Høringsnotat ad L 137 - Forslag til lov om ændring af lov om investe-

ringsforeninger m.v. og lov om finansiel virksomhed (Indførelse af

værdipapirfonde og selskaber for investering med kapital der er va-

riabel (SIKAV’er) samt regler om indberetning af afkast fra værdi-

papirfonde m.v.)

1. Lovforslagets formål

UCITS der er en forkortelse af den engelske betegnelse for de tre typerkollektive investeringsordninger1omfattet af UCITS-direktivet er en lov-reguleret opsparingsform baseret på regler om investorbeskyttelse.UCITS er kollektive investeringsordninger, der modtager midler fra envidere kreds af investorer eller offentligheden. Midlerne skal under iagt-tagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer eller iandre likvide finansielle instrumenter. Investorerne kan altid afhænde de-res andele ved at indløse andelene.Ifølge direktivet kan UCITS etableres som investeringsselskaber, der ersærskilte juridiske enheder, investeringsfonde, der er selvstændige øko-nomiske og regnskabsmæssige enheder, eller som unit trusts, der er ensærlig form for kollektiv investeringsordning, der især anvendes i com-mon law-landene, bl.a. England og Irland. Direktivet stiller en række fæl-les krav til alle tre typer UCITS, og niveauet for investorbeskyttelse er detsamme for alle tre typer. UCITS er i Danmark i dag kendt som investe-ringsforeninger.Lovforslaget bygger på en rapport fra en enig arbejdsgruppe med delta-gelse af bl.a. Dansk Aktionærforening Forbrugerrådet, InvesteringsFore-ningsRådet og Finansrådet.Med lovforslaget indføres to nye former for kollektive investeringsord-ninger i Danmark: selskaber for investering med kapital der er variabel(SIKAV’er) og værdipapirfonde, der i det lovforslag, der var i høring, varbenævnt »investeringsfunde«, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.1. Dettesker for at sikre danske udbydere mulighed for at udbyde disse typer in-vesteringsordninger i Danmark og andre EU- og EØS-lande på lige fodmed konkurrenter i andre EU- og EØS-lande. Forslaget ændrer ikke påadgangen til at udbyde andele i investeringsforeninger.

2. Høring

Lovforslaget blev sendt i høring den 3. november 2011 med høringsfristden 7. december 2011 til i alt 115 myndigheder, organisationer m.v. Derer modtaget 25 høringssvar, hvoraf 18 ikke har haft bemærkninger til for-slaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar hargivet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer ilovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i depågældende forslag til lovbestemmelser og omtales derfor ikke nærmere idette notat.Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3. Generelle bemærkninger til lovforslaget ............................................... 23.1. Lovforslagets struktur og anvendelse af betegnelsen»investeringsfund« .................................................................................... 43.2. Beskatning .......................................................................................... 43.3. Interessekonflikter, omkostningsnøgletal og ophævelse af § 98 i lovom finansiel virksomhed ........................................................................... 63.4 Personkredsen i bestyrelsen for en SIKAV ....................................... 103.4.1. Ledelsen......................................................................................... 103.4.2. Hvervet som bestyrelsesmedlem ................................................... 113.5. Ansvarsområdet for bestyrelsen for SIKAV’er................................ 123.5.1. Valg af investeringsforvaltningsselskab........................................ 123.5.2. Forsvarlig organisation af virksomheden ...................................... 133.6. Værdipapirfondes registrering i Erhvervsstyrelsen .......................... 144. Uvildige undersøgelser........................................................................ 155. Specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget . 195.1. Lov om investeringsforeninger m.v. ................................................ 195.1.1. Behandling af tilladelser til værdipapirfonde og SIKAV’er ......... 195.1.2. Pligten til at underrette investorerne.............................................. 205.1.3. Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabet........................ 215.1.4. Generalforsamling i en SIKAV ..................................................... 225.1.5. Omstrukturering af UCITS............................................................ 235.1.6. § 224 i lov om investeringsforeninger m.v. om ikke-godkendtefåmandsforeninger................................................................................... 245.2. Lov om finansiel virksomhed........................................................... 255.2.1. Investeringsforvaltningsselskabets beslutninger ........................... 255.2.2. Afgifter .......................................................................................... 265.2.3. Administrationsselskaber .............................................................. 26

3. Generelle bemærkninger til lovforslaget

InvesteringsForeningsRådet er generelt meget positiv overfor, at lovfors-laget vil gøre det muligt at etablere to nye typer UCITS – værdipapirfon-de (tidligere benævnt investeringsfunde, jf. pkt. 3.1.) og SIKAV’er – un-

der dansk lovgivning. Det vil være med til at sikre en mere lige konkur-rence mellem branchen i Danmark og UCITS fra andre europæiske lande,og for investorerne kan det betyde lavere omkostninger og flere slags in-vesteringsbeviser at vælge imellem.Finansrådet bakker generelt op om, at der etableres alternativer til inve-steringsforeninger, som er omfattet af UCITS-direktivet.Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening gør indledningsvis opmærk-som på, at markedet for investeringsforeningsbeviser er et af de dårligstfungerende markeder i Danmark. Samlet set finder Dansk Aktionærfor-ening og Forbrugerrådet, at det er uklart, om der er fordele for forbruger-ne ved lovforslaget. Forbrugerrådets og Dansk Aktionærforenings umid-delbare vurdering er derfor, at foreningsstrukturen er bedre egnet til at va-retage opsparernes interesser end strukturen i værdipapirfonde ellerSIKAV’er.

Kommentar

Lovforslaget bygger på en rapport om ”Rapport om fordele og ulemperved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området”,som en enig arbejdsgruppe står bag. Arbejdsgruppen havde deltagelse afbl.a. Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet. Det erflere steder i »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativertil foreningsstrukturen på UCITS-området« konkluderet, at der ikke vedetableringen af SIKAV’er og værdipapirfonde (i rapporten benævnt in-vesteringsfunde, jf. pkt. 3.1.) er forrykket ved forbrugerbeskyttelsen.Lovforslaget sigter mod at tilvejebringe øget mulighed for stordriftsforde-le og effektivitetsgevinster ved at åbne mulighed for brug af forskelligeorganisationsformer.Med de seneste direktivændringer er der skabt grundlag for langt størrekonkurrence på området ikke mindst i form af nye regler om grænseover-skridende administration af investeringsinstitutter, og regler om anmel-delse af grænseoverskridende markedsføring. Liberaliseringerne af mar-kedet vil generelt skærpe behovet for lige konkurrencevilkår i alle EU-medlemsstaterne. Selvom Danmark måtte vælge alene at tillade investe-ringsforeningerne, indebærer direktivet, at SIKAV’er og værdipapirfondekan sælges frit over landegrænserne. De danske virksomheder bør derforhave de samme muligheder for at producere disse, som konkurrenternehar i andre medlemsstater og dermed har lige konkurrencevilkår.Lovforslaget medvirker således til, at øge den danske investeringsforvalt-ningsbranches konkurrenceevne samtidig med, at den investorbeskyttelseog åbenhed, som allerede kendes fra investeringsforeningerne, fasthol-des.

3.1. Lovforslagets struktur og anvendelse af betegnelsen »investe-

ringsfund«

Advokatrådet har anført, at lovforslaget er struktureret således, at den ek-sisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes,og at bestemmelserne om de nye SIKAV’er og investeringsfunde inkor-poreres de steder i den gældende lov, hvor dette ifølge forarbejderne erfundet mest hensigtsmæssigt. Selvom der er anført gode argumenter for atstrukturere ændringerne på denne måde – at sikre samme investorbeskyt-telsesniveau for de nye UCITS-typer, som gælder for investeringsfor-eningerne – er det Advokatrådets opfattelse, at ændringerne ud fra en lov-teknisk betragtning formentlig ville fremstå mere brugervenlige, hvis deto former for UCITS blev reguleret i selvstændige paragraffer med for-nødne krydshenvisninger til bestemmelser om investorbeskyttelse.Advokatrådet har endvidere anført, at det ikke er hensigtsmæssigt at ind-føre betegnelsen »investeringsfund«, som dels afviger fra direktivets ter-minologi, dels indfører en stavemåde og dermed et koncept i dansk juri-disk sprogbrug, som ikke tidligere er set eller benyttet. Hertil kommer, atfondsbegrebet allerede i dag omfatter en række forskellige fondstyper,herunder almennyttige fonde, erhvervsdrivende fonde m.v.

Kommentar

Lovforslagets struktur skal ses på baggrund af, at de direktivbestemmel-ser, der regulerer investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde ividt omfang er de samme for at sikre samme investorbeskyttelse. Lovfors-laget indeholder alene enkelte bestemmelser, der er specifikke for entenSIKAV’er eller værdipapirfonde. Det skal også bemærkes, at der er taleom ændring af en nyaffattet lov, der trådte i kraft den 1. juli 2011, hvor-for det vurderes for tidligt at nyaffatte den. Den valgte struktur er derforopretholdt.Anvendelse af betegnelsen »investeringsfunde« var valgt ved udarbejdel-se af »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til for-eningsstrukturen på UCITS-området« og i det lovforslag, som var sendt ihøring for at benytte en betegnelse, der adskilte sig fra fonde og fondsbe-grebet, idet investeringsfonde ikke er selvstændige juridiske personer.Med henblik på at anvende en lignende betegnelse for »investeringsfond«som de øvrige nordiske lande, vil lovforslaget imidlertid blive ændret så-ledes, at lovforslaget i stedet for »investeringsfund« vil anvende betegnel-sen »værdipapirfond«.

