Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (Ændring af revisionsklausul).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 28.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Tak, formand. Regeringen foreslår, at den lovpligtige revision af lov om uddannelse for unge med særlige behov udsættes 1 år. Det bakker Venstre op om. Den tidligere regering indførte ordningen, som sikrer alle unge retten til en ungdomsuddannelse, og har løbende fulgt op på uddannelsen. Venstre vurderer ligesom regeringen, at der ligger klare fordele i, at uddannelsen fungerer 1 år mere, inden en egentlig revision gennemføres. Med til historien hører også, at Dansk Folkeparti arbejdede hårdt for at få gennemført retten til, at alle unge kan gennemføre en uddannelse, og at VK-regeringen gennemførte det. Derfor håber vi i Venstre på, at regeringen vil tage ansvaret på sig og være med til at udvikle uddannelsen. Regeringen bør indprente sig, at Venstre agter at følge uddannelsen nøje, og at vi forudsætter, at der ikke kommer yderligere forsinkelser i revisionen. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Lovforslaget her indebærer en ændring af den eksisterende revisionsklausul vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, så loven før skal tages op til revision i næste folketingsår, altså 2012-13, i stedet for i indeværende folketingsår.

Når vi i Folketinget skal vurdere behovet for en eventuel justering af uddannelsens rammer og indhold, er det nødvendigt at have et tilstrækkeligt og fyldestgørende analyse- og erfaringsgrundlag i forhold til, hvordan den nye ungdomsuddannelse fungerer i praksis. Og dette grundlag mangler altså for nuværende. I øvrigt er uddannelsen løbende blevet evalueret siden indførelsen af den i 2007, og de foreløbige erfaringer tyder på, at ungdomsuddannelsen i almindelighed er velfungerende.

Formålet med evalueringen er bl.a. at undersøge, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens formål, om målgruppen for loven er klart nok afgrænset, om de afsatte midler anvendes hensigtsmæssigt, samt om der er noget administration, der kan forenkles.

For Socialdemokraterne er det en mærkesag at sikre, at alle unge mennesker, også udviklingshæmmede unge, som på grund af deres handicap ikke kan gennemføre en uddannelse i det traditionelle uddannelsessystem, kommer i uddannelse og beskæftigelse. Alle mennesker i vores samfund skal have mulighed for at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompetencer, således at hvert enkelt menneske kan få en så aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivet som muligt.

I forhold til forslaget om en ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er det som nævnt vigtigt at sikre det nødvendige erfarings- og vidensgrundlag, før vi eventuelt igangsætter en evaluering og laver ændringer. Socialdemokraterne kan således tilslutte sig forslaget her.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vores uddannelsesordfører er ikke til stede i dag, så derfor er det mig, der står her. Det af regeringen fremsatte lovforslag vedrører ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Det er en sag, der selvsagt ligger Dansk Folkeparti særdeles meget på sinde, idet det var et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der senere dannede grundlaget for den eksisterende lov. Derfor bekymrer vi os også særdeles meget om, hvordan den lov bliver fortolket og udfyldt. Det fremgår ikke særlig klart, hvorfor ministeren ønsker en udskydelse af revisionsbestemmelsen. Der henvises til, at der mangler erfaringsgrundlag. Det er vi ikke nødvendigvis enige i, da vi kan se, at der allerede nu er forhold, som vi gerne ser der bliver rettet op på.

Umiddelbart er Dansk Folkeparti derfor bekymret for ministerens intentioner med at udskyde revisionen af lovgivningen. Er ministeren på vej til at lægge revisionen i syltekrukken? Det ville Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke kunne leve med. Der er faktisk mange gode grunde til, at loven om STU'en kalder på en revision. Dansk Folkeparti er selvsagt enig i, at ungdomsuddannelsen, når den tilbydes, er velfungerende. Unge menneskers forcer og kompetencer, som ikke tidligere er blevet udnyttet, udnyttes nu langt bedre.

