Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger m.v., lov om finansiel virksomhed, skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. (Indførelse af værdipapirfonde og selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV’er) samt regler om indberetning af afkast fra værdipapirfonde m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn).

(Fremsættelse 29.03.2012).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre, som ordfører.

Tak for det. Lovforslagets titel skal jeg ikke gengive; den er indviklet nok, men jeg lagde mærke til, at formanden klarede prøven.

Jeg kan sige, at forslaget er komplekst ud over det sædvanlige. Det er på 31 sider, og bare bemærkningerne fylder 155 sider. På den baggrund må jeg – ud over at det er meget vanskeligt at forstå – sige, at ministerens fremsættelsestale på 27 linjer står i skærende kontrast til omfanget af og kompleksiteten i forslaget. Men det er der rådet bod på takket være meget fin teknisk bistand fra ministeriets embedsmænd, og det gør, at jeg trods alt er i stand til at holde en ordførertale over et eller så komplekst emne.

Forholdet er det, at der er sket en liberalisering af mulighederne for investering rundtomkring i Europa, og et par af de investeringsmuligheder, vi ikke har haft herhjemme, bliver nu introduceret via den her nye lovgivning. Det er de investeringsmuligheder, der hedder SIKAV, selskab for investering af kapital, der er variabel, og så dem, der hedder værdipapirfonde. Og det betyder altså, at nu kan danskere investere heri, men vi har altså også mulighed for at udbyde dem herhjemme til udlændinge, så man behøver ikke at gå udenbys for at få lysten styret på det her område.

I dag er det sådan, at investeringsforeninger er karakteristiske her i Danmark. Den måde, som vi har etableret kollektiv opsparing på, er gennem en investeringsforening, der er en juridisk person med selvstændig bestyrelse osv., altså ganske nogenlunde, som vi ser det i et aktieselskab. Er investorerne ikke tilfredse, med den måde en investeringsforening gør det på, er, kan de sælge deres andele heri, eller også kan de vælge en ny bestyrelse. Investeringsforeningen har – hvis den har lyst til det – delegeret sin kompetence til et investeringsforvaltningsselskab. Sådan er det i Danmark.

Sådan har det været i Danmark, men nu får vi altså de to nye investeringsforeningsmuligheder. Den ene mulighed er SIKAV, som jeg nævnte før, som er en selvstændig juridisk enhed med en bestyrelse og eventuelt også direktion osv., og det beslutter selv, om det vil delegere eller outsource sin investeringsrådgivning til et forvaltningsselskab. Hvis investorerne ikke er tilfredse med SIKAV og dets performance, kan de vælge en bestyrelse eller indløse deres andele. Kapitalen i sådan et SIKAV varierer modsat i et aktieselskab, hvor der er en fast registreret kapital. Den vil man altså ikke kunne finde i sådan et SIKAV. Til gengæld skal det åbenbart delegere sin kompetence til et investeringsforvaltningsselskab. Den anden mulighed er en værdipapirfond, hvis karakteristika er, at det er en økonomisk enhed, altså en del af en spekulation – var jeg lige ved at sige – der foretages i investeringsforvaltningsselskabet.

Jeg skal ikke komme nærmere ind i detaljerne i det. Jeg kan sige, at det er, som når man går hen i banken og konstaterer, at bankrådgiveren ikke kan stave til det produkt, som han udleverer, og så skal man i hvert fald lade være med at investere i det. Jeg vil da også sige til de private investorer, der vil i gang med det her, at de nu nok lige skal tage og søge endog særdeles sagkyndig bistand, før de kaster sig ud i det. Om der er nogen, der vil investere i disse to nye investeringsformer, aner jeg ikke, men nu er mulighederne her altså, og jeg lægger meget vægt på, at lovgivningen er et produkt af et arbejde, der er udført af en arbejdsgruppe og med anbefalinger fra alle relevante parter.

Sidst kan jeg så sige, at man som en tillægsgevinst har ophævet § 98 om bestyrelsesrepræsentation m.v., og det er også sket med relevante parters accept.

