Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel. (Forenkling af tilladelseskravet til gods- og buskørsel, kontrol med løn- og arbejdsvilkår for chauffører, ændring af Vejtransportrådets sammensætning og opgaver, mulighed for tilbageholdelse af motorkøretøjer m.v.).

Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 28.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Lad mig indledningsvis konstatere, at den politiske forberedelse op til denne førstebehandling har været noget besværliggjort af, at de vigtige høringssvar og høringsnotater ikke har været til rådighed før i går. Det er lidt af et problem, specielt når der er tale om et ret omfattende og relativt kompliceret lovforslag som det her. Så jeg håber, at ministeren vil bekræfte, at det er en enlig svale, og at det er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Danmark har brug for et effektivt og blomstrende transporterhverv, der kan sørge for at holde gang i hjulene i vores samfund. Derfor er det glædeligt, at vi har rigtig mange dygtige vognmænd og chauffører, der yder en professionel indsats både inden og uden for landets grænser. Men det danske vejtransporterhverv er presset af en række udfordringer: Der er for det første en skærpet international konkurrence i EU's indre marked, hvilket er noget, der er kommet for at blive, og endda med stigende styrke. For det andet er der en faldende produktivitet blandt danske vognmænd. For det tredje oplever erhvervet stigende omkostninger til bl.a. løn, brændstof og administration. For det fjerde taber vi arbejdspladser i stort talt til udlandet i stort tal og vi oplever udflagning af danske lastbiler. Og for det femte oplever vi også ulige konkurrencevilkår, når brodne kar i Danmark og blandt udenlandske lastbilchauffører omgår regler og aftaler.

Lad mig nævne nogle ret dystre fakta, der kan bidrage til at opridse situationen. Siden 2008 er der tabt 8.000 danske arbejdspladser i vejtransporterhvervet. De er flyttet til udlandet. I dag beskæftiges 38.000 danskere i vejtransporten og dens følgeerhverv, og de bidrager til 1,3 pct. af bruttonationalproduktet. Det er altså et meget vigtigt erhverv for vores samfund. Der er risiko for yderligere tab af 16.000 danske arbejdspladser i de kommende 10 år, hvis ikke skuden vendes. Fra 2010 til 2011 voksede antallet af danskejede lastbiler på udenlandske nummerplader med 11 pct. – altså på bare et år. Medio 2011 var der i alt 3.256 danskejede lastbiler på udenlandske nummerplader fordelt på en række lande. Der er tale om en fordobling af antallet i løbet af de sidste 5 år. Og så er der den skærpede konkurrence fra udenlandske vognmænd fra specielt Østeuropa.

Venstre mener, at vi er nødt til at forholde os til disse alvorlige realiteter, når vi behandler dette lovforslag. Vi er nødt til at fokusere på, hvordan vi øger vejtransporterhvervets produktivitet og standser den accelererende udflagning. Venstre har foreslået, at der snarest nedsættes et udvalg med repræsentanter fra alle dele af vejtransporterhvervet – såvel fra arbejdsgiversiden som fra arbejdstagersiden – og inden udgangen af 2012 skal udvalget komme med klare anbefalinger til, hvordan vi styrker de danske vognmænds konkurrenceevne. Naturligvis uden, at man griber til social dumping. Jeg håber, at ministeren ser positivt på dette forslag.

Til det konkrete lovforslag vil jeg notere mig følgende positive elementer: Det er for det første muligheden for at tilbageholde lastvogne og busser, der udfører kørsel i strid med EU-regler, herunder ulovlig cabotagekørsel. Reglerne skal overholdes for at sikre en fair konkurrence, og derfor kan det være nødvendigt, at køretøjet holdes tilbage af politiet, indtil en bøde er betalt. I den forbindelse ønsker Venstre, at der sker en oprustning med hensyn til effektive vejkontroller, der kan afsløre landevejspiraterne, som snyder på vægten ved omgåelse af regler. For det andet støtter Venstre forslaget om en modernisering af Vejtransportrådets opgaver og sammensætning, og for det tredje hilser Venstre velkommen, at der lægges op til en administrativ lettelse i forbindelse med udstedelse af tilladelse til kørsel.

Til gengæld er jeg meget betænkelig ved lovforslagets indhold vedrørende etablering af et overenskomstnævn med de beføjelser, der hører dertil. Denne del af forslaget ses at være på kanten med foreningsfriheden i Danmark. I hvert fald går regeringen målrettet efter virksomheder, der har valgt ikke at organisere sig i en arbejdsgiverorganisation, men blot vælger at følge overenskomsterne ved kørsel i Danmark. Venstre går absolut ind for ordnede forhold på danske arbejdspladser, og vi går ikke ind for social dumping, men problemet i transportbranchen må kunne løses på en anden måde, så vi ikke behøver at lovgive om det her i salen.

