Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden. (Vækstfondens mulighed for at optage lån til finansiering af sine aktiviteter).

Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn).

(Fremsættelse 28.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kim Andersen, Venstre.

Jeg skal starte med at gøre en skade god. Jeg havde lovet min kollega, hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative, at hilse fra ham og sige, at De Konservative havde samme indstilling til L 124, altså det lovforslag om de maritime uddannelser, som vi behandlede for nogle timer siden. Det glemte jeg at få sagt. Nu har jeg sagt det, og mens jeg husker det, skal jeg også sige, at jeg skal hilse fra hr. Brian Mikkelsen en gang til og sige, at det, jeg siger nu, mener han også eller har i hvert fald samme indstilling til det. Så langt, så godt.

Nu drejer det sig så om L 126, ændring af lov om Vækstfonden. Det er et udmærket lovforslag, som vi støtter. Det er en opfølgning på den så kaldte udviklingspakke – jeg tror, at det er det, ministeren ynder at kalde pakken, hvorimod andre kalder den for bankpakke V, men lad det nu være – den aftale, der blev indgået i starten af marts mellem forligspartierne bag Finansiel Stabilitet. Det er en udløber af det. Vækstfonden har til formål at understøtte små og mellemstore virksomheder i form af lån inden for en ramme på 500 mio. kr., og man forventer i lovforslaget, at det kan dække behovet på det her område 2-3 år frem. Vækstfonden er også en udløber af diverse bankpakker, og Venstre er en del af forligskredsen, og vi har stået bag disse initiativer.

Vi har haft det ønske fra vores side at reagere hurtigt og effektivt på de udfordringer, vi har været stillet over for som følge af den finansielle krise og det, som det har påført den finansielle sektor af udfordringer og dermed jo også mere bredt erhvervslivet.

For at kunne få lån i Vækstfonden, skal der opfyldes nogle krav. Virksomhederne skal have optaget lån fra finansielle institutter eller andre finansieringskilder på minimum samme beløb, og det er yderst fornuftigt. Det er vigtigt, at vi har øje for de små og mellemstore virksomheder. De er grundstammen i dansk erhvervsliv, og det er noget af det, som gør os mindre sårbare over for konjunkturskift og internationale kriser, at vi har så mange forskellige små og mellemstore virksomheder i så mange forskellige brancher. Det er der i virkeligheden ikke så mange lande, der har, og det er i sig selv en vældig styrke, og det skal vi være bevidste om, og derfor skal vi naturligvis også være parate til at træde til med en hjælpende hånd, når der er brug for det som følge af kriser som den finansielle internationale krise, vi oplever nu.

Det her vil også være med til at undgå, at nogle brancher oplever det, som vi kalder for en kreditklemme, altså at de har vanskeligt ved at få lånefinansierede udvidelser eller investeringer i nye produkter eller markeder, fordi pengeinstitutterne skal have slanket deres balance, eller fordi de har for store udlån til en bestemt branche. Derfor kan det enkelte engagement med den enkelte virksomhed jo være ganske fornuftigt og ganske sundt, men man kommer altså i en klemme på grund af nogle strukturelle forhold, på grund af finanskrisen og nogle normtal, man ønsker at følge i forhold til långivning inden for bestemte brancher. Det her er med til at bløde op på det. Det støtter vi, og det gør De Konservative altså også.

Så har jeg blot lige et spørgsmål, som jeg har fået her til frokost af vores gode kollega på Færøerne, hr. Edmund Joensen. Jeg har nemlig lovet at få ministeren til at sige, at den her lov også gælder for Færøerne og for færøske virksomheder. Det håber jeg meget at ministeren vil være i stand til at bekræfte her fra talerstolen i dag. Med disse ord er vi parate til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Små og mellemstore virksomheder har et stort uforløst vækstpotentiale, et uforløst potentiale, der betyder, at arbejdspladser, der ligger lige til højrebenet, populært sagt, ikke bliver skabt, vel at mærke arbejdspladser både til højtuddannede, til faglærte og til ufaglærte. Lovforslaget, vi her behandler, vil åbne op for en del af det kæmpe potentiale.

