Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption. (Udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym og ikke-anonym æg- og sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelse af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning og adoption af registreret partners barn samt fremmøde i adoptionssager m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg.).

(Fremsættelse 29.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag indeholder en række etiske problemstillinger, som betyder, at Venstres gruppemedlemmer er fritstillet i denne sag. Langt hovedparten af Venstres gruppe støtter helt overordnet lovforslaget, men der er en række forhold, der skal afklares under udvalgsbehandlingen. Og så er der en række medlemmer, som ikke vil kunne stemme for lovforslaget ved den endelige vedtagelse.

L 138 indeholder forslag til ændringer i tre love, og jeg vil lægge ud med at gennemgå nogle af de forskellige forslag til ændringer i loven om kunstig befrugtning.

For det første vil L 138 udvide lovens anvendelsesområde. Loven gælder i dag kun for behandlinger udført af læger, og nu bliver det foreslået, at den skal gælde for behandlinger udført af enhver sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Det bliver også foreslået, at den skal gælde for vævscentres virksomhed, for så vidt angår ydelser, der vedrører kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

For det andet bliver det foreslået at ophæve anonymiteten ved æg- og sæddonation. Donor og modtager får i stedet valgfrihed. Den her del af forslaget indebærer, at donoren tager stilling til, om der skal være tale om anonym donation, krydsdonation eller ikkeanonym donation. Samtidig skal den enlige kvinde eller parret tage stilling til, om der skal anvendes en anonym eller en ikkeanonym donor.

For det tredje er det en del af forslaget at tillade krydsdonation, og det betyder, at en kvinde får ret til at få et æg fra en ægpulje, hvis hun medbringer en donor, som samtidig donerer et æg anonymt til puljen.

L 138 ophæver også forbuddet mod at sende ubefrugtede og befrugtede æg fra Danmark til udlandet. Og så ophæver forslaget påbuddet om destruktion af ægtefælles eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde af mandens død.

Det var lidt om ændringerne i lov om kunstig befrugtning.

Ændringerne i børneloven og adoptionsloven vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men jeg vil lige nævne, at de hovedsaglig bliver foreslået som følge af ændringerne i loven om kunstig befrugtning. Og det betyder bl.a., at faderskabet til et barn fastsættes på samme måde, uanset om behandlingen foretages af en læge eller en anden sundhedsperson. Og så ændres adoptionsloven tilsvarende til, at adoption af registreret partners barn fra fødslen følger reglerne i børneloven om fastslåelse af faderskab.

De områder, som L 138 dækker, er meget omfattende og inddrager en masse etiske aspekter. Det kan man bl.a. læse i de mange, mange høringssvar, vi har fået. Og der er gode argumenter både for og imod de forskellige ændringer. Et stort flertal i Venstres gruppe har valgt at støtte L 138, og det har vi, fordi vi ønsker at give de ufrivilligt barnløse og deres donorer mere frihed og flere valgmuligheder. Samtidig er det også et meget væsentligt aspekt i hele debatten, at vi tager hensyn til børnenes ve og vel.

Her til sidst vil jeg lige nævne nogle eksempler på fordele ved forslaget. Med valgfriheden i forhold til anonymitet kan vi imødekomme donorers individuelle overvejelser, og samtidig kan vi tage hensyn til den enlige kvindes eller parrets ønsker. Så er der tilladelse af krydsdonationer, som vil give flere ufrivilligt barnløse mulighed for at få opfyldt deres ønske om et barn, hvor faren er biologisk forælder. Så er det forhåbningen, at de nye regler kan skabe bedre muligheder for flere ægdonationer. Og så er der muligheden for at opbevare sæden i tilfælde af ægtefællens eller samleverens død. Her kunne man f.eks. forestille sig en kræftsyg mand og hans kone, der ønsker sig et barn efter mandens død.

Man kan dog diskutere, hvor stor betydning en vedtagelse af disse forslag vil få for de barnløse og donorerne. Det er jo sådan, at der allerede i dag er en lang række muligheder i privat regi, og det ligger så som følge af den nuværende lovgivning uden for lovens anvendelsesområde.