Med de her bemærkninger vil jeg sige, at det vist ikke kan gøre nogen skade at lade de finansielle aktører agere i endnu to selskabstyper, så de, der har lyst, også kan investere i et dansk selskab på det her grundlag. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Efter denne meget grundige gennemgang af min kollega, ordføreren fra Venstre, tror jeg faktisk jeg vil gøre min ordførertale en lille smule kortere. Det er også for at spare tilhørerne for en gentagelse af mange af de tekniske elementer.

Jeg kan selvfølgelig lige så godt med det samme sige, at dette lovforslag er en implementering af et EU-direktiv i dansk lovgivning, og det er en hurtigere implementering, end direktivet kræver. Det gør vi ikke bare for at være klassen duks i EU-sammenhæng, men også fordi det giver rigtig god mening at lade danske borgere få adgang til de danske investeringsmuligheder hurtigst muligt, og gerne før tilsvarende muligheder bliver udbudt af andre EU-lande.

Danskerne er fornuftige mennesker, der sparer grundigt op til deres seniorliv. Det er ikke mindst aftaler, arbejdsmarkedets parter har indgået, der betyder, at vi har meget store pensionsopsparinger i Danmark – det er godt, det er sundt. Det betyder ikke blot, at arbejdstagerne gennem deres pensionsopsparinger kollektivt er med til at skabe en del af kapitalgrundlaget for de virksomheder, de måske endda selv arbejder for, og som udbetaler deres løn, det betyder også, at vi har en bred interesse i at skabe et velfungerende marked for investeringsforeningsbeviser, og med dette lovforslag forventes det da også, at vi får øget den danske investeringforvaltningsbranches konkurrenceevne, samtidig med at den investorbeskyttelse og åbenhed, som allerede kendes fra investeringsforeningerne, fastholdes.

Baggrunden for lovforslaget er som nævnt et EU-direktiv, der sætter rammerne for de såkaldte UCITS, og UCITS er en forkortelse for det engelske Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities – ja, det gælder om at holde tungen lige i munden.

Forud for lovforslagets fremsættelse har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for bl.a. Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet. I »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området« – en rapport, der må være en sand sællert – er der en enig arbejdsgruppe, der kommer med de anbefalinger, som dette lovforslag bygger på. Det er naturligvis væsentligt, at forslaget på ingen måde betyder forringelser af forbrugerbeskyttelsen – det er meget vigtigt for Socialdemokraterne – og det fremgår da også tydeligt af arbejdsgruppens rapport, at det ikke er tilfældet.

Alt i alt vil jeg konkludere, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu ved alle jo, at den finanskrise, vi stadig væk er i, skyldes uhæmmet spekulation i de mest mærkelige investeringsobjekter, der er blevet opfundet på månen, eller hvor ved jeg. Det er i hvert fald ikke i virkelighedens verden. Hvorfor synes Socialdemokratiet egentlig talt, der er brug for to nye investeringsinstrumenter? Har vi ikke rigeligt i forvejen, og går det ikke allerede galt med dem, vi har?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at der er åbenhed og klarhed på området. Generelt er det min opfattelse, at det bedste, man kan gøre, er at sørge for tilstedeværelsen af muligheder for at investere via danske organisationer, via danske virksomheder, via danske foreninger. Derfor kan vi vel også lige så godt konkludere, at selv hvis vi ikke valgte at give mulighed for, at man kunne lave disse produkter i Danmark, ville de stadig væk blive udbudt i Danmark, al den stund at direktivet jo åbner for, at det kan komme fra andre lande. Vi bor jo i et åbent, indre marked, og derfor er der også på dette område et indre marked.

Så spørgsmålet er, om vi ønsker, at danskere skal investere i disse specialiserede områder via danske muligheder eller via udenlandske. Vi synes, det er fornuftigt, at vi giver mulighed for, at man også kan investere via danske muligheder.

Hr. Frank Aaen.

Jamen det er korrekt, at ulykkerne kommer udefra, hvis vi ikke selv indfører dem. Det er jo ikke noget ret godt argument for at gøre det, vil jeg så sige. Men det illustrerer jo meget godt, at man er nødt til at gå meget mere drastisk til værks for at regulere den finansielle sektor end det, der hidtil er blevet lagt op til, og det, der er blevet lagt op til med de nogle og tyve bankpakker, der efterhånden er blevet gennemført her i landet. Når man gør det muligt, at også danske pengeinstitutter kan udbyde de her to nye spekulationsmetoder, er det jo også helt givet, at der bliver en større markedsføring af dem i Danmark, end der ellers ville være, og derfor vil jeg sige, at jeg synes, det er uklogt at åbne for det.