Desværre har vi imidlertid set, at der har været en del kommuner, der har kviet sig ved at give dette tilbud om en ungdomsuddanelse, eller som har forsøgt at overtale forældrene til den handicappede unge til ikke at kræve dette tilbud, ud fra devisen om, at det kostede kommunen mange penge, og at den pågældende unge alligevel ikke ville kunne få noget fagligt udbytte af tilbuddet. Det er selvfølgelig komplet uacceptabelt med den form for kassetænkning i kommunerne, og det var noget, som vi i Dansk Folkeparti gerne ville bruge en revision af lovgivningen i indeværende år til at sætte fokus på. Dermed ville vi kunne sørge for, at man i kommunerne netop ikke forsøgte sig med at overtale den unge og den unges forældre til at give afkald på tilbuddet.

Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde med ministeren i udvalget, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om vi vil udskyde det eller vi ikke vil udskyde det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Verden omkring os er i konstant udvikling. Vi kan ikke forudsige fremtiden, vi kan ikke forudsige den virkelighed, som vores børn skal klare sig i, når de går ud af skolen, men vi kan give de unge den bedste forudsætning for at klare sig. Vi vil alle sammen gerne lære noget, men vi har forskellige forudsætninger for det. Derfor skal vi behandle børn og unge forskelligt, for de har brug for noget forskelligt, for at de kan få mere lige muligheder for at få et godt og selvstændigt liv. Der skal være lige rettigheder og lige muligheder for alle unge, og det er det, der er grundtanken bag den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

I dag førstebehandler vi et lovforslag, der udskyder den lovede revision af lov om STU'en til næste folketingsår, men derfor skal de mange ildsjæle, der gør et fantastisk stykke arbejde for unge med særlige behov, ikke snydes for at få en velfortjent anerkendelse her fra Folketingets talerstol. STU'en giver ret til 3 års uddannelse til unge, der ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse, selv ikke med særlig støtte. Det er vigtigt for Radikale Venstre, at de mange smukke ord og gode intentioner, der er bag loven om STU'en, også i praksis bliver omsat til et individuelt tilrettelagt forløb. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de unge får en helhedsorienteret indsats.

Frem til lovrevisionen vil vi derfor se nærmere på, om STU'en lever op til lovens formål og giver de unge nogle personlige, sociale og faglige kompetencer til at deltage i samfundslivet og gør, at de gerne skulle blive klar til at komme videre med en uddannelse eller komme i beskæftigelse.

Så med de ord vil Radikale Venstre sige, at vi kan støtte lovforslaget. Vi vil lytte til og lære af de erfaringer, der er gjort med STU'en, og vi glæder os til at sætte STU'en på dagsordenen i næste folketingsår.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Lovforslaget som fremsat vil ændre revisionsklausulen, så loven først bliver taget op til revision i folketingsåret 2012-13 i stedet for i indeværende år. Som det allerede er blevet nævnt, er det jo, fordi vi ønsker det bedst mulige grundlag at evaluere STU'en på. Den oprindelige lov sikrer, at unge med særlige behov eller udviklingshæmmede unge har et retligt krav på en 3-årig ungdomsuddannelse. Fra SF's side anerkender vi, at forslaget om den her lov og implementeringen af den har været rigtig god, men den er også målrettet en meget bestemt gruppe unge mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi har alle informationer på plads, når vi skal evaluere.

Børne- og Undervisningsministeriet har sideløbende iværksat en række initiativer, og de initiativer skal undersøge, om midlerne anvendes hensigtsmæssigt i forhold til at bringe den her målgruppe i beskæftigelse, samt komme med overvejelser om, hvorvidt lovgivningen kan forenkles for at gøre administration bedre. Fra SF's side er vi altid meget optaget af at se, om vi kan afbureaukratisere og regelforenkle. Vi vil selvfølgelig gerne have det bedst mulige grundlag for at foretage eventuelle lovændringer, og derfor støtter vi forslaget om at ændre revisionsklausulen, så revisionen udskydes 1 år.