3.2. Beskatning

InvesteringsForeningsRådet har anført, at hvis værdipapirfonde ogSIKAV’er skal være et reelt supplement til den nuværende investerings-foreningsstruktur, er det nødvendigt, at de kan anvendes bredt til privateog institutionelle investorer både i Danmark og i udlandet. Eksempelvisvanskeliggør skattelovgivningen et pengeinstituts muligheder for at an-vende værdipapirfonde som alternativ til pensionspuljer. Af hensyn til in-

vestorerne og en styrkelse af den danske konkurrenceevne bør der derforgennemføres en provenuneutral justering af skattereglerne. Dette kanblandt andet ske ved, at de nye værdipapirfonde bliver skatteklassificeret,så danske investorer beskattes, når de modtager udlodning eller afstår an-dele i værdipapirfondene. Uden justeringer i skattelovgivningen anses in-vestorerne for at eje en ideel andel af værdipapirfondenes værdipapirermed »skattemæssig transparens« til følge. Skattemæssig transparens in-debærer, at værdipapirfondene hver især skal beskattes af udbytter, renterog gevinster på værdipapirfondens værdipapirer. En sådan beskatning erefter InvesteringsForeningsRådets vurdering umulig at gennemføre ipraksis i værdipapirfonde med mange investorer på grund af omfattenderapporteringskrav til investorerne.

Kommentar

Finanstilsynet har indhentet et bidrag til svar hos Skatteministeriet på detaf InvesteringsForeningsRådet anførte.Skatteministeriet har oplyst, at en værdipapirfond ikke er en selvstændigjuridisk person, men at der er tale om et aftalebaseret finansielt produkt.Fonden kan ikke påtage sig forpligtelser af nogen art og har ikke selv-stændig retsevne. Værdipapirfondens aktiver ejes kollektivt af investorer-ne, jf. bilag 1 til »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alterna-tiver til foreningsstrukturen på UCITS-området«. Da en værdipapirfondikke er et selvstændigt retssubjekt, men en transparent enhed, kan enværdipapirfond ikke blive anset for et selvstændigt skattesubjekt, men vilogså skattemæssigt blive anset for en transparent enhed. Det betyder, atinvestorerne skatteretligt anses for at have foretaget investeringen direktesåledes, at de hver især beskattes af deres andel af gevinster, tab m.v. påaktiverne i værdipapirfonden. De regler, som gælder for investeringssel-skaber, investeringsforeninger og andre enheder, som er selvstændigeretssubjekter og skattesubjekter, kan derfor ikke overføres til værdipapir-fonde.Skatteministeriet har den 29. februar 2012 fremsat et lovforslag om enk-lere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger (lovforslag nr.L 59). Der er ikke i forslaget foreslået ændringer om, at værdipapirfondebliver gjort til selvstændige skattesubjekter, og der er p.t. ikke planer omat ændre skattelovgivningen på dette område. Skatteministeriet bemærkeri øvrigt, at Skatteministeriet ikke har forholdt sig til InvesteringsFore-ningsRådets vurdering af effekten på skattegrundlaget ved en eventuelændring af skattereglerne. Der foretages derfor ingen ændringer af lov-forslaget.Finanstilsynet har i forbindelse med Skatteministeriets høringssvar mod-taget et forslag til ændringer af bl.a. skattekontrolloven. Skatteministeri-ets bidrag vil – efter anmodning fra Skatteministeriet – blive indarbejdet iErhvervs- og Vækstministeriets lovforslag. De foreslåede ændringer sik-rer, at administratorerne af værdipapirfonde pålægges pligt til at indbe-

rette til SKAT om de enkelte deltageres andele af værdipapirfondens akti-ver og afkast.

3.3. Interessekonflikter, omkostningsnøgletal og ophævelse af § 98 i

lov om finansiel virksomhed

Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet peger på, at opsparingen idanske investeringsforeningsbeviser årligt koster opsparerne 10 mia. kr.for meget. Det skyldes efter de to organisationers opfattelse, at foreningermed høje omkostninger betaler høj provision til den formidlende bank,hvilket giver bankerne et incitament til at vælge at anbefale disse forenin-ger.De to organisationer savner en analyse af, hvilke fordele og ulemper kun-derne får ved de nye typer UCITS. Opfattelsen er, at lovforslaget ikkemedfører nogen fordele for kunderne, men derimod en række ulemper ogrisici. Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet henviser til, at forbud-det i MIFID II-direktivforslaget mod, at værdipapirhandlere modtagerprovision fra tredjemænd, ikke vil gælde for værdipapirfonde. Dette in-debærer, at direktivforslagets provisionsforbud ikke vil komme danskeforbrugere til gode. Der henvises til, at erfaringerne i Storbritannien, hvorman allerede har et lignende forbud, har været, at forbuddet har fremmetetableringen af nye investeringsfonde med lave omkostninger.Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet peger herudover på, at dennuværende foreningsstruktur har nogle fordele i modsætning til værdipa-pirfonde og SIKAV’er. Der peges på, at foreningernes bestyrelser kanstilles til ansvar, hvilket er vanskeligere i SIKAV’er og værdipapirfonde.Der peges i øvrigt på, at foreningsstrukturen er den organisationsform,der giver opsparerne mest indflydelse på, hvordan pengene skal forvaltes,og at investeringsforeningernes generalforsamlinger og årsregnskaber gi-ver den største gennemsigtighed i omkostninger og investeringsstrategi.Endelig giver brugen af det danske ÅOP nøgletal på investeringsbeviseret mere retvisende billeder af omkostningerne end TER-nøgletallet.InvesteringsForeningsRådet omtaler, at Finanstilsynet har tilkendegivet,at Finanstilsynet i begyndelsen af 2012 vil nedsætte en arbejdsgruppe, derskal se på anvendelsen af omkostningsnøgletal for investorerne. Arbejds-gruppen bør nedsættes hurtigst muligt, så eventuelle lovændringer somfølge af arbejdsgruppens arbejde kan medtages ved behandlingen af nær-værende lovforslag i Folketinget. InvesteringsForeningsRådet foreslår, atarbejdsgruppen skal se på et ønske fra den finansielle sektor om, at en fi-nansiel koncern kan samle hele sin kapitalforvaltning i investeringsfor-valtningsselskabet for at opnå stordriftsfordele. InvesteringsForeningsRå-det peger på, at det vil forudsætte en ændring af ledelsesreglerne i § 98 ilov om finansiel virksomhed. For at sikre tilstrækkelig uafhængighed fo-reslår InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet, at der indføres et kravom, at mindst et af medlemmerne af bestyrelsen skal være uafhængig afselskabets ejere. Denne model kendes fra andre EU-lande.

Finansrådet ønsker ligeledes en ændring af § 98 i lov om finansiel virk-somhed. Dette er en forudsætning for, at en finansiel koncern på forsvar-lig vis vil kunne samle kapitalforvaltningen i samme juridiske enhed,hvilket vil give en lang række stordriftsfordele og synergieffekter. Det eropfattelsen, at en ophævelse af § 98 vil kunne ske uden svækkelse af in-vestorbeskyttelsen, idet der i modsætning til det tidspunkt, hvor reglerneblev indført, er en lang række direktivbestemte regler, som forbedrer in-vestorbeskyttelsen i UCITS IV-direktivet (regler om håndtering af inte-ressekonflikter og compliancefunktion) og en række nye beskyttelsesreg-ler på rådgivningssiden i MIFID II-direktivet.

Kommentar

Indledningsvis skal det bemærkes, at der ikke i Storbritannien findes etabsolut forbud mod provisioner. Det britiske provisionsforbud gælderkun i forhold til virksomheder, der angiver at tilbyde uafhængig rådgiv-ning. Banker, der har indgået formidlingsaftaler, og som yder det, der be-tegnes som »dependent advice«, kan stadig modtage provision.Det er ikke korrekt, at reglerne om provision i MiFID II-forslaget ikkeomfatter salg og rådgivning om andele i værdipapirfonde. MiFID-direktivforslagets forbud mod at modtage provision fra tredjepart i for-bindelse med porteføljepleje gælder for værdipapirhandlere og vil gælde,uanset om provisionen betales fra en investeringsforening (eller dennesadministrationsselskab) eller et administrationsselskab for en værdipa-pirfond, idet disse vil være særskilte juridiske enheder fra værdipapir-handleren, som handler på kundens vegne. Produkter fra værdipapirfon-de, er i forhold til forbrugerbeskyttelsesniveauet at betragte som et vær-dipapir, og omfattet af forbrugerbeskyttelsesreglerne i bekendtgørelsenom investorbeskyttelse ved værdipapirhandel på lige fod med andre pro-dukter fra fx investeringsforeninger. Finansrådet og InvesteringsFore-ningsRådet påpeger, at der er stordriftsfordele og synergieffekter ved atsamle kapitalforvaltningen i investeringsforvaltningsselskabet. Det måformodes, at denne gevinst også vil komme opsparerne til gode.Lovforslaget bygger på en rapport om bl.a. forbrugerbeskyttelse, som enenig arbejdsgruppe står bag. Det er allerede flere steder i »Rapport omfordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen påUCITS-området« konkluderet, at der ikke ved etableringen af SIKAV’erog værdipapirfonde er forrykket ved forbrugerbeskyttelsen.UCITS-direktivet giver alle medlemslande mulighed for at etablereSICAV’er og værdipapirfonde. Selvom Danmark måtte vælge alene at til-lade investeringsforeningerne, indebærer direktivet, at SIKAV’er og vær-dipapirfonde kan sælges frit over landegrænserne, hvorfor de danskevirksomheder bør have de samme muligheder for at producere disse, somkonkurrenterne har i andre medlemsstater.

