Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om jern-

bane og lov om offentlige veje (Afgifter, gebyrer internationale ved-

tagelser, godkendelse af uddannelsessteder m.v.) L 136

Et udkast til lovforslag har fra den 22. december 2011 til den 27. januar 2012været sendt i høring. Lovforslaget har også været offentliggjort på høringspor-talen.Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt:Alstom, Arriva Skandinavien A/S, Arriva Tog A/S, Atkins Danmark A/S, Bal-four Beatty Rail Danmark A/S, Banedanmark Direktion, Bombardier Trans-portation, Bravida Danmark A/S, CFL cargo Danmark ApS, CONPAO Consul-ting, Contec Rail ApS, COWI, Dansk Erhverv – Høringssager, Dansk Industri,Transport, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kollektiv Trafik (DKT), Danske Re-gioner, Danske Speditører, DB Schenker Rail Scandinavia A/S, DB SchenkerRail Scandinavia A/S (Sikkerhed), Det Norske Veritas, Danmark A/S (DNV),DI Transport, DSB, DSB Jernbanesikkerhed, DSB S-tog a/s, DSBFirst Dan-mark A/S, Erik E Business Consultancy, Frie Jernbaneingenører ApS, Havari-kommissionen, Hector Rail AB, HK Trafik & Jernbane, Hove Rail Consult,Hovedstadens Lokalbaner A/S, Interfleet Technology ApS, KL, Leonhard WeissDanmark A/S, Lloyds Lokalbanen A/S, Malus ApS, Metro Selskabet, MetroService A/S, Midtjyske Jernbaner A/S, Midttrafik, Movia, NEG Niebüll GmbH,NIRAS, NOB, Nordjyskejernbaner A/S, OEM Consult, Per Aarsleff A/S, PPConsult, Railcare Danmark, Railcare Sverige, Railpartner, Rambøll, RegionstogA/S, Rådet for Bæredygtig Trafik, Scanscreen, Siemens A/S, SJ AB, SpitzkeScandinavia A/S, Strukton Rail Danmark, Sund & Bælt, Sund & Bælt HoldingA/S, Sydtrafik, Teknologisk Institut, Trafikselskaberne, Transport & ServiceHandel (DI), TX Logistik AG, TÜV Rheinland Intertraffic DK, ØresundsbroKonsortiet, Blovstrød Banen, Dansk Jernbaneklub, Danske Veterantogsopera-tørers Fællesrepræsentation, Djursland for fuld Damp, DSB Museumstog,Haderslev- Vojens banen, Hedelands Veteranbane, Hjerl Hedes Frilandsmuse-um, Limfjordsbanen.dk, Mariager-Handest Veteranjernbane, MuseumsbanenMaribo-Bandholm, MY Veterantog, Nordisk Jernbaneklub, Nordsjællands Ve-terantog, Omstigningsklubben, Projekt Amts banen på Als E- kleinbahn,Projekt Lille Vildmose banen, Projekt Mønsted Kalkgruber, SporvejsmuseetSkjoldenæsholm, Struer Jernbane Klub, Syd Fyenske Veteranjernbane,Vestsjællands Veterantog, Veteranbanen Bryrup - Vrads VBV, Veterantog Vest,Østsjællandske Jernbaneklub og Jernbanenævnet.

1. Høringssvarene med bemærkninger

Transportministeriet har modtaget 17 høringssvar. De modtagne høringssvar ervedlagt som bilag til dette høringsnotat.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Trans-portministeriets bemærkninger er anført i kursiv. Høringssvarene er gennem-gået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er kommenteret.I afsnit 2 sammenfattes ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til detlovudkast, som har været i høring.Høringssvarene har navnlig vedrørt følgende emner:

