Sagsnr.: 139.50K.351Ministeriet for Børn og Undervisning27. februar 2012

Høringsnotat

Udkast til

Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om uddannel-

serne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og lov om private gym-

nasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

(Udmøntning af fleksibelt loft på 28 elever i klasserne i de gymnasiale fuldtidsuddannelser)

I. Indledning

Lovforslaget blev den 1. februar 2012 sendt i høring hos 35 myndigheder og organisationer m.v. ogoffentliggjort på Høringsportalen.Af de 35 hørte har 20 afgivet høringssvar, hvortil kommer et høringssvar fra Dansk Industri. I 17 hø-ringssvar er der bemærkninger til lovforslaget. En liste med angivelse af, hvem der har afgivet bemærk-ninger, er vedlagt.Ministeriet for Børn og Undervisning vurderer, at de indkomne høringssvar giver anledning til:En justering i bemærkningerne således at tilfælde, hvor regionsrådet imødekommer klager over fejl ifordelingsprocessen, medtages blandt fravigelsesmulighederne.En præcisering i bemærkningerne om opgørelse af transporttid som kriterium for fravigelse.Bemærkningerne har i øvrigt ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget

1. Generelle bemærkninger

Der er bred tilslutning til intentionen med lovforslaget om at sikre bedre pædagogiske rammer for degymnasiale fuldtidsuddannelser, men en række høringsparter finder ikke, at gennemførelse af et fleksi-belt klasseloft vil medvirke hertil.Flere høringsparter finder, at ordningen bliver administrativ tung og udtrykker også bekymring overfinansieringen.Enkelte høringsparter har fundet anledning til at kommentere på emner, der ikke indgår i lovforslaget.Kommentarerne er ikke medtaget i høringsnotatet.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

2.1. Det fleksible klasseloft

Danske Erhvervsskoler – Lederne og Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne finder generelt, at klasse-loftet ikke er det rette redskab til at sikre undervisningens kvalitet og elevernes fastholdelse. Det er op-fattelsen, at klasseloftet indskrænker ledelsesrummet på institutionerne og mulighederne for at planlæg-ge undervisningen i forhold til de enkelte elevgruppers behov samt muligheden for at imødekomme

Sagsnr.: 139.50K.351elevernes ønske om studieretninger. Det er endvidere opfattelsen, at gennemførelsen af klasseloftetindskrænker elevernes muligheder for at gå på en bestemt institution. Det anføres samtidig, at et fleksi-belt klasseloft vil betyde, at der bliver flere samlæste studieretninger, hvilket besværliggør det fagligesamspil mellem studieretningerne. Det vurderes i øvrigt, at ordningen vil indebære, at der på sigt vilblive flere klassesammenlægninger på 2. og 3. år, der i almindelighed ikke vil være optimal i forhold tilstudieretningernes faglige bindinger.Ministeriets bemærkninger:De lavere klassekvotienter øger muligheden for at skabe undervisning, der modvirker frafald.Lovforslaget anfægter ikke gymnasieledelsernes mulighed for at udbyde og oprette og evt. samle studie-retninger i klasser med flere studieretninger. I bemærkningerne til lovforslaget er det endvidere udtryk-keligt nævnt, at lovforslaget ikke intenderer en indgriben i institutionernes og læreres organisering ogtilrettelæggelse af undervisningen, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Danske Gymnasieelevers Sammenslutning finder, at klasseloftet vil have en positiv effekt for elevernesindlæring samt for undervisnings- og arbejdsforholdene.FTF er positiv overfor, at der indføres et fleksibelt klasseloft.Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder ikke, at klasseloftet er den rigtige løsning og tilstrækkeligeløsning på de pædagogiske og elevmæssige problemer, som knytter sig til undervisning i for små lokaler.Det anføres, at brugen af nye undervisningsformer ville være mere effektiv og hensigtsmæssigt.Ministeriets bemærkninger:Lovforslaget tager afsæt i den præmis, at elever lærer mere, og frafaldet bliver mindre, når der er færreelever i klasserne. Lovforslaget indebærer ikke indskrænkninger i de gældende regler om organisering ogtilrettelæggelse af undervisningen på institutionerne.De almene gymnasier ses ikke af egen drift at have anvendt deres stigende overskud til en nedbringelseaf klassekvotienten.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Inspektorforening finder grundlæggende, at det fleksible klasseloft er en god idé.En fornuftig lærer-elev-ratio anses at den bedste forudsætning for, at flest mulige elever gennemføreruddannelsen og tilegner sig relevante studiekompetencer.GL finder overordnet, at de foreslåede ændringer lever op til de forventninger, som aftalen om detgennemsnitlige klasseloft afstedkom. Det anføres, at klasseloftet også bør omfatte hf-enkeltfag, herun-der fagpakker, der er organiseret på samme måde som de gymnasiale fuldtidsuddannelser.Ministeriets bemærkninger:Den politiske aftale om det fleksible klasseloft omfatter alene de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Hf-enkeltfag er et alternativ til den toårige hf-uddannelse, hvor kursisterne helt eller delvis kan sammen-stykke en fuld hf-eksamen af individuelle fag, der tages ét for ét. Selvom hf-enkeltfag i praksis måtteblive udbudt inden for en ramme, hvor elever, der ønsker det, kan tage tilstrækkelige enkeltfag over to