Investorerne i SIKAV’er kan ligesom investorerne i en investeringsfor-ening tilmelde sig og stemme på generalforsamlingen, når generalfor-samlingen skal træffe beslutning om vedtægtsændringer, valg af bestyrel-se, godkendelse af årsregnskab, fusioner m.v. Investorerne har såledesmulighed for at vælge en anden bestyrelse for SIKAV’en, hvis de ikke ertilfredse, ligesom de kan afhænde deres andele.Værdipapirfonde har en anden struktur, idet de ikke har medlemsdemo-krati ligesom investeringsforeninger og SIKAV’er. Utilfredse investorerkan derfor ikke vælge en anden bestyrelse og kan alene afhænde deresandele, hvis de er utilfredse. Den bestyrelse, der træffer beslutninger ved-rørende værdipapirfonde, er bestyrelsen for investeringsforvaltningssel-skabet. Såvel UCITS-direktivet som lovforslaget indeholder bestemmelserom investorbeskyttelse. Bestemmelserne medfører, at investeringsforvalt-ningsselskabets bestyrelse har en række pligter i forhold til værdipapir-fonden. Ifølge lov om finansiel virksomhed skal et investeringsforvalt-ningsselskab ved administration altid handle uafhængigt og udelukkendei den pågældende UCITS’ interesse.Som anført af Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet er det vigtigtat se på, om opsparernes årlige omkostninger ved at besidde beviser i in-vesteringsforeninger, værdipapirfonde og SIKAV’er kan nedbringes.Lovforslaget vil blive ændret som følge af den neden for nævnte aftalemellem Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Finansrådet. Medforslaget ophæves den nuværende begrænsning i § 98 i lov om finansielvirksomhed, der medfører, at flertallet af bestyrelsens medlemmer i et in-vesteringsforvaltningsselskab hverken må være medlem af bestyrelsen foreller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som en forening m.v.,som administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab,har indgået væsentlige aftaler med eller i andre selskaber, der er kon-cernforbundet med disse selskaber. I stedet foreslås det at erstatte regleni § 98 i lov om finansiel virksomhed med en bestemmelse om, at investo-rerne skal kunne vælge et bestyrelsesmedlem i det investeringsforvalt-ningsselskab, som administrerer de UCITS m.v., som investorerne har in-vesteret i.Det vil blive foreslået, at investorerne i de UCITS, specialforeninger, oghedgeforeninger, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer,har ret til at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltnings-selskabet. Dermed opnår investorer en yderligere beskyttelse, der supple-rer de nuværende og kommende regler om transparens. De bestyrelses-medlemmer, som investorerne vælger, skal opfylde de sædvanlige reglertil bestyrelsesmedlemmers erfaring og hæderlighed, jf. § 39 i lov om inve-steringsforeninger m.v.Det vil blive foreslået, at investorerne kan vælge medlemmet gennem etinvestorforum, der enten kan være et fysisk afholdt valgmøde eller en

elektronisk afstemning efter regler fastsat i investeringsforvaltningssel-skabets vedtægter, hvilket svarer til de regler, der allerede gælder for in-vesteringsforeningers og SIKAV’ers generalforsamlinger. Forslaget fast-sætter ikke krav til vedtægternes udformning, men reglerne bør fastsættessåledes, at valget kan gennemføres på en betryggende måde. Det vil bliveforeslået, at investorerne kan lade sig repræsentere ved fuldmægtig, og atder ikke kan ske indskrænkninger i denne ret.Som nævnt ovenfor har Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Fi-nansrådet aftalt yderligere forbedringer af gennemsigtigheden, kombine-ret med et forslag om at ophæve den nuværende regel i § 98 i lov om fi-nansiel virksomhed. Aftalen indebærer, at den årlige gebyroversigt ellerdepotoversigt, der udsendes til detailkunder, udbygges med en angivelseaf ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) for danske UCITS (investerings-foreninger, SIKAV’er og værdipapirfonde) og danske non-UCITS (speci-alforeninger og hedgeforeninger). Beregningen skal tage udgangspunkt ikundens beholdning pr. 31. december. Oplysninger om ÅOP skal supple-res med en markering af de UCITS, hvor pengeinstituttet har indgået endistributionsaftale og med angivelse af formidlingsprovisionen og even-tuelt andre former for betaling for distribution eller rådgivning angivet iprocent. Den mulige incitamentsstruktur vises således for investor. Ved»detailkunde« forstås detailkunde som defineret i bekendtgørelse om in-vestorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Oplysningerne skal fremgå afden årlige oversigt første gang for kalenderåret 2012.Desuden har parterne aftalt, at detailkunden forud for en investeringsbe-slutning og dermed i forbindelse med rådgivning om køb af andele i dan-ske UCITS og danske non-UCITS rettet mod detailinvestorer altid skaloplyses om ÅOP. Denne oplysning skal suppleres med oplysninger om, atpengeinstituttet har en distributionsaftale og modtager formidlingsprovi-sion samt eventuel anden form for betaling for distribution eller rådgiv-ning med angivelse af den konkrete procentsats. Den mulige incitaments-struktur skal således vises for investor forud for en eventuel investerings-beslutning. Oplysningen skal gives skriftligt i forbindelse med rådgivnin-gen, eventuelt på en skriftlig investeringsanbefaling. Oplysninger skal li-geledes vises i netbanken og dermed være tilgængelige forud for en han-del gennem netbanken.Som en yderligere investorbeskyttelse foreslås, at investorerne i deUCITS samt specialforeninger og hedgeforeninger, som et investerings-forvaltningsselskab administrerer, skal have mulighed for i form af et in-vestorforum – der kan etableres enten fysisk eller elektronisk – at vælgeen investorrepræsentant til investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.Lignende modeller er kendt fra bl.a. Norge og Finland. Forbrugerrådetog Dansk Aktionærforening m.v. kan over for sådanne investorfora fore-slå bestyrelseskandidater. De bestyrelsesmedlemmer, som investorernevælger, skal opfylde kravene til at kunne indgå i bestyrelsen, herunderopfylde kravene om erfaring og hæderlighed.

Investeringsforvaltningsselskabets vedtægter skal fastsætte, om investo-rernes repræsentant skal vælges på et møde eller ved elektronisk valg,samt om investorerne kan stemme i forhold til deres relative andel af denformue, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITSog non-UCITS, eller om hver investor har én stemme uanset det investe-rede beløb.Forslaget om at ophæve den gældende § 98 skal også ses på baggrund af,at reglerne om imødegåelse af interessekonflikter i henholdsvis UCITS-direktivet og Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gen-nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for såvidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik,risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et admini-strationsselskab, er gennemført i lov om investeringsforeninger m.v. ogbekendtgørelse om ledelse og styring af investeringsforeninger m.v., dertrådte i kraft den 1. juli 2011. Herved er der indført krav om en effektivog skriftlig politik for interessekonflikter også set i forhold til den kon-cern, som investeringsforvaltningsselskabet indgår i samt krav om enuafhængig styring af interessekonflikter.På baggrund af parternes aftale om ophævelse af den gældende § 98 i lovom finansiel virksomhed og indførelse af en investorrepræsentant i inve-steringsforvaltningsselskabers bestyrelse, nedsætter Finanstilsynet ikkeen arbejdsgruppe.

3.4 Personkredsen i bestyrelsen for en SIKAV

3.4.1. Ledelsen

Finansrådet har anført, at rådet med stor beklagelse har noteret sig, at lov-forslaget § 1, pkt. 51, der indfører et nyt § 33 a, stk. 4, i lov om investe-ringsforeninger m.v., indeholder særlige danske værnsregler for bestyrel-sen i en SIKAV. Efter bestemmelsen må ingen medlemmer af bestyrelsenfor en SIKAV være medlem af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabeteller et andet selskab, som SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med. EnSIKAV er et selskab, og det vil derfor være naturligt at anvende regler,som svarer til dem, der gælder for alle andre selskaber, og som normaltanses for tilstrækkelige for at sikre såvel aktionærer/investorer som kredi-torer. De foreslåede regler betyder reelt, at der er minimal forskel melleminvesteringsforeninger og SIKAV’er, hvilket i praksis vil indsnævre an-vendeligheden af SIKAV’er betydeligt.InvesteringsForeningsRådet har anført, at formålet med lovforslaget er atsikre en mere lige konkurrence mellem branchen i Danmark og UCITSfra andre europæiske lande. Dette forudsætter bl.a., at de danskeSIKAV’er ikke underlægges flere begrænsninger end de tilsvarendeudenlandske, herunder de luxembourgske SICAV’er. Derudover er detvæsentligt, at UCITS IV-direktivet gennemføres så direktivnært som mu-ligt i dansk ret. InvesteringsForeningsRådet finder det derfor nødvendigt,

at begrænsningerne for sammensætning af SIKAV’ers bestyrelser udgåraf lovforslaget.