Ordføreren.

Spørgsmålet er jo ikke, om pengeinstitutterne udbyder dette eller ikke udbyder dette. Det er et spørgsmål, om de kommer til at udbyde danske produkter eller udenlandske produkter. Jeg synes egentlig, at det er nok så væsentligt, at man også giver mulighed for at udbyde danske produkter. Det synes jeg faktisk er rigtig fornuftigt. Men man skal også huske på, at der faktisk er blevet udført et ret grundigt stykke arbejde, hvor blandt andre Forbrugerrådet har været med. Den rapport, der er kommet ud af det, viser klart og tydeligt, at der er en god grund til at kigge på mulighederne for at udbyde danske produkter.

Jeg er enig i, at det her er, som også andre har sagt, et stort og kompliceret lovforslag. Ja, det er ganske givet. Men det tager altså ikke hul på en række af de ting og elementer, som ordføreren peger på. Heldigvis har vi da, bl.a. også i EU-regi, en masse øvrige reguleringer, som er undervejs, herunder regulering af derivater og andet. Det synes vi sådan set er rigtig fornuftigt, at man regulerer det internationalt og gerne så præcist og barskt som muligt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Det her lovforslag er jo et forslag, som har et ganske pænt omfang af papirer, man kan læse på. Det er også en lov, som giver ændringer ind i både lov om investeringsforeninger, lov om finansiel virksomhed, skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Det er en omstændelig lov, og det er også et nyt produkt, vi taler om, på det danske bankmarked. Det er et nyt produkt, som nogle forbrugere i princippet jo skal til at forholde sig til. Når man så starter med alene det, at det hedder en SIKAV – man kan vælge at udtale det, som man har lyst til – men hvor kommer egentlig sådan en forkortelse fra? Jeg har en formodning om, at det er en eller anden højtuddannet og dyrt betalt embedsmand, der har siddet og tænkt over, at han godt kunne tænke sig at få et eller andet fingeraftryk på den danske verdenshistorie, og derfor vil han så gerne lægge navn til en SIKAV, selskaber for investeringer med kapital, der er variabel. Det er jo ikke noget, der ligesom er en sællert set i forhold til at forklare, hvad det egentlig går ud på.

Men baggrunden er selvfølgelig ganske alvorlig, og den er jo, at vi skal have en sikkerhed for, at de investeringsmuligheder, som danske lønmodtagere og andre har, stadig væk og til stadighed er under en investorbeskyttelse, og at der også er åbenhed. Det er jo også det, som ministeren lægger op til, nemlig at det til trods for at det her er nogle nye investeringstyper, som bliver udbudt i Danmark, er nogle, der såmænd allerede nu i andre EU-lande og i EØS-lande er ude at konkurrere på et investeringsmarked på lige fod med andre bankprodukter. Derfor er det så også, at man ønsker, at det kommer ind og bliver implementeret i den danske lovgivning, så man også har mulighed for at lade danske udbydere gå ud at konkurrere med andre internationalt.

Det har Dansk Folkeparti sådan set ikke så meget imod. Vi synes, at det er fornuftigt, at vi også i Danmark har en god mulighed for at få investeret til vores alderdom og for at få investeret, så penge kan blive til flere penge. Det ligger sådan ganske lige for for folk at tænke økonomisk. Jeg er bare ked af, at det her desværre er et meget indviklet produkt. En ratepension eller en kapitalpension kan mange jo godt forholde sig til, men hvis man så siger til folk, at sådan en har jeg slet ikke, jeg har en SIKAV i stedet for, så er der nok nogle, der vil sige: Hvad er dog det for en dims? Men det må jo være op til bankerne at få implementeret det her og få det fortalt til dem, som har penge i overskud til at lade sig motivere til at investere i de her produkter, og det har Dansk Folkeparti ikke noget som helst imod. Vi lægger vægt på, at det står i ministerens kommentarer, at forslaget forventes at øge den danske investeringsforvaltningsbranches konkurrenceevne, og at det samtidig er med til, at der fortsat er investorbeskyttelse, og at åbenheden også fastholdes.