Men i Venstre ser vi frem til det kommende udvalgsarbejde, og vi har også bedt om en teknisk gennemgang, fordi det her lovforslag indeholder rigtig mange både tekniske og etiske dilemmaer, som vi gerne vil arbejde yderligere med. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Fru Sophie Hæstorp Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Venter I barn? Sker der snart noget? Det biologiske ur tikker, det ved du vel godt? Sådanne kommentarer og spørgsmål har mange ufrivilligt barnløse prøvet at få, og for mange er det smertefuldt at skulle finde på en undskyldning, hver gang emnet dukker op, hvis man altså ikke lige tænker, at man skal dele hele sit privatliv med en fremmed, en svigermor eller andre i sin omgangskreds.

Heldigvis er det i dag med forskningen og forfinelsen af medicin og teknologi i stigende grad blevet muligt at hjælpe barnløse. Danmark er faktisk et af de lande, der ligger helt i top med hensyn til forskning inden for infertilitet, og denne forskning foregår på alle offentlige fertilitetsklinikker. Formålet med denne forskning er at gøre behandlingerne mere effektive og skånsomme. I dag er der således hvert år omkring 3.000 børn, der kommer til verden, efter at deres forældre har modtaget behandling enten på en offentlig eller en privat fertilitetsklinik. Det svarer til 1-2 børn i hver skoleklasse eller næsten 10 pct. af en fødselsårgang. Havde vi ikke mulighed for at hjælpe ufrivilligt barnløse, ville vores fødselstal således være markant ringere, og de sociale og psykiske problemer, der kan være forbundet med at forblive barnløs på den ene eller anden måde – man kan jo også i nogle tilfælde adoptere – ville formentlig være større. Det forskes der nemlig også i.

Derfor glæder det mig og mine socialdemokratiske kollegaer, at vi i efteråret fik fjernet den uretfærdige brugerbetaling på fertilitetsbehandling, som den tidligere højreorienterede regering havde indført i 2011.

Socialdemokratiet mener således, at det er rimeligt, at man kan tilbyde ufrivilligt barnløse hjælp på vores offentlige klinikker inden for de rammer, vi nu en gang har vedtaget her i Folketinget, om, at kvinden ikke må være over en vis alder, at der ikke må være et fælles barn i hjemmet, og at man kan få et vist antal behandlinger, hvorefter man så må prøve et andet sted. 70 pct. af de barnløse i dag får barn inden for de her rammer, og de resterende 30 pct. må købe sig til yderligere behandlinger på en privatklinik, hvis de fortsat ønsker behandling.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, omhandler bl.a. spørgsmålet om muligheden for så, når man er i behandling, at modtage sæd fra enten en anonym donor eller en ikkeanonym donor. I Socialdemokratiet mener vi, at den vigtigste forudsætning for, at en familie kan komme godt fra start, er, at både faderen og moderen er tæt knyttet til barnet, og hvis faderen ikke føler sig tryg ved, at der ved behandlingen for barnløshed er blevet brugt en ikkeanonym donor, så viser forskning, at det bl.a. kan være svært for faderen at knytte sig til barnet.

Vi har også set nogle resultater fra Sverige, hvor man jo kun tillader kendte donorer, og der var det i hvert fald sådan i en overgang, at der var rigtig mange forældre, der fortiede over for deres børn, at de var kommet til verden ved hjælp af sæddonation, og det var ikke så godt. Man fulgte så op på det og lavede en kampagne. Men vi er i Socialdemokratiet godt tilfredse med, at man med det her lovforslag fra regeringens side er endt med, at der nu er en valgfrihed for forældrene til at sætte sig ned – gerne under kyndig vejledning – og tage stilling til, om det barn, man ønsker så brændende, skal komme til verden ved hjælp af en anonym donor eller en ikkeanonym donor, således at familien også i fremtiden er klar til at forklare det her ønskebarn, hvad dets ophav egentlig er.