Kommentar

Det er vigtigt, at reglerne ikke indsnævrer anvendeligheden af SIKAV’er.Tanken med at indføre SIKAV’er i dansk ret er bl.a. at give investerings-forvaltningsbranchen mulighed for at konkurrere med tilsvarende uden-landske UCITS, såvel i Danmark som i den resterende del af EU. Af hen-syn til SIKAV’ers internationale konkurrencedygtighed bør reglerne ud-formes direktivnært, hvorfor bestemmelsen vil udgå af lovforslaget.SIKAV’ens bestyrelse har ansvaret for at vurdere, hvor der er interesse-konflikter og træffe foranstaltninger for at undgå dem. Finanstilsynet fø-rer tilsyn med, at reglerne overholdes.

3.4.2. Hvervet som bestyrelsesmedlem

Finansrådet har anført, at forslagets § 40 i lov om investeringsforeningerm.v., hvoraf det fremgår, at direktøren, den interne revisionschef eller vi-cerevisionschef i en SIKAV’s investeringsforvaltningsselskab er udeluk-ket fra at sidde i SIKAV’ens bestyrelse, bør udgå, idet de generelle be-stemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer skal varetage SIKAV’ens inte-resser, bør være tilstrækkelige. Det bør generelt være op til beslutningsta-gerne/aktionærerne/investorerne at pege på de bedst kvalificerede besty-relsesmedlemmer, som typisk findes i bankerne. Dette skal som nævntovenfor også ses i lyset af, at der skal fastsættes politikker for håndteringaf interessekonflikter mv. Bestemmelserne om, at visse personer ikke kansidde i bestyrelsen, er nye danske særregler, der ikke har hjemmel iUCITS-direktivet. Reglerne er med til at gøre en SIKAV til en dyr løs-ning, da bestyrelseshonoraret alt andet lige vil være betydeligt højere, endhvis der er mulighed for at trække på kvalificerede medarbejdere hossamarbejdspartnere.

Kommentar

Den foreslåede § 40 i lov om investeringsforeninger m.v. svarer til, hvadder i dag gælder for investeringsforeninger i henhold til § 40 i lov om in-vesteringsforeninger m.v. Endvidere svarer forslaget til principperne i §73, stk. 1 og 2, for finansielle virksomheder, hvorefter hvervet som besty-relsesmedlem i en finansiel virksomhed ikke kan forenes med stillingensom direktør i virksomheden eller hvervet som intern revisionschef og vi-cerevisionschef.Generelt skal et bestyrelsesmedlem blandt andet kontrollere investerings-forvaltningsselskabet og dermed også indirekte direktøren, den internerevisionschef eller vicerevisionschef i SIKAV’ens investeringsforvalt-ningsselskab, fordi investeringsforvaltningsselskabet står for driften afSIKAV’en. Hvis direktøren, den interne revisionschef eller vicerevisions-chefen kan indtræde som bestyrelsesmedlem, vil vedkommende skullekontrollere det selskab, de er ansat i og sig selv, hvilket ikke er hensigts-

mæssigt. Det vil heller ikke være i overensstemmelse med den øvrige fi-nansielle lovgivning. Der er således tale om en regel, der går igen i denfinansielle lovgivning. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at andre per-soner ansat i en bank kan være medlem af bestyrelsen, hvorfor lovforsla-get ikke vil blive ændret.

3.5. Ansvarsområdet for bestyrelsen for SIKAV’er

3.5.1. Valg af investeringsforvaltningsselskab

InvesteringsForeningsRådet anfører, at en SIKAV skal vælge et investe-ringsforvaltningsselskab. Bestyrelsen for en SIKAV skal løbende vurdereom investeringsforvaltningsselskabet varetager sine opgaver i overens-stemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis detteikke er tilfældet. Den opgave, som investeringsforvaltningsselskabet ud-fører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale om en selvstændig opga-ve, som investeringsforvaltningsselskabet har ansvaret for. Da SIKAV’enhar indgået en aftale med investeringsforvaltningsselskabet, er det rele-vant for SIKAV’ens bestyrelse at vurdere, om SIKAV’en får de ydelser,den betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvisden vurderer, at investeringsforvaltningsselskabet ikke lever op til sineforpligtelser.Formuleringerne i § 33 a, stk. 2, 2. pkt., og § 33 a, stk. 3, 1. pkt., i lov ominvesteringsforeninger m.v. skaber usikkerhed om ovennævnte fordelingaf opgaver og ansvar mellem SIKAV og investeringsforvaltningsselska-bet. Begge bestemmelser udspringer af UCITS IV-direktivets artikel 13,stk. 1, der gælder for investeringsforvaltningsselskaber og de UCITS’,som ikke har udpeget et investeringsforvaltningsselskab, jf. artikel 30. DaSIKAV’er ifølge lovforslaget er forpligtet til at vælge et investeringsfor-valtningsselskab, og da dette valg ikke er udryk for delegation, foreslårInvesteringsForeningsRådet, at begge de nævnte bestemmelser udgår.Finansrådet anfører, at den foreslåede § 33 a, stk. 3, 1. pkt., må væreoverflødig, idet det må være op til bestyrelsen at indgå en administrati-onsaftale, der sikrer dem de muligheder for rapportering, som bestyrelsenselv finder nødvendige. Stk. 3, 2. pkt. er en fravigelse af den almindeligekontraktsret, idet kontrakter normalt som udgangspunkt alene kan opsigesved kontraktbrud, eller hvis der er fastsat særlige bestemmelser i kontrak-ten. Denne bestemmelse har ikke hjemmel i direktivet og bidrager i øvrigttil at skabe tvivl om opgave- og ansvarsfordelingen mellem SIKAV’ensbestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets. Finansrådet foreslår der-for, at bestemmelsen udgår.

Kommentar

Den foreslåede § 33 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.fastsætter, at bestyrelsen i en SIKAV skal sikre sig, at investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet er kvalificeret og i stand tilat varetage administrationen af den pågældende SIKAV. Kravet herom erikke afledt af artikel 13 i UCITS IV-direktivet, men er fastsat ud fra en be-

tragtning om, at bestyrelsen for en SIKAV nødvendigvis må foretage envurdering af den virksomhed, som de overlader driften af SIKAV’en til,hvis bestyrelsen skal kunne have en forventning om, at det pågældendeselskab med sandsynlighed kan varetage opgaven.Kravet har nær sammenhæng til kravet om, at bestyrelsen løbende skalvurdere om investeringsforvaltningsselskabet varetager sine opgaver ioverensstemmelse med den indgåede administrationsaftale. Bestyrelsenskal således starte med at vurdere om investeringsforvaltningsselska-bet/administrationsselskabet må antages at kunne varetage opgaven ogderefter løbende vurdere, om selskabet faktisk varetager opgaven. Derforvil bestemmelsen blive fastholdt.For at præcisere, at bestyrelsen har en pligt til at vurdere sandsynlighe-den for, at det pågældende selskab kan varetage opgaven, vil ordlyden af§ 33 a, stk. 2, 2. pkt., blive ændret således, at det fremgår, at bestyrelsenskal vurdere, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet er kvalificeret og i stand til at varetage opgaven. Den foreslåe-de § 33 a, stk. 3, vil udgå, idet forholdet er dækket af bestemmelsen i dengældende § 35, stk. 4.

3.5.2. Forsvarlig organisation af virksomheden

InvesteringsForeningsRådet finder, at den foreslåede § 35 a i lov om in-vesteringsforeninger m.v. på en ganske hensigtsmæssig måde beskriveransvar og opgaver for en SIKAV’s bestyrelse også under hensyn tilUCITS IV-direktivet. Det forhold, at § 34 også skal gælde for SIKAV’er,er efter InvesteringsForeningsRådets vurdering med til at skabe usikker-hed om fordelingen af opgaver og ansvar mellem en SIKAV ogSIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab. Det fremgår af lovbemærk-ningerne, at § 34 primært betyder, at SIKAV’ens bestyrelse skal sikre sigden fornødne rapportering. Dette følger i øvrigt allerede af, at en aftaleom administration af en SIKAV som minimum bl.a. skal indeholde reglerom løbende rapportering til SIKAV’en. InvesteringsForeningsRådet fore-slår derfor, at § 34 ikke skal gælde for SIKAV’er.Finansrådet henviser til, at § 34, stk. 1, lægger op til, at SIKAV’ens be-styrelse skal sørge for en forsvarlig organisering af SIKAV’ens virksom-hed mv. Finansrådet anfører, at der ikke er nogen organisering afSIKAV’ens virksomhed, da selskabet har valgt et investeringsforvalt-ningsselskab. Alle organisatoriske krav påhviler derfor investeringsfor-valtningsselskabet, hvorfor det må være bestyrelsen i investeringsforvalt-ningsselskabet, som skal påse dette.

Kommentar

Selvom en SIKAV efter forslaget skal vælge et investeringsforvaltnings-selskab, der står for udførelsen af og har ansvaret for SIKAV’ens virk-somhed, har SIKAV’ens bestyrelse ansvaret for organiseringen af selska-bets virksomhed inden for de rammer, som lovgivningen fastsætter.