Så på den baggrund støtter Dansk Folkeparti forslaget, men vi vil selvfølgelig henholde os til, at der kan komme andre henvendelser i forbindelse med lovprocessen i det videre udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre.

300 milliarder danske kroner investeres fra udlandet. Det vurderer Finansrådet. Hvis de penge blev investeret fra Danmark, ville det kunne skabe 300 nye job og en værditilvækst på 450 mio. kr. Samtidig vil det betyde, at de her aktiviteter kommer under dansk lovgivning, og det vil sikre bedre beskyttelse for investorerne, fordi vores lovgivning sikrer forbrugerne mere end andre landes lovgivning. Den her lov giver mulighed for at oprette nogle nye former for investeringsselskaber. Loven følger anbefalingerne fra et enigt udvalg, hvor både aktionærer, forbrugere og banker var repræsenteret. Loven vil sikre, at de her mange milliarder kan investeres fra Danmark, for problemet i dag er nemlig, at udlandet har de her former for selskaber. Hvis vi kunne konkurrere ved at tillade de her nye former for selskaber, ville vi kunne trække de her penge hjem til Danmark.

Men det her handler ikke kun om, at bankerne skal kunne konkurrere. Også Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet støtter op om den her lov. For med konkurrencen får forbrugerne lavere priser, og da de her bankprodukter allerede udbydes i Danmark, bare af udenlandske banker, så er der også god forbrugerpolitik i at få den her slags selskaber i Danmark, fordi selskaberne så fungerer under dansk lov om investorbeskyttelse.

Der har været en diskussion om, om bankerne må have en repræsentant i de her selskabers bestyrelser, og her har Forbrugerrådet og Finansrådet i udvalgsarbejdet lavet et kompromis, der giver bankerne mulighed for at sidde i bestyrelsen, men også sikrer investorerne en plads og sikrer gennemskuelighed på markedet til gavn for forbrugerne.

Jeg vil rose, at man har lavet det her kompromis blandt organisationerne, og Det Radikale Venstre kan støtte op om kompromisset, og vi kan i det hele taget støtte op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er det den næste ordfører i rækken, og det er fru Annette Vilhelmsen, Socialistisk Folkeparti.

Det lovforslag, som vi behandler nu, er et meget teknisk lovforslag, hvad også flere har omtalt. Det omhandler investeringsforvaltningsbranchens mulighed for at udbyde andre produkter til investorer end investeringsforeninger. Vi får med det her lovforslag implementeret EU's regulering og dermed muligheden for, at danske udbydere af investeringsordninger har samme mulighed som deres konkurrenter i andre EU-lande. Skal konkurrencen foregå på et retfærdigt plan, skal udbyderne selvfølgelig have de samme vilkår for at handle. Muligheden for oprettelse af to nye typer af institutter for kollektiv investering er derfor positiv. Samtidig er vi også tilfredse med, at investorbeskyttelsen og åbenheden bevares, sådan som vi kender den i dag.

Det aspekt, at danske investorer samtidig får mulighed for at investere og handle med flere institutter for kollektiv investering, smitter samtidig positivt af på forbrugerne, fordi de hermed også får en større valgfrihed, bedre produkter og ikke mindst billigere priser. Vi sætter pris på, at lovforslaget indebærer, at de to nye institutter for kollektiv investering er underlagt regler om investorbeskyttelse, oplysningskrav, håndtering af interessekonflikter, årsrapport og revision, emission og indløsning af andele samt afvikling. På samme tid vil vi opnå en øget gennemsigtighed i omkostningsstrukturen og omkostningsniveauet, der er et stort skridt i den rigtige retning.

Vi ser også positivt på, at lovforslaget bygger på en rapport fra en enig arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet, Investeringsforeningsrådet og Finansrådet. Vi er tilfredse med at kunne imødekomme deres anbefalinger. På den baggrund stemmer vi i SF for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen, Enhedslisten, som ordfører.

Jeg synes, det er utroligt. Vi er ikke færdige med en finansiel krise; vi er ikke færdige med at lave bankpakker for at rydde op efter krisen, nogle og tyve stykker allerede, og der kommer flere; vi ved, der er flere krak undervejs, og nogle af krakkene skyldes jo, at man har investeret i de mest besynderlige ting, som man ikke har kunnet finde ud af at oversætte til dansk, og at man – lad os bare tage en bank som Jyske Bank – jo har excelleret i de mest fantasifulde investeringsprodukter, som i øjeblikket så er genstand for en stribe af retssager, fordi man snød, om jeg så må sige, lokkede kunderne til at investere i noget, som de umuligt kunne gennemskue og så tabte store midler på.

