesfor-eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Epilepsihospitalet iDianalund, Ergoterapeutforeningen, European Sperm Bank ApS, Facebookgrup-pen ”Behandling af barnløse SKAL være gratis!”, Falck A/S, Farmakonomforenin-gen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Offent-lige Chefer, Foreningen af Parallelimportører af lægemidler, Foreningen af Radio-grafer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-ster, Foreningen Far, Foreningen Forældre og Fødsel, Foreningen Pårørende tilSindslidende, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjer-nesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Industriforeningen for Gene-riske Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Muskelsvind, Jor-demoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet, Københavns Byret,Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LandsforeningenBørn og Samvær, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsforeningen for Bøs-ser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, Landsforeningen for Ufrivilligt Barn-løse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LandsforeningenSIND, Ligestillingsrådet, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Læge-middelstyrelsen, Megros, Mødrehjælpen, OASIS, Organisationen af Lægeviden-skabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforsikringen, Patientom-buddet, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, PTU’s Rehabilite-ringsCenter, RCT- København, RCT-Jylland, Red Barnet Danmark, RegionernesLønnings- og Takstnævn, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Retten i Esbjerg,Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten iHjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding,Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i
Side 2
Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten iViborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frede-riksberg, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,Rigsrevisionen, Sankt Lukas Hospice, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry,Scleroseforeningen, Sct. Maria Hospice, Sjældne Diagnoser, StatsforvaltningenHovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Stats-forvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Sundhedsstyrelsen, Syge-forsikringen Danmark, VaccinationsForum, Vejlefjord, Yngre Læger, ÆldreForum,Ældremobiliseringen, Ældresagen, 3F.Lovforslaget er desuden offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet (advokatsamfundet), Arbejdsmarkedsstyrelsen, Børnerådet, CryosInternational - Denmark ApS, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, DanskFertilitetsselskab, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, Den NationaleVidenskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Er-hvervs- og Vækstministeriet, European Sperm Bank ApS, FOA, Forbrugerrådet,Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Grønland Selvstyre, Institut forMenneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kvinderådet, Landsforeningen forbøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Landsforeningen for Ufrivilligt Barn-løse, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Stats-forvaltningsdirektørerne, Sygeplejefagligt Råd i Region Syddanmark, Ældreforum,Ældremobiliseringen, Økonomi- og Indenrigsministeriet.2. Generelle bemærkningerDer udtrykkes generelt opbakning til hovedparten af lovforslagets indhold. Det erfremhævet af flere høringsparter, at de foreslåede muligheder for at anvende ikke-anonym æg- eller sæddonation kan forbedre behandlingsmulighederne for ufrivilligtbarnløse. Omvendt har også nogle høringsparter udtrykt bekymring for en ellerflere af de foreslåede ændringer, herunder at der ikke etableres obligatorisk ikke-anonym donation, jf. nærmere i nedenstående afsnit 3.2.3. Særlige bemærkninger i forhold til de foreslåede ændringer af lov om kun-stig befrugtning3.1. Lovens anvendelsesområdeDet Etiske Råd udtrykker i sit høringssvar opbakning til forslagets udvidelse afanvendelsesområdet for loven om kunstig befrugtning, og