Vi ser en stor risiko for, at den førnævnte udflagning af vognmænd og arbejdspladser vil accelerere, hvis man gennemfører dette lovforslag, som det foreligger, og det gavner absolut ikke nogen og slet ikke de danske chauffører.

Venstre vil i udvalgsbehandlingen stille en række forslag til belysning af denne problemstilling. Desuden vil vi anmode transportministeren om en opdeling af lovforslaget, så vi får mulighed for at stemme for dets positive elementer. Lad os nu fremadrettet samle kræfterne om at skabe gode rammer for et velfungerende dansk transporterhverv, der kan konkurrere på lige vilkår både herhjemme og i resten af Europa.

Jeg skulle hilse fra den konservative ordfører, hr. Lars Barfoed, og sige, at Det Konservative Folkeparti støtter den linje, som Venstre har redegjort for her.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Der er ingen korte bemærkninger. Fru Karin Gaardsted som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak for det. Dette lovforslag er jo en samling af ændringer, som vedrører godskørsel og buskørsel. Regeringen har lovet regelforenklinger, og dette løfte lever vi op til med dele af dette lovforslag. Hovedsigtet er nogle administrative lettelser til gods- og buskørselserhvervet i forbindelse med ansøgning om tilladelser.

Fremover kan der udstedes en universaltilladelse til både national kørsel i Danmark og international kørsel i EU til henholdsvis godskørsel og erhvervsmæssig personbefordring. Og samtidig forlænges gyldighedsperioden fra 5 til 10 år. Det bliver en lettelse for vognmændene. Samtidig udvider vi definitionen af firmakørsel, så den også kommer til at omfatte kørsel i et køretøj lejet uden fører, hvilket vil sige at udlejningsfirmaerne ikke længere skal søge tilladelse til godskørsel. Også dette er en lettelse.

Det er heldigvis sådan, at langt de fleste vognmænd har ordnede forhold for deres ansatte, og det skal de roses for. Med dette lovforslag bakker vi op om de vognmænd, der sørger for ordnede løn- og arbejdsvilkår for deres ansatte, og det gør vi ved at forbedre kontrol med løn- og arbejdsvilkår for chauffører på gods- og buskørselsområdet i virksomheder, som har valgt at stå uden for overenskomsterne.

Det er faktisk ikke her, det nye er. Loven – som den er i dag – indeholder også pålæg om, at en vognmand, der kører for fremmed regning, som det hedder, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Det samme gælder for buskørsel. Overtrædelse er faktisk også strafbart i dag.

Men det nye er, at transportministeren fremover vil kunne pålægge en vognmandsvirksomhed at indsende dokumentation for, at den følger bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår i de kollektive overenskomster, og at oplysningerne vil blive behandlet i et nævn med en landsdommer for bordenden og med deltagelse af såvel arbejdstager- som arbejdsgiversiden.

Som det er i dag, er man nødt til at henlægge en sag eller melde firmaet til politiet ved overtrædelser, og det er det, vi nu ændrer, således at det kan ske inden for det, vi vidst kan sige er egne rækker.

Et væsentligt element i lovforslaget er, at politiet i fremtiden vil kunne tilbageholde et motorkøretøj i tilfælde af, at der dels udføres godskørsel eller buskørsel i strid med EU-regler på området, dels indtil en bøde blevet betalt, eller der i hvert fald er stillet sikkerhed for betalingen. Flere høringssvar har givet klart udtryk for, at netop denne passus vil forbedre retsopfattelsen blandt den store gruppe af både gods- og busvognmænd, der følger loven.

Rigspolitiet har i øvrigt anmodet om, at datoen for ikrafttræden fremrykkes mest muligt, og det gør politiet naturligvis, fordi der er behov for, at de kan gribe ind på de danske landeveje.

Trafikstyrelsen har noteret sig Rigspolitiets synspunkter og vil fremrykke ikrafttræden for den del, der handler om mulighed for at tilbageholde motorkøretøjer. Danske speditører har givet udtryk for bekymring for godset på de lastbiler, som måtte tilbageholdes, og der kan jeg berolige med at sige, at lovændringen ikke omhandler godset.

Endelig omfatter lovforslaget, at Vejtransportrådet ændres, således at rådet fremover drøfter generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om regulering af rammevilkårene for selve erhvervet. Også dette giver høringssvarene god respons på. Transportområdet har gode erfaringer med at involvere relevante parter, og de råd og udvalg, vi nedsætter, skal være målrettede og aktuelle i deres arbejde, og de skal have indflydelse.

Socialdemokraterne støtter lovforslaget, og jeg har en hilsen med fra fru Anne Baastrup, SF, som meddeler, at SF også støtter forslaget.