En del af forklaringen på det uforløste potentiale er en konsekvens af finanskrisen, nemlig den konsekvens, at små og mellemstore virksomheder har problemer med at skaffe kapital til investeringer med ellers store vækstpotentialer og dermed er kommet i det, man definerer som en kreditklemme, hvilket ødelægger mange af virksomhedernes muligheder for at skabe nye arbejdspladser, for at skabe fornyet vækst.

Med det foreliggende lovforslag om ændring af lov om Vækstfonden ønsker regeringen at sikre små og mellemstore virksomheders mulighed for at skaffe kapital til sunde investeringer. Konkret vil Vækstfonden have mulighed for at finansiere udstedelse af ansvarlig lånekapital inden for en ramme på 500 mio. kr. Som en betingelse for at modtage de ansvarlige lån fra Vækstfonden skal virksomheder som minimum have optaget andre lån på mindst samme beløb ved andre finansielle institutioner. Det forventes, at beløbet fra andre finansielle institutter vil løbe op i omkring 1 mia. kr. Det samlede beløb løber altså op i 1,5 mia. kr. i ny kapital til små og mellemstore virksomheders sunde investeringer.

Det er værd at bemærke, at lovforslaget ikke forventes at have nogen negativ økonomisk konsekvens for staten, da de 500 mio. kr., staten stiller til rådighed, forventes at komme tilbage i statskassen, fordi afdrag og eventuelle tab kan dækkes af renteindtægter fra lånene. Rammen på de 500 mio. kr. forventes at kunne dække finansieringsbehovet i de næste 2-3 år.

Lovforslaget er en del af den udviklingspakke, som et bredt flertal i Folketinget har aftalt. Hovedpunktet i forliget er at sikre, at små og mellemstore virksomheder, der i forvejen genererer meget vækst og gode danske arbejdspladser, stadig kan udvikle sig og generere endnu større vækst. En undersøgelse viser bl.a., at små og mellemstore virksomheders jobpotentiale er på minimum 7.000 nye arbejdspladser, vel at mærke på kort sigt. Derfor er det også så skrigende nødvendigt, at de små og mellemstore virksomheder kan få udløst dette potentiale og ikke holdes tilbage på grund af en kreditklemme. Det vil komme Danmark til gode.

Netop vækst og beskæftigelse har været øverst på dagsordenen for Socialdemokraterne i lang tid. Vi mener, det er helt afgørende for den danske økonomi og for bevarelsen af velfærdssamfundet, at vi får skabt nye arbejdspladser og får skabt øget vækst. Lovforslaget er i god tråd med det, da forslaget uden tvivl vil skabe job, vækst og højere investeringer og give de små og mellemstore virksomheder en mulighed for et tiltrængt skub i den rigtige retning. Rammevilkårene for, at virksomhederne kan vokse sig større, vil være forbedrede, og det vil også betyde en direkte effekt for de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet i dag, da større virksomheder betyder flere arbejdspladser.

Jeg noterer mig også, at høringssvarene generelt har vist sig at være positive. Det giver et samlet billede af, at lovforslaget falder på et meget tørt sted. Jeg vil også gerne understrege, at jeg er meget glad for den store forligskreds, der står bag forslaget. Alt i alt er det et lovforslag, der er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Socialdemokraterne støtter naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Hvis man kigger tilbage på den seneste udlånsredegørelse, fra december 2011, fra Erhvervs- og Vækstministeriet, vil man kunne læse, at kreditmulighederne er blevet værre og værre, især for de små og mellemstore erhvervsvirksomheder i Danmark. Det giver et likviditetspres, ikke mindst på firmaets kreditter, men det giver selvfølgelig også et pres på de danske arbejdspladser og på den danske konkurrenceevne, for har man ikke mulighed for at forlænge sine kreditter, har man heller ikke mulighed for at dyrke sit marked så godt, som man gerne vil, og man har heller ikke mulighed for at udvikle sine produkter så godt, som man gerne vil.