1.1. Afgifter og gebyrer vedrørende Trafikstyrelsens opgaver

GenereltFlere høringsparter har udtrykt ønske om, at der bliver nedsat et gebyrudvalgpå jernbaneområdet efter samme model som på luftfartsområdet. Trafiksty-relsen har på jernbaneområdet allerede nedsat et brancheudvalg, der bredtdrøfter forhold om jernbanesikkerhed og interoperabilitet.Transportministeriet bemærker, at det vil blive indføjet i brancheudvalgetskommissorium, at det også skal kunne drøfte gebyrer og afgifter.I forbindelse med at transportministeren fremsætter lovforslaget vil Trafiks-tyrelsen indkalde til et møde med branchen, hvor der også vil foreligge et ud-kast til gebyrbekendtgørelse.Derudover vil Trafikstyrelsen ved fremsættelsen af lovforslaget sende udka-stet til gebyrbekendtgørelse i høring sammen med et udførligt notat over be-regningsgrundlaget.Øresundsbrokonsortiet har udtalt, at man ikke mener, at konsortiet er omfattetaf bestemmelserne om betaling af afgift for udførelse af tilsyn med konsortiet.Øresundsbrokonsortiet har opnået en sikkerhedsgodkendelse sominfrastrukturforvalter fra Trafikstyrelsen, og Trafikstyrelsen fører tilsyn medkonsortiet, herunder med konsortiets sikkerhedsledelsessystem.Da Trafikstyrelsens tilsyn bygger på tilsyn med virksomhedernessikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse, vil Øresundsbrokonsortietogså være omfattet af afgiftsbestemmelserne.

Veteranbanerne går ud fra, at de ikke er omfattet af de nye afgifts- oggebyrregler som følge af den særlige tilsynsform, som der praktiseres over forveteranbanerne.Forpligtelsen til at betale afgift i henhold til den foreslåede § 21 u, stk. 1-3,påhviler de jernbanevirksomheder, entreprenørvirksomheder ogjernbaneinfrastrukturforvaltere som Trafikstyrelsen fører tilsyn med. Idetveteranbanerne ikke er omfattet af definitionen jernbanevirksomhed, erveteranbanerne ikke omfattet af betalingsforpligtelsen.I forhold til muligheden for at fastsætte gebyrer for Trafikstyrelsens øvrigeopgaver, er det ikke hensigten, at gebyrpålægge udførelse af ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift (veteranbaner). Dette vil komme til at fremgåaf udkast til bekendtgørelse om gebyrer på jernbaneområdet.Dansk Jernbaneforbund anbefaler, at der i lovforslaget skal indgå en oversigtover gældende og påtænkte afgifter og gebyrer, samt at der skabesgennemsigtighed i gebyrfastsættelsen.Som tidligere nævnt vil der blive udarbejdet en bekendtgørelse om dekommende gebyrer. Bekendtgørelsesudkastet vil blive sendt i offentlig høringog der vil foreligge et notat om beregningsmodellerne. Endvidere vilTrafikstyrelsen afholde møder med jernbanebranchen, hvor bl.a. afgifter oggebyrer løbende vil blive drøftet.Metroservice A/S har udtrykt ønske om, at der bliver brugt enberegningsmetode, som baseres på antal kørte passagerkilometer i stedet forlovforslagets model, der baseres på antal kørte togkilometer.Metroservice A/S har endvidere gjort opmærksom på, at metroen ikke harlokomotivførere, og at de derfor ikke vil være omfattet af tilsynet meduddannelsessteder for lokomotivførere.Transportministeriet skal bemærke, at det ikke er passagerantallet, der afgørtilsynsomfang eller tilsynsbehov. Det er arten af kørslen, som ikke beror påhvor mange passagerer, der er i et tog, eller hvor mange tons gods, der frag-tes med et godstog.Trafikstyrelsen fører tilsyn med en lang række forhold hos de enkelte virk-somheder, hvoraf nogle er fælles for alle virksomheder, mens andre kun fore-kommer i en del af virksomhederne. Afgiften er fastsat som et gennemsnit forat dække den samlede omkostning i forbindelse med Trafikstyrelsens tilsyn oger således ikke baseret på de enkelte elementer, der føres tilsyn med i den en-kelte virksomhed.DB Schenker finder, at de kommende gebyrer ikke modsvares af øget værdi,bedre service eller smidigere sagsbehandling for jernbanevirksomhederne.DB Schenker finder endvidere, at det vil være umuligt for jernbanevirksomhe-derne at få overblik over de kommende gebyrer eller at kunne budgettere meddem.