En SIKAV’s bestyrelse skal bl.a.:1) Godkende forslag til ændrede vedtægter samt indstille disse tilvedtagelse af generalforsamlingen.2) Træffe beslutning om valg af investeringsforvaltningsselskab samtindgå administrationsaftalen med dette.3) Træffe beslutning om valg af depotselskab samt indgå depotaftalemed dette.4) Fastlægge investeringsrammer for investeringsselskabet, herun-der investeringspolitikken m.v.5) Vurdere og underskrive prospekter og prospektændringer.6) Godkende årsrapport og indstille den til generalforsamlingen.7) Fastlægge budget.8) Kontrollere at depotselskabet og investeringsforvaltningsselska-bet leverer deres ydelser i overensstemmelse med de indgåede af-taler.9) Have forelagt compliance- og risikorapportering, der vedrører deydelser, som investeringsforvaltningsselskabet skal levere til inve-steringsselskabet til orientering og eventuel reaktion.SIKAV’ens bestyrelse skal sørge for, at SIKAV’ens virksomhed på disseområder er forsvarligt organiseret. Som et eksempel kan det nævnes, atda SIKAV’ens bestyrelse skal godkende årsrapporten, skal bestyrelsensikre sig, at investeringsforvaltningsselskabet har en fornuftig regnskabs-aflæggelsesproces. Det kan bestyrelsen fx gøre ved at få en redegørelsefor investeringsforvaltningsselskabets proces og en erklæring om, at sel-skabet følger den.Det skal tilføjes, at UCITS-direktivet ikke fastsætter bestemmelser om deopgaver, der påhviler et investeringsselskabs (fx en investeringsforeningseller en SIKAV’s) bestyrelse, da det efter artikel 27 i direktivet er med-lemsstaterne, der fastsætter hvilken juridisk form, et investeringsselskabskal have.Lovforslagets § 34, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., vil blivejusteret således, at det fremgår, at bestyrelsen er ansvarlig i forhold til deopgaver, som bestyrelsen skal varetage for foreninger henholdsvisSIKAV’er, og bemærkningerne vil blive justeret tilsvarende i overens-stemmelse med det ovenfor anførte.

3.6. Værdipapirfondes registrering i Erhvervsstyrelsen

Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet anfører, at der bør indføres enhjemmel til, at en værdipapirfond kan registreres officielt, eksempelvis iErhvervsstyrelsen. Det anføres i den forbindelse, at det kan give vanske-ligheder ved identifikation af værdipapirfonde, at fonden ikke får et for-melt registreringsnummer på linje med de øvrige juridiske former for kol-lektive investeringer. Det kan give praktiske problemer og være en hin-dring for markedsføringen.

Kommentar

Erhvervsstyrelsen kan ikke tildele en fond et CVR-nr., da dette er forbe-holdt juridiske enheder, og en værdipapirfond er ikke en juridisk enhed,men alene en økonomisk enhed. Lovforslaget vil blive ændret således, atdet fremgår, at værdipapirfonde vil få tildelt et SE-nr. i forbindelse medSIKAV’ers og værdipapirfondes betaling af gebyr og årlig afgift til Er-hvervsstyrelsen. Gebyret dækker Erhvervsstyrelsens og SKAT’s omkost-ninger ved registrering af virksomhedsoplysninger og tildeling af CVR-nummer til SIKAV’er og SE-nummer til værdipapirfonde, afdelinger her-af og eventuelle andelsklasser i de pågældende afdelinger. Afgiften dæk-ker Erhvervsstyrelsens og SKAT’s omkostninger ved administration aflovgivningen, herunder bl.a. registreringsopgaver i forbindelse med æn-dringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre. Dermed bliver værdipa-pirfonde, deres afdelinger og andelsklasser registreret i Erhvervsstyrel-sen og SKAT med deres SE-nummer. Endvidere tildeles fonde ved Fi-nanstilsynets godkendelse et nummer (et såkaldt FT-nr.), der entydigtidentificerer fonden og dens afdelinger.

4. Uvildige undersøgelser

Advokatrådet anfører generelt, at de problemstillinger, som ændringen af§ 201 i lov om investeringsforeninger m.v. rejser, er af så fundamental ogcentral betydning, at det må kræve særdeles tungtvejende grunde, hvisder skal foretages indgreb i klientens rettigheder i forhold til dennes ad-vokat.Danske Advokater anfører overordnet at have alvorlige betænkeligheder iforhold til ændringen. Danske Advokater anfører for så vidt angår forhol-det til de udbudsretlige regler, at der er alvorlig tvivl om, hvorvidt uvildi-ge undersøgelser er udbudspligtige ydelser.Advokatrådet og Danske Advokater anfører endvidere, at en model somden foreslåede, hvor det formelt er den finansielle virksomhed, der anta-ger en sagkyndig, men kombineret med at den sagkyndige har en rækkepligter i forhold til Finanstilsynet, rejser en række alvorlige spørgsmål affortrinsvis advokatregulatorisk karakter. Advokatrådet og Danske Advo-kater, finder det, således tvivlsomt, om advokater overhovedet inden forden advokatretlige regulerings rammer vil kunne påtage sig opgaven somuvildig undersøger, fordi det forhold, at det er foreningen m.v., der er af-talepart, vil sætte advokaten i en helt særegen og formentlig vanskeligposition i forhold til klienten. Herudover medfører kravet om, at advoka-ten løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold iforbindelse med undersøgelsen samt straks give Finanstilsynet oplysnin-ger om forhold, som advokaten bliver opmærksomme på i forbindelsemed den uvildige undersøgelse, et alvorligt indgreb i advokatens tavs-hedspligt og de hensyn, der ligger bag tavshedspligtsreglerne, idet advo-katen vil være forpligtet til at videregive oplysninger om klientens for-hold til Finanstilsynet.

Advokatrådet og Danske Advokater anfører herudover, at forslaget tilligerejser spørgsmål i forhold til § 126 i retsplejeloven og de interessekon-fliktregler, der gælder for advokater, idet lovforslaget overlader Finanstil-synet et skøn, som – potentielt – er anderledes end den vurdering af inte-ressekonflikter, som foretages i medfør af retsplejeloven. I medfør af lov-forslaget skal virksomheden indstille en sagkyndig, som Finanstilsynetherefter skal godkende efter at have vurderet, om den sagkyndige har til-knytning til virksomheden eller om der i øvrigt foreligger forhold, der ef-ter Finanstilsynets vurdering kan rejse tvivl om den pågældendes upar-tiskhed. Dette medfører, at vurderingen af om der foreligger en interesse-konflikt, flyttes fra advokaten til Finanstilsynet. Bestemmelsen vil kunnebetyde, at en virksomhed, der ønsker en bestemt advokat udpeget somsagkyndig, tvinges til at oplyse om omfanget af advokatens hidtidige råd-givning af virksomheden. Dette kan være oplysninger, som Finanstilsynetikke i øvrigt i kraft af sin tilsynsbeføjelser vil kunne fremtvinge, idet op-lysningerne må anses for undtaget fra de almindelige editionsregler m.v.,da der er tale om fortrolige oplysninger mellem en advokat og en klient.Advokatrådet og Danske Advokater bemærker i den forbindelse, at lov-forslaget bryder med princippet om frit advokatvalg, idet lovforslaget in-debærer, at Finanstilsynet som offentlig myndighed skal godkende enprivat virksomheds antagelse af en konkret advokat.Advokatrådet og Danske Advokater anfører hertil, at det ville være øn-skeligt med yderligere oplysninger om indholdet af samt erfaringernemed tilsvarende regulering fra sammenlignelige lande i EU.

Kommentar

Efter den gældende § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan Fi-nanstilsynet i visse tilfælde påbyde en dansk UCITS, specialforening,hedgeforening eller fåmandsforening at afholde udgifterne til, at der bli-ver foretaget en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i foreningenm.v. Finanstilsynet har anvendt bestemmelsen i forbindelse med sin til-synsvirksomhed og har i en konkret sag rådført sig med Kammeradvoka-ten omkring spørgsmålet om udbud. Kammeradvokaten oplyste, at Fi-nanstilsynet var forpligtet til at foretage en passende grad af offentliggø-relse af anskaffelsesprocessen.Det skal bemærkes i denne sammenhæng, at eftersom afrapporterings-kravet vil følge af loven, og det også er i virksomhedens interesse, at derbliver gennemført en uvildig undersøgelse, vil det være naturligt, at detkommer til at fremgå af opdraget, som investeringsforeningen m.v. skaltiltræde, at undersøgeren foretager afrapportering til Finanstilsynet. Detskal også bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at den uvildigeundersøger orienterer om de oplysninger, som videregives til Finanstil-synet.Kravet om, at de uvildige undersøgere straks skal give Finanstilsynet op-lysninger om forhold, som de bliver opmærksomme på i forbindelse med