Midt i hele den proces, hvor vi burde diskutere, hvordan vi sørger for at få en sund finansiel sektor, som ikke, som det, vi lige har set, kan bringe samfundet helt ud på kanten, kommer der søreme et forslag om at indføre to nye typer af spekulationsobjekter, som om der ikke var nok i forvejen. Og man siger: Jamen når alle de andre lande gør det, skal man også gøre det i Danmark. Hvorfor det? Lad da endelig dem, der vil spekulere, tage risikoen i udlandet, så er det ikke os, der skal bære byrden, når det går galt. Hvis der er nogle, der er så hovedløse, at de ønsker at kaste sig ud i nye spekulationseventyr, så er det da en kæmpestor fordel, at det foregår uden for landets grænser, så vi ikke skal rydde op efter det her i Folketinget. Det må folk jo selv tage ansvaret for.

Men lige så snart det bliver udbudt af danske pengeinstitutter, bliver det jo også lige pludselig et problem for det danske samfund. Hvis der er en investor, der gør det, taber man jo bare pengene, men hvis det også bliver et dansk pengeinstitut, der gør det og kan tabe på det, jamen så ved vi også, hvor regningen ender.

Jeg må sige, at det her er meget enkelt for Enhedslisten: Der er rigeligt med muligheder for at spekulere, og der er ikke brug for nye og yderligere muligheder, vi stemmer imod det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance, som ordfører.

Tak, og denne tale holder jeg på vegne af hr. Ole Birk Olesen.

Vi mener i Liberal Alliance, at det lovforslag, som vi behandler, er at betragte som en liberalisering af den danske finanssektor, hvorved to nye typer institutter for kollektiv investering indføres, nemlig selskaber for investering med variabel kapital og værdipapirfonde. De to former for UCITS bliver karakteriseret ved bibeholdelse af den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger, således at der stilles krav om investorbeskyttelse, oplysningskrav, krav til håndtering af interessekonflikter osv.

Der vil være en række omkostninger hos Finanstilsynet forbundet med oprettelse, registrering, tilsyn og driftsomkostninger af de nye UCITS, som foreslås dækket via afgiftsopkrævning ifølge lov om finansiel virksomhed. Vi hæfter os i Liberal Alliance derfor ved, at forslaget således i sig selv hverken medfører økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet ud over disse gebyrer til dækning af omkostninger ved at indføre og føre tilsyn med SIKAV'er og værdipapirfonde.

Liberal Alliance støtter ambitionen om at gøre markedet for kollektiv investering mere konkurrencedygtigt og etablere alternativer til investeringsforeninger. Forslaget giver også mulighed for at tiltrække højproduktive arbejdspladser inden for finans og it ved at forbedre konkurrencevilkårene for kapitalforvaltning i Danmark. Vi hæfter os således også ved vurderingen af, at forslaget vil skabe flere hundrede arbejdspladser og løfte finanssektorens værditilvækst med næsten 0,5 mia. kr.

Vi noterer os Advokatrådets og Danske Advokaters bekymringer om advokaters position og tavshedspligt i forhold til deres klienter i forbindelse med uvildige undersøgelser og ser frem til at følge denne og andre problemstillinger i udvalgsarbejdet.

Med de overvejelser støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det slut på ordførerrækken, og så går vi over til erhvervs- og vækstministeren.

Da vi behandlede det første lovforslag under mit ressortområde i dag, L 124, var der enkelte, der satte spørgsmålstegn ved, om der nu også var nok indhold i forslaget til en lov. Det har vi så kompenseret for i lovforslag nr. L 137, som er et lovforslag, som er meget teknisk i sit indhold. Men med de seneste ændringer i EU-reguleringen på området bliver der fremover grundlag for en langt større konkurrence, og det skyldes, at det er gjort lettere for investeringsinstitutterne at udføre grænseoverskridende markedsføring og salg af investeringsbeviser. Ændringerne i EU-reguleringen betyder, at nye former for kollektive investeringsordninger kan tilbydes danske kunder, og danske investeringsinstitutter bør derfor også kunne tilbyde disse produkter.