Det skal hertil bemærkes, at det ikke er nyt, at der anvendes gebyrer på jern-baneområdet. Der skal således i dag betales gebyr til Trafikstyrelsen for loko-motivførerlicenser, helbredsgodkendelser, sikkerhedscertifikat og sikkerheds-godkendelser, tilladelse til jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturfor-valtere, godkendelse af læsseenheder m.v.Med lovforslaget præciseres den gældende gebyrbestemmelse, således at detfremgår eksplicit, at der tillige kan fastsættes gebyrer til dækning af Trafiks-tyrelsens omkostninger ved varetagelse af opgaver i henhold til fællesskabs-retlige regler.Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne har fra den 1. januar2012 fået en højere grad af selvforvaltning i forbindelse med ibrugtagning afkøretøjer og infrastruktur. Dette er nedfældet i de to bekendtgørelser om god-kendelse af køretøjer på jernbaneområdet og bekendtgørelse om ibrugtag-ningstilladelse af delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. Begge bekendtgørel-ser trådte i kraft den 1. januar 2012.De kommende gebyrer vil blive fastlagt i en revideret udgave af den nu gæl-dende gebyrbekendtgørelse på jernbaneområdet.For de gebyrer, der opkræves efter regning, vil der - hvor det er muligt - blivefastsat et loft for gebyrets størrelse. Det er hensigten, at hvis et projekt kom-mer i nærheden af ”loftet”, vil Trafikstyrelsen indlede en dialog med den på-gældende virksomhed.Omkostningsberegningerne af gebyrerne vil blive udarbejdet i overensstem-melse med Finansministeriets budgetvejledning.Regionstog A/S og Lokalbanen A/S anfører, at da virksomhederne både er jern-banevirksomheder og infrastrukturforvaltere vil Regionstog A/S og LokalbanenA/S skulle betale uforholdsmæssigt meget i afgift for tilsyn.Regionstog A/S og Lokalbanen A/S har som jernbanevirksomhed og infra-strukturforvalter opnået både et sikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodken-delse. Dette indebærer, at Regionstog A/S og Lokalbanen A/S skal betale fortilsyn med både certifikat og godkendelse.Trafikstyrelsen gennemfører som hovedregel mindst ét årligt tilsyn med allesikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser. Afgiften dækker også til-syn med en række andre forhold, herunder overholdelse af sikkerhedsregler,krav til infrastrukturanlæg, regler om farligt gods, sikkerhedsklassificeretpersonale m.v.DSB finder, at aktivitetsafgiften (udregnet efter kørte togkilometer) vil væreden største del af den afgift, som DSB skal betale for udførelse af inspektioner

og tilsyn. DSB er i tvivl om afgiften på den infrastruktur, som DSB selv ejer ogforvalter. DSB undrer sig over, om enhver henvendelse til Trafikstyrelsen, i for-bindelse med et projekt, fremover vil være gebyrbelagt.Der er i lovforslaget lagt op til en model, hvor hver jernbanevirksomhed beta-ler i forhold til, hvor meget de kører. På den måde er det dem, der kører mestog dermed får udført flest tilsyn, der også bidrager mest til finansieringen aftilsynet. Denne udgift vil for DSB, ligesom for de andre større jernbanevirk-somheder, udgøre størstedelen af den samlede udgift for jernbanevirksomhe-den.DSB er først og fremmest jernbanevirksomhed og har derfor et sikkerhedscer-tifikat, som Trafikstyrelsen fører tilsyn med. Da DSB også ejer infrastruktur iet mindre omfang, har de tillige en sikkerhedsgodkendelse, som Trafiksty-relsen fører tilsyn med. Der er i lovforslaget lagt op til, at hver jernbanevirk-somhed og infrastrukturforvalter betaler for tilsynet med henholdsvis deressikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat, idet der bliver ført tilsyn medbegge dele.Hvad angår DSBs bekymring for, at enhver henvendelse til Trafikstyrelsenfremover vil kunne udløse et gebyr, bemærker Transportministeriet, at Tra-fikstyrelsens almindelige vejledningspligt, som udmøntes gennem generel vej-ledning, herunder udformning af skriftlige vejledninger, information om EU-og danske regler m.v. ikke vil være gebyrbelagt. Forhold som går ud over denalmindelige vejledningsforpligtelse, f.eks. forhåndsdialog og tilkendegivelserog som er frivillige værktøjer, vil derimod være forhold, som kan gebyrbelæg-ges. Dette fremgår også af lovforslaget.