undersøgelsen, er indsat for at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigstmuligt om væsentlige problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på, atder ifølge lovforslaget skal være tale om oplysninger af væsentlig betyd-ning for investeringsforeningen m.v., som indebærer en ikke uvæsentligrisiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vilmiste sin tilladelse. Det er således helt essentielt i forhold til tilsynsvirk-somheden – og i sidste ende for at sikre den finansielle stabilitet – at Fi-nanstilsynet modtager sådanne oplysninger, og bestemmelsen er såledesyderst væsentlig.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de tjenesteydelser, der eromfattet af udbudsdirektivet, er opdelt i to kategorier, henholdsvis bilagII A- og bilag II B-ydelser. Bilag II A-ydelser skal altid i udbud, mens bi-lag II B-ydelser kun delvist er omfattet af direktivets anvendelsesområdeog som følge heraf ikke skal i fuldt EU-udbud. Finanstilsynets sagkyndigeundersøgelser efter § 347 b i lov om finansiel virksomhed kan, afhængigaf karakteren af undersøgelsen, være omfattet af direktivets bilag II A,hvorefter kontrakten skal i EU-udbud, eller bilag II B, hvorefter kontrak-ten ikke skal i fuldt EU-udbud, men hvor der skal foretages en passendegrad af offentliggørelse af anskaffelsesprocessen (annoncering m.v.).Dertil kommer, at uanset om kontrakten med en undersøger anses som enbilag II A- eller en bilag II B-ydelse, kan den have en klar grænseover-skridende interesse og være relevant for sagkyndige i de øvrige EU-lande. I disse tilfælde skal EU-traktatens regler om fri bevægelighed samtde grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandlingiagttages. Ifølge praksis fra EU-domstolen indebærer princippet om gen-nemsigtighed en forpligtelse til at sikre en passende grad af offentlighedtil fordel for enhver potentiel tilbudsgiver. Det er således ikke muligt ge-nerelt at undtage kontrakter om undersøgelser fra kravet om en passendegrad af offentliggørelse, jf. i øvrigt i det hele lovforslagets bemærkninger.Denne offentliggørelsespligt har den væsentlige ulempe, at der skal skeoffentliggørelse af hvilke forhold, der skal undersøges i en uvildig under-søgelse. Dette er uhensigtsmæssigt i forhold til tilsynsvirksomheden, lige-som offentliggørelse af undersøgelsen kan mistænkeliggøre et forhold i eninvesteringsforening m.v. på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en af-gørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, og der-med påfører virksomheden skadelige virkninger uden grund. Herudovermedfører offentliggørelsespligten, at processen, indtil undersøgelsen kanigangsættes, forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt pået tidspunkt, hvor Finanstilsynet af hensyn til tilsynsvirksomheden og denfinansielle stabilitet ønsker en effektiv undersøgelse igangsat straks.Efter den foreslåede ændring vil Finanstilsynets håndtering af tilsynetmed en investeringsforening m.v. være underlagt reglerne i blandt andetforvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven, herunder etforbud mod selvinkriminering, ligesom ved den gældende bestemmelse.

Endvidere vil de oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led i sintilsynsvirksomhed, herunder fra de sagkyndige undersøgere, være under-lagt tavshedspligt i medfør af § 210 i lov om investeringsforeninger m.v.Efter lovforslaget vil der blive etableret et kontraktforhold mellem virk-somheden og den sagkyndige undersøger med det opdrag, at den sagkyn-dige skal foretage en objektiv undersøgelse af foreningen m.v. Der er så-ledes ikke tale om, at investeringsforeningen m.v. skal anvende deres fa-ste advokat eller juridiske rådgiver, men derimod en udenforstående ob-jektiv tredjemand som foreningen m.v. selv udpeger, og som godkendes afFinanstilsynet. Dette for at sikre uafhængigheden Der er derfor ikke taleom, at der sker et indgreb i virksomhedens rettigheder i forhold til dennesfaste advokat. Der vil endvidere ikke, som ellers anført i høringssvarene,være tale om, at virksomhedens faste advokat kan komme i en situation,hvor denne tvinges til at oplyse om omfanget og indholdet af dennes hid-tidige rådgivning af virksomheden, idet virksomhedens faste advokat ikkevil kunne være den uafhængige objektive sagkyndige, der skal forestå un-dersøgelsen af det konkrete forhold i foreningen m.v.Formålet med lovforslaget er at sikre, at Finanstilsynet ikke skal foretageen passende grad af offentliggørelse af anskaffelsesprocessen, og dervedoffentliggøre forhold omkring foreningen m.v. på et tidligt stadie, somkan have skadelige virkninger for foreningen m.v. hvis det bliver offent-liggjort, og med henblik på at fremskynde processen af hensyn til for-eningen m.v. og effektiviteten i tilsynsvirksomheden. Ændringen er såle-des vigtig også af hensyn til at sikre en hurtig og effektiv tilsynsvirksom-hed og hensynet til at bringe reglen i overensstemmelse med de øvrige of-fentliggørelsesregler på området og dermed sikre en ensartet behandlingaf sagerne.Det bemærkes, at den uvildige undersøgers opdrag er at foretage en ob-jektiv undersøgelse af nærmere afgrænsede forhold. Der er således ikketale om en situation, hvor den uvildige undersøger, herunder fx. en advo-kat eller anden juridisk person, har til opdrag at skulle varetage investe-ringsforeningens m.v. interesser eller i øvrigt på anden vis arbejde for atbeskytte investeringsforeningen som en advokat almindeligvis gør. Der erderimod tale om, at den uvildige undersøger efter sit opdrag skal ageresom en objektiv sagkyndig tredjemand, der som følge af sin særlige sag-kundskab skal foretage en undersøgelse af nærmere fastlagte forhold afvæsentlig betydning.På baggrund af det af branchen anførte, vil lovforslaget blive justeret så-ledes, at der indsættes en bestemmelse om, at hvis der hos den sagkyndi-ge person foreligger særlige forhold, der gør, at denne ikke kan videregi-ve oplysningerne i forbindelse med undersøgelsen til Finanstilsynet, kanden sagkyndige i stedet videregive oplysningerne til den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, som deref-ter skal videregive disse til Finanstilsynet. Det skal klart fremgå af op-

draget, der ligger til grund for den uvildige undersøgelse, at der forelig-ger særlige forhold, som berettiger den sagkyndige person til at videregi-ve oplysningerne til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforenin-gen eller fåmandsforeningen, som herefter forpligtes til at videregive dis-se til Finanstilsynet. Disse særlige forhold bør samtidig beskrives. For-slaget indebærer, at den sagkyndige person eksempelvis straks kan vide-regive oplysninger af væsentlig betydning, som denne måtte blive op-mærksom på i forbindelse med undersøgelsen, til den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, med hen-blik på, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ellerfåmandsforeningen straks videregiver oplysningerne til Finanstilsynet.Det samme gør sig gældende med den endelige skriftlige rapport. Densagkyndige person kan videregive en kopi af den endelige skriftlige rap-port til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller få-mandsforeningen, med henblik på, at den danske UCITS, specialforenin-gen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen forpligtes til straks at vi-deregive denne til Finanstilsynet. Det er hensigten med forslaget, atkommunikationen som udgangspunkt skal gå direkte mellem den sagkyn-dige person og Finanstilsynet. Bestemmelsen finder særlig anvendelse iforhold til de situationer, hvor forhold hos den sagkyndige person be-grunder, at denne ikke berettiget kan videregive oplysningerne til Finans-tilsynet. Der tænkes her særlig på de undersøgelser, hvor den sagkyndigeperson er en advokat, som muligvis ikke vil kunne videregive oplysnin-gerne til Finanstilsynet uden at overskride de advokatetiske/retlige ram-mer. Med muligheden for at den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen kan videresende de relevanteoplysninger til Finanstilsynet, kan advokaterne opretholde fortroligheds-forholdet med klienten, idet det på denne måde er den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der forplig-tes til at videregive oplysningerne til Finanstilsynet. Underretningen fraden sagkyndige person til den danske UCITS, specialforeningen, hedge-foreningen eller fåmandsforeningen skal ske skriftligt således, at dendanske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsfore-ningen alene videreformidler oplysningerne fra den sagkyndige person tilFinanstilsynet.

5. Specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

5.1. Lov om investeringsforeninger m.v.

5.1.1. Behandling af tilladelser til værdipapirfonde og SIKAV’er

InvesteringsForeningsRådet anfører, at der er en 6 måneders frist for Fi-nanstilsynet til at meddele afslag på en ansøgning om tilladelse til en in-vesteringsforening, specialforening eller hedgeforening, mens der er 2måneders frist hertil for SIKAV’er og værdipapirfonde. Det er ikke hen-sigtsmæssigt, at en investeringsforening, specialforening eller hedgefore-ning har en anderledes sagsbehandlingstid. InvesteringsForeningsRådetforeslår derfor, at der som minimum kommer til at gælde den samme kor-te frist for godkendelse af en forening (og afdeling), som på forhånd an-

giver, at den vil delegere den daglige ledelse til et godkendt investerings-forvaltningsselskab.