Det her initiativ, som er en del af den udviklingspakke, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i marts, betyder, at vi kan se frem til, at der bliver bedre vilkår for de små og mellemstore virksomheder for at få fornyet kreditter og at få tilført ny vækstskabende kapital. Vækstfonden får med det her lovforslag ny mulighed for at yde ansvarlige lån for op til 500 mio. kr., og det forventes at øge virksomhedernes adgang til bankfinansiering med yderligere 1 mia. kr. set i forhold til den kreditværdighed, som selvfølgelig er forbundet med det.

Så alt i alt er det et lovforslag, som er rigtig, rigtig godt, og det er et lovforslag, som har været efterspurgt af danske arbejdspladser og af danske virksomheder, og derfor kan vi selvfølgelig også kun bifalde, at det nu endelig bliver til lov her i Folketinget. Vi har jo igennem de senere år haft forskellige bankpakker, store pakker, mindre pakker. Nu nævnte hr. Kim Andersen, at det her skulle være en såkaldt bankpakke V. Jeg synes ikke, vi har haft en bankpakke V, og vi har heller ikke haft noget, der hed en bankpakke IV, men vi har haft nogle reguleringer, som har gjort, at vi har justeret lovgivningen til bedre at kunne imødegå de udfordringer, som Danmark hele tiden bliver stillet over for set i forhold til den globale finanskrise. Så det her er et absolut stort skridt i den rigtige retning, det er ét initiativ af mange i den samlede vækstpakke, men Dansk Folkeparti støtter hele lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Virksomhederne har problemer med at skaffe kapital til økonomisk fornuftige projekter. Det skyldes bankkrisen, at bankerne ikke har kapital nok til at låne ud. Derfor har regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vedtaget en udviklingspakke, der skal give virksomhederne adgang til mere kapital, så der kan skabes vækst og nye job i den private sektor.

Lovforslaget sikrer, at Vækstfonden kan låne 500 mio. kr. mere, som så kan lånes videre til virksomhederne. Det er en udfordring, at mange mindre og mellemstore virksomheder har begrænset kapital, og derfor er pengeinstitutterne tilbageholdende med at låne til dem. Ved at sætte de her 500 mio. kr. af i Vækstfonden kan de her små og mellemstore virksomheder også få adgang til yderligere kapital i pengeinstitutterne, fordi de så har noget kapital at stå imod med. Vi ved fra eksempelvis Dansk Industris undersøgelse, at mange virksomheder mangler adgang til kapital og betragter det som en meget stor udfordring i forhold til at vækste. Med det her lovforslag bidrager vi til at løse det problem.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Annette Vilhelmsen, SF.

For SF er sund vækst et helt essentielt politisk arbejdsområde. Uden vækst kan vi nemlig ikke få råd til fremtidens velfærdssamfund, og der skal skabes varige job til de mange arbejdsløse, så virksomhederne vækster. I krisetider er det ofte de små og mellemstore virksomheder, der må holde for. Som erhvervsordfører har jeg selv besøgt flere virksomheder, der må kæmpe for at få lov til at låne penge i kreditinstitutterne – det på trods af en sund og stærk økonomi og gode planer for udvidelse. Et eksempel på det er Søby Værft på Ærø. Værftet har en sund økonomi og spændende og levedygtige planer for udvidelse. Helt konkret ønsker de sig en ny dok, så de kan tage flere skibe ind og på den måde sikre virksomheden fremover. Desværre ligger virksomheden i et af de områder, hvor kreditinstitutterne tøver med at give nye lån. Det er altså alene, måske, virksomhedens placering, der er afgørende for den her tøven og for, at de kan komme videre.

Med dette forslag får vi muligheden for, at sunde virksomheder som f.eks. Søby Værft i fremtiden vil få bedre muligheder for at udvide deres forretning. Det åbner nemlig op for, at små og mellemstore virksomheder kan optage ansvarlige lån fra Vækstfonden. Helt konkret betyder forslaget, at Vækstfonden kan opnå finansiering til dette formål.