1.2. Finansiering af Jernbanenævnet

Metroservice A/S anfører, at Metroen ligesom privatbanerne og DSB S-tog børundtages fra at betale til Jernbanenævnets drift, da nævnets arbejde ikke inklu-derer arbejde for Metroen.Transportministeriet skal bemærke, at man forventer at undtage privatba-nerne og DSB S-tog fra betalingsforpligtelsen, idet disse i det væsentligste kuner omfattet af Jernbanenævnets tilsyn med håndhævelsen af passagerrettig-hedsforordningen. Da dette også er tilfældet for Metroen, bør denne ogsånævnes i lovforslagets bemærkninger som en virksomhed, der forventes fri-taget fra betalingsforpligtelsen.Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation (DVF) bemærker, at daprivatbaner og S-tog tænkes undtaget fra betalingsforpligtelsen, ønsker de, atveteranbaner og veterantog undtages.

For så vidt angår DVFs bemærkning kan Transportministeriet oplyse, at Jer-nbanenævnet ikke fører tilsyn med veteranbaner og veterantog, og disse erderfor ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse om finansiering af Jern-banenævnets drift. Veteranbaner og veterantog skal derfor ikke bidrage til fi-nansiering af Jernbanenævnets drift.DSB fremhæver, at der er behov for nærmere rammer for Jernbanenævnetskompetencer samt eventuelt krav om tilsynsplaner, således at jernbanevirk-somhederne bedre kan budgettere i forhold til gebyrerne samt afsætte de for-nødne ressourcer til at besvare nævnets henvendelser. DSB foreslår endvidere,at det oplyses hvordan Jernbanenævnet vil blive tilskyndet til omkostningsef-fektivitet.Transportministeriet bemærker, at Jernbanenævnet er underlagt sammebudget- og bevillingsregler som andre myndigheder. Jernbanenævnets ram-mer for kompetence og tilsyn er fastlagt ved lov og bekendtgørelse. Jernbane-nævnet er et uafhængigt nævn, hvorfor det er nævnets medlemmer, der be-slutter planlægning af det faglige tilsyn, der skal udføres.Transportministeriet bemærker endvidere, at der er mulighed for, at trans-portministeren eller nævnet kan anmode om at nævnets tilsynsvirksomheddrøftes.DI Transport anfører, at Jernbanenævnet har en anden rolle end Trafiksty-relsen, og at Jernbanenævnets opgaver er samfundsstrategiske og neutrale ogderfor, bortset fra klagebehandlingen, ikke bør finansieres af jernbanevirksom-hederne, men på finansloven.Dansk Erhverv finder, at de foreslåede gebyrer vil være skadelige for udvik-lingen af banedrift i Danmark.Til bemærkningen fra DI Transport og Dansk Erhverv bemærker Transport-ministeriet, at Jernbanenævnets rolle er at sikre et velfungerende marked,hvilket er i jernbanevirksomhedernes interesse. En lignende ordning, hvor til-synet finansieres af branchen findes bl.a. på energiområdet.Danske Regioner og Movia på vegne af Trafikselskaberne i Danmark bemær-ker, at Nordjyske Jernbaner skal bidrage til Jernbanenævnets drift, og at belø-bet derfor bør indgå i DUT-opgørelsen.Transportministeriet har taget bemærkningen til efterretning.