Tak til SF's ordfører. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

I Enhedslisten støtter vi også, at der tilvejebringes et bedre grundlag forud for revisionen af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Men når det så er sagt, mener vi, at ministeriet samt Børne- og Undervisningsudvalget før revisionen af uddannelsen bør forholde sig til forsørgelsesgrundlaget, for vi ser i dag alt for mange eksempler på, at unge på den her uddannelse ikke har tilstrækkeligt med økonomiske midler til rådighed. F.eks. har vi i Børne- og Undervisningsudvalget modtaget to henvendelser fra forældre til unge, som går på den her uddannelse, og som har meget svært ved at klare sig. Det synes jeg at vi skal forholde os til i udvalget og at ministeren også skal forholde sig til. Jeg synes, vi skal diskutere det i udvalget, og det tror jeg og håber også at vi kommer til. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forsørgelsesgrundlaget kommer med i overvejelserne og kommer med i revisionen af den her uddannelse.

Men når det er sagt, vil jeg jo sige, at vi selvfølgelig bakker op om, at grundlaget for at revidere uddannelsen skal være bedre, og så kommer vi blot med en bøn om, at vi selvfølgelig også kigger på eleverne på den her uddannelses levevilkår, herunder også deres forsørgelse. Men ellers bakker vi op om forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

Det kan være en god idé at tænke sig om, før man ændrer lovgivning, men at regeringen efter 10 år i opposition skal tænke sig så grundigt om, før de ændrer noget, får en holdning eller blot tager noget op til vurdering, giver anledning til undren hos Liberal Alliance. Ved at udskyde en revision af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov til det kommende folketingsår udskyder regeringen også de løsninger, der er kraftigt behov for. Det er jo altid belejligt og bekvemt at udskyde noget til senere, men efter 10 års tænkepause havde jeg forventet mere af en regering, der sagde »uddannelse« i hver anden sætning under valgkampen. Hvor er alle visionerne, forslagene og de konkrete løsninger?

Af hensyn til de unge bør regeringen derfor gå i gang med at evaluere og revidere, for ellers tabes vigtig tid for de unge. Sagen er nemlig den, at vi er ved at udvikle en særlig tilgang til uddannelse i Danmark, der har rod i gode hensigter, men skaber mere rod i de unges liv end fremtidsmuligheder. Vi har fokus rettet på, at så mange unge som muligt skal have en ungdomsuddannelse, men for lidt fokus på, hvad de unge får ud af den uddannelse, de erhverver sig. Med blikket stift rettet mod de 95 pct. og med et taxameterprincip, der underbygger tankegangen om at få flere igennem uanset hvad, er vi godt i gang med over en kam at file det faglige niveau ned på ungdomsuddannelserne. Vi skal have mere fokus på resultatet, og hvad det er for en faglighed, de unge får med sig, når de har færdiggjort en ungdomsuddannelse, uanset om denne hedder gymnasiet eller STU eller noget helt tredje.

Det faglige niveau på gymnasierne og erhvervsskolerne skal hæves. Når man gør det, opstår der også nye behov for andre ungdomsuddannelser, da ikke alle unge kan nå det faglige niveau. Det betyder, at vi skal udvikle udbuddet af ungdomsuddannelser. Regeringen har bebudet, at den vil komme med en ny fleksuddannelse, der forventeligt vil give et tilbud til unge, der i dag oplever, at der ikke rigtig er noget til dem. En sådan fleksuddannelse bør lægge sig som et nyt, attraktivt tilbud, der tiltrækker unge fra STU, produktionshøjskoler og erhvervsskoler. Fleksuddannelsen må ikke blive en ny ungdomsuddannelse, der ikke ved, hvad den vil. Den skal give de unge realkompetencer, og den skal kobles direkte på arbejdsmarkedet ved at tilbyde moduler der, hvor der aktuelt er jobåbninger.

Ministeriet for Børn og Undervisning har i samarbejde med Finansministeriet igangsat en evaluering af ungdomsuddannelserne for unge med særlige behov, der afsluttes i april 2012. Nuvel, så vil vi afvente denne undersøgelse.