Sagsnr.: 139.50K.351år til at opnå en fuld hf-eksamen, vil der ikke være samme klassebegreb på enkeltfag som på fuldtidsud-dannelserne. I praksis vil det derfor stort set være umuligt at administrere. En kursist, der følger hf-enkeltfag, kan således – i modsætning til elever og kursister på de gymnasiale fuldtidsuddannelser – fritvælge at undlade at følge et fag, og blive på andre, som kursisten følger.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Rektorforening finder indførelsen af et fleksibelt klasseloft tager afsæt i et forældetundervisningsbegreb og bygger på mistillidsbaseret regelstyring frem for tillidsbaseret målstyring. For-eningens opfattelse er, at klasseloftet er underfinansieret og indebærer en uforholdsmæssig stor kapaci-tetsmæssig udfordring for institutionerne. Det anføres videre, at der ikke er evidens for, at en lavereklassekvotient har nogen positiv effekt på karaktergennemsnit og gennemførsel af uddannelsen. Der-imod er der en positiv sammenhæng mellem decentral skoleautonomi og elevernes resultater. Der børderfor i stedet for arbejdes for ambitiøse mål for elevernes læring og faglige udvikling, mens den fagligeog pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen overlades til institutionerne. Det anføres videre, atdet efter gældende regler ikke er muligt at indskrænke antallet af studieretningsklasser i forhold til antal-let af grundforløbsklasser. Det foreslås derfor, at institutionerne skal have bedre muligheder for atsammenlægge klasser i og efter grundforløbet.Ministeriets bemærkninger:Lovforslaget tager afsæt i den præmis, at eleverne lærer mere, og frafaldet bliver mindre, når der er fær-re elever i klasserne. Lovforslaget ændrer således rammerne for ledelsesrummet på institutionerne veden normering af rammerne for størrelsen af klasserne, men overlader det fortsat ledelsen at planlæggeundervisningen i forhold til de enkelte elevgruppers behov.For så vidt angående muligheden for at indskrænke antallet af studieretningsklasser i det almene gymna-sium i forhold til antallet af grundforløbsklasser i tilfælde af stort frafald af elever i grundforløbet, vilministeriet overveje en evt. ændring af denne bekendtgørelsesregel. Institutioner, der påtænker en sådanindskrænkning, bør rette henvendelse til ministeriet herom.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen finder indførelse af et fleksibelt klaseloftuhensigtsmæssigt og uden mærkbar effekt i forhold til øget gennemførelse af uddannelserne. Der hen-vises herved til en undersøgelse fra ministeriet (UNI C Statistik og Analyse) fra august 2011, der kon-kluderer, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem klassekvotienterne og frafald. Detanføres videre, at en indførelse af et klasseloft skaber usikkerhed, om hvorvidt regeringen vil øge denstatslige detailstyring, hvilket vil vurderes at være hæmmende for selvejet.Ministeriets bemærkninger:Den nævnte undersøgelse viser, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem frafald og klassekvoti-ent. Til gengæld påviser den en sammenhæng mellem stigende klassekvotient og et fald i eksamensre-sultatet for elever med svag uddannelsesbaggrund på stx.Det er ministeriets vurdering, at en indførelse af et fleksibelt klasseloft ikke vil virke hæmmende forselvejet, der netop bygger på decentralt ansvar inden for de centralt fastsatte regler.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