DSB har bemærket, at adgangen til refusion, dvs. arbejdsmarkedsrelateret refu-sion, vil blive påvirket, såfremt godkendelse af uddannelsessteder fremover vilforegå i Transportministeriets regi.DSB har endvidere bemærket, at der vil være omkostninger ved litra (rullendemateriel) - og infrastrukturuddannelse.De problemstillinger reguleres ikke af nærværende lovforslag, hvorfor de ikkevil blive behandlet nærmere i dette høringsnotat. Forhold som f.eks. elevrefu-sion hører under Ministeriet for Børn og Undervisning.Til DSBs bemærkning om de øgede omkostninger i forbindelse med litra(rul-lende materiel)- og infrastrukturuddannelsen, bemærkes det, at det kun erselve godkendelsen som uddannelsessted og tilsynet med dette, der eventueltkommer til at udgøre en omkostning for virksomhederne.

1.4. Jernbaneoverkørsler

Danske Regioner anfører i forhold til den foreslåede § 21 y, at det for privatban-ernes vedkommende bør præciseres, at det er Banedanmark, der skal afholdeomkostningerne til overkørslerne og ikke privatbanerne. I modsat fald forbe-holder Danske Regioner sig ret til at kræve DUT-kompensation. De påpegerdog, at det ikke er deres opfattelse, at det er lovforslagets hensigt at pålæggeprivatbanerne udgiften.Dansk Jernbaneforbund bemærker i forhold til forslaget om ændring af ud-giftsfordelingen, at det i den sammenhæng bør præciseres, at det er Banedan-mark, der er infrastrukturforvalter for samtlige overkørsler, idet Banedanmarkden 1. januar 2012 har overtaget infrastrukturforvalteransvaret for overkørsler-ne på privatbanernes net fra Vejdirektoratet.Lokalbanen mener, at der er behov for indførelse af et nyt begreb,overkørsels-infrastrukturforvalter,der skal erstattejernbaneinfrastrukturforvalteroginfrastrukturforvalteri lovteksten, hvor det har relation til overkørsler (lovfor-slagets § 1, pkt. 6, pkt. 12 og pkt. 17).Nordjyske Jernbaner foreslår i forhold til forslagets § 21 y, at udgifterne afhol-des afoverkørselsanlæggetsinfrastrukturforvalter. Dette er ud fra en betragt-ning om, at ansvaret for de sikrede overkørsler på privatbanernes net den 1. ja-nuar 2012 overgik fra Vejdirektoratet til Banedanmark, og Nordjyske Jernba-ner anfører, at det dermed ikke er den lokalejernbaneinfrastrukturforvalter,der varetager udgiften til drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningeri overkørslen. I forhold til den foreslåede § 21 æ anfører Nordjyske Jernbaner,at også her børjernbaneinfrastrukturforvalterenerstattes medoverkørselsan-læggetsinfrastrukturforvalter.