Liberal Alliance er et ungt parti, men vi er allerede nu klar til diskutere reformer af ungdomsuddannelserne og give konkrete bud på det forskelligartede udbud til unge, som vil sikre et fagligt udbytte til de unge mennesker.

Der er en kort bemærkning fra hr. Troels Ravn.

Tak. Det, der lige får mig op at stå, er et spørgsmål til ordføreren: Er ordføreren enig i, at det her lovforslag omhandler lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som trådte i kraft i 2007, og at det er en udskydelse af revisionsklausulen i forhold til det her lovforslag? Jeg spørger, fordi det undrer mig lidt, at ordføreren sådan lidt rituelt begynder at føre noget oppositionspolitik og sige, at den nuværende regering har haft 10 år til at tænke sig godt om osv. Det her omhandler altså en revisionsklausul i en lov fra 2007.

Ordføreren.

Det er jeg klar over, men jeg øjner en tendens her til at udskyde tingene, til ikke at komme med konkrete løsninger, til at sylte ting i stedet for at komme i gang med at anvise konkrete løsninger.

Hr. Troels Ravn.

Jamen sylte ting? Jeg går ud fra, at ordføreren er enig i, at når vi eventuelt skal ind at justere på et lovgrundlag, er det nødvendigt, at vi har et tilstrækkeligt og fyldestgørende erfarings- og videngrundlag i forhold til, hvordan den her lov også fungerer i praksis. Det håber jeg da meget at Liberal Alliance vil være enig i, nemlig at det er måden, vi arbejder på.

Ordføreren.

Det er jeg naturligvis enig i, men det er jo en vurdering, som ordføreren fra DF også sagde, om der er tilstrækkeligt materiale allerede nu til at foretage en vurdering. Der vil jeg sige, at man også skal tænke på, at de unge mennesker, som allerede nu går på uddannelsen, så får udskudt revisionen et år i forhold til, om det tilbud, de modtager, er tilstrækkeligt, og om det kunne forbedres.

Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er vigtigt for os Konservative, men jeg har faktisk indtryk af, at alle partier har det sådan. Derfor kan man godt undres over den her udsættelse af revisionen. Det er der så også flere partier som har givet udtryk for her i dag. Begrundelsen er, at der mangler et analyse- og erfaringsgrundlag.

Da jeg sad og læste lovforslaget, måtte jeg konstatere, at jeg synes, det er en lidt tynd forklaring. Det havde sådan set været meget rart at få nogle flere ord på, og det tror jeg sådan set måske også kunne have kvalificeret diskussionen her. For når der ikke kommer flere ord på, begynder alle spørgsmålene jo at melde sig. Kunne det være for at få den fri ungdomsuddannelse tilbage, som fastholder unge i endeløse forløb uden videre udvikling? Det har nogle partier allerede bebudet at de gerne vil. Vi siger altså nej tak til parkering.

Så vær i dag forvisset om i hvert fald en ting: Det her er hjerteblod for Konservative, og vi vil kæmpe for, at den her gruppe elever også i fremtiden får det bedst mulige uddannelsestilbud.

Tak til den konservative ordfører. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Allerførst vil jeg godt takke for den brede opbakning, der er til den meget vigtige uddannelse, der i 2007 blev etableret for unge med særlige behov, fordi det er et kæmpe fremskridt for den gruppe unge, som jo er unge, der omfatter unge med mange forskellige typer af handicap – det kan være unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser eller unge, der på andre måder har erhvervet en hjerneskade – at de nu har en ret til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det er lige præcis derfor, at vi i regeringen har lyttet til anbefalingen om at udskyde revisionen et år. Det var som sagt først i august 2007, at de første unge startede, og indtil nu er det kun 300 elever, der har været igennem ungdomsuddannelsen. Som jeg sagde før, er det unge, som har mange forskellige typer handicap, og derfor er det vigtigt, når vi kigger på en revision, at vi gør det på et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag. Det her siger jeg, fordi flere her fra talerstolen har spurgt, hvorfor vi udskyder revisionen og ikke bare reviderer nu. Men det er, fordi det ikke er en ensartet gruppe unge. Det er også unge, som har forskellige forsørgelsesgrundlag. Derfor er man nødt til at have tilstrækkelig mange unge, så vi på et godt grundlag kan lave den revision, der skal til.