Sagsnr.: 139.50K.351Private Gymnasier og Studenterkurser anfører, at indførelse af et fleksibelt klasseloft ikke vil spille no-gen væsentlig rolle for de fleste private gymnasier, da de fysiske rammer på de private gymnasier ofteindebærer, at der er plads til færre end 28 elever. Det anføres dog, at etablering af hold ofte sker senerefor studenterkurser end for almindelige gymnasieklasser, og at der ind imellem optages mange eleverved starten af forløbet, der af forskellige årsager ikke møder frem til skolestart, hvilket der ikke synes atvære taget højde for i lovforslaget. Det anføres videre, at foreningen kan støtte de pædagogiske overve-jelser bag klasseloftet, ligesom det afspejler intentionerne i de forskellige tilskudsmodeller.Ministeriets bemærkninger:Ministeriet vurderer, at studenterkurser - ligesom det toårige hf på VUC og de gymnasiale fuldtidsud-dannelser i øvrigt – må tilrettelægge optag ud fra deres erfaringer med frafald. Der vil gælde sammeregler om opgørelse af klassekvotienten for studenterkurser som øvrige udbud, dvs. 20 skoledage efterdet pågældende kursus’ undervisningsstart.Dansk Industri finder, at en indførelse af et fleksibelt klasseloft er et indgreb i institutionernes ledelses-rum, og at det efterlader de enkelte institutioner en begrænset mulighed for at vælge nye didaktiske veje,f.eks. hvor en almindelig stamklasse ikke er omdrejningspunktet. Det anføres videre, at det er et megetomkostningsfuldt tiltag, og at der ikke er tilstrækkelig evidens for effekt.Ministeriets bemærkninger:Lovforslaget tager afsæt i den præmis, at eleverne lærer mere, og frafaldet bliver mindre, når der er fær-re elever i klasserne. Lovforslaget ændrer således rammerne for ledelsesrummet på institutionerne, menoverlader det fortsat til ledelsen at planlægge undervisningen i forhold til de enkelte elevgruppers be-hov.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2. Opgørelse af klassekvotienten

EVA finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at erfaringerne med opgørelsesmetoden af dengennemsnitlige klassekvotient vil blive vurderet efter det første år.Danske Regioner støtter, at der fastsættes regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient,og positivt, at der lægges op til, at opgørelsesmetoden skal vurderes efter det første år. Det findes uflek-sibelt, at den gennemsnitlige klassekvotient opgøres til 28,0 og ikke til 28. Det ville give større fleksibili-tet ved optagelse og fordeling og modvirke risikoen for, at institutionerne optager for få elever, hvisklassekvotienten opgøres til 28.Ministeriets bemærkninger:Formålet med lovforslaget er at gennemføre en gennemsnitlig klassekvotient på 28. For at undgå en-hver tvivl, er det i lovteksten præciseret, at det er 28,0 og ikke en afrunding til 28. En gennemsnitligklassekvotient på 28,4 vil således være en overskridelse af det fleksible klasseloft uanset 28,4 almindelig-vis afrundes til 28.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Inspektorforening anfører, at det ville være bedre at opgørelsen af klassekvotiententager udgangspunkt i en tælling af 1.g eleverne omkring 1. februar året efter optagelse, idet det så vilvære muligt at tage højde for det første frafald, omgængere, udvekslingsstudenter og overflytningermellem uddannelserne.