rådet har samtidig anbe-falet, at det i loven præciseres, at loven skal gælde for vævscentres ydelser, dervedrører kunstig befrugtning i al almindelighed. Endvidere udtrykker Dansk Fertili-tetsselskab og Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse også opbakning til udvidel-sen af lovens anvendelsesområde.Cryos International - Denmark ApS anfører, at vævscentre efter virksomhedensopfattelse næppe vil være omfattet af loven.Samtidig udtrykker flere høringsparter bekymring for den foreslåede anvendelse afbegrebet sundhedspersoner i forhold til afgrænsning af lovens anvendelsesområ-de. Børnerådet anfører således, at det bør nærmere afgrænses, hvilke sundheds-personer der kan yde fertilitetsbehandling, mens Landsforeningen for bøsser, les-
Side 3
biske, biseksuelle og transpersoner anser det for problematisk at definere lovensanvendelsesområde på basis af en borgers uddannelse og erhverv.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det i lovforslaget fore-slås at udvide lovens anvendelsesområde til at omfatte sundhedspersoner ogvævscentre.Begrebet sundhedsperson afgrænses som i sundhedslovens § 6, jf. bekendtgørel-se nr. 913 af 13. juli 2010 af sundhedsloven, hvoraf det fremgår, at der ved sund-hedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning tilat varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.På nuværende tidspunkt er læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jorde-mødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiogra-fer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikereog optometrister, fodterapeuter og social- og sundhedsassistenter omfattet, jf. be-kendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersonerog om sundhedsfaglig virksomhed. Ikke-sundhedspersoner, der ikke fungerer sommedhjælp for en sundhedsperson, og som foretager en simpel insemination, erdermed ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.Det fremhæves, at det påhviler alle autoriserede sundhedspersoner at udvise om-hu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed, jf. § 17 i lovbe-kendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner ogom sundhedsfaglig virksomhed.I forhold til vævscentre bemærkes det, at sædbanker er omfattet af definitionen afet vævscenter, uanset om det er et juridisk selskab. Bemærkningerne fra høringenhar givet anledning til, at det i lovens bemærkninger er præciseret, at sædbanker-nes virksomhed for så vidt angår ydelser, der vedrører kunstig befrugtning i forbin-delse med behandling, diagnostik og forskning m.v. – hvad enten det er i relation tilsundhedspersoner eller andre – fremover vil være omfattet af anvendelsesområdeti lov om kunstig befrugtning.Statsforvaltningsdirektørerne påpeger, at statsforvaltningerne som en konsekvensaf udvidelsen af lovens anvendelsesområde fremover skal behandle spørgsmål omforældreuegnethed i forbindelse med kunstig befrugtning, jf. lovens § 6 a, for allesundhedspersoner modsat i dag, hvor statsforvaltningerne alene behandler sagerom kunstig befrugtning foretaget i lægeligt regi. Statsforvaltningsdirektørerne gørdesuden opmærksom på, at det er nærliggende at antage, at en udvidelse af kred-sen af behandlere vil medføre en – måske betragtelig – stigning i antallet af borge-re, der ikke har fast bopæl i Danmark, der søger behandling i Danmark, f. eks. fordider ikke er en tilsvarende behandlingsmulighed i deres hjemland, hvorfor det børafklares, hvorledes denne sagstype skal behandles.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det i lovforslaget erpræciseret, at det alene vil være sager, hvor den person, der søger behandling,har bopæl i Danmark, og hvor den sundhedsperson, der er ansvarlig for behand-ling med kunstig befrugtning, vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes eller etpars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, at statsforvaltnin-gerne - efter samtykke til indsendelse af oplysninger - træffer afgørelse om, hvor-vidt der kan iværksættes behandling med kunstig befrugtning. I forhold til behand-
Side 4