Det er jo ikke det samme, som at der ikke er sket noget som helst, siden ungdomsuddannelsen gik i gang. Det er faktisk sådan, at der har været en løbende evaluering, og de foreløbige erfaringer tyder på, at ungdomsuddannelsen i almindelighed er velfungerende. Jeg synes derfor, at der er rigtig mange gode grunde til lige at vente i et år, og jeg er også glad for, at hovedparten af partierne er enige i, at revisionen skal gennemføres på et så oplyst grundlag som muligt.

Der er så nogle ting og aktiviteter, som vi parallelt med det her lovforslag vil sætte i gang allerede nu for at blive klædt på til den revision, der skal komme. Vi vil for det første se nærmere på, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens formål om at give de unge personlige, sociale og faglige kompetencer til at deltage i samfundslivet, herunder eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse, og om målgruppen for uddannelsen også er rigtigt afgrænset. Vi vil også undersøge, om midlerne anvendes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at målgruppen kommer i uddannelse eller beskæftigelse, og om det er hensigtsmæssige bindinger, der er i lovgrundlaget i forhold til uddannelsens rammer og indhold. Endelig vil vi også se på, om reglerne på de tilgrænsende områder inden for beskæftigelsesområdet og det sociale område kan harmoniseres med henblik på at forenkle administrationen og borgeradgangen.

Jeg tror, at vi med det ekstra år, hvor der er lidt flere unge, der kommer igennem ungdomsuddannelsen, og med de løbende evalueringer, der jo altså er sat i gang, og med det, vi supplerer med her, har et rigtig godt grundlag til at se på, om der er en grund til at revidere ungdomsuddannelsen. Derfor vil jeg blot bare afslutte med igen at sige, at det ud fra de foreløbige erfaringer ser ud til, at det er en rigtig god uddannelse og en god hjælp til langt de fleste, så det er jo ikke sådan, at der er unge, der bliver svigtet, ved at det bliver udskudt. Tværtimod får vi et bedre grundlag for eventuelt at revidere loven om et år.

Der er to med korte bemærkninger, og først er det fru Karina Adsbøl.

Tak til ministeren. Jeg vil høre ministeren, om det ikke er korrekt, at der er blevet afleveret en STU-rapport om, hvordan STU-forløbet er foregået indtil nu, og om det ikke også er korrekt, at ministeren overhovedet ikke har forholdt sig til rapporten, overhovedet ikke har læst den igennem. For i sit svar på et spørgsmål, jeg har stillet ministeren, skriver ministeren jo, og jeg citerer: Jeg har ikke forholdt mig til rapporten. Det synes jeg også er lidt problematisk, at ministeren ikke forholder sig til den evalueringsrapport, som Ligeværd har lavet, hvori der er nogle gode initiativer, med hensyn til hvordan og hvorledes det fremadrettet kunne foregå med en revision af dette arbejde.

Ministeren.

Som jeg sagde lige før, da jeg gennemgik det, er der løbende sket evaluering af uddannelsen, og med de foreløbige evalueringer ser det ud til, at det for langt de fleste er et rigtig godt tilbud. Det er så rigtigt, at der er en række organisationer, som også er gået ind og har kigget på uddannelsen, og med god grund, for det er jo deres unge, herunder Ligeværds unge, som har rigtig god gavn af, at uddannelsen er blevet etableret. Det kommer selvfølgelig til at indgå samlet i den lovrevision, der eventuelt skal laves.

Men det, der er vigtigt for mig at understrege herfra, er, at når vi ønsker at udskyde den et år, er det, simpelt hen fordi det er ret få unge, der er nået igennem uddannelsen, og det er unge, som har meget forskellige handicap. Derfor tror jeg faktisk, det er i alles interesse, at vi giver det den tid, så hvad vi eventuelt måtte ændre bliver så godt som muligt, sådan at de meget forskellige grupper af unge får den uddannelse, de har fortjent.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg synes stadig væk, det er problematisk, at ministeren ikke har forholdt sig til den rapport, der allerede foreligger. Men er ministeren så ikke enig i, at der har været en meget kort høringsfrist? Og det vil sige, at der ud af 38 kun er 10, der har svaret, og blandt dem er Ligeværd, der i hvert fald er meget imod, at den her lovrevision skal udsættes.