Lovforslaget indeholder også nogle andre elementer, bl.a. at forbuddet mod transport af ubefrugtede og befrugtede æg til udlandet bliver ophævet. Der er også et forslag om, at man ikke længere automatisk skal destruere en ægtefælles eller samlevers sæd, hvis vedkommende dør. Der er også nogle andre forslag, bl.a om, at vi skal blive bedre til at foretage rapportering og give oplysninger til IVF-registeret, og om en ændring af reglerne om adoption af registreredes partneres børn fra fødslen. Jeg mener, at det alt sammen er områder, som vi har haft en diskussion om både før og efter regeringsskiftet, og som i høj grad har trængt til en modernisering på flere områder.

På den baggrund kan vi i Socialdemokratiet støtte lovforslaget, og vi vil også sige, at vi under udvalgsarbejdet selvfølgelig er villige til at diskutere. Der er rigtig mange høringssvar på det her område. Det kunne være rigtig fint at få en teknisk gennemgang for alle partier, og det kunne også være fint f.eks. at diskutere det her spørgsmål om, hvorvidt vi skal kalde det her en lov om kunstig befrugtning eller en lov om assisteret reproduktion, som nogle foreslår. Det synes jeg også godt at vi kan se på i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Liselott Blixt som Dansk Folkepartis ordfører.

Det at få et barn er en af de skønneste oplevelser, man kan få her i livet, hvis det er det, man ønsker. Desværre er der nogen, der på grund af sygdom ikke kan få et barn. Derfor er det glædeligt, at vi har en lovgivning herhjemme, hvor man kan få hjælp til det her. Dog har vi set, at det kan være svært med netop den anonymitet, som vi har, for visse folk at få hjælp. Det gælder især på ægdonationsområdet, hvor der i mange år har været lange ventelister.

Vi har diskuteret emnet her flere gange. Det er tit oppe at vende i medierne, og det er et område, som kan ses fra flere vinkler, for etisk og moralsk kan der stilles en mængde spørgsmål.

Forslaget var allerede til høring for 1 år siden, da den tidligere regering tog det op, så derfor har vi haft en grundig debat på mange af områderne, vi nåede bare aldrig at behandle sagen. Derfor er det glædeligt, at den nye regering nu har taget det op, så vi kan få stillet nogle af alle de spørgsmål, som har meldt sig det sidste år, efter at vi har haft debatten.

Allerede dengang talte vi om, at forældre skulle have den her mulighed for at vælge, hvilken donationsform der var den rigtigste for lige netop deres familie. Forudsætningen for loven er naturligvis også, at sæddonoren og den kvinde eller det par, der bliver behandlet med kunstig befrugtning, giver deres samtykke til den valgte donationsform.

Men for os i Dansk Folkeparti ville det mest optimale være, at alle børn kendte deres ophav. For mange børn, der bliver født af en ukendt donor, står med et tomt billede af, hvor det er de kommer fra. Hvad er det, der gør, at de har de gener, som de har? Hvis de har en arvelig sygdom, hvor kommer den så fra? Har de nogle bestemte karaktertræk, som de kan se ikke stammer fra deres forældre? De står tit i en uvished. Vi ved så også, at i de lande, der har haft ikkeanonym sæddonation, manglede man sæddonorer. Man havde et problem med at skaffe dem, og derfor så vi også, at mange kom til Danmark for at få hjælp.

Med hensyn til ægdonation har der som sagt været lange ventelister. Jeg synes personligt, at det er rigtig rart, at man nu som kvinde enten kan hjælpe sin søster eller en god veninde, som man kan gøre det enten ved en krydsdonation eller ved at sige: Jeg vil gerne give det videre til dig. Der er mange, der har været bange for, at det ville lægge et pres på et familiemedlem, men ser vi det, når man skal donere en nyre eller noget andet? Det mener jeg ikke er et realistisk problem.

Men der er i lovforslaget en del etiske og moralske problemstillinger, som vi gerne ser belyst. Derfor kan vi ikke sige lige præcis nu, om vi kan støtte forslaget, da vi mener, at der er nogle ting, der skal vendes. Derfor glæder vi os over, at man har bedt om en teknisk gennemgang, og vi glæder os til, at vi får den, sådan så vi kan få belyst nogle af de problemstillinger.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Radikale Venstre anerkender, at livet er mangfoldigt, og at der findes mange forskellige måder at etablere en familie på. Der findes også en række mennesker, der ønsker at etablere en familie og blive forældre til et barn, men hvor det kan være nødvendigt at få assistance. Det kan det være, fordi den ene part i et forhold har fertilitetsproblemer, f.eks. fordi vedkommende har været syg. Det kan være en enlig kvinde, der ønsker at blive mor, eller det kan være et lesbisk par, der ønsker et barn sammen.