Kommentar

Ifølge artikel 29, stk. 2, i UCITS-direktivet skal et investeringsselskab,der ikke har udpeget et administrationsselskab, underrettes inden seksmåneder efter indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning om, hvorvidtder kan meddeles godkendelse. Hvis godkendelse nægtes, skal dette be-grundes.I modsætning til SIKAV’er og værdipapirfonde er foreninger selvadmini-strerende. Det gælder også, selvom de delegerer den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab. Der er således ikke tale om, at en inve-steringsforening »udpeger« et investeringsforvaltningsselskab som nævnti direktivet. Det er en af de væsentlige forskelle på investeringsforeningerog SIKAV’er. Det medfører, at Finanstilsynet skal tage stilling til flereforhold ved en investeringsforenings ansøgning om tilladelse. Fristen påseks måneder, der dels fremgår af artikel 29, stk. 2, i UCITS-direktivetdels af § 10, stk. 9, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,og som i øvrigt også gjaldt før den 1. juli 2011, hvor den gældende lovtrådte i kraft, vil således blive opretholdt.

5.1.2. Pligten til at underrette investorerne

InvesteringsForeningsRådet foreslår, at pligten til at underrette investo-rerne i § 12 b, § 56, stk. 1, og § 94, stk. 3, uddybes således, at der ikkeopstår tvivl om, hvordan der skal leves op til pligten. Det fremgår af for-slaget, at det også for værdipapirfonde og SIKAV’er er muligt at havebåde navnenoterede og ikke navnenoterede beviser. InvesteringsFore-ningsRådet foreslår, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelser-ne, at underretningspligten kan opfyldes ved at informere de navnenote-rede investorer direkte og at underrette de øvrige investorer, hvis de hen-vender sig til investeringsforvaltningsselskabet og/eller på selskabetshjemmeside. InvesteringsForeningsRådet foreslår, at det fremgår af be-mærkningerne, at pligten for de ikke navnenoterede beviser kan opfyldesved, at oplysningerne lægges på investeringsforvaltningsselskabetshjemmeside eller oplyses ved henvendelse her til.

Kommentar

Underretningspligten i den foreslåede § 12 b, vedrører investeringsfor-valtningsselskabets pligt til at underrette investorerne om, at Finanstilsy-net har godkendt ændringen af fondsreglerne. Underretningspligten i §94, stk. 3, vedrører investeringsforvaltningsselskabets pligt til at under-rette investorerne i en værdipapirfond om, at investeringsforvaltningssel-skabet har truffet beslutning om at afvikle værdipapirfonden eller en af-deling heraf samt oplyse, hvornår afviklingen forventes gennemført. Ibegge tilfælde er der tale om, at investeringsforvaltningsselskabet skalunderrette om forhold, der er relevante for alle investorerne i værdipa-pirfonden.

Underretningspligten i den foreslåede § 56, stk. 1, har en anden karakter,idet der er tale om underretning til de berørte investorer om, at der harværet fejl ved beregning af emissions- og indløsningsprisen. De berørteinvestorer er først og fremmest de investorer, der har købt eller solgt an-dele i en periode, hvor emissions- og indløsningsprisen har været behæf-tet med fejl. Branchen har indgået aftale om en procedure, som skal føl-ges, når der har været fejl med henblik på at identificere de investorer,der er berørt af fejlen. Proceduren omfatter også offentliggørelse af op-lysninger om fejlen. For at undgå udsendelse af meddelelser til investo-rer, der ikke har købt eller solgt andele, vil lovforslaget ikke blive ændretfor så vidt angår fejl i emissions- og indløsningsprisen, jf. § 56, stk. 1, dader allerede er en relevant procedure.Det vil blive tilføjet til bemærkningerne til § 12 b, at det investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den på-gældende værdipapirfond, skal underrette fondens investorer, så snartFinanstilsynet har godkendt fondsreglerne. Selskabet kan opfylde under-retningspligten ved at underrette de navnenoterede investorer direkte.Pligten til at underrette de ikke navnenoterede investorer kan opfyldesved, at oplysningerne lægges på selskabets hjemmeside, og at selskabet iøvrigt underretter investorer, der selv henvender sig til selskabet.Det vil endvidere blive tilføjet til bemærkningerne til § 94, at selskabetkan opfylde underretningspligten ved at underrette de navnenoterede in-vestorer direkte. Pligten til at underrette de ikke navnenoterede investo-rer kan opfyldes ved, at oplysningerne lægges på selskabets hjemmeside,og at selskabet i øvrigt underretter investorer, der selv henvender sig tilselskabet.

5.1.3. Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabet

InvesteringsForeningsRådet anfører, at en SIKAV bør kunne drives af etinvesteringsforvaltningsselskab med en eksisterende tilladelse. Det findesunødvendigt, såfremt et investeringsforvaltningsselskab skal have en nytilladelse, hvis det skal administrere en SIKAV.Finansrådet anfører, at der er en række forhold i § 15 b, som investerings-forvaltningsselskabet skal opfylde for at administrere en værdipapirfond,hvilket burde være en del af tilladelsen til at drive investeringsforvalt-ningsselskab.

Kommentar

Et investeringsforvaltningsselskab skal kun have én tilladelse i henhold til§ 10 i lov om finansiel virksomhed.I dag skal et investeringsforvaltningsselskab have tilladelse til at admini-strere investeringsforeninger. Lovforslaget medfører, at et investerings-forvaltningsselskab fremover skal have tilladelse til at administrere (dan-ske) UCITS. Det omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipa-

pirfonde. På baggrund af UCITS-direktivet er en særskilt tilladelse end-videre en forudsætning for, at et investeringsforvaltningsselskab kanetablere en filial eller udføre grænseoverskridende aktiviteter i et andetEU- eller EØS-land.Det er således en forudsætning for at give tilladelse til en SIKAV, at densbestyrelse har udpeget et investeringsforvaltningsselskab, der har tilla-delse til at administrere SIKAV’er, og at Finanstilsynet godkender detselskab, der har indsendt ansøgning om at administrere SIKAV’en sominvesteringsforvaltningsselskab for denne SIKAV. Det er det samme, dergælder for tilladelse til investeringsforeninger. Baggrunden er, at der erforskel på forskellige typer investeringsforeninger og SIKAV’er. Nogle ermere sofistikerede end andre, og det skal investeringsforvaltningsselska-bet kunne håndtere.Desuden er tilladelser til på den ene side investeringsforvaltningsselska-bet (administrationsselskabet) og på den anden side til den pågældendeUCITS en forudsætning for grænseoverskridende administration fra en fi-lial eller fra hjemlandet, idet der er tale om to forskellige tilsyn. Tilsynet ien UCITS’ hjemland skal sikre sig, at administrationsselskabet har denrette tilladelse til at administrere den pågældende UCITS. Lovforslagetvil derfor ikke blive ændret.

5.1.4. Generalforsamling i en SIKAV

Finansrådet henviser til, at det fremgår af forslagets § 31 a, at indkaldelsetil en generalforsamling i en SIKAV altid skal være offentligt tilgængelig,samt at pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Den offent-ligt tilgængelige indkaldelse bør kunne undtages i de tilfælde, hvor alleinvestorer er kendte, eksempelvis vil en sådan betingelse være ufor-holdsmæssigt byrdefuld i en SIKAV med ganske få investorer. Bestem-melsen om, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, ses i øv-rigt ikke begrundet og bør derfor udgå. Alternativt kunne bestemmelsenbegrænses til SIKAV’er, der er optaget til handel på et reguleret marked.Finansrådet anfører, at det rettelig bør fremgå af § 31 d, stk. 2, hvoreftergeneralforsamlingen kan beslutte, at en generalforsamling kan være elek-tronisk, at vedtægterne kan indeholde bestemmelse herom, idet vedtæg-terne skal vedtages af generalforsamlingen.

Kommentar

Forslaget til § 31 a svarer til § 23, stk. 1, i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. om indkaldelse til generalforsamling i investerings-foreninger. Da en SIKAV skal modtage midler fra en videre kreds elleroffentligheden, kan den som udgangspunkt ikke nøjes med at have ganskefå investorer.Det, at indkaldelsen er offentlig, og at pressen skal have adgang til gene-ralforsamlingen, er udtryk for den åbenhed (transparens), der gælder for

virksomheder under tilsyn, og som er en vigtig del af investorbeskyttel-sen.Den foreslåede bestemmelse i § 31, d, stk. 2, svarer til den gældende be-stemmelse for investeringsforeninger i § 26, stk. 2, i lov om investerings-foreninger m.v. og for selskaber i § 92, stk. 1-3, i selskabsloven, hvorefterdet også er generalforsamlingen, der træffer beslutning om elektroniskkommunikation, ligesom denne mulighed skal fremgå af vedtægterne. Be-stemmelserne om SIKAV’er bør svare til det, der gælder for selskaberifølge selskabsloven og for investeringsforeninger på dette område. Denstiftende generalforsamling i en SIKAV kan træffe beslutning om, atSIKAV’en kan holde elektroniske generalforsamlinger og lade dettefremgå af vedtægterne. Lovforslaget vil således ikke blive ændret.