Synes ministeren ikke, det er problematisk, at ud af 38 høringsparter er der kun 10, der har indleveret svar på baggrund af en meget, meget kort høringsfrist? Er det fyldestgørende med hensyn til noget så vigtigt som STU-uddannelsen, når regeringen giver sådan en meget kort høringsfrist?

Ministeren.

Dette lovforslag omhandler alene, hvorvidt vi skal udskyde revisionen i et år, og med en rigtig god begrundelse, nemlig at vi har brug for et bedre analysegrundlag til at kunne lave eventuelle ændringer. Som jeg nævnte før, er det kun 300 unge, der indtil nu har været igennem uddannelsen, da det jo er en ret ny uddannelse. Og derfor synes jeg, der er god grund til at give det ekstra år, så vi får lavet den ordentlige revision af indholdet. Det er jo alene et spørgsmål om, hvorvidt man skal udskyde revisionen i et år, og derfor anser jeg det også som en af de ting, man godt kan tage stilling til med de høringsfrister, der er. Det er klart, at i det øjeblik vi skal kigge på eventuelle ændringer, er det rigtig vigtigt at være i tæt dialog med de forskellige parter, der er involveret i uddannelsen, men den tager vi også, når det er, vi går i gang med at revidere og se på, hvad der skal ske om et år.

Der er en sidste kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak for det. Jeg har på Liberal Alliances vegne stillet et skriftligt spørgsmål til ministeren angående målgruppen for fleksuddannelsen, og i det svar, jeg fik tilbage, fik jeg at vide, at der ikke lå nogen definition af, hvad målgruppen for fleksuddannelsen var. Men vil ministeren ikke give mig ret i, at der forventeligt vil være en eller anden form for overlap imellem målgruppen for STU og for fleksuddannelsen?

Ministeren.

Nu handler det her lovforslag alene om at udskyde en revision af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Så er det korrekt, at regeringen har et ønske om at indføre en tredje ungdomsuddannelse, nemlig fleksuddannelsen, og der er vi netop gået i gang med bl.a. at drøfte, hvad målgruppen er for den her uddannelse. Fleksuddannelsen har som overordnet mål, at det er for de unge, som af forskellige grunde sandsynligvis ikke ville kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse i første hug. Det er den gruppe af unge, som kan have store faglige eller andre problemer, og hvor det vil være et bedre tilbud, at de starter på en fleksuddannelse. Målgruppen for STU'en eller for unge med særlige behov er jo anderledes. Det er unge, som typisk har alvorlige fysiske eller psykiske handicap. Jeg vil ikke udelukke, når vi er i mål med fleksuddannelsen, at der skal være en diskussion om, om der er nogle, der i virkeligheden ville få en bedre uddannelse via fleksuddannelsen. Det er derfor, at vi er gået i gang med en beskrivelse af, hvem målgruppen for fleksuddannelsen er.

Fru Merete Riisager.

Ministeren vil ikke udelukke, at der er et overlap imellem målgruppen for STU og målgruppen for fleksuddannelse. Regeringen skal nu i gang med at lave den her fleksuddannelse. Men er det så ikke uheldigt, at man udskyder revisionen af STU, således at man på den måde udskyder det datagrundlag, som vil være relevant, når man skal i gang med at lave en fleksuddannelse?

Ministeren.

Nej, tværtimod, for i virkeligheden kører processerne jo nu parallelt. Der har jo, som jeg har sagt her fra talerstolen, løbende været evalueringer af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og de tyder på, at det er en god uddannelse for de unge. Men det er relativt få, der har været igennem den, og det er få, der har mange forskellige typer af handicap. Nu er vi også i regeringen gået i gang med at kigge på, hvem målgruppen for fleksuddannelsen er, og hvad indholdet så skal være, så det er jo nogle diskussioner, som kommer til at køre parallelt, og det synes jeg er godt.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mai Henriksen.