Tak til fru Karin Gaardsted. Hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

En ny godskørselslov er noget, vi har diskuteret længe. Vi har også behandlet det sådan som flere elementer, og det er blevet hakket en lille smule op ad flere omgange. Og nu er vi så endt ud med det, vi står med her i dag. Jeg vil ligesom Venstres ordfører skarpt kritisere, at vi fik høringssvarene så sent. Det er ikke, fordi vi skal lovgive ud fra høringssvar, men det er nu altså altid godt at vide, hvad omgivelserne synes om det, vi står og laver herinde. Vi håber selvfølgelig, at der er en rigtig god forklaring på det, og at det ikke gentager sig.

Der er elementer i det her, som er ganske positive. Tilladelser kan gælde i 10 år i stedet for 5 år. Der er en enkelt godkendelse, som gælder både nationalt og internationalt. Alt det er vi helt med på i Dansk Folkeparti.

Der, hvor kæden hopper en lille smule af, er, når man begynder at tale om et overenskomstnævn, altså et indgreb i den danske model og i arbejdsgivers og arbejdstagers ret til at tale sig til rette om løn- og overenskomstmæssige forhold. Og det er især det faktum, at man her bemyndiger transportministeren til at kunne indkalde dokumentation fra virksomheder, som ikke har tegnet en overenskomst. Det er jo det samme som at sige, at enten tegner I en overenskomst, eller også skal vi nok komme efter jer.

Det bryder vi os ikke om i Dansk Folkeparti. Vi har foreningsfrihed, og det gælder også i forhold til, om en virksomhed ønsker at tegne overenskomst. Det, der er vigtigt, er selvfølgelig, at de følger reglerne. Det støtter vi også i Dansk Folkeparti. Men den her slags formynderi støtter vi altså ikke.

Det, der kunne være interessant i det her, er jo, om ministeren så også bemyndiges til at kunne indkalde dokumentation fra de firmaer, hvis biler kører rundt på tyske plader, polske plader, lettiske plader, rumænske plader. Jeg synes, det kunne være interessant at få belyst – det kan ministeren sikkert svare på – om den her indkaldelse af dokumentation også gælder alle de mange udenlandske firmaer, der opererer i Danmark. For det er jo der, vi har det helt grundlæggende problem i forhold til hele transportbranchen. Det er der, de er truet på deres levebrød. Hr. Kristian Pihl Lorentzen var inde på det, altså hvor mange der udflager.

Der kommer så en anden ting ind, og det er positivt, nemlig at der kommer en øget mulighed for at konfiskere køretøjer bl.a. i forbindelse med ulovlig cabotagekørsel, men det kan også være overtrædelse af køre-hvile-tids-regler. Det element synes vi også er positivt.

Det, jeg så blot vil henstille til ministeren, er, at vi får skabt nogle helt klare retningslinjer for politiet, altså hvad det er, de skal kontrollere. Hvad er ulovlig cabotagekørsel i dag? Hvem har bevisbyrden i sådan nogle sager? Man kan kigge ind i et førerhus, og så kan man sige: Nå ja, så hiver de et fragtbrev frem, der beviser, at de faktisk kører lovligt. Og medmindre vi ligefrem ligger og skygger de mange udenlandske lastbiler, så er det her altså utrolig svært for politiet at kontrollere, selv om jeg anerkender, at der er sat flere ressourcer af til det i finansloven. Det anerkender Dansk Folkeparti, altså at vi får en øget kontrolindsats over for det. Men politiet skal altså også have nogle ordentlige muligheder for at vide, hvad det reelt er, de skal kontrollere. Ellers vil det ingen effekt have. Så har vi bare smidt nogle penge ud af vinduet.

Så jeg vil godt bede om, at ministeren overvejer det. Og som sagt: Som det står her – altså at vi bare skal forfølge danske hårdtarbejdende virksomheder, som ikke har lyst til at tegne en overenskomst af den ene eller den anden årsag – synes vi i Dansk Folkeparti ikke, at det er i orden. Men hvis det her er startskuddet til, at vi skal kontrollere og sætte ind over for de mange udenlandske biler, der ligger og kører i Danmark på kummerlige vilkår, og som holder ude på rastepladserne med primusapparat og venter på returkørsel til deres hjemland – hvilket kan give dem lidt diesel på bilen – så er vi meget positive i Dansk Folkeparti.

Vi ser med spænding frem til det kommende udvalgsarbejde og vil sikkert ligesom alle andre stille nogle spørgsmål, der kan gøre os lidt klogere på det her. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det er til ordførerens bemærkning om det her med, at det er noget skidt, at der fremgår det her overenskomstkrav af lovforslaget. Men hvad er, om jeg så må sige, egentlig alternativet? Hvis man vil undgå konkurrence på løn- og arbejdsvilkårene og dermed undgå, at chaufførerne presses urimeligt med direkte følger for færdselssikkerheden – det er jo altså nogle store maskiner, de ligger og kører rundt i på landevejene, og det får umiddelbart konsekvenser, hvis de er hårdt pressede – hvad er så alternativet til, at man kontrollerer, at de rent faktisk overholder de overenskomster? Det er vel en nedadgående lønspiral. Så nytter det jo ikke så meget at stå og snakke om, at det gælder om at forsvare os mod især udenlandsk arbejdskraft. Det kan være både udenlandske og indenlandske – i gåseøjne – chauffører.