Kernen i dette lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning er udvidelsen af de nuværende regler om anonym donation af sæd og æg, så der skabes valgfrihed for den enkelte donor og for den enlige kvinde eller parret, som ønsker at modtage donation i forbindelse med behandling med assisteret befrugtning.

Fremover vil det være muligt at benytte såvel anonym som ikkeanonym sæd- og ægdonation. Både donorer og modtagere vil kunne træffe det valg, de ønsker. Det mener vi i Det Radikale Venstre er et rigtigt og et vigtigt skridt fremad. Vi mener, at det er de mennesker, der har behov for assisteret befrugtning, der bør kunne bestemme, hvordan de vil indrette sig. Det, der er rigtigt for den ene familie, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Og hvad der er rigtigt for en given familie, mener vi den bedst selv kan vurdere.

Lovforslagets åbning for kendt ægdonation og krydsdonation vil forhåbentlig også kunne medføre, at der bliver flere tilgængelige æg. Der er et meget stort behov for flere æg, ventetiderne er i øjeblikket lange, i mange tilfælde flere år. Det betyder jo selvsagt, at der faktisk er mennesker, som har adgang til en behandling, men ikke mulighed for at få den, simpelt hen fordi der ikke er det materiale til rådighed, som de har behov for.

Lovgivning af denne type skaber stor debat. Dels er det jo et område, der notorisk medfører en række etiske dilemmaer, dels er det et område, som alle mennesker kan relatere sig til. Vi anerkender, at der findes dilemmaer på dette område. Det gælder f.eks. i forhold til barnets mulighed for at kende identiteten på sine biologiske forældre. Men vi er overbeviste om, at de mennesker, der giver sig i kast med assisteret befrugtning, gør det efter nøje overvejelser og med et meget, meget stærkt ønske om at få et barn. Det er ikke noget dårligt udgangspunkt for livet at være ønsket.

Lovforslaget indeholder en række andre forslag, som har det tilfælles, at de medfører større lighed med hensyn til, hvilken fagperson der udfører behandlingen med assisteret befrugtning, ophævelsen af forskellige forbud samt større klarhed om, hvordan en faderskabssag skal afgøres. Endelig ændres adoptionsloven, så spørgsmålet om graden af anonymitet ikke bliver afgørende for muligheden for at adoptere. Fremover kan en registreret partner adoptere sin partners barn, der er blevet til ved assisteret befrugtning, allerede fra fødslen uanset donorstatus. Det er en velkommen lovændring.

Flere har allerede nævnt de mange høringssvar, der er kommet til dette lovforslag. Det kræver selvsagt en grundig behandling, og vi kan varmt tilslutte os ønsket om en teknisk gennemgang.

Vi er også meget villige til at se på sprogbrugen på dette område, og om det kan imødekommes, at vi fremover taler om kunstig befrugtning som assisteret befrugtning. Det betyder nemlig rigtig meget for de grupper, der har behov for hjælp til at få børn.

Radikale Venstre mener, at landets lovgivning skal rumme det liv, der leves. Det er kun hjertet, der kender kærlighedens veje, og en familie kan antage mange former. Vi kan derfor støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.

Baggrunden for det lovforslag, vi diskuterer nu, ligger jo i høj grad i den debat, som vi havde – jeg tror også, at Dansk Folkepartis ordfører refererede til det – for snart et års tid siden, som netop afstedkom en række debatter Folketingets partier imellem. Derfor synes jeg også, at det er rigtig glædeligt, at vi i dag netop kan diskutere forslaget.

Det her er noget, som sandsynligvis i sidste ende ikke bliver et spørgsmål om partidisciplin eller andet, men et spørgsmål om, hvor man i øvrigt interesserer sig for det her spørgsmål. Noget af det, der var værd at bide mærke i, da alle Folketingets partier diskuterede det første gang, var, at der sådan set var et ønske om netop at finde nogle fælles regelsæt, som alle et eller andet sted kunne føle sig imødekommet ved.