Det er essentielt for SF, at betingelsen for at optage lån hos Vækstfonden er, at virksomhedernes produkter er modne, samt at selskabernes ledelse er god og ansvarlig, og på denne baggrund vil SF stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Vi vil meget gerne hjælpe små virksomheder med den nødvendige kapital, sådan at de kan udvikle sig. Her er der intet problem med os. Vi har nogle betingelser, som ikke er opfyldt i det her tilfælde, og derfor stemmer vi imod forslaget. En af betingelserne er, at hvis staten skal låne penge ud til en virksomhed, så skal der følge krav med, i forhold til hvad virksomheden laver. Der skal, som vi diskuterede før, tages hensyn til etik og CSR-regler, når det fastlægges, hvilket regelsæt en virksomhed skal opfylde for at kunne få lån fra staten. Det er det, vi synes der skal indgå i en sådan låneordning, i stedet for at det bliver sådan, at man bare kan låne ud – i virkeligheden også til våbenproduktion, til giftproduktion eller til etisk dårlig opførsel rundt omkring i verden. Det synes vi ikke staten skal medvirke til, og derfor burde der gælde nogle strammere regler, inden man siger ja til at gøre det muligt at låne penge ved hjælp af statslån. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Hvorfor skal det gå via bankerne? Nu var der før en debat om, hvorvidt vi var på bankpakke V eller en anden bankpakke, men vi er jo samlet set på mere end bankpakke XX. Når vi tæller alle initiativerne med, nemlig lovgivningsinitiativer, forskellige aktstykker i Finansudvalget plus forskellige låneordninger i Nationalbanken og i ECB, Den Europæiske Centralbank, så har vi langt over 20 forskellige initiativer og bankpakker. Men skidt med antallet; det er bare omfanget, der er voldsomt.

Men her bliver det jo helt grotesk, for Nationalbanken har vedtaget, at de danske banker må have lov til at låne 116 mia. kr. til en rente, der er mindre end inflationen, hvilket vil sige gratis. Man tjener penge på at optage et sådan lån i Nationalbanken – i vores bank. Og samtidig har vi så en Vækstfond, som går ud til bankerne og siger: Vil I ikke låne os penge med statsgaranti? Så skal bankerne altså låne vores egne penge og låne dem videre til Vækstfonden til en højere rente. Altså, jeg mener, det er da det rene galskab, at staten stiller penge til rådighed for bankerne, for at bankerne kan låne staten penge, som kan udlånes til virksomheder. Altså, hvis det var sådan, at det her overhovedet skulle være noget, så skulle staten jo bare låne pengene ud direkte. Hvorfor skal bankerne ind midt imellem og tjene? Altså, hvorfor skal man have sådan et mellemled, som er fordyrende både for staten og for virksomhederne, i stedet for at man etablerede en statsbank? Det kan man gøre via de banker, staten allerede ejer, for i praksis er staten er jo i dag ejer af nogle af landets største banker, nemlig Finansiel Stabilitet og Vestjysk Bank. Man har altså instrumenterne til selv at kunne sikre de her lån og dermed også at kunne stille de krav og betingelser, der skal til, for at man kan yde et lån. Og så kan man gøre det til en langt billigere pris, og uden at der er en bankaktionær – for det er jo det, det drejer sig om – der skal tjene penge undervejs.

Altså, det er akkurat det samme, som vi så her for nogle uger siden, hvor ECB lånte europæiske banker 4.000 mia. kr. til 1 pct., tror jeg det var, hvorefter de straks lånte pengene ud til Italien, hvor de fik en rente på 3 pct. Altså, hvad er det for en galskab? Hvis ECB synes, at Italien skal hjælpes, ved at man opkøber statsobligationer i Italien, må man da gøre det direkte. Så vil italienerne få en billigere rente, og man vil ikke have det tab, som man får i dag i ECB. Men det er altså åbenbart meget vigtigt, at bankerne skal ind imellem, for at de kan tjene nogle penge. Det er jo filosofien, og det er også derfor, det er helt berettiget at kalde det en bankpakke. Filosofien er jo her, at man med statspenge sørger for, at bankerne får en sikker forretning, hvor de har overskud med statsgaranti. Og det er en af grundene til, at vi siger, at vi ikke vil være med til det her. Vi vil gerne hjælpe de steder ude i samfundet, hvor der er brug for hjælp til at skabe beskæftigelse, men vi vil ikke være med til på den måde at håndfodre bankerne med milliardbeløb. I det her tilfælde er det et mindre beløb, men alligevel er der tale om store beløb, som samfundet kunne bruge klogere på en anden måde.