Så jeg bliver nødt til at spørge: Hvad er alternativet til det her, hvis man vil undgå, at der konkurreres på chaufførernes løn- og arbejdsvilkår?

Hr. Kim Christiansen.

Jeg vil sige til hr. Henning Hyllested, at jeg tror bare, at man skal tænke lidt mere genialt, for det er jo heller ikke alle industrivirksomheder, og det er jo heller ikke alle detailforretninger, der har overenskomster, men derfor kan de jo godt lønne deres medarbejdere ordentligt. Det flyder jo ikke ligefrem med dygtige chauffører ude på markedet, og jeg tror, at de virksomheder, der vil have fat i de dygtige folk, også er nødt til at lønne dem på de vilkår, der nu er gældende. Det, at man ikke har en overenskomst med en fagforening, er jo ikke det samme som, at man ikke ønsker at overholde de vilkår, der er i en overenskomst. Det her kunne jo svare til, at man også inden for alle andre forskellige erhvervsgrene begynder at tvinge folk til at indgå overenskomst med en fagbevægelse. Det synes jeg bare ikke at vi skal stå herinde og lovgive om. Det er den ene ting i det.

Det andet er jo så, at jeg ikke tror, at det her vil løse noget som helst, for de, der ikke ønsker at overholde det her, flytter bare syd for grænsen, og så kører de på tyske overenskomster, og så ansætter de polakker og rumænere til at køre for dem. Vi får ikke tvunget dem ind i en fagforening af den her grund. Der tror jeg, at vi er nødt til at finde nogle helt andre løsninger.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen de andre løsninger er vel egentlig kun, at chaufførernes løn- og arbejdsvilkår i øvrigt skal presses ned, og det er jo sådan set også det, ordføreren er inde på. Hvis man ikke gør det her, presser man jo bare vognmandsvirksomhederne til at udflage, og så kører de på tyske eller polske overenskomster, og så har vi jo den nedadgående lønspiral.

Der er jo ikke – så vidt jeg kan se af lovforslaget – tale om, at vognmandsvirksomhederne skal have en overenskomst, altså at vi på den måde lovgiver om det, men der er tale om, at der bliver indført en kontrolforanstaltning. Og det sker vel lige nøjagtig i den her branche, fordi der er et vigtigt element i forhold til færdselssikkerheden. Jeg mener: Hvis man arbejder på en restaurant, har det jo ikke umiddelbart konsekvenser for mange andre end en selv, hvis overenskomsten bliver overtrådt, men det kan det jo altså have her, fordi chaufførerne så bliver presset voldsomt på løn- og arbejdsvilkår og arbejder langt mere, end de må, og kører hurtigere, end de må, og alle de der ting. Og det får umiddelbart konsekvenser for færdselssikkerheden. Det er vel det, der er tale om.

Hr. Kim Christiansen.

Det er ikke det, der er tale om, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested, for så skulle vi også ind og lovgive om alle byggepladserne. Der kan det også have konsekvenser for andre mennesker, hvis polske håndværkere laver noget klamp – for at sige det med et godt jysk ord – og så skulle vi også ind og lovgive på det område. Så det er slet ikke det, det handler om.

Jeg forsøgte at sige, at vi ikke skal presse lønnen ned, og det var derfor, at jeg fiskede lidt efter, om det her også skulle gælde for udenlandske biler. Nej, vi skal have de udenlandske chauffører sat op i løn. Det er jo det, der er hele øvelsen, så vi ikke har polakker, lettere, rumænere osv. til at ligge og køre heroppe til lønninger, som ingen dansker ville kunne leve af, men som måske kan være en god løn i Rumænien – det skal jeg ikke kunne sige. Men det er jo den anden vej, vi skal, altså en øget kontrol med de udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark. Vi kunne jo bl.a. få dem ind i RUT-registeret, hvilket man af uransagelige årsager på et tidspunkt undlod. Det kunne være det første skridt på vejen. Dermed kunne man begynde med at sige, at den kontrolmulighed, der er over for danske virksomheder, vil vi altså også have over for udenlandske virksomheder. Så begynder det jo at ligne noget.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak. Når nu vi i forbindelse med den her organisationstvang hører argumentet om, at det skam er af hensyn til trafiksikkerheden – altså at det er tunge køretøjer, der køres rundt med, osv. – vil jeg gerne spørge hr. Kim Christiansen, om ikke han kan bekræfte, at det jo er noget, man har taget højde for i form af køre-hvile-tids-reglerne. Vi har nogle ganske klare regler, og vi har takografer, der kontrolleres af politiet. En udfordring i den forbindelse er så, at der er flere vejkontroller, så risikoen for at blive taget er større. Men sikkerheden på vejene er jo netop tilgodeset ved hjælp af køre-hvile-tids-reglerne. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Det korte svar er, at det kan jeg sagtens bekræfte. Det er jo klart, at vi sammen har lavet nogle køre-hvile-tids-bestemmelser netop for at øge trafiksikkerheden, altså så chaufførerne ikke falder i søvn osv. osv. Og jeg er meget enig med spørgeren i, at det, der virkelig ville batte noget, ville være, at vi også på det område fik en ordentlig og effektiv vejkontrol, også på det område. Det er det, der kan gøre en forskel. Det tror jeg såmænd ikke så meget er løn- og overenskomstforhold. For jeg tror for den sags skyld, at en rumæner kan køre lige så godt lastbil som en dansk lastbilchauffør, men det kræver bare, at de gør det på samme vilkår, af hensyn til konkurrencen og den danske vognmands overlevelse.