ling af personer, som ikke har bopæl her i landet, er lovforslaget justeret således,at en sundhedsperson skal afvise behandling med kunstig befrugtning, såfremt dervurderes at være åbenbar tvivl om en enlig kvindes eller et pars evner til at drageomsorg for et barn efter fødslen.3.2. DonationsformerDer udtrykkes generelt tilslutning til de foreslåede ændringer om mulighed for ikke-anonym æg- og sæddonation. Således tilslutter bl.a. Dansk Fertilitetsselskab,Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen for bøsser, lesbiske,biseksuelle og transpersoner og Kvinderådet sig de foreslåede ændringer.Børnerådet og Det Etiske Råd oplyser, at der blandt rådenes medlemmer er for-skellige opfattelser om de foreslåede ændringer.For så vidt angår Børnerådet er fire ud af syv af rådets medlemmer positive over-for, at de kommende forældre har mulighed for at vælge imellem anonym og ikke-anonym donor, men fremhæver, at valget skal træffes efter grundig vejledning iforhold til barnets perspektiv. Rådets øvrige medlemmer mener, at børn skal havemulighed for at kende til deres ophav, således at alle donorbørn altid har mulighedfor at få kendskab til deres donor, når de når en vis alder.For så vidt angår medlemmer af Det Etiske Råd bemærkes det, at 10 af rådets 17medlemmer tilslutter – eller betinget tilslutter – sig forslaget om mulighed for be-handling med ikke-anonym donation, mens 7 medlemmer ikke kan tilslutte sig for-slaget, da disse medlemmer anbefaler, at anonymiteten ophæves i sundhedsfagligtregi.For nærmere beskrivelse af Børnerådets og Det Etiske Råds betragtninger omdonationsformer m.v. henvises til rådenes høringssvar.Endvidere anfører Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, at foreningengenerelt er modstander af anonym sæddonation.Om forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. lovbekendtgø-relse nr. 750 af 19. oktober 1998, bemærker Institut for Menneskerettigheder, at demed lovforslaget foreslåede ændringer ikke er i konflikt med Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols nuværende praksis om retten til respekt for privatli-vet, jf. art. 8, hvorefter domstolens praksis i forhold til begrebet privatliv i artikel 8blandt andet omfatter retten til respekt for både beslutningen om at blive og ikkeblive forælder. I forhold til FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventi-onen) henviser Institut for Menneskerettigheder til, at FN’s Børnekomité i forbindel-se med sine konkluderende anbefalinger til Danmark i 1996 (CRC A/51/41) blandtandet udtalte: ”Concerning the right of a child to know his or her origins, the Com-mittee notes a possible contradiction between this provision of the Convention andthe policy of the State party with respect to artificial insemination.” Instituttet be-mærker, at FN’s Børnekomité ikke ses at have gentaget lignende i sine senerekonkluderende anbefalinger til Danmark. Endvidere noterer Institut for Menneske-rettigheder, at der med lovforslaget åbnes op for anvendelse af ikke-anonym sæd-og ægdonation i forbindelse med kunstig befrugtning, og at der derved tages etskridt i retningen af at sikre, at børn så vidt muligt har ret til at kende deres geneti-ske ophav.
Side 5
3.3. Begrænsninger i muligheder for donationLandsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner foreslår, at detpræciseres, at der ikke må ske kunstig befrugtning, hvor ægcellen og sæd stam-mer fra genetisk nært beslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede personer,således at et lesbisk par fortsat kan vælge broderen ”til medmorer som donor,hvorved ’generne fra de to familier blandes’”.Cryos International - Denmark ApS påpeger, at det ikke vil være muligt at kontrolle-re om donor er nært beslægtet med modtageren, når det donerede æg eller sædstammer fra et andet vævscenter, end der hvor behandlingen finder sted, hvorforden i høringsforslaget affattede § 5 a alene bør omfatte donorer, som kendes afparret (”kendte donorer”).Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at den foreslåede § 5 a,stk. 1, på baggrund af høringssvarene er justeret, således at der ikke må etablereskunstig befrugtning i de situationer, hvor sundhedspersonen eller en person undersundhedspersons ansvar har kendskab til, at ægcellen og sæd stammer fra gene-tisk nært beslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede personer.3.4. Transport af ubefrugtede og befrugtede æg til udlandetMedlemmerne af Det Etiske Råd påpeger i rådets høringssvar, at den foreslåedelovændring medfører en vis risiko for, at de danske regler om rugemoderskab ogforbud mod kommercialisering bliver omgået, og oplyser, at rådets medlemmerstiller sig forskelligt i forhold til om denne risiko udgør en tilstrækkelig begrundelsefor at anbefale, at lovændringen ikke skal gennemføres. 7 ud af rådets 17 med-lemmer tilslutter sig i den forbindelse den foreslåede lovændring, mens 10 med-lemmer ikke tilslutter sig forslaget på baggrund af den ovenfornævnte risiko samt,at det formodentlig er meget få par, der har et ønske om at fortsætte behandlingenmed kunstig befrugtning i udlandet, og at det under alle omstændigheder må væreoverkommeligt at tage til Danmark for at færdiggøre behandlingen.3.5. Destruktion af ægtefælles eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde afmandens dødLandsforeningen for Ufrivilligt Barnløse støtter forslaget om ophævelse af reglerom, at der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede sædi tilfælde af mandens død. Landsforeningen fremhæver, at det enkelte par med denforeslåede ændring får muligheder for at beslutte sig for, manden vil give sit sam-tykke til, at kvinden han efterlader, kan vælge muligheden for fælles barn, og atdette barn kan få biologiske helsøskende.Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse tilkendegiver samtidig opbakning til, at be-frugtede æg destrueres i tilfælde af kvindens død. Dette har Foreningen Far tilStøtte for Børn og Forældre tillige tilsluttet sig.Endvidere anfører Cryos International - Denmark ApS, at der ikke er anledning tilat behandle æg og sæd forskelligt i forhold til destruktion ved dødsfald, ligesom deter påpeget, at bestemmelsen ikke er muligt at håndhæve uden for dansk jurisdikti-on.
Side 6
I forhold til Det Etiske Råd oplyses det, at 13 af medlemmerne i rådet ikke kantilslutte sig lovforslagets ophævelse af bestemmelsen om, at mandens sæd skaldestrueres efter hans død, mens 2 medlemmer kan tilslutte sig forslaget, og 2 an-dre medlemmer anbefaler, at der fastsættes kriterier for opbevarelse af sæden fraden afdøde mand.Udgangspunktet rådets overvejelser om destruktion af sæd tager bl.a. udgangs-punkt i, at:En ophævelse af bestemmelsen efter nogle medlemmers opfattelse vil føretil, at kunstig befrugtning kan udføres på en måde, som i radikal grad og ihelt nye henseender afviger fra den naturlige reproduktion.Hensynet til det kommende barn taler imod at tillade insemination medsæd fra en afdød.At det på længere sigt kan være vanskeligt at opstille klare grænser forsædens anvendelse.
Der henvises til høringssvaret for Det Etiske Råd for nærmere beskrivelse af oven-stående.3.6. Rapportering af oplysninger til IVF-registretDatatilsynet anfører i tilsynets høringssvar, at det ikke står Datatilsynet klart, hvor-vidt lovforslagets § 1, nr. 10, vedrørende § 22 i lov om kunstig befrugtning medfø-rer, at der skal indberettes flere eller andre typer af oplysninger til Sundhedsstyrel-sens IVF-register end, hvad der er tilfældet efter de nugældende regler. Da IVF-registret er anmeldt til Datatilsynet i medfør af persondatalovens § 43, stk. 1, for-udsætter tilsynet, at Sundhedsstyrelsen foretager eventuelle nødvendige ændrin-ger af anmeldelsen.Dansk Fertilitetsselskab foreslår, at der fastsættes en tidsfrist for indberetninger tilIVF-registret, samt at der foretages ændringer i registret, således at donornummersamt donationstype rapporteres.