Lad mig starte med at slå fast, at det at få børn jo er noget, som rigtig mange ønsker. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at erkende, at der er et behov for behandling af infertilitet, som er en situation, som et stigende antal mænd og kvinder desværre kommer i. Det er jo også baggrunden for, at Danmark – heldigvis, kan man sige – har været relativt førende i forskningen i infertilitet. Det er en alvorlig problemstilling, hvor vi ser flere og flere have problemer med reproduktionen, ikke mindst når vi ser på de demografiske udfordringer, som vi står over for i Danmark.

Men jeg synes også, at noget af det, som er værd at bide mærke i, er, at vi også får taget hånd om en række af de problemstillinger, som de seneste år har været diskuteret, bl.a. her i salen.

Forslaget har til formål at ændre de nuværende regler i forhold til anonym donation af æg og sæd i forbindelse med kunstig befrugtning. Det var en af de debatter, der startede op, da den tidligere regering indførte brugerbetaling på kunstig befrugtning, men heldigvis også en debat, som jeg synes at alle partier har været meget imødekommende over for, og som vi har haft nogle gode drøftelser omkring.

Det er vigtigt for SF, at man nu frit kan vælge donationsform, og det gælder ikke kun i forhold til den enkelte donor, men også i forhold til den enkelte kvinde eller parret, som ønsker at modtage donationen i forbindelse med behandlingen med kunstig befrugtning.

Derudover er der også en del af lovforslaget, som udvider anvendelsesområdet, i forhold til at der nu sker en ophævelse af forbuddet mod at udføre æg af Danmark, og endelig er der en række præciseringer i forhold til bemyndigelsesbestemmelserne og i forhold til IVF-registreringen osv.

Sluttelig foreslås det at ændre reglerne med hensyn til adoptionssager som led i at forenkle reglerne for det område i forhold til den familieretlige del.

Men det er jo også et komplekst spørgsmål og en vanskelig ting, vi debatterer her i dag. Jeg synes, det er vigtigt, og derfor hilser jeg det velkommen, at man – jeg tror, det er fra Venstres side eller i hvert fald de borgerlige partiers side – også har efterlyst en teknisk gennemgang, så vi netop kan få en grundig drøftelse med alle Folketingets partier, så vi forhåbentlig i fællesskab kan tilslutte os det her forslag. For det er helt afgørende, at det her i sidste ende ikke bliver en partipolitisk diskussion, men netop bliver en diskussion om, hvordan vi rent faktisk sikrer nogle rimelige muligheder for, at alle kan få adgang til kunstig befrugtning, og at vi gør noget ved den reelle udfordring, vi har i Danmark, nemlig at op mod 10 pct. af alle børn i dag kommer til verden med den ene eller den anden form for fertilitetsbehandling.

Der er en række spørgsmål, der melder sig, og der er også behov for, at vi tager de her drøftelser helt åbent. Derfor synes jeg også, det er meget positivt, at der er kommet så mange høringssvar, som rejser nogle af de problemstillinger, der er på det her område. Derfor glæder jeg mig til den videre udvalgsbehandling, for der er kommet rigtig mange høringssvar, som vi selvfølgelig bliver nødt til at gennemgå meget, meget nøje. De peger på nogle forskellige problemstillinger, som vi fra SF's side selvfølgelig vil lytte til i den videre udvalgsbehandling.

Jeg glæder mig faktisk til den tekniske gennemgang, som jeg tror kan gøre os alle sammen en lille smule klogere, og jeg glæder mig over, at vi med det her lovforslag får taget et meget vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre, at endnu flere i de kommende år forhåbentlig kan benytte sig af kunstig befrugtning.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Da jeg var et forholdsvis lille barn, fik jeg en bog, der hed »Sådan blev du til«, som jeg stadig kan huske. Det var historien om, hvordan jeg var blevet til i min mors mave. I dag kan man udvide den bog med adskillige kapitler, for i dag kan man blive til på mange forskellige måder.