Jeg skal nok stille nogle spørgsmål, så vi kan få at vide, hvad det her drejer sig om. Men det er jo en klar underskudsforretning for samfundet og i virkeligheden også for virksomhederne, når pengene skal sendes ad en omvej fra staten til virksomhederne, for at bankerne undervejs kan score en profit. Det er vi ikke med på.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Denne tale holder jeg også på vegne af hr. Ole Birk Olesen.

I Liberal Alliance er vi ikke vilde med, at staten låner penge ud i konkurrence med bankerne. Med dette lovforslag, som er en del af udmøntningen af bankpakkerne, søger Folketinget at sikre, at små og mellemstore virksomheder med fornuftige fremtidsudsigter fortsat vil have adgang til ansvarlig lånekapital. Det sker, ved at Vækstfonden får adgang til at optage lån på kommercielle vilkår med henblik på udstedelse af ansvarlig lånekapital.

Ordningen har et begrænset omfang. Vækstfonden kan optage lån for højst 500 mio. kr., og virksomheder kan fortsat ikke lånefinansiere sig udelukkende gennem Vækstfonden. Vi mener dog stadig ikke, at det er den rigtige vej at gå. Vi skal ikke som politikere beslutte, at nogle virksomheder har fortjent lån i en situation, hvor bankerne er uvillige til at låne penge ud. Bankerne er bedst til at vurdere, hvilke lån der vil være rentable, og en statsbank er ikke en god idé.

Når vi alligevel støtter forslaget, så skyldes det, at de andre partier i forliget om bankpakkerne ønskede det. Vi har i det sidste forlig om bankpakkerne lagt vægt på, at staten bør agere som en rationel kreditor, når vi har borgernes penge ude at svømme i forbindelse med de tidligere bankpakker. Derfor mener vi, at det i begrænset grad kan forsvares at låne flere penge ud fra statens side for at sikre de første, og derfor støtter vi bankpakkerne som helhed. Det er grunden til, at vi nødtvungent accepterer at støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg vil sige tak for debatten og selvfølgelig også sige tak til forligspartierne, som har været med til at lave udviklingspakken. Man kan jo altid have en lang diskussion om, hvorvidt det er en bankpakke eller det er en udviklingspakke, men i betragtning af, at der ikke er meget bank i den, men mere udvikling, så synes jeg, det sprogligt og indholdsmæssigt er mest korrekt at kalde det en udviklingspakke. Men lad det nu ligge. Grunden til, at vi har lovforslaget her, er, at Vækstfonden, selv om den inden for sit nuværende formål i virkeligheden godt kan yde ansvarlige lån, i dag ikke har adgang til at finansiere udstedelse af ansvarlig lånekapital gennem lånoptagelse på kommercielle vilkår på det private marked, og det er sådan set heri lovændringen ligger. Med lovændringen får Vækstfonden mulighed for at understøtte finansieringen af vækst i sunde små og mellemstore virksomheder med ansvarlige lån inden for en ramme af 500 mio. kr.

Formålet med forslaget er at skabe mulighed for, at specielt små og mellemstore virksomheder får en adgang til en finansiering, som de, som tiderne er, ellers ikke ville kunne få adgang til. For vi kan konstatere, at iværksætterne og de små og mellemstore virksomheder efter finanskrisen på grund af manglende adgang til kapital har oplevet at blive begrænset i deres vækst- og udviklingsaktiviteter. Den generelle udfordring, der er med hensyn til at skabe ny vækst, gør det nødvendigt at søge nye løsninger for at sikre, at de små og mellemstore virksomheder kan få en adgang til at få finansieret deres sunde vækstplaner.