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det overvejes, hvorvidtder skal foretages ændringer rapporteringerne til IVF-registret på baggrund af deforeslåede ændringer i lov om kunstig befrugtning. Såfremt der foretages ændrin-ger, vil disse blive anmeldt til Datatilsynet.3.7. Øvrige bemærkningerDansk Fertilitetsselskab og Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse foreslår, atbegrebet ”assisteret reproduktion” anvendes i loven i stedet for ”kunstig befrugt-ning”.Desuden bemærker flere høringsparter, at der er behov for fokus på forebyggelseaf infertilitet, ligesom nogle høringsparter foreslår at området for behandling medkunstig befrugtning sammenlignes med adoptionsområdet.Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse fremhæver, at det bør være muligt at gen-nemføre behandling med kunstig befrugtning, hvor både sæd og æg er doneret(såkaldt dobbeltdonation), således at barnløse par, hvor begge er infertile, samt
Side 7
enlige kvinder, som grundet infertilitet er nødsaget til at modtage et doneret æg ogsamtidig benytte donorsæd, kan tilbydes behandling i Danmark.Endvidere anfører Cryos International - Denmark ApS, at § 12 i lov om kunstigbefrugtning, hvorefter det er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden mådemedvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg, ophæves.Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfattelse, at det ovenfor anførteligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.Endeligt har Cryos International - Denmark ApS anført, at lovforslaget alene børomfatte forpligtelser indgået efter lovens vedtagelse.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at lovforslaget ikke fore-slås at regulere med tilbagevirkende kraft. Kontrakter, som eksempelvisvævscentre allerede måtte have indgået og gennemført om opbevaring af biologiskmateriale på et i øvrigt gyldigt grundlag, vil således ikke være omfattet af de fore-slåede regler.4. Særlige bemærkninger i forhold til de foreslåede ændringer af børnelovenCryos International – Denmark ApS finder det afgørende, at der ikke hersker tvivlom donors retssikkerhed, og at sæddonoren ikke under nogen omstændighederkan idømmes faderskabet, medmindre der er tale om en såkaldt ”kendt” donor –dvs. en donor, som modtageren kender, og selv har medbragt. Cryos peger på, atder i dag findes et udvalg af anonyme og ikke-anonyme eksklusivdonorer – dvs.donorer, som kun vil blive anvendt til én modtager, men hvor det ikke er nogetdonor afgør – hvorfor sondringen mellem om sæden er doneret til en videre ube-stemt kreds af kvinder eller sket til en bestemt kvinde, bør fjernes. Cryos menerendvidere, at de foreslåede regler bør ændres til at omfatte såvel æg- som sæd-donation. Det er ikke klart, om man i den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 4,taler om en anden slags donor end i § 28, stk. 2. Cryos peger også på behovet foromfattende information og samtykke i forbindelse med valget mellem anonym ogikke-anonym donor. Cryos mener, at det bør fremgå af børneloven, at en donor,der er omfattet af forslagets § 28, stk. 1, ikke kan idømmes faderskab, uanset omsagen anlægges i eller uden for Danmark.Danske Regioner bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis dokumentationfor fastslåelse af faderskabet udarbejdes i forbindelse med den kunstige befrugt-ning, så det tydeligt fremgår ved barnets fødsel og registrering og anmeldelse afdenne, hvem der er barnets far.Det Etiske Råd påpeger, at lovforslaget etablerer en slags asymmetri mellem so-ciale fædre, der ikke er biologisk ophav til barnet undfanget gennem donation, ogmedmødre, der ligeledes socialt men ikke biologisk set er forældre til barnet und-fanget gennem donation, og at begrundelsen formodentlig findes i ”intentionen bagbørneloven om, at et barn så vidt muligt skal have en far”. Det Etiske Råd har imid-lertid diskuteret, om denne privilegering af det sociale faderskab på bekostning afdet sociale medmoderskab forekommer rimelig eller tværtimod må anses for atvære diskriminerende. Spørgsmålet knytter an til den diskussion om ”retten til athave både en far og en mor”, der er fulgt i kølvandet på loven om kunstig befrugt-ning. Et synspunkt i diskussionen har været, at der eksisterer en sådan ret, fordi et
Side 8