Det her lovforslag er, som flere andre har været inde på, fremsat med henblik på at udvide muligheden for, at forældre, som gerne vil have hjælp til at blive gravide, kan vælge mellem at have en anonym eller en ikkeanonym donor. Jeg tror, at forslaget vil være med til, at flere børn får den rigtige historie om, hvordan de er blevet til, og jeg tror, at det, at man som barn kender historien om sin tilblivelse, er vigtig, for at man kan danne sig sin egen identitet og kan overveje, hvordan menneskeligt liv opstår. Derfor tror jeg, det er en rigtig god idé at åbne op for, at forældrene kan vælge, om donoren skal være kendt eller ukendt, og at man som donor selv kan vælge, om man vil være kendt eller ukendt.

Som flere har været inde på, handler en anden del af forslaget om at åbne for muligheden for krydsdonation, når det gælder æg. Baggrunden for forslaget er, at der er stor mangel på æg, og håbet er – og det håb deler jeg – at vi kan få flere æg og dermed tilgodese flere af de mange par, som står på venteliste, med at kunne få hjælp til kunstig befrugtning. Flere har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med princippet om lige adgang til sundhed. Der er det jo et grundlæggende princip, at man ikke skal levere noget for at få adgang til en sundhedsydelse. Det er klart, at det er et dilemma. Jeg ser på det på den måde, at det er helt tydeligt, at vi i dag mangler æg i så høj grad, at vi bliver nødt til at tage nogle af de redskaber i brug, som vi tror kan hjælpe. Samtidig synes jeg, at det er værd at bide mærke i, at der er et håb om, at krydsdonation også kan komme nogle af de par, som ikke selv kan få nogen til at donere et æg til en fælles pulje, til gavn. Men jeg synes, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en risiko for, at der kan opstå et vist pres på de nærmeste til en kvinde, der har brug for et æg. Derfor er det vigtigt for os, at vi fra politisk hold er opmærksomme på, at ægdonation skal være en frivillig gerning og ikke noget, der opstår som følge af pres eller et løfte om penge under bordet. Jeg er enig med fru Liselott Blixt, som sammenligner med organdonation, hvor vi jo også vil kunne sige, at der kan være et vist pres for, at man f.eks. skulle kunne donere en nyre. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi har for øje, at i den proces, hvor en kvinde er med til at donere et æg, har lægen eller sundhedspersonen et ansvar for at være opmærksom på, hvorvidt kvinden donerer ad frivillighedens vej.

Lovforslaget handler også om at indrette familielovgivningen sådan, at den passer til de nye muligheder. Jeg synes, det er et skridt i retning af, at vi anerkender, at familier ikke bare består af mor, far og børn, men kan bestå af mange forskellige konstellationer og være langt mere mangfoldige end det. Regeringsgrundlaget indeholder et ønske om, at der skal være en mere kønsneutral familielovgivning, og jeg synes, vi stadig mangler en ting, som det her lovforslag ikke råder bod på, nemlig at der er fuld ligestilling mellem heteroseksuelle par og lesbiske par, når det gælder muligheden for, at medmor kan blive set som den juridiske forælder umiddelbart i forbindelse med kunstig befrugtning. Men jeg kan forstå på ministeriets svar på høringssvaret fra LGBT Danmark, at det er noget, man vil se på, når man kigger samlet på familielovgivningen, og vi ser meget frem til at se en fuld ligestilling på det område.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, det er en glimrende idé at diskutere sprogbruget på det her område, og jeg kan sagtens støtte, at man skifter ordet kunstig ud med assisteret. Jeg tror ikke, der er særlig mange børn, som synes, at det er specielt sjovt at være »kunstige« børn, så det synes jeg er ganske fornuftigt, og jeg møder også meget gerne op til en teknisk gennemgang.

Fra Enhedslisten side kan vi støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

I Liberal Alliance går vi ind for frihed, og vi går ind for valgfrihed. Derfor synes vi, at det fint at give borgerne flere muligheder for at vælge den type behandling, der passer netop dem bedst. Om det er en kendt eller en anonym donor, der passer den enkelte dansker bedst, har vi ikke mulighed for at vide, og derfor skal vi sikre borgerne den frihed, som det er at kunne vælge frit. Det princip støtter Liberal Alliance.