Det overordnede formål med forslaget er derfor at indføre regler, der gør det muligt for danske investeringsinstitutter at etablere to nye former for kollektive investeringsforeninger: Værdipapirfonde og selskaber for investeringer med kapital, der er variabel – som også tidligere er blevet omtalt som de såkaldte SIKAV’er – der kan konkurrere på lige fod med de udenlandske aktører.

Lovforslagets udformning bygger på en rapport fra en enig arbejdsgruppe, hvor bl.a. Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet har deltaget. Det er forventningen, at lovforslaget giver branchen mulighed for øget konkurrence til gavn for vækst, og at konkurrencen fører til bedre produkter og lavere omkostninger for forbrugerne, samtidig med at vi fastholder investeringsbeskyttelse og åbenhed, som vi kender det i dag. Hidtil har det været muligt at organisere kollektive investeringer i foreningsform, dvs. som investeringsforeninger. Med dette lovforslag vil de kollektive investeringer også kunne etableres som såkaldte SIKAV’er.

Der er mange lighedspunkter mellem investeringsforeningerne og selskaberne for investeringer af kapital, der er variabel, altså SIKAV'erne, fordi de begge er juridiske personer, men der er imidlertid også forskelle. SIKAV'erne skal have en bestyrelse, som skal indgå aftale med et investeringsforvaltningsselskab om at varetage den daglige administration af SIKAV'erne, til forskel fra en investeringsforening, der skal have en direktør og selv forestå den daglige ledelse af administrationen.

Ligeledes vil kollektive investeringsforeninger kunne etableres som værdipapirfonde, der er økonomiske enheder. Værdipapirfonde skal derfor altid forvaltes gennem et investeringsforvaltningsselskab. Dette er vigtigt at være opmærksom på. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der alene er tale om, at investorerne gives flere forskellige investeringsmuligheder. Det vil således fortsat være muligt at placere sin opsparing i investeringsforeninger, hvis man finder, at disse varetager interesserne bedst. Der er ingen tvang i forhold til de nye produkter.

Endvidere skal det holdes for øje, at uanset om vi i Danmark vælger at indføre disse to nye kollektive investeringsformer eller ej, så vil danske kunder fortsat kunne blive tilbudt at investere i SIKAV'er og i værdipapirfonde, dog blot med udenlandske produkter.

Med forslaget skabes der også øget mulighed for fusion på tværs af forskellige organisationsformer. Fusioner giver mulighed for stordriftsfordele gennem forvaltning af en større samlet kapital, hvilket kommer investorerne til gavn.

Med lovforslaget foreslås det at give investorerne mulighed for fremover gennem et investeringsforum at vælge en investeringsrepræsentant til bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet. Dette bestyrelsesmedlem kan fungere som whistleblower og dermed bidrage til, at investorernes interesser bliver iagttaget. En lignende model kendes fra bl.a. Norge og Finland. Det sker på baggrund af en aftale, som Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening og Finansrådet har indgået ved ministeriets mellemkomst for at sikre større åbenhed og gennemsigtighed for investorerne.

Med aftalen sikrer vi også en udbygning af den årlige gebyr- og depotoversigt, sådan at den fremadrettet skal indeholde oplysninger om, hvilke investeringsforeninger m.v. den pågældende bank har indgået en distributionsaftale med samt oplysninger om betalingsstørrelse i procent. Det betyder, at incitamentsstrukturen bliver synlig for investorerne. Endvidere udbygges oversigten med oplysninger om ÅOP, altså årlig omkostningsprocent, sådan at investorerne får nem adgang til oplysninger om dette nøgletal.

Dette er et vigtigt skridt, som vi har opnået for at sikre øget gennemsigtighed i omkostningsstrukturen og omkostningsniveauet. Samtidig vil der i forbindelse med rådgivning om køb af danske investeringsprodukter blive oplyst om ÅOP samt eventuel distributionsaftale og deraf følgende provision. På den måde er køber opmærksom på dette forud for en investeringsbeslutning.

Jeg ser meget frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er ikke nogen, der har stillet spørgsmål. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.