Ministeriets bemærkninger:Lovforslaget tager afsæt i den præmis, at eleverne lærer mere, og frafaldet bliver mindre, når der er fær-re elever i klasserne. Det gælder i hele forløbet af de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Lovforslaget tagerdog af ressourcemæssige hensyn højde for, at der erfaringsmæssigt er større elevbevægelser i den førstemåned af de gymnasiale uddannelsesforløb end senere som følge af elever, der falder fra eller skifteruddannelser eller institution.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at det giver forskellige vilkår for institutionerne, at klasse-kvotienten opgøres for alle en institutions udbudssteder under ét. En fusioneret institution med to ud-budssteder kan skabe ulige konkurrencevilkår ved positivt at prioritere matriklen tæt på en konkurre-rende institution. Det anføres videre, at det er vanskeligt at se begrundelsen for, at en institution med étudbudssted ikke kan ”udligne” elevtallet mellem de forskellige uddannelser. Det bemærkes, at det er etmærkværdigt lovkrav, at en institutions fremtidige kapacitetsudnyttelse skal baseres på tidligere erfarin-ger med frafald fra optagelsen og til den første tælledag. Det anføres endvidere, at den første opgørelseaf klassekvotienten først burde ske den 1. februar året efter optagelsen, hvorved usikkerheden i forbin-delse med det første frafald vil være betydelig mindsket.Ministeriets bemærkninger:Lovforslaget lægger op til indførelse af et fleksibelt klasseloft. En opgørelse pr. udbudssted vil kunnemodvirke opretholdelse af mindre udbudssteder. Med hensyn til opgørelse på tværs af uddannelserbemærkes, at opgørelsesmetoden skal vurderes efter 1. år med henblik på eventuelt at fastlægge en an-den opgørelsesmetode, hvis erfaringerne tilsiger dette.I forhold til ”overbookning” fra starten af uddannelsesforløbet til første tælledag bemærkes, at instituti-onerne allerede i dag kan foretage en sådan og det anførte om ”overbookning” i lovforslagets bemærk-ninger, afsnit 2.4.2.2., herom er alene udtryk for, at denne bestående praksis kan opretholdes, men atdet som følge af indførelsen af klasseloftet må ske under hensyntagen til, at der på den første tælledagskal være en gennemsnitlig klassekvotient på højst 28,0.Med hensyn til en opgørelse pr. 1. februar bemærkes, at lovforslaget bygger på, at eleverne lærer mere,og frafaldet bliver mindre, når der er færre elever i klasserne. Det gælder i hele forløbet af de gymnasialefuldtidsuddannelser. Lovforslaget tager dog af ressourcemæssige hensyn højde for, at der erfaringsmæs-sigt er større elevbevægelser i den første måned af de gymnasiale uddannelsesforløb end senere somfølge af elever, der falder fra eller skifter uddannelser eller institution.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Handelsskolernes Lærerforening finder, at der særligt på institutioner for erhvervsrettet uddannelsemed udbudssteder i både udkantsområder og mere centrale områder kan blive store variationer i klasse-størrelserne, når begge udbudssteders klasser indgår i den samlede klassekvotient. Der opfordres derfortil at følge udviklingen på dette område nøje.Ministeriets bemærkninger:Klasseloftet er fleksibelt og en opgørelse pr. udbudssted vil kunne modvirke opretholdelse af mindreudbudssteder. Ministeriet vil som led i det generelle tilsyn med følge ordningen.

Sagsnr.: 139.50K.351Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

2.3. Implementeringstidspunktet

Gymnasieskolernes Rektorforening anfører, at implementering af klasseloftet sker lige netop i det år,hvor ungdomsårgangen er allerstørst, hvilket presser gymnasiernes kapacitet til det yderste, selvom in-stitutionerne gør alt for at finde plads til de mange ansøgere, der søger stx og hf i disse år. Det anføres,at problemet med klassestørrelse derfor på sigt vil løse sig selv og dermed overflødiggøre klasseloftet.Ministeriets bemærkninger:Det følger af den politiske aftale, at klasseloftet skal implementeres fra den 1. august 2012. De særligeudfordringer ved, at elevtallet forventes at toppe på landsplan i 2012 forudsættes løst ved midlertidigeforanstaltninger som f.eks. lejemål, pavilloner og forskudt undervisningstid. Udbyderne i de kommuner,hvor udviklingen i ungdomsårgangene frem til 2020 indikerer et vedvarende større kapacitetsbehov,som kræver permanent udvidelse af den bygningsmæssige kapacitet, vil blive tilgodeset ved fordelingenaf tilskud fra den særlige pulje til kapacitetsudvidelser.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