barn har brug for rollemodeller af forskelligt køn for at opbygge en identitet og per-sonlighed, der ruster det til det familieliv, det må forventes at komme til at indgå i isit eget voksenliv, nemlig den heteroseksuelle kernefamilie. Man kan hævde, atdenne familieform alt andet lige stadig er normen i et samfund som det danske –og at denne familieform også afspejler de grundlæggende forhold, der knytter sig tilden naturlige reproduktion. Et andet synspunkt har været, at det afgørende forbarnet ikke er, om det har to forældre af forskelligt køn. Det væsentlige er i stedet,om det trives og udvikler sig normalt i den familie, det vokser op i, og i forlængelseheraf, at der ikke er belæg for at hævde, at børn i homoseksuelle familier trivesdårligere end børn i heteroseksuelle familier. Rådet konkluderer, at forslaget opfat-tes som værende baseret på en norm eller et idealbillede om kernefamilien som enheteroseksuel kernefamilie. Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (12 medlemmer)anbefaler, at medmoren i et registreret partnerskab allerede ved fødslen tildelesforældremyndigheden over et barn undfanget ved hjælp af sæd fra en kendt sæd-donor. Andre medlemmer (5 medlemmer) tilslutter sig lovforslagets bestemmelservedrørende kendt donation til et lesbisk par, idet de nævnte medlemmer blandtandet henviser til, at det er muligt for medmoren at adoptere partnerens barn alle-rede fra fødslen, hvis der er valgt en donor, der ikke kan udlægges som far efterreglerne i børneloven.Jordemoderforeningen finder, at man kan blive forældre på flere måder end gen-nem egne børnefødsler. Imidlertid er det meget kostbart at adoptere, noget der ihøj grad er med til at skævvride mulighederne for at tage et barn til sig. Dennesammenhæng bør medtænkes af lovgivende og bevilgende myndigheder.Kvinderådet tilslutter sig bemærkningerne fremsat af LGBT Danmark – Landsfor-eningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transperso-ner er tilfreds med, at der gøres op med de uklare retlige forhold, og at man i ste-det anerkender borgernes forskelligartede tilgang til familiedannelse. Det er et skifti retning af en mere mangfoldig og inkluderende familieopfattelse. Landsforeningenfinder det problematisk, at heteroseksuelle gives et valg til, hvordan de vil etablereen familie under anvendelse af kendt donor, mens regnbuefamilien umyndiggøresuden saglig begrundelse for forskelsbehandlingen. Landsforeningen er opmærk-som på, at regeringen ønsker at udrede familieretlige forhold som konsekvens afindførelsen af et kønsneutralt ægteskab, hvorfor den er indforstået med, at rets-virkninger som følge af ægteskabet afventer dette udredningsforløb. Landsforenin-gen mener dog ikke, at de foreslåede bestemmelser er bundet op på ægteskabet,og at der af den grund ikke bør afventes en udredning. Landsforeningen foreslår,at der i nærværende lovforslag indføjes en adgang til, at en mors kvindelige part-ner kan afgive samtykke til behandling med kunstig befrugtning, og hun herefterkan idømmes forældreskab.På baggrund af udviklingen i formerne for sæddonation, herunder hvilke oplysnin-ger, der er registreret om sæddonor, har Social- og Integrationsministeriet udfor-met de foreslåede regler om faderskab ved kunstig befrugtning sådan, at der ikkemå være tvivl om, hvorledes den faderskabsretlige stilling er for en sæddonor. Deforeslåede regler tager således – i modsætning til tidligere – udgangspunkt i, hvadhensigten med donationen er: til en videre ubestemt kreds af kvinder eller til énbestemt kvinde. Ministeriet er derfor uenigt i Cryos’ bemærkninger om, at reglerne
Side 9
