L 127 - 2011-12 - Bilag 5: Henvendelse af 3/5-12 fra Landsforeningen LEV

Landsforeningen LEV ønsker med sit foretræde for Børne og Undervisningsudval-get at udvalgets medlemmer opmærksomme på den række af stærkt uheldigekonsekvenser, som en vedtagelse af lovforslag L127 vil medføre for unge medudviklingshæmning, der benytter lov om ungdomsuddannelse for unge udvik-lingshæmmede og andre unge med særlige behov.Landsforeningen LEV mener, at en udskydelse af en revision af STU lovgivningener meget uheldig. Skiftende undervisningsministre har årligt siden 2007 frem-sendt redegørelser til Folketinget om implementeringen af lovgivningen samt dekonstaterede vanskeligheder og udfordringer. De nedenfor oplistede problemerhar alle været omtalt i de årlige afrapporteringer til Folketinget og forklarer,hvorfor Landsforeningen LEV mener, at det er fatalt at vedtage L127 og dermedudskyde den påkrævede lovrevision.1. Et praksisskred.I forbindelse med lovvedtagelsen i juni 2007 var Folketin-get enigt om, at vigtigheden af denne uddannelse til unge udviklingshæmmede isærliggrad handlede om at sikre en kvalificeret og udviklende undervisning hvorden enkelte elevs særlige forudsætninger og potentialer blev udviklet. Fra Folke-tingets talerstol blev det flere gange nævnt, at det er vigtigt, at STU’en ikke blotskulle ”blive gammel vin på nye flasker”, men et nyt uddannelsestilbud for engruppe unge, der ikke ville kunne tage en anden ungdomsuddannelse. Undervis-ningsministeriet afsatte af egne og af satspulje midler en del ressourcer for atforfølge at målsætningen også blev praksis. Nu godt 5 år efter lovens vedtagel-se, må Landsforeningen LEV desværre konstatere, at praksis ikke er i overens-stemmelse med intentionerne. Alt for ofte bliver unge udviklingshæmmede mødtaf ”stangvareundervisning” uden hensyntagen til deres individuelle behov. Når vihar påpeget dette overfor en kommune, svarer de typisk, at man under STU’enhar oprettet et fåtal linjer, og det så blot er ærgerligt, hvis du har andre ønskereller andre behov. Konsekvensen er, at alene de udviklingshæmmede med me-get ressourcestærke forældre, som har sat sig ind i lovgivningen og dennes mu-

ligheder, er i stand til at få drejet uddannelsesforløbet i en mere rimelig retning.2. Kvaliteten i de individuelle uddannelsesplaner.I Undervisningsministe-rens redegørelse til Folketingen i 2008 blev det konstateret, at kvaliteten i deindividuelle uddannelsesplaner var/er for dårlige, for varierende, og for upræci-se, specielt i forhold til gruppen af elever med væsentlige og omfattende funkti-onsnedsættelser. På baggrund af redegørelsen til Folketinget besluttede Under-visningsministeriet at indhente et repræsentativt udsnit af uddannelsesplaner.Der blev indhentet 25 uddannelsesplaner, hvoraf de 23 handlede om andre ungeend udviklingshæmmede, hvilket overrasker, da det ved lovens vedtagelse varforventningen, at unge med udviklingshæmning ville udgøre den væsentligstedel af elevoptager. Landsforeningen LEV rettede dengang henvendelse til Under-visningsministeriet og påpegede det meget uheldige i dette. Svaret var dengang,at det ikke var muligt at finde og fremvise gode undervisningsplaner for ungemed udviklingshæmning. Konsekvensen er igen, at gruppen af elever med fær-rest ressourcer og evner til selv at formulere sig bliver efterladt med uddannel-sesplaner, der i kvalitet og omfang til tider kan stå på bagsiden af et postkort.Det kan vi ganske simpelt ikke være bekendt.3. Manglende styring / koordination.Lovgrundlaget for STU undervisningenudtrykker visioner og holdning om, at ethvert ungt menneske har ressourcer oget udviklingspotentiale. Lovgivningen har nok været det største løft i retning afnormalisering siden pensionsreformen og lov om socialservice. I forbindelse medvedtagelsen af STU lovgivningen var partierne i Folketinget ligeledes enige om,at loven er en rammelov, og at det er nødvendigt med en god vejledning. Des-værre har fraværet af en brugbar vejledning fra Undervisningsministeriet de før-ste år været fatal. Som konsekvens heraf følte Kommunerne Landsforeningen, atde selv måtte udsende en vejledning – en vejledning med mange gode kvalite-ter. Men fraværet af styrende vejledning har betydet, at STU lovgivningen erblevet til ”cowboy land”, hvor mange udbydere kan komme af sted med uhørthøje priser på uddannelsen, og kommunerne kan intet stille op. For nogle eleverer en uddannelse på STU’en dyrere end et tilbud på eksempelvis et gymnasium,men for disse elever kan det individuelle uddannelsesforløb give nye kompeten-cer og større grad af selvhjulpethed, hvilket igen vil mindske behovet for offent-ligt betalt støtte, men den manglende kontrol med prisstrukturen giver unødven-dige omkostninger, og dette kan have medvirket til det urimeligt negative fokuspå uddannelsen og retorikken om ”gøgeunger”.4. Et ekspotentielt voksende elevgrundlag.Ved STU lovens vedtagelse varder en voldsom dialog om målgruppens størrelse. Landsforeningen LEV fortolke-de lovteksten meget bogstaveligt, nemlig at elevoptaget omhandlede de unge,der ikke har andre muligheder, mens Kommunernes Landsforeningen hævdede,at teksten var så upræcis, at det ville betyde et ukontrollerbart optag. Desværrehar Kommunernes Landsforeningen fået ret. Denne problemstilling blev beskre-

vet Undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i 2009 og 2010. Et vok-sende optag er ikke at sammenligne med en voksende succes, da et voksendeoptag betyder at flere og flere elever i praksis bliver ekskluderet for de ordinæreungdomsuddannelsestilbud. Landsforeningen LEV har talt med mange UU vejle-dere landet over, og de bekræfter, at det er langt lettere at sende en ”vanskelig”elev på STU end at søge om den nødvendige bistand, der ellers ville gøre, ateleven ville kunne passe ind på de ordinære ungdomsuddannelser. Denne prak-sis er dyr og ekskluderer denne gruppe unge fra de ordinære ungdomsuddan-nelser, og har ydermere den konsekvens, at de unge med udviklingshæmningbliver ekskluderet fra STU’en, hvor ressourcerne så bruges på de unge, der bur-de have gennemført et ordinært uddannelsesforløb med støtte.