5.1.5. Omstrukturering af UCITS

InvesteringsForeningsRådet anfører, at der i lovforslagets §§ 101-108 børindføres regler for de nye UCITS’ deltagelse i fusioner, grænseoverskri-dende fusioner, spaltninger og overflytning af afdelinger mellem UCITS.For alle typer af omstruktureringer – undtagen fusioner der ikke er græn-seoverskridende – kan omstruktureringerne foregå på tværs af retsformer.En forening eller en afdeling kan eksempelvis spalte til en SIKAVog/eller en fond. En fond og en forening kan fusionere grænseoverskri-dende (hvis blot en af de to har en markedsføringsgodkendelse i et andetEU-land) og en afdeling i en SIKAV kan overflyttes til en investerings-forening.InvesteringsForeningsRådet foreslår, at der tillades fusioner – efter de na-tionale regler – af UCITS eller afdelinger af UCITS med forskellige rets-former. Uden denne mulighed tvinges de UCITS (eller afdelinger afUCITS), der ønsker at fusionere til at gå en væsentligt fordyrende omvejfor at nå samme resultat:En af de to UCITS kan opnå markedsføringstilladelse i et andetEU-land for herefter at fusionere efter reglerne om grænseover-skridende fusion.Den ene UCITS skal spaltes ud til UCITS i en retsform, der kon-kret kan fusioneres.Den afdeling, der skal fusioneres, flyttes over til den andenUCITS, og at afdelinger under denne UCITS herefter fusioneres.Der bør tilsvarende indføres en tilføjelse til § 116 i lov om investerings-foreninger m.v., der tillader UCITS at omdanne sig til andre UCITS ty-per. Alternativet er, at omdannelsen til en ny retsform sker via spaltningtil ny retsform.

Kommentar

Det er ikke effektivt eller i øvrigt hensigtsmæssigt, hvis UCITS (eller af-delinger af UCITS), der ønsker at fusionere nationalt på tværs af juridi-ske former, skal være nødsaget til at anvende fordyrende omveje. Der bør

derfor indsættes regler i lovforslaget, der muliggør national fusion afUCITS på tværs af juridiske former.Omdannelse fra én juridisk form til en anden i henhold til § 116 i lov ominvesteringsforeninger m.v. rejser derimod en række spørgsmål og uaf-klarede elementer for så vidt angår bl.a. indpasning i skattelovgivningen,herunder skattemæssig håndtering, og registrering i Erhvervsstyrelsen.Disse elementer kræver en nøjere kortlægning, inden der eventuelt åbnesmulighed herfor, hvorfor lovforslaget ikke vil blive ændret.

5.1.6. § 224 i lov om investeringsforeninger m.v. om ikke-godkendte

fåmandsforeninger

InvesteringsForeningsRådet foreslår, at § 224 i lov om investeringsfor-eninger m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2011, om registrering af ikke-godkendte fåmandsforeninger ændres. InvesteringsForeningsRådet fore-slår, at §§ 167-169 i lov om investeringsforeninger m.v. om afvikling ogfusion af godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger heraf fremoverfinder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Efter gældende ret finderkapitel 6 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder anvendelse. Bag-grunden for forslaget er, at en ikke-godkendt fåmandsforening ikke harselskabsdeltagere i gængs selskabsretlig forstand eller virksomhedsdelta-gere efter lov om erhvervsdrivende virksomheder.

Kommentar

Ikke-godkendte fåmandsforeninger er et alternativ til skønsmæssig porte-føljepleje. De er ikke under tilsyn, og er i al væsentlighed ikke reguleretaf lov om investeringsforeninger m.v.De opfylder endvidere ikke fuldt ud de krav, der fremgår af lov om visseerhvervsdrivende virksomheder for at blive registreret. For at imøde-komme branchens ønske om en registrering, blev § 224 imidlertid indsat ilov om investeringsforeninger m.v. med ikrafttræden den 1. juli 2011 så-ledes, at Erhvervsstyrelsen kan registrere disse foreninger. Ifølge § 224,stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. finder kapitel 6 i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder anvendelse på ikke-godkendte fåmands-foreningers opløsning. Kapitel 6 i lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder finder også anvendelse på opløsning af professionelle forenin-ger. Professionelle foreninger er ligeledes ikke under tilsyn og skal opfyl-de en række krav for at blive registreret i Erhvervsstyrelsen.Det forventes, at ikke-godkendte fåmandsforeninger og professionelleforeninger vil blive omfattet at den kommende lovgivning, der skal gen-nemføre AIFM-direktivet. I den forbindelse vil der blive set på om der ermulighed for at imødekomme ønsket, og nærværende lovforslag vil derforikke blive ændret.

5.2. Lov om finansiel virksomhed

5.2.1. Investeringsforvaltningsselskabets beslutninger

Finansrådet anfører, at lovforslagets § 102, stk. 2, 2. pkt., i lov om finan-siel virksomhed fortsat ifølge lovbemærkningerne indeholder en dansksærfortolkning af artikel 13 i UCITS-direktivet således, at investeringsbe-slutningen skal træffes af investeringsforvaltningsselskabet i tilfælde,hvor investeringsforvaltningen foretages af koncernforbundne selskaber.Denne danske særregel bør udgå. Koncernforbundne selskabers interesserer ikke nødvendigvis i strid med administrationsselskabets eller deltager-nes interesser.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til § 102, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed, at »det hidtidige forbud mod, at investeringsforvaltningsselska-ber delegerer investeringsbeslutninger vedrørende udenlandske UCITS’investeringer, er ikke gentaget i forslaget til § 102, stk. 2. Baggrundenherfor er, at det er hensigten med de nye former for UCITS at indføre»investeringsprodukter«, der ligner de mest kendte UCITS fra andre EU-lande. Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e, må der ikke, forså vidt angår kerneopgaven investeringsforvaltning, gives mandat til de-positaren eller til andre foretagender, hvis interesser kan være i stridmed administrationsselskabets eller deltagernes interesser. Denne be-stemmelse er allerede gennemført i § 102, stk. 2, 2. pkt. Artikel 13, stk. 1,litra e, er fortolket således, at depotselskabet og selskaber, der er kon-cernforbundet med investeringsforvaltningsselskabet, kan udføre investe-ringsanalyser og fremsætte investeringsforslag (investeringsrådgivning),men at investeringsforvaltningsselskabet skal træffe investeringsbeslut-ningen, ligesom depotselskabet og de nævnte selskaber ikke kan udføreskønsmæssig porteføljepleje for de udenlandske UCITS, SIKAV’er ogværdipapirfonde.«Forslaget til § 102, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er således ioverensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e.Imidlertid foreslås den danske fortolkning ændret således, at der ikke au-tomatisk er interessekonflikter i forhold til selskaber, der er koncernfor-bundne med investeringsforvaltningsselskabet. Denne ændring medførersamtidig, at investeringsforvaltningsselskabet i overensstemmelse med deoverordnede principper om håndtering af interessekonflikter får en sær-lig pligt til selv at tage stilling til, om der er interessekonflikter genereltog i det enkelte tilfælde. Er der det, er konsekvensen, at investeringsfor-valtningsselskabet selv skal træffe investeringsbeslutninger. Bestyrelsenkan fortsat ikke give mandat til depotselskabet. Den gældende § 33, stk.3, i lov om investeringsforeninger m.v. vil blive ændret i overensstemmel-se hermed således, at reglerne bliver ensartede.Det vil således blive tilføjet til bemærkningerne til § 102, stk. 2, at dendanske fortolkning ændres således, at der ikke automatisk er interesse-

konflikter i forhold til selskaber, der er koncernforbundne med investe-ringsforvaltningsselskabet. Denne fortolkning medfører imidlertid også,at investeringsforvaltningsselskabet i overensstemmelse med de overord-nede principper om håndtering af interessekonflikter får en særlig pligttil selv at tage stilling til, om der er interessekonflikter generelt og i detenkelte tilfælde. Er der interessekonflikter, er konsekvensen, at investe-ringsforvaltningsselskabet selv skal træffe investeringsbeslutninger. Be-styrelsen kan fortsat ikke give mandat til depotselskabet til at træffe inve-steringsbeslutninger og udføre skønsmæssig porteføljepleje. Den gælden-de § 33, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. ændres i overens-stemmelse hermed således, at reglerne bliver ensartede.

5.2.2. Afgifter

InvesteringsForeningsRådet foreslår, at § 361, stk. 1, nr. 29, i lov om fi-nansiel virksomhed ændres med henblik på at skabe ligestilling mellemdanske og udenlandske UCITS således, at udenlandske UCITS skal beta-le afgifter af samme størrelsesorden til Finanstilsynet som danske for-eninger og afdelinger.

Kommentar

Finanstilsynets tilsyn med udenlandske UCITS er meget begrænset i for-hold til tilsynet med danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeningerm.v. Finanstilsynet skal ikke give tilladelse til udenlandske UCITS, god-kende deres vedtægter eller foretage tilsyn på stedet m.v.. Det vil derforikke være rimeligt at opkræve den foreslåede afgift svarende til det, somdanske UCITS m.v. skal betale, hvorfor lovforslaget ikke vil blive ændret.

5.2.3. Administrationsselskaber

InvesteringsForeningsRådet foreslår, at § 10, stk. 3, i lov om finansielvirksomhed forenkles og får følgende ordlyd: »Investeringsforvaltnings-selskaber og administrationsselskaber, som har opnået tilladelse hertil,har eneret til at administrere UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger,professionelle foreninger og fåmandsforeninger, som er godkendt ellerregistreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.«

Kommentar

Administrationsselskaber, det vil sige investeringsforvaltningsselskaber,der har fået tilladelse i et andet EU-land, kan i medfør af UCITS-direktivet administrere investeringsforeninger, men ikke specialforenin-ger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger.Den foreslåede ændring vil derfor medføre en materiel ændring og ikkeblot en forenkling, hvorfor lovforslaget ikke vil blive ændret.