Tak til hr. Kim Christiansen. Det er hr. Andreas Steenberg som ordfører for Det Radikale Venstre.

Den her lov skal bl.a. lette administrationen for transporterhvervet ved at indføre én tilladelse frem for to tilladelser, som det er i dag, og tilladelsen til at køre gods vil vare 10 år i stedet for 5 år. I dag skal en virksomhed både søge om tilladelse til at køre lastbil og transportere gods i Danmark og så søge en anden tilladelse til at køre i resten af EU. Det giver ikke mening, at en virksomhed skal søge to tilladelser, for rigtig meget transport foregår jo på tværs af landegrænser. Den her lov giver virksomhederne mulighed for kun at søge én tilladelse, og samtidig gælder den altså i 5 år yderligere. Det er en administrativ lettelse for erhvervet, som giver rigtig god mening.

Regeringen har i finansloven proklameret, at der skal gøres noget ved løndumping inden for transporterhvervet. Derfor indeholder den her lov også en række initiativer, der skal sikre, at der køres på danske overenskomstlønninger. Virksomheder, der ikke er organiseret, kan blive påbudt at indsende dokumentation for, at overenskomsten overholdes, som der står i loven. Parterne kan nedsætte et nævn, som ministeren vil høre i de her sager. Der indføres tvangsbøder for virksomheder, der ikke overholder overenskomsterne. Og endelig får politiet mulighed for at tilbageholde køretøjer, indtil bøderne er betalt. Disse ændringer vil være med til at modvirke løndumping.

Med de ord kan Radikale Venstre tilslutte sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Det er hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Ja, man skal huske den rigtige tale, når man kommer herop, så det ikke bliver om et helt andet lovforslag. Det vil jo være lidt pinligt. Det er sket før, men det blev så også opdaget. Hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Jeg takker for tålmodigheden med et nyt medlems finden sig til rette.

Indledningsvis vil jeg sige, at vi også gerne vil have lov til at kritisere, at høringssvarene er nået så sent frem, som de er. Høringssvarene er trods alt en væsentlig del af det, når man sidder og kigger sådan et lovforslag igennem, så vi vil også gerne efterlyse, at de er der i god tid. Det er der så nok heller ikke nogen uenighed om.

Ellers synes jeg, der er grund til virkelig at glæde sig over det her lovforslag, og der skal fra Enhedslistens side virkelig lyde en stor ros til ministeren for her virkelig at markere en forskel, så man kan se, at vi søreme nu har fået en ny regering støttet af Enhedslisten, og det er det, der er tilfældet med det her lovforslag. Det er vi utrolig glade for, og vi er utrolig glade for, at vi derfor kan få lov at bakke op om lovforslaget. Vi synes også selv, vi har gjort en indsats for at få det gjort så godt som muligt, og jeg vil så lige prøve at gennemgå her, om vi føler os imødekommet. Men det kan man jo høre på min indledning at vi selvfølgelig gør i stor, stor udstrækning.

Med det her lovforslag må vi sige, at vi tager et rigtig stort skridt i retning af at få fair vilkår i branchen og få sat ind mod plat og svindel netop gennem øget kontrol og også pres på genstridige vognmænd, der ikke spiller fairplay. Herunder konstaterer vi altså også, at en væsentlig del af det netop er fairplay for chaufførerne, hvis løn- og arbejdsvilkår som bekendt er udsat for meget hård konkurrence – og det er sådan set både fra udenlandske og indenlandske kolleger.