En af de udfordringer, der er i forhold til de små og mellemstore virksomheder, er, at mange af disse har en kapital, en egenkapital, der er meget begrænset. Og det, at man har det, gør, at pengeinstitutterne er tilbageholdende med at udstede lån til virksomhedernes vækstplaner. Derfor kan vi sige, at forventningen med lovforslaget, når vi fastsætter en ramme på de 500 mio. kr., der er til rådighed, er, at det vil kunne suppleres af yderligere kapital fra pengeinstitutterne på 1 mia. kr., så man kommer op på, at der bliver en ramme på 1,5 mia. kr. til at understøtte væksten i de små og mellemstore virksomheder.

Det, der også er afgørende at understrege, er, at de ansvarlige lån bliver givet på baggrund af en individuel kreditvurdering af den konkrete virksomhed, som foretages af Vækstfonden. Intentionen med lovforslaget er som sagt at hjælpe de små og mellemstore virksomheder til en finansiering af deres udviklings- og vækstinitiativer ved at give Vækstfonden muligheder for at udbyde de ansvarlige lån. Det, der er det glædelige ved det, er, at det også har fået en særdeles positiv modtagelse blandt erhvervsorganisationerne, og det er faktisk også min forventning, at de første lån allerede vil blive udstedt inden sommerferien.

Så har jeg lige et par bemærkninger i forhold til nogle af de spørgsmål, der har været rejst. Hovedloven gælder ikke for Færøerne, hvorfor ændringsforslaget her heller ikke får dækning på Færøerne.

Så vil jeg med hensyn til Enhedslisten sige, at jeg lidt har en fornemmelse af, at Enhedslisten vender det på hovedet. Der spørges, hvorfor staten ikke bare kan give lånene, eller modsat, hvorfor man så ikke bare kan få lånene i bankerne. I forhold til det sidste, altså det med bankerne, vil jeg sige, at bankerne, pengeinstitutterne, på grund af en række store tab, der har været som følge af krisen, jo er blevet noget mere påpasselige eller karrige, som man siger i Jylland – og det tror jeg også man siger i Nordjylland – med at udstede lån, og det rammer de sunde virksomheders muligheder for vækst. Samtidig har der jo været en bred politisk enighed om at stille større krav til den finansielle sektor om en bedre polstring, og det, at man har gjort det, har også været med til at lægge en dæmper på udlånslysten. Derfor er det helt afgørende med muligheder for supplerende kreditfaciliteter, og det er det, vi gør via Vækstfonden.

Så kan man spørge: Hvorfor er det så ikke noget, som staten bare yder hundrede procent? Jamen der tror jeg det er meget klogt, at man også bringer virksomhederne i en situation, hvor de kan bruge det eksisterende marked, når det fungerer. Og det er derfor, vi siger, at de midler, som Vækstfonden tilvejebringer, også skal suppleres med anden lånekapital, der kommer fra den øvrige finanssektor eller fra deres eksisterende pengeinstitut. Det gør, at man kan være sikker på, at man får en ordentlig kreditvurdering. Det er klart, at Vækstfonden foretager en kreditvurdering på baggrund af den del, de skal bidrage med, og det gør det enkelte pengeinstitut også. For det, der er det helt afgørende, er, at vi ikke kommer i en situation, hvor vi bruger skatteborgernes penge til projekter, som ikke er kreditværdige, og som altså ikke er bæredygtige. Derfor er det helt afgørende, at der foretages en individuel kreditvurdering, og det er sådan set også lidt et svar til Liberal Alliance.

Pengene her stilles jo til rådighed som supplerende kapital, fordi den finansielle sektor i dag ikke i sig selv fungerer tilstrækkelig normalt, og i hvert enkelt tilfælde foretages der en kreditvurdering. Og den er ikke anderledes, når det er Vækstfonden, der foretager den, den er, som når det er banken, der foretager den. Den bliver altså foretaget ud fra projektets sundhedskarakter.