2.4. Fravigelsesmuligheder

Danske Erhvervsskoler – Lederne og Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne finder, at der er modstridmellem beskrivelsen af mulighederne for ”overbookning” ved optag og de efterfølgende konsekvenser.Det er ikke defineret, hvordan erfaringer med frafald skal dokumenteres.Ministeriets bemærkninger:I forhold til ”overbookning” fra starten af uddannelsesforløbet til første tælledag bemærkes, at instituti-onerne allerede i dag kan foretage en sådan, og det anførte i lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 2.4.2.2., herom er alene udtryk for, at denne bestående praksis kan opretholdes, men at det somfølge af indførelsen af klasseloftet må ske under hensyntagen til, at der på den første tælledag skal væreen gennemsnitlig klassekvotient på højst 28,0.For mindre institutioner, der måtte blive optaget på den i lovforslagets almindelige bemærkninger, af-snit 2.4.2.2., nævnte liste, er det de særlige forhold, der indebærer, at det ikke ved optagelsen var muligtat henvise eleverne til et alternativt udbudssted inden for en rimelig geografisk afstand fra elevens bo-pæl, der skal redegøres for. Der skal således ikke ske en dokumentation for erfaringer med frafald.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er kritiske overfor, at børne- og undervisningsministeren kandispensere fra klasseloftet i særlige tilfælde. Det anføres, at klasseloftet bør være ens for alle elever i helelandet. Der udtrykkes bekymring for, at klasserne på de enkelte institutioner bliver for store, og elever-ne dermed vil have mindre tid med deres lærer. Der er endvidere bekymring for, at flere og flere institu-tioner med tiden vil få dispensation, hvilket vil udvande loven. Såfremt der skal kunne dispenseres fraklasseloftet, ses det gerne, at det klart skitseres, hvad der er et ”særligt tilfælde”.Ministeriets bemærkninger:Det bemærkes indledningsvis, at lovforslaget ikke indebærer, at børne- og undervisningsministeren kandispensere fra klasseloftet i særlige tilfælde, men at ministeren kan fastsætte regler, hvorefter institutio-nerne i særlige tilfælde kan fravige klasseloftet.

Det er begrundet i hensyn til elever, der bør have en rimelig transporttid fra deres bopæl til institution,eller hvor særlige forhold gør sig gældende. Det er særligt i udkantsområder ikke altid muligt at henviseeleverne til et alternativt udbudssted inden for en rimelig geografisk afstand fra bopælen. En konse-kvent gennemførelse af klasseloftet på alle institutioner uanset beliggenhed ville enten give en rækkeelever meget langt til uddannelsesstedet eller være meget ressourcekrævende ved oprettelse af små klas-ser på institutioner i udkantsområder. Tilsvarende vil gælde ved de særlige fravigelser for tilflyttere, ud-vekslingsstudenter omgængere etc. i hele landet.Det forhold, at en institution bruger fravigelserne, vil betyde, at der skal tilføjes ekstra lærerressourcer,hvorfor det ikke vil betyde, at eleverne på de berørte institutioner forholdsmæssigt generelt vil havemindre tid med lærerne.Der er i lovforslagets bemærkninger en beskrivelse af de særlige tilfælde, der med udgangspunkt i ele-vens situation vil kunne begrunde en fravigelsesmulighed i de kommende regler derom. Fravigelsesmu-lighederne vil, som nævnt i bemærkningerne siden, kunne justeres og nuanceres, hvis erfaringerne tilsi-ger det.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Danske Regioner finder det hensigtsmæssigt med fravigelsesmuligheder for institutioner og elever om-råder med lang transport til alternative udbudssteder. Det anføres, at der er behov for at tage højde forden tilsvarende problemstilling for institutioner, der traditionelt mister elever hen over efteråret til meresøgte institutioner, f.eks. ved en generel fravigelsesmulighed eller flytning af opgørelsesdagen til længerehen i undervisningsforløbet. De individuelle fravigelsesmuligheder vedrørende f.eks. tilflyttere, udveks-lingsstudenter og omgængere støttes, men der anføres også at være behov for en fravigelsesmulighedfor elever, hvor regionsrådet imødekommer en klage over retlige fejl i genbehandlingsfasen.Ministeriets bemærkninger:Med hensyn til en senere opgørelse bemærkes, at lovforslaget bygger på, at eleverne lærer mere, og fra-faldet bliver mindre, når der er færre elever i klasserne. Det gælder i hele forløbet af de gymnasiale fuld-tidsuddannelser. Lovforslaget tager dog af ressourcemæssige hensyn højde for, at der erfaringsmæssigter større elevbevægelser i den første måned af de gymnasiale uddannelsesforløb end senere som følge afelever, der falder fra eller skifter uddannelser eller institution.Med hensyn til institutioner, der mister elever hen over efteråret som følge af elevbevægelser til andremere søgte institutioner bemærkes, at de mere søgte institutioner også skal overholde klasseloftet. Dervil for de meste søgte institutioner typisk ikke være mulighed for fravigelse af klasseloftet bortset fraindividuelle fravigelser, hvor bemærkes, at afstandskriteriet typisk ikke vil være relevant for disse.Med hensyn til situationer, hvor regionsrådet imødekommer klager over fejl i fordelingsprocessen harministeriet fundet anledning til, at de medtages blandt fravigelsesmulighederne.Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Inspektorforening anfører, at det er vigtigt, at fravigelsesmulighederne for det før-ste frafald, omgængere, udvekslingsstudenter og overflytninger mellem uddannelserne fastholdes.