At ophæve forbuddet mod at udføre æg af Danmark og at ophæve påbuddet om at destruere en ægtefælles eller samlevers sæd i tilfælde af vedkommendes død mener vi også er udmærkede tiltag. Med hensyn til påbuddet om destruktion af sæd mener vi ikke, at det er statens opgave at forbyde opbevaring af sæd efter donorens død. Det er en privatsag for den enkelte donor.

Vi kan i Liberal Alliance støtte lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Benedikte Kiær som ordfører for De Konservative.

Vi står her med et forslag, som på en række områder vil kunne give nogle bedre muligheder for nogle barnløse par. I dag er godt 8 pct. af de børn, der bliver undfanget, faktisk kommet til verden ved kunstig befrugtning, og jeg tror, at vi efterhånden alle sammen kender nogle, som er igennem forløb, eller kender børn, som er kommet til verden, efter at forældrene har fået hjælp til at blive gravide. Jeg har så aldrig oplevet, at de børn, som er blevet undfanget eller er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning, har følt sig kunstige på den måde; de føler sig nærmest virkelig som ønskebørn, fordi forældrene har gjort alt, hvad de overhovedet kunne, for at få dem og give dem liv. Jeg har ikke noget imod, at man går ind og diskuterer, hvorvidt det skal hedde kunstig befrugtning eller noget andet, men jeg kan berolige med, at mange af de børn, som er kommet til verden efter kunstig befrugtning, sådan set ikke hæfter sig så meget ved, hvad det kaldes.

Der er så et spørgsmål omkring det her med at kunne benytte sig af kendt sæd og kendte æg. Der synes jeg vi kan se, at man går noget i den rigtige retning med en sidestilling af donation af æg og sæd, for forslaget går jo sådan set ind og fjerner reglen om, at ægdonoren skal være anonym. Det betyder, at forslaget giver mulighed for, at æg- og sæddonation kan ske såvel anonymt som ikkeanonymt. Jeg tror faktisk, det vil betyde, at vi vil kunne opleve, at flere kvinder gerne vil donere et æg. Det er jo ikke lige så nemt for kvinden som for manden at donere; manden kan meget hurtigt donere noget sæd, mens kvinden derimod skal gennem et længere behandlingsforløb, som ikke altid er lige sjovt og spændende, og som faktisk også kan betyde, at man ikke kan være fuldt ud på arbejdsmarkedet. Så det er fint, at der gives mulighed for, at man sådan set ved, hvem man egentlig donerer til, og det tror jeg faktisk vil motivere flere til at donere æg.

Der er også en ophævelse af forbuddet mod at kunne udføre æg af Danmark, hvilket jo egentlig vil være en fordel for de par, som er barnløse og i behandling og så får et job udenlands og rejser af sted. Hvis de har æg i fryseren – der kan være befrugtede eller ikkebefrugtede – kan de nu få mulighed for at tage dem med sig. Det synes jeg egentlig er ganske fornuftigt.

Forslaget indeholder også en lang række etiske spørgsmål og dilemmaer, og det er jo baggrunden for, ligesom andre ordførere har fremhævet, at vi i Det Konservative Folkeparti vil give mulighed for, at man kan se på det individuelt. Der er bl.a. hele spørgsmålet om destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede sæd eller et befrugtet æg efter ægtefællens eller samleverens død. Det er jo helt klart et spørgsmål, som rejser en lang række etiske spørgsmål. Derudover kommer der også nogle affødte ændringer i børneloven og adoptionsloven, hvor der også rejser sig nogle spørgsmål. Derfor synes jeg, det er meget positivt, og vi finder det meget positivt, at der vil være den her form for tekniske gennemgang, så vi kan gennemgå alle de enkeltelementer, der er i forslaget – og der er jo mange enkeltelementer – og derved også få belyst alle de dilemmaer og spørgsmål, som det her forslag rejser.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse.

Jeg vil gerne takke for bemærkningerne og den rigtig gode debat i dag.