Situationen er faktisk alvorlig. En organisation som DTL – som jo i stor udstrækning repræsenterer de indenlandske vognmænd – har jo på et tidspunkt nærmest sagt, at der nærmest tegner sig et sammenbrud for vognmandsbranchen i en ikke så fjern fremtid. Og Transportgruppen i 3F har jo via deres gruppeformand, Jan Villadsen, beregnet, at der i hvert fald ligger omkring 8.000 job, som i dag er besat af udenlandske chauffører.

Man kunne egentlig få den tanke, at det var på tide at trække i den nødbremse, som jo fremgår af Europa-Parlamentets og Europa-Rådets forordning 1072 fra 2009, hvor der faktisk gives mulighed for – i tilfælde af alvorlige forstyrrelser på markedet for national transport – at sætte ind og igangsætte en procedure, hvor man måske ophæver de her regler. Jeg siger ikke, vi er nået dertil endnu, men jeg tror, vi er tæt på, og det er i hvert fald en tanke, vi går og overvejer i Enhedslisten.

Omkring selve lovforslaget i øvrigt vil jeg sige, at vi glæder os vældigt over det overenskomstnævn, som nu bliver nedsat – selv om der står »kan«, er der ingen tvivl om, at det bliver nedsat. Vi har selv presset hårdt på for det, og det gjorde vi senest i forbindelse med forespørgselsdebatten her i salen om F 7 om social dumping inden for transportbranchen.

Det er jo en udløber af overenskomstsituationen i 2010 og har jo netop til formål at forbedre kontrollen med overenskomstkravet i loven, og vi glæder os jo samtidig over, at det sammenholdes med, at vi i finansloven sammen med regeringen har afsat to gange 10 mio. kr. til bekæmpelse af ulovlig cabotage – og nu kommer altså så den her lov. Så der er mange grunde til at glæde sig.

Der er en lille detalje i forbindelse med Overenskomstnævnet, som jeg lige vil gøre opmærksom på. Vi synes, det fremgår, at det vil indebære en slags dobbeltarbejde, for der står, at hvis parterne efter at have fået forelagt det er enige om, at f.eks. overenskomstkravet er overtrådt, så skulle det vel ikke være nødvendigt at høre dem en gang til i Overenskomstnævnet. Så må det da være godt nok, for det er de samme parter, man så går hen og spørger. Men det er en lille detalje.

Vi glæder os også over den påbudsregel, som kommer, hvor der nu bliver en pligt til at indsende dokumentation i form af f.eks. lønsedler, så det ikke alene kan føre til stikprøvekontrol, men søreme også systematisk kontrol, og vi vil da kraftigt opfordre ministeriet til, at det er det, der sættes i værk.

Vi glæder os også over, at man nu i den forbindelse kan udskrive tvangsbøder ved manglende dokumentation, og bødestørrelsen på 10.000 kr. finder vi foreløbig meget passende, i og med at man også opererer med, at større virksomheder jo kan idømmes større bøder. Tilbageholdelse eller konfiskation af køretøjer – bl.a. i forbindelse med ulovlig cabotage – har i lang tid været et ønske fra Rigspolitiet, tungvognssektionen og fra store dele af branchen til sikring af bøde og sagsomkostninger i det hele taget. Det synes vi er rigtig godt.

Det er også tydeligt, at transportministeren tilsyneladende ikke nærer nogen illusioner omkring, hvad det er, man begiver sig ud i med den her lov, for der er tale om styrket kontrol på alle niveauer, og det gælder jo ministeriet sammen med overenskomstparterne, Rigspolitiet og Trafikstyrelsen.

Betyder det, at min taletid er ved at løbe ud? (Anden næstformand (Søren Espersen): Ja!) Jeg havde ellers rigtig mange ting, jeg også ville sige, men det må jeg så komme tilbage til under udvalgsbehandlingen. (Anden næstformand (Søren Espersen): Det lyder også vældig spændende.) Ja, gør det ikke?

Jeg vil lige sige, at vi selvfølgelig, som jeg har meddelt, stemmer for det her, og at vi i udvalgsbehandlingen selvfølgelig vender tilbage til nogle af de spørgsmål, jeg så ikke lige har nået at nævne her.

Der er en enkelt bemærkning. Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Jeg noterer mig jo, at hr. Henning Hyllested er helt overstadig i dag. Han udtrykker stor glæde og stor ros, og alene af den grund er der grund til bekymring, vil jeg sige. Nu ligger det jo i Enhedslistens ideologi at jo mere statsstyring og jo mere regulering jo bedre. Det er næsten naturgivent for den del af det politiske spektrum. Men jeg vil da erklære mig enig i, at jeg ikke tror, at der er nogen partier herinde, der bryder sig om social dumping. Vi bryder os ikke om, at nogen snyder på vægten ude på landevejene ved at glemme at betale eurovignet, ved at glemme køre-hvile-tids-reglerne eller ved at snyde med cabotage osv. Det vil vi alle sammen til livs.