Så skal jeg i øvrigt lige understrege – og nu skal jeg ikke nævne nogen navne – at det faktisk ikke er så mange dage siden, at Vækstfonden fik et tocifret millionbeløb retur fra en investering, som man havde foretaget for år tilbage, fordi man havde hjulpet en lille virksomhed på vej, som så har vokset sig stor og i øvrigt nu har betalt pengene tilbage igen. Så der er faktisk nogle ret gode eksempler på, hvordan Vækstfonden kan være med til at igangsætte og understøtte nogle nye udviklingsprojekter.

Så vil jeg afslutningsvis også lige gøre opmærksom på, at forslaget her jo som sagt er et element i den udviklingspakke, som vi har lavet. Den indeholder derudover også en øget adgang til vækstkautioner, som også har været særdeles meget benyttet, og som der fortsat er meget brug for. Den indeholder også nogle nye eksportlånemuligheder for 15 mia. kr., og den indeholder nye eksportgarantier for op til 20 mia. kr.

Så man kan sige, at vi med den her øvelse virkelig har bidraget til at understøtte de vækstinitiativer, som der er så ufattelig meget brug for i samfundet, og til at de også kan blive realiseret til gavn for beskæftigelsen i samfundet. Tak.

Tak til erhvervs- og vækstministeren. Der er kommet to på listen. Hr. Frank Aaen fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Lad nu debatten om Vækstfonden og det med, hvem der skal gå ind at se på, om det er et fornuftigt formål at låne ud til, være.

Det, jeg ikke forstår, er, at når man så beslutter, at man vil udvide Vækstfonden, hvorfor låner man så ikke pengene direkte til Vækstfonden, i stedet for at man låner penge til bankerne, som så bagefter låner penge til Vækstfonden og undervejs scorer en rentegevinst – altså en profit – til skade for skatteborgerne. For det betyder jo, at Danmarks Nationalbank får et mindre overskud til gavn for velfærden, end den ellers ville have haft. Hvorfor går man den omvej? Hvorfor fra nationalbanken til bankerne og til Vækstfonden og ikke direkte fra nationalbanken eller fra finansministeren til Vækstfonden? Det forstår jeg ikke. Det er jo et rendyrket tilskud til bankerne. Der er jo ikke andet argument, end at man synes, at bankerne skal have noget mere profit. Men skal skatteyderne virkelig betale det?

Erhvervs- og vækstministeren.

Nu husker jeg ikke helt præcis størrelsen på det beløb, der er stillet til rådighed for Vækstfonden i forbindelse med dens etablering i – jeg kan ikke huske det helt præcis – 1999 eller 2000. Det var under den tidligere erhvervsminister Ole Stavad, at Vækstfonden blev etableret med en grundkapital.

Jeg synes faktisk, det er ganske interessant, at Vækstfonden har været i stand til at hjælpe små virksomheder på vej og også har kunnet få de penge, man har investeret i virksomhederne, retur med renter og rentes rente, så man har kunnet hjælpe flere virksomheder. Pointen er jo sådan set, at Vækstfonden er en selvkørende institution, som ikke bare siger, at hov, nu har vi brugt nogle penge på nogle virksomheder, og det gik ikke så godt, så kan vi ikke få nogle flere skattekroner. Nej, de er simpelt hen blevet ansvarliggjort, ved at det også skal være en forretning, forstået på den måde at de skal hjælpe sunde projekter i gang, så de kan blive selvkørende og gerne enten blive solgt videre eller give et så godt afkast, at Vækstfonden kan få sine penge retur, så man kan hjælpe nye virksomheder på vej.