Det er hårdt, når man gerne vil have børn, men ikke kan få dem selv. Jeg tror, at vi alle sammen har nogle i vores bekendtskabskreds, der har oplevet det, og vi kender det alle direkte eller indirekte. Heldigvis er vi jo et sted i dag, hvor vi kan afhjælpe ufrivillig barnløshed. 3.000 dejlige unger kommer til verden hvert eneste år, fordi vi kan det her, og det er jo rigtig glædeligt.

Det er vanskelige spørgsmål, vi har behandlet her i dag. Problemstillingen er kompleks, og der findes jo næppe nogen helt entydige og rigtige svar, men det er min opfattelse, at vi må prøve at balancere hensynene til barnets tarv, den samlede familie og det omgivende samfund, samtidig med at vi sikrer, at vi har et godt grundlag for også at kunne foretage behandlinger med kunstig eller assisteret befrugtning i Danmark. For mig at se er det vigtigt at fokusere på, at lovforslaget giver bedre muligheder for behandling af barnløse familier og sikrer, at både de kommende forældre og donorerne fremover får mulighed for at tilgodese deres individuelle betragtninger og ønsker.

Jeg er naturligvis helt rede og parat til at svare på de spørgsmål, der måtte komme. Jeg møder meget gerne op til en teknisk gennemgang i udvalget. Det tror jeg vi alle sammen kunne have rigtig god gavn af. Jeg er også indstillet på at kigge på mulighederne for sprogbrugen, anvendelsen af ord, som jo også betyder noget. Og så er det rigtigt, som flere ordførere har sagt, at regeringen jo kigger overordnet på, hvordan vi kan sikre kønsneutral lovgivning på det familieretlige område. Det er ikke mig, der står i spidsen for det. Det er min kollega, social- og integrationsministeren, som har iværksat en udredning på det område. Så den diskussion er der også taget hul på og hånd om fra regeringens side.

Jeg takker for den rigtig gode og konstruktive debat her i salen i dag om et vigtigt og kompliceret emne og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Andersen.

Tak for det. Jeg vil bare lige benytte lejligheden til at spørge til ministerens holdning til dobbeltdonation og til adoption af befrugtede æg, for der har været en debat, hvor der var regeringsordførere, har jeg lyttet mig til, der sådan set positivt tilkendegav, at de syntes, at det her var ting, som skulle med i lovforslaget. Nu kan jeg så konstatere, at det er de ikke, og så må jeg spørge lidt til, om det er ensbetydende med, at regeringen ikke foreslår dobbeltdonation og ikke vil foreslå det i efterfølgende debatter. Det var sådan set bare mit helt simple spørgsmål.

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil henvise de mere detaljerede, indgående drøftelser af forslaget til vores tekniske gennemgang i udvalget og så sige, at det forslag, der ligger, selvfølgelig er udtryk for det, regeringen foreslår.

Hr. Hans Andersen.

Jeg vil tillade mig at opfatte det sådan, at det med dobbeltdonation ikke er det, vi nu efterfølgende skal bruge meget tid på at diskutere. Vi skal nok, synes jeg, mere drøfte de etiske aspekter af det, der allerede ligger. Det vil vi i hvert fald bruge vores kræfter på i Venstre.

Men det er jo også i høringssvarene blevet foreslået, at vi skulle prøve at gøre brug af en oplysningskampagne og helt generelt prøve at få noget mere debat om det her, fordi vi sådan set jo helt åbenlyst mangler donorer – og specielt ægdonorer – så flere kan opnå at få børn. Hvad mener ministeren om det forslag?

Ministeren.

Vi kan gøre noget ved hjælp af lovgivningsmæssige greb for at prøve at sikre, at der bliver flere donorer. Det er det, vi gør med det lovforslag her. Men det er klart, at det at rejse en debat i det hele taget, det at gøre opmærksom på, at der jo faktisk er rigtig mange mennesker, der er ufrivilligt barnløse, og som er afhængige af, at der er nogle, der vil donere, også er en rigtig vigtig ting. Så det stiller jeg mig bestemt positivt over for, men jeg mener jo, at det her lovforslag er et vigtigt skridt at tage i retning af at få øget antallet af donorer.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ministeren. Og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.