Sagsnr.: 139.50K.351Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at kravene til dokumentation for brug af fravigelsesmulighe-derne medfører øgede administrative byrder for institutionerne, øgede omkostninger til revision og erudtryk for en dyb mistillid til institutionerne. Det samme gælder det forhold, at institutionerne kan fra-tages retten til selv at administrere fravigelsesadgangen.Ministeriets bemærkninger:Klasseloftet skal kun kunne fraviges i særlige tilfælde. Det er almindeligt, at der ved brug af fravigelserskal tilvejebringes en særlig dokumentation for brugen af disse muligheder. Den valgte løsning er ud-formet under hensyntagen til de dokumentationskrav, der i øvrigt gælder i tilskudsadministrationen.Med hensyn til fratagelse af adgang til selv at administrere fravigelsesadgangen bemærkes, at det alene eren mulighed, der eventuelt vil kunne indføres i bekendtgørelsesreglerne baseret på erfaringerne medordningen, jf. lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.4.3.5. Den valgte model skal ses som udtryk for tillidtil institutioner, idet der i første omgang ikke tænkes etableret en ordning med ministeriel godkendelse,der efterfølgende ville kunne ændres til en egen administration baseret på erfaringer med den ministeri-elle godkendelsesordning.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

2.5. Transporttid som baggrund for fravigelse

Danske Erhvervsskoler – Lederne og Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne finder, at der er behovfor klare anvisninger på, hvordan muligheden for fravigelse begrundet i transporttid skal forvaltes, her-under hvad fem kvarter er, og hvordan det skal dokumenteres, at der ikke er andet udbud inden for enradius af fem kvarter. Det anføres videre, at der i gennemsnit er længere mellem udbudssteder på hhxog htx end mellem udbudssteder for de almene gymnasiale uddannelser.Ministeriets bemærkninger:Ministeriet foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, at transporttid kan opgøres somtransporttiden mellem elevens bopæl og uddannelsesstedet med offentlige transportmidler med ud-gangspunkt iwww.rejseplanen.dkeller lignende systemer. Det er således transporttiden hver vej og altsåsamlet toenhalv time dagligt.Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at fem kvarters transporttid er alt for lang transporttid. Detbemærkes, at en elev, der bor 30 minutters transporttid fra en institution ikke pga. klasseloftet bør risi-kere at blive henvist til en skole, hvortil transporttiden er på fem kvarter. Det anføres, at lang transport-tid forøger risikoen for dårlig elevtrivsel og frafald.Ministeriets bemærkninger:Fem kvarter er den transporttid mellem bopæl og uddannelsessted som elever på erhvervsuddannelser-ne, bortset fra landbrugsuddannelserne, skal have for at kunne blive optaget på et skolehjem med stats-tilskud. Det er derfor et kendt kriterium som udtryk for den maksimale transporttid, en ungdomsud-dannelseselev bør tåle. Som anført af Danske Erhvervsskoler – Lederne og Danske Erhvervsskoler –Bestyrelserne er der i gennemsnit længere mellem udbudssteder på hhx og htx end på de almengymna-siale uddannelser. Der findes at burde være det samme kriterium for alle uddannelserne.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