Jeg kan jo godt lide, når man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade, og nu har ministeren så i sit svar til Liberal Alliance indrømmet, at det her lovforslag rent faktisk hænger sammen med en fleksuddannelse. Så det, jeg sagde i min tale for lidt siden, var jo egentlig ikke bare spekulationer, men virkelighed.

Jeg undrer mig bare lidt over, hvorfor ministeren ikke bare siger det, som det er. Er det, fordi ministeren gerne vil have lavet en fleksuddannelse og det skal hænge sammen med STU'en, og derfor kan man ikke køre den her lovrevision igennem på nuværende tidspunkt? Det skal man afvente. Alt andet lige vil det være bedre for hele vores samarbejde, hvis det er, man bare siger tingene, som de er, frem for at pakke dem ind i klausuler og revisionsudsættelser, og hvad man ellers måtte finde på af smarte ord.

Ministeren.

Det lovforslag, som vi tager stilling til her, handler om en revision af en ungdomsuddannelse, som trådte i kraft i august 2007. Der er en veldefineret målgruppe for unge, der visiteres til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, hvilket jeg har nævnt flere gange herfra.

Så har vi så et ønske om at etablere en tredje ungdomsuddannelsesvej, nemlig fleksuddannelsen. Jeg må ærlig talt sige, at det for mig er udtryk for sund fornuft, at når vi går i gang med en ny ungdomsuddannelse, kigger vi på, hvad det er for et uddannelsesbehov, der er, og som ikke bliver dækket i dag, og hvad det er for en målgruppe, den ville være relevant for. Så vil man altid skulle diskutere det op imod andre uddannelser. Det kunne være i forhold til målgruppen for unge med særlige behov, det kunne være EGU'en, og det kunne også være andre uddannelsesveje. Sådan vil det altid være.

Det, vi alene tager stilling til her, er, om det er fornuftigt, at vi venter 1 år med at kigge på revisionen, og det er der heldigvis mange i Folketinget der synes, for så har vi ganske enkelt et bedre datagrundlag af unge, der har meget forskellige behov, men heldigvis har en ret til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Fru Mai Henriksen.

Det er en masse fine ord og en masse flotte ord. Jeg kan for så vidt godt være enig i, at man selvfølgelig skal se det i en sammenhæng, men jeg foretrækker nu altså, at man siger tingene, som de er. Så derfor vil jeg egentlig bare gentage mit spørgsmål: Hvorfor siger ministeren ikke bare tingene, som de er, hvorfor bliver det ikke skrevet ind i lovforslaget? Er det, fordi man vil se det i en sammenhæng, er det, fordi man vil komme med det her forslag til fleksuddannelse? Det giver dog alt andet lige et bedre – hvad kan man sige – grundlag for diskussionen, når vi ved, hvad vi rent faktisk skal diskutere.

Ministeren.

Som minister forholder jeg mig selvfølgelig til det lovforslag, der er her. Vi vil gerne revidere det, når der er et bedre grundlag, og det vurderer vi der er om et år. Den her lovrevision har ikke noget at gøre med fleksuddannelsen. Jeg er blevet spurgt om den nye fleksuddannelse, som regeringen har på lovprogrammet, og hvem, der er målgruppen for den, svarer jeg selvfølgelig på. Det vil altid være sådan, at man, når man diskuterer nye uddannelser, tager et nyt blik på, hvad der er af andre uddannelser, om der er behov for det, og der vurderer vi i regeringen, at der er god brug for en fleksuddannelse. Når jeg hører bl.a. Liberal Alliances spørgsmål til det, er der en optagethed af det, som jeg gerne vil kvittere for. Vi ved, der er brug for en tredje ungdomsuddannelsesvej for unge, som har en anden udfordring end de unge, som i dag heldigvis har det gode tilbud, som hedder STU.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.