om fastslåelse af det retlige faderskab bør reguleres ud fra en definition af, omdonor er kendt eller ej, idet denne definition fortsat vil være afhængig af graden afanonymitet, hvilket fortsat vil skabe usikkerhed om sæddonors juridiske retsstilling irelation til fastslåelse af det retlige faderskab.Situationer omfattet af den foreslåede bestemmelse § 28, stk. 4, angår de tilfælde,hvor en sundhedsperson ikke er involveret i den kunstige befrugtning, men hvorbarnet bliver til i privat regi. Der er således ikke tale om en anden type af donor.Som anført i bemærkningerne, er der som hidtil lagt vægt på, at der i denne situa-tion ikke kan opstilles en brugbar retsteknisk sondring mellem seksuelt forhold oginsemination.Spørgsmålet om ægdonation er ikke omtalt i de foreslåede bestemmelser, idetSocial- og Integrationsministeriet henviser til den eksisterende regel i børnelovens§ 30, hvorefter den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved kunstig befrugt-ning, anses for mor til barnet.Det er i høringssvaret fra Cryos anført, at det af den danske børnelov bør fremgå,at en donor ikke kan idømmes faderskab, uanset om sagen anlægges i eller udenfor Danmark. Social- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at detfølger af lovvalgsreglerne i det land, hvor en faderskabssag behandles, efter hvilketlands lov afgørelsen om faderskabet skal afgøres. Det er derfor ikke muligt i danskret at regulere, hvordan en faderskabssag, der behandles i udlandet, skal afgøres.Til det af Danske Regioner anførte, bemærker Social- og Integrationsministeriet, atder allerede på nuværende tidspunkt udfærdiges samtykkeerklæringer i forbindelsemed behandlingen med kunstig befrugtning, som anvendes ved den senere sagom faderskab, der rejses ved statsforvaltningen. Ministeriet finder det dog ikkehensigtsmæssigt, at en egentlig faderskabssag rejses, før barnet er blevet født.Hertil kommer det almindelige hensyn til, at en kvinde – hvor pater est reglen ikkefinder anvendelse – fortsat til faderskabssagen skal oplyse, hvem der er eller kanvære barnets far, herunder om hun har haft et seksuelt forhold til andre i den peri-ode, hvor hun blev gravid.Det Etiske Råd og LBGT Danmark fremhæver, at forslaget ikke fuldstændigt lige-stiller medmødres muligheder for at få fastslået forældreskabet med fædre i par afforskelligt køn. LBGT Danmark foreslår, at der i nærværende lovforslag medtagesen bestemmelse, hvorefter en medmor kan samtykke til behandling med kunstigbefrugtning, hvorefter hun kan idømmes forældreskab. Ordningen vil herefter væreden samme som anført i lovforslagets § 27, stk. 1, hvorefter en ægtemand ellersamlever kan samtykke til behandlingen, hvorefter han kan dømmes som far tilbarnet, der er blevet til ved behandlingen, uanset om der er anvendt en donor, derhar doneret sæd til behandling af en bestemt kvinde. Foreningen anfører, at ensådan ligestilling mellem medmor og social far ikke bør afvente den udredning, dernævnes i forslaget til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov omregistreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn). Social- ogIntegrationsministeriet er opmærksom på, at de foreslåede regler opretholder deneksisterende forskel mellem behandlingen af sager, hvor det par, der behandles,har forskelligt køn, og sager, hvor det par, der behandles, har samme køn. Be-stemmelsen er imidlertid affattet ud fra den gældende faderskabsretlige lovgivning.
Side 10
Forskelsbehandlingen er dog i de nugældende regler imødegået i form af den sær-lige adgang i adoptionslovens § 8 a til at adoptere registreret partners barn frafødslen. Regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” indeholder en mål-sætning om en højere grad af kønsneutral lovgivning på det familieretlige område.Udover indførelsen af mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer afsamme køn, som regeringen allerede har fremsat forslag om, følger det af rege-ringsgrundlaget, at regeringen vil undersøge yderligere tiltag i retningen af enkønsneutral ægteskabslovgivning, samt sikre at medmødre til børn blevet til vedkunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre. Der er iværksaten nærmere udredning af disse områder. Ministeriet vil inddrage de anførte be-tragtninger i udredningen. Supplerende kan ministeriet oplyse, at der i den eksiste-rende børnelov alene opereres med begrebet ”faderskab” og ”moderskab”, der ikkeer kønsneutrale betegnelser, for det at være forælder. Anvendelsen af kønsneutra-le begreber så som ”forældreskab” indgår i udredningen. Der er en snæver sam-menhæng mellem ægteskab og retsvirkningerne heraf – i særdeleshed i forhold