2.6. Ekstra lærerressourcer ved fravigelse

Sagsnr.: 139.50K.351Danske Erhvervsskoler – Lederne og Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne finder beregningen af deekstra lærerressourcer bliver svær at administrere. Der mangler en præcisering af, hvordan dette skaludregnes.Ministeriets bemærkninger:Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.6., at lærerstøtten pr. elev skal væreden samme uanset klassestørrelsen, dvs. der skal tilføjes ekstra lærerressourcer, hvorved en institution,der overstrider den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0, tilfører undervisningen ekstra lærerressourceri forhold til overskridelsen. Beregningen heraf må således ske i forhold den lærerressource som en klas-se på 28 elever ville have udløst på den pågældende institution.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.GL og Handelsskolernes Lærerforening foreslår, at institutionerne på deres hjemmeside skal offentlig-gøre de konkrete tiltag, der skal sikre ekstraressourcer til elever, der berøres af en fravigelse af klasselof-tet. Derved sikres gennemsigtighed i brugen af ressourcerne, og at de ikke tages fra allerede etableredetiltag.Ministeriets bemærkninger:Det fremgår af bemærkningerne, at de ekstra lærerressourcer afsættes og anvendes i overensstemmelsemed en plan, som bestyrelsen skal have taget stilling til.Det følger af gældende standardvedtægter for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse og for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er inden for den offentligeforvaltning, at bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt til-gængeligt på institutionens hjemmeside. For institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er in-den for den offentlige forvaltning er det frivilligt om det skal fremgå af vedtægten.Ministeriet finder ikke, at der er behov for fastsættelse af særlige regler om åbenhed omkring denne delaf bestyrelsernes arbejder.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Rektorforening finder det positivt, at der ikke påtænktes fastsat centrale regler omden nærmere anvendelse af de ekstra lærerressourcer.

2.7. Tilsyn med klasseloftets overholdelse og sanktioner ved manglende overholdelse

AC finder, at tilsynet med klasseloftets overholdelse vil blive ressourcekrævende, hvorfor det vil værehensigtsmæssigt med en nærmere udfoldning af tilsynsopgaven.Ministeriets bemærkninger:Tilsynsopgaven vil have et begrænset ressourcemæssigt omfang, da kontrollen primært baserer sig pårevisors indberetninger, og da de i forvejen skal attestere elevindberetninger til taxametertilskud. End-videre vil oplysningerne fra institutionernes egne studieadministrative systemer, herunder f.eks. Lectio,blive inddraget i tilsynsopgaven.Danske Regioner finder, at der er lagt op til ret vidtgående sanktioner over for institutioner, der over-skrider klasseloftet. Det anføres, at konsekvensen vil være, at institutionerne bliver meget forsigtigemed at optage ekstra elever, hvorved den samlede kapacitet i de gymnasiale uddannelser risikerer at

Sagsnr.: 139.50K.351blive dårligt udnyttet. Det bemærkes, at evt. tilsynssager i givet fald først bør rejses tre måneder inden iet forløb.Ministeriets bemærkninger:Det bemærkes, at beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2., af sanktionsmu-ligheder alene er en beskrivelse af de sanktionsmuligheder, der er i gældende lovgivning i forhold tilovertrædelse af tilskudsbetingelserne i lovgivningen. Der indføres således ikke nye sanktionsmuligheder.Klasseloftet indføres som en tilskudsbetingelse og omfattes således af de samme sanktionsbestemmel-ser som lovgivningens øvrige tilskudsbetingelser, herunder f.eks. overholdelse af løn- og ansættelsesreg-ler eller uddannelsesregler.Det bemærkes, at den første opgørelse af klassekvotienten som tilskudsbetingelse er sammenfaldendemed den første tælledag i tilskudsforvaltningen, dvs. på den 20. undervisningsdag i 1. semester. Denførste opgørelse vil således for klasser, der starter i august, ske primo september, hvorefter indberetnin-gerne skal sendes til ministeriet. Det vil ske i anden halvdel af september. Som det fremgår af lovforsla-gets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2., vil der ved en konstatering af en overtrædelse af tilskuds-betingelsen efter en partshøring kunne gives et påbud om inden for en nærmere angiven kortere frist atbringe forholdene i overensstemmelse med tilskudsbetingelsen, dvs. oprette det fornødne antal klasser.Det vurderes, at under hensyntagen til gennemførelse af partshøringen, der skal gennemføres i overens-stemmelse med forvaltningsloven og god forvaltningsskik, vil et påbud tidligst kunne gives fra primonovember. Under hensyntagen til, at der i de treårige gymnasiale uddannelser skal dannes studieret-ningsklasser kort tid efter forventes et påbud typisk at indebære oprettelse af ekstra klasser i denne for-bindelse. Der forventes i den situation ikke iværksat andre sanktioner overfor institutioner, der over-holder påbuddet, dog bemærkes, at tilskuddene for elever ud over den gennemsnitlige klassekvotient erafskåret, jf. tilskudsafskæringen.Lovforslaget forventes at have en positiv effekt på frafald og på elevernes udbytte af undervisningen.Det kan derfor forventes, at frafaldet som følge af fraflytning til andre institutioner og egentlig frafaldogså vil mindskes på institutioner med relativ stort tab af elever gennem skoleåret.Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Inspektorforening anfører, at institutionerne ikke vil turde at optage flere elever pr.klasse end 28 af frygt for, at det forventede frafald i sommerferien ikke finder sted. Der spørges om derkan indbygges en dispensation eller en tidsfaktor før tilskuddet bortfalder.Ministeriets bemærkningerDer henvises til det ovenfor anførte til bemærkningerne fra Danske Regioner.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Rektorforening anfører, at oprettelse af en ny klasse midt i et skoleår vil være sær-deles omkostningstungt, bl.a. fordi lærerne ofte vil skulle honoreres med overtidsbetaling hele skoleåret.Det anføres videre, at sanktioner kan få ødelæggende konsekvenser for institutionens økonomi, hvilketnæppe vil gavne eleverne. I stedet for bør der føres tilsyn med institutionernes praksis og i dialog medinstitutionen iværksættes nødvendige tiltag for at nedbringe den gennemsnitlige klassekvotient.Ministeriets bemærkninger