Men mit spørgsmål går på, om ikke Enhedslisten er ved at gøre de danske chauffører en bjørnetjeneste med det her. For hvad sker der i det tilfælde, at nogle virksomheder – der bliver forfulgt på grund af den her organisationstvang, man er ved at indføre – så udflager til Flensborg og begynder at ansætte nogle andre medarbejdere? Hvilke muligheder har Henning Hyllested for at dokumentere, hvilke løn- og arbejdsvilkår de chauffører, som er ansat i et firma, der udflager til Flensborg, har?

Ordføreren.

Der er i virkeligheden kun ét svar på det, og det har bl.a. Venstres ordfører og Dansk Folkepartis ordfører også tidligere været inde på, nemlig at der simpelt hen skal en styrket kontrol til. Det skal der af de indenlandske chaufførers gebærden sig på landevejene og de indenlandske på vognmandsvirksomheder, og det skal der af både udenlandske chauffører og vognmandsvirksomheder. Der skal kontrol til på alle niveauer – det var noget af det, jeg trods alt nåede at sige i min ordførertale – og det er det, det her lovforslag lægger op til. Jeg vil sige, at der endelig er kommet en erkendelse af, at man er nødt til at kontrollere den her branche i hoved og ende – det må man vist godt sige her i Tinget. Al erfaring siger, at man er nødt til at kontrollere den her branche, og det er også det, som lovforslaget lægger op til.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jo, jo, men når jeg taler om kontrol, taler jeg om vejkontrol for at komme efter de brodne kar, og nu synes jeg ikke, at vi skal udlægge det, som om hele branchen består af tyve og røvere. Der er nogle brodne kar, og det er dem, vi skal have fat i.

Men jeg må så bare konstatere på baggrund af hr. Henning Hyllesteds svar, at der ikke er nogen mulighed for at kontrollere, når en dansk virksomhed udflager til f.eks. Flensborg, og derfor er det her i virkeligheden dybest set en bjørnetjeneste over for danske chauffører.

Jeg vil også gerne spørge hr. Henning Hyllested – med det store kendskab, han har til arbejdsmarkedet og fagforeninger osv. – om ikke det er sådan, at danske medarbejdere er gode til på en eller anden måde at melde det, hvis overenskomsterne tilsidesættes og der er nogle usle arbejdsvilkår. Er det ikke sådan, at danske arbejdere er gode til at melde det? Og hvorfor skulle det lige netop være sådan, at den mekanisme – som ellers fungerer godt mellem arbejdsmarkedets parter – ikke fungerer i vognmandsbranchen? Hvorfor er der lige netop i vognmandsbranchen behov for særlige reguleringer og tvang fra statens side?

Ordføreren.

Vognmandsbranchen er jo netop karakteriseret ved, at her har vi chauffører, som er beskæftiget – om jeg så må sige – for sig selv. De sidder i hver deres førerhus og kører rundt på de danske landeveje og de udenlandske landeveje. Det giver faktisk vanskeligheder, og det er en gammel erfaring på lige nøjagtig det her område, at det faktisk giver vanskeligheder for chaufførerne med hensyn til at få talt sammen om, om overenskomsterne rundtomkring bliver overholdt.

Det er svært at kontrollere – hvad skal man sige – tilgangen til det. Chaufførerhvervet er jo et såkaldt ufaglært erhverv. Det er forholdsvis nemt at blive chauffør, og det er det, der giver et voldsomt pres på den her branche.

Når man så til det føjer, at man nu anvender og ansætter udenlandske chauffører i erhvervet, bliver det jo selvfølgelig endnu vanskeligere for chaufførerne at holde fast i de overenskomster, de har, og det er det, der i virkeligheden giver problemet.

Så der er helt klart i denne branche nogle problemer med at overholde overenskomsterne, og derfor er vi rigtig godt tilfredse med, at man også med det her lovforslag kan kontrollere, om overenskomsternes bestemmelser bliver overholdt.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Herefter er det hr. Leif Mikkelsen på vegne af Liberal Alliance.

Vi plejer ikke at mangle papirer forud for behandlingen af lovforslag, men det har vi så prøvet nu, og man kunne jo næsten fristes til at sige, at der plejer at være papir nok, for nu at sige det på den måde. Alligevel er der grund til at gentage den kritik af, at det selvfølgelig ikke er rimeligt. Men nu er det så sagt, og nu behandler vi det.

Jeg tror, det var den socialdemokratiske ordfører, der sagde, at lovforslaget var en samling, og det er det desværre, for det her lovforslag indeholder både noget, der er godt, og så noget, der er mindre godt, og noget, der er skidt. Det skal gøres op på en vægt, når nu der er så mange elementer i det, og derfor vil jeg sige, at vi altså også ender i nærheden af det, Venstre ordfører har givet udtryk for. Selvfølgelig vil vi følge udvalgsarbejdet grundigt og se, om der er blevet givet svar, der kan føre os i den rigtige retning – ellers ligger vi tættest på et nej. Nu kan jeg så også konstatere, at det ikke er et problem for ministeren, for han har sit parlamentariske grundlag i orden, endda med vild begejstring fra Enhedslistens side, og det er klart, at det skærper sanserne hos os andre, men sådan er det.