Regionstog har til den foreslåede § 21 y anført, at der bør udarbejdes en merepræcis definition af begrebet jernbaneinfrastrukturforvalter i relation til over-kørsler. Regionstog fremhæver, at der er behov for en præcis grænseflade mel-lem privatbanerne som infrastrukturforvalter af infrastrukturen ekskl. over-kørsler og Banedanmark som infrastrukturforvalter af overkørslerne.Transportministeriet er opmærksom på privatbanernes bekymring, men skalbemærke, at formålet med lovforslaget er at regulere udgiftsfordelingen ved-rørende sikkerhedsforanstaltningerne mellem jernbanen på den ene side ogvejen på den anden side. Det er ikke tanken, at lovforslaget skal regulere,hvem der har jernbaneinfrastrukturansvaret i en given overkørsel, og hvemder dermed skal afholde udgiften.Transportministeriet mener ikke, at det giver anledning til tvivl, hvem der påjernbanesiden skal afholde udgiften. Det følger af lovforslaget, at udgifter tildrift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler,der er åbne for almindelig færdsel, afholdes af jernbaneinfrastrukturforvalte-ren. Af dette kan udledes, at det er den, der har jernbaneinfrastrukturansva-ret i overkørslen, der skal afholde udgifterne. Banedanmark skal altså afhol-de udgifterne til drift og vedligeholdelse af de sikkerhedsforanstaltninger, derfindes i de overkørsler, hvor de er jernbaneinfrastrukturforvaltere.Transportministeriet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt at indføre etnyt begreb som “overkørselsinfrastrukturforvalter”, fordi sikkerhedsforan-staltninger i jernbaneoverkørsler anses som en del af jernbaneinfrastruktu-ren, og det derfor vil bryde med terminologien i EU-retten.Nordjyske Jernbaner anfører i forhold til, at de aftaler, der allerede foreliggerom udgiftsfordelingen, kan bibeholdes, mens der ikke fremover kan indgås nyeaftaler, at det for privatbanernes strækninger vil betyde, at der ved nyanlæg afoverkørselsanlæg, der er betalt af andre end jernbaneinfrastrukturforvalterenikke kan ske overdragelse til Banedanmark, men at privatbanen skal stå for ud-giften til overkørselsanlægget.I forhold til Nordjyske Jernbaners bekymring skal spørgsmålet om aftalerneses i sammenhæng med det ovenfor anførte , at den foreslåede § 21 y skal re-gulere fordelingen mellem jernbanesiden og vejsiden. Der er altså alene taleom en fremtidig begrænsning af aftaler mellem jernbaneinfrastrukturforval-ter og vejmyndighed/vejbestyrelse. Den foreslåede § 21 y, stk. 2, forholder sigsåledes ikke til en indbyrdes fordeling af infrastrukturansvaret på jernbanesi-den. Som nævnt ovenfor fastslår den foreslåede § 21 y, stk. 1, at det er den, derhar jernbaneinfrastrukturansvaret i overkørslen, der skal afholde udgifterne.

1.6. Internationale vedtagelser på engelsk

Arriva støtter forslaget om, at internationale vedtagelser på engelsk skal væregældende uanset, at de ikke foreligger på dansk. Arriva finder, at der på dennemåde mere smidigt kan ske en større standardisering og harmonisering af reg-lerne.Flere virksomheder, herunder Øresundsbro Konsortiet, DB Schenker, Regions-tog A/S, og Dansk Jernbaneforbund, er bekymrede for, at engelsksprogede ved-tagelser skal være gældende i dansk ret uden oversættelse.I forbindelse med implementering af international/fælleseuropæisk lovgiv-ning foreligger nogle bestemmelser kun på engelsk. Der er her typisk tale omretsakter, som udgøres af specifikke tekniske regler, herunder de tekniske reg-ler, som bliver lagt på den europæiske jernbaneagenturs (ERA) hjemmesideeller standarder og normer. Der vil således ikke være tale om retsakter somf.eks. EU- direktiver, forordninger kommissionsafgørelser m.v.Derudover vil det blive overvejet, hvorvidt farligt gods reglementet (RID),som også kun udarbejdes på engelsk, fremover vil skulle oversættes. Fællesfor disse tekniske regelsæt er, at det kun er et fåtal personer, der anvenderdisse.

2. Ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast,

som har været i høring

I lovforslagets § 21 u, stk. 4, om at afgifter reguleres én gang årligt med 2 pct.tillagt tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent er blevet ændrettil, at afgifterne i stedet PL-reguleres en gang årligt, da det er det budgetmæs-sigt korrekte.I lovforslagets § 3, stk. 2, om hvornår afgiftsopkrævningen påbegyndes, er tagetud, idet bestemmelsen er overflødig.Derudover er der foretaget tilføjelser og justeringer af lovteknisk karakter i lov-forslagets bemærkninger.