Sagsnr.: 139.50K.351Klasseloftet som tilskudsbetingelser adskiller sig ikke fra lovgivningens øvrige tilskudsbetingelser, hvor-for der i forhold til klasseloftet gælder de samme sanktionsbestemmelser som i forhold til institutions-lovgivningens øvrige tilskudsbetingelser. Ministeriet vil på dette område som på øvrige områder løben-de føre tilsyn med institutionernes praksis og der vil i overensstemmelse med de forvaltningsretligeregler være en dialog med institutionen inden der træffes afgørelse i sådanne sager.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen finder, at beskrivelsen af sanktionsmulighe-derne ved manglende overholdelse af tilskudsbetingelsen om klasseloftet ikke harmonerer med det go-de og tillidsfulde forhold, der er mellem ministeriet og institutionerne.Ministeriets bemærkningerDet bemærkes, at beskrivelsen i udkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2., af sanktionsmulighe-der alene er en beskrivelse af de sanktionsmuligheder, der er i gældende lovgivning i forhold til over-trædelse af tilskudsbetingelserne i lovgivningen. Der indføres således ikke nye sanktionsmuligheder.Klasseloftet som tilskudsbetingelser adskiller sig ikke fra lovgivningens øvrige tilskudsbetingelser.Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

2.8. Finansiering

FTF tager forbehold for finansieringen, der anføres at ske ved omprioritering inden for Ministeriet forBørn og Undervisnings samlede ramme.Ministeriets bemærkninger:Det bemærkes, at det alene er puljen på 20 mio. kr. til kapacitetsudvidelse på institutioner for erhvervs-rettet uddannelse, der finansieres ved omprioriterede midler inden for ministeriets ramme.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at klasseloftet er underfinansieret og vil få negative økono-miske konsekvenser for gymnasierne. Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen forven-ter, at især de mindre institutioner og udbudssteder vil lide tab på ordningen, selv om der er afsat ekstramidler til udmøntningen af klasseloftet. Rådet for de Gymnasiale Uddannelser udtrykker stor bekym-ring for, om de enkelte institutioner holdes skadesløse for de ekstraomkostninger, det fleksible klasse-loft vil påføre dem.Ministeriets bemærkninger:Med aftalen af 22. december 2011 har regeringen og Enhedslisten afsat yderligere 85 mio. kr., således atdet samlede bevillingsløft udgør i alt 205 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Institutionerne får de afsatte mid-ler ved en forhøjelse af undervisningstaxametrene. De afsatte midler er fordelt efter de samme princip-per for alle gymnasiale uddannelser. Med bevillingsløftet har gymnasierne som helhed det økonomiskeråderum, der skal til for i praksis at kunne indføre det fleksible klasseloft.Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer af lovforslaget.