Jeg skal ikke gentage alt, hvad der er blevet sagt her fra talerstolen, for så kommer vi igennem lovforslaget indtil flere gange, men der er ting, der er gode vedrørende kontrolvirksomhed, tilbageholdelse af køretøjer osv. Men summen af det er spørgsmålet, om det egentlig ikke vil begrænse mulighederne for vognmandsvirksomhed i Danmark.

Vi har en konkurrencesituation, som ikke er god. Vi har igennem mange år set erhvervsvirksomheder og arbejdspladser forsvinde ud af Danmark, og hver eneste gang vi foretager en regeltilpasning, en lovændring, som måske har det i sig, så synes jeg vi skal skærpe opmærksomheden. Vi har ikke behov for at gå videre ad den vej. Derfor: Hvis den endelige konklusion for os er, at det her altså gør det vanskeligere at drive vognmandsvirksomhed, det begrænser vognmandsvirksomhed, det frister til, at man måske placerer sin virksomhed uden for Danmark, så medvirker vi ikke. Det er skadeligt for konkurrenceevnen, det er skadeligt for arbejdspladserne osv. og dermed for hele balancen i det danske samfund.

Umiddelbart, som det ser ud nu, synes jeg, at ministeren skulle overveje det forslag, der kom fra hr. Kristian Pihl Lorentzen om en opdeling af lovforslaget, for så kunne det være, at borgfreden kunne sænke sig over dele af lovforslaget – de gode ting – og så kunne man jo gemme de dårlig ting til sit parlamentariske grundlag. Tak for ordet.

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Så er det transportministeren.

Må jeg starte med den diskussion, der har været om høringsnotatet, og så bare sige, at jeg er glad for den velvillighed, som ordførerne har vist, til trods for det manglende høringsnotat. Det er ikke så lang tid siden, jeg også sad som medlem af Folketinget, og jeg ved godt, hvilket vigtigt arbejdsredskab det er for folketingsmedlemmer at have et høringsnotat, og det er ikke tilfredsstillende, at det kommer så sent. Så der er egentlig ikke andet end at komme med en dyb beklagelse af det. Flere ordførere sagde – jeg forstod det i hvert fald sådan – at man kan bære over en gang, næste gang hæver man pegefingeren, og jeg håber aldrig nogen sinde, at jeg får en hævet pegefinger, for jeg synes netop, som jeg sagde, at høringsnotater er et vigtig arbejdsredskab for folketingspolitikere.

Man kan sige, at der var forskellige meldinger fra ordførerne, nemlig en kombination af sådan meget positiv og mindre positiv og så noget lidt midtimellem, og et eller andet sted var det den del om overenskomstforhandlingerne, som delte vandene lidt. Lovforslagets formål er selvfølgelig at skabe nogle administrative lettelser, når det gælder bus- og godskørsel, når der ansøges om tilladelser. Der sikres også med lovforslaget en bedre kontrol med, om reglerne for løn- og arbejdsvilkår for chauffører bliver fulgt, og så får politiet, som flere har nævnt her, nogle muligheder for at tilbageholde køretøjer, hvis det er sådan, at der sker overtrædelser af reglerne om godskørsel. Det går sådan set fint i spænd med det arbejde, der er, med at styrke indsatsen mod social dumping, som jeg så hører, at alle er optaget af, og jeg vil gerne understrege, at det er regeringen også.

Jeg synes også, at de ting, der ligger i lovforslaget om administrative lettelser med hensyn til kun at skulle have en tilladelse i stedet for to, som flere også har fulgt op på, og antallet af år, hvor den gælder, peger i den rigtige retning for branchen. Derfor vil jeg sådan set ikke gennemgå lovforslaget, som der ligesom er lagt op til i mit talepapir her, for det har ordførerne sådan set gjort ganske udmærket.

Jeg vil bare konstatere, at der er en række elementer, som en række partier synes er fornuftige i det her lovforslag, og så er der noget, som skiller vandene lidt. Jeg har fremsat et fælles lovforslag her, og ønskes der teknisk bistand til at dele det op, så leverer jeg selvfølgelig gerne den – det ligger også sådan lidt i minister/tjenererhvervet – men der er ingen tvivl om, at jeg ser det samlede lovforslag som et vigtigt lovforslag, og jeg vil i øvrigt medvirke til, at de spørgsmål, der måtte komme undervejs i udvalgsarbejdet, bliver besvaret så hurtigt og fyldestgørende som overhovedet muligt.

Tak til ministeren.

Da, der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.