tilbørneloven og dens grundlæggende begreber, der traditionelt er baseret på parteraf forskelligt køn. Det er derfor ikke muligt umiddelbart alene at foretage en regule-ring af børnelovens bestemmelser om faderskab ved kunstig befrugtning, såledesat reglerne umiddelbart finder anvendelse på medmødre, uden at disse regler tilli-ge indgår i de bredere overvejelser om den kønsneutrale lovgivning.4. Særlige bemærkninger i forhold til de foreslåede ændringer af adoptions-lovenDanske Regioner bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at sagen om sted-barnsadoption kan forberedes inden barnets fødsel af hensyn til arveretslige for-hold ved død af samlever eller registreret partner, og at dette praktisk kan indgå iforbindelse med dokumentationen omkring den kunstige befrugtning.Kvinderådet hilser ændringen af adoptionslovens bestemmelse om personligtfremmøde velkomment.LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transperso-ner er tilfreds med, at det ikke længere skal være nødvendigt med personligtfremmøde til vejledning ved stedbarnsadoption, idet det personlige fremmøde fornogle af foreningens medlemmer er oplevet som ubehageligt. Landsforeningenønsker dog at gøre opmærksom på betydningen af en forskel mellem forslagetsikrafttrædelsesbestemmelse og ikrafttrædelsesbestemmelsen i forslag om ændringaf lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og ophævelse af lovom registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn). Lands-foreningen peger på, at ordlyden af adoptionslovens § 8 a efter lovens ikrafttrædenikke vil kunne finde anvendelse på par af samme køn, der indgår ægteskab.Landsforeningen er opmærksom på, at social- og integrationsministeren vil udredesammensatte familieretlige problemstillinger, og at dette antageligvis vil pege fremmod en oprydning i sådanne særbestemmelser for forældrepar af samme køn.Til det af Danske Regioner anførte, bemærker Social- og Integrationsministeriet, ati de tilfælde, hvor et barn er blevet til ved kunstig befrugtning, og hvor medmorenindgiver ansøgning om stedbarnsadoption til statsforvaltningen, skal moren til bar-net give samtykke til den ansøgte adoption. Efter bemærkningerne til adoptionslo-vens § 8 a kan et samtykke gives, når det er konstateret, at den kunstige befrugt-ning har medført graviditet. Det er derfor allerede i dag muligt at indlede en sag om
Side 11
stedbarnsadoption hos statsforvaltningen på et tidspunkt, hvor barnet ikke er født.Statsforvaltningens sag om stedbarnsadoption kan dog ikke afsluttes, og der kanikke udstedes adoptionsbevilling, før barnet er blevet født. I den forbindelse kandet nævnes, at adoption efter nugældende praksis også kan gennemføres i detilfælde, hvor barnet er dødfødt eller dør kort tid efter fødslen. Ministeriet menerikke, at det er hensigtsmæssigt at afslutte en sag om stedbarnsadoption på et tidli-gere tidspunkt end efter barnets fødsel, og hvor faderskabssagen, som også førstbør afsluttes efter barnets fødsel, er afsluttet.Til det af LGBT Danmark anførte om § 8 a, bemærker Social- og Integrationsmini-steriet, at med forslaget til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-løsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse aflov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) vil topersoner af samme køn ikke længere kunne indgå registreret partnerskab, menægteskab. Den foreslåede bestemmelse i § 8 a tager ikke højde for den foreslåedeindførelse af mulighed for, at to personer af samme køn indgår ægteskab. Underforhandlingerne af de to lovforslag vil konsekvenserne for § 8 a af denne mulighedblive overvejet.5. Ikrafttrædelsestidspunkt for ændringerne vedr. kunstig befrugtningCryos International - Denmark ApS anfører, at de foreslåede lovændringer medfø-rer ændringer, som virksomhederne bør have passende tid til at indrette sig efter,hvorfor en længere ikrafttrædelsesperiode på mindst 6 måneder fra lovens vedta-gelse foreslås.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at lovforslaget er justeretsåledes, at loven foreslås at træde i kraft d. 1. oktober 2012.