Det er faktisk et ganske sundt princip, hvor skatteborgerne laver en igangsætningsøvelse, og så viser Vækstfonden sig at kunne stå på egne ben og dermed også generere de penge, der gør, at man kan blive ved med at hjælpe. Vækstfondens aktiviteter er blevet udvidet støt og roligt siden dens etablering.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jamen det er o.k. at man hjælper virksomheder. Jeg vil bare stille nogle krav til de virksomheder, man hjælper. Men lad nu det være. Mit spørgsmål gik jo ikke på, om Vækstfonden er en god eller en dårlig idé. Mit enkle spørgsmål er: Hvorfor skal de statspenge, der puttes i Vækstfonden, omvejen ad en bank, så banken kan score en merrente? Det er da spild af skatteydernes penge. Hvis det er sådan, at der skal penge i Vækstfonden – og det er vi enige om at der skal – hvorfor så ikke direkte i stedet for at sende dem via bankerne, som så tager måske tager 3-4 gange så meget i rente, som Danmarks Nationalbank får af bankerne? Hvorfor skal det være sådan? Det er jo til skade for skatteyderne, og det er jo også til skade for virksomhederne, som jo dermed får en større rentebyrde, end de ville have fået, hvis vi havde et mere direkte system, hvor staten låner til Vækstfonden, som så videreudlåner til de virksomheder, som de synes på den ene eller den anden måde gør sig tjenlige til at få sådan et lån. Hvorfor omvejen via bankerne? Det er kun en udgift for alle parter, men selvfølgelig en indtægt for bankaktionærerne. Sig, hvorfor det skal være sådan.

Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg registrerer to spørgsmål. Det ene synes jeg man skal rejse under udvalgsarbejdet, for der kan man bede om at få et notat om, på hvilket grundlag Vækstfonden arbejder. Altså, jeg er ikke sikker på, at man ville komme frem til, eller at Enhedslisten ville synes, at det er en særlig dårlig måde, de arbejder på, heller ikke forhold til den måde, de investerer i virksomheder på. De stiller jo også krav til de virksomheder. Det er jo ikke sådan, at de bare strøer om sig med penge til det ene mærkelige projekt efter det andet. De er faktisk temmelig bevidste om, hvad de gør.

Til det andet vil jeg lige gøre opmærksom på, at Vækstfonden sådan set ikke beder om penge. De beder om, at vi ændrer loven, så de – i kraft af den succes, de har haft med at have blik for at investere i virksomheder, som faktisk vokser sig store og stærke og sunde – kan agere mere frit til at optage lån. I øvrigt er de temmelig godt ratet, så de også kan optage særdeles favorable lån, som de så kan stille til rådighed som kredit for virksomheder. Og den kredit, de så giver – i og med det i øvrigt er ansvarlig lånekapital – får de også en relativt høj rente af, og eftersom de er temmelig gode til at sikre økonomien, er der en sandsynlighed for, at der også kommer et afkast tilbage. Så det kommer sådan set til at hænge ganske godt sammen. Og det er alt sammen på baggrund af en øvelse i slutningen af 1990'erne med etablering af Vækstfonden, og den har faktisk vist sig at være en særdeles levedygtig institution.

Vi har to mere, der vil stille spørgsmål. Det er først hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Tak. Det var blot lige vedrørende spørgsmålet om Færøerne. Jeg fik ikke lige fat på, om ministeren nåede at besvare den del af det. Jeg kan også stille spørgsmålet skriftligt, men hvis ministeren kan redegøre for det, vil jeg være glad for det.

Erhvervs- og vækstministeren.

Jo, jeg svarede på det. Det vil fremgå af referatet, men jeg vil gerne gentage det: Færøerne er ikke omfattet af hovedloven, hvorfor de heller ikke er omfattet af ændringsforslaget. Men det kan uddybes i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Hr. Lars Dohn fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Jeg bemærkede under debatten her, at Liberal Alliance roste bankernes evne til kreditvurdering. Jeg synes ikke, der er noget mærkeligt i, at de indtager det synspunkt. De har jo et nært forhold til en af de finansielle institutioner. Så det er ikke så mærkeligt, at de har den tilgang. Det, der undrer mig, er ministerens også meget rosende omtale af bankernes evne til kreditvurdering. Jeg vil godt spørge ministeren, om den perlerække af krak, som der har været inden for den sektor, er udtryk for, at man har været i stand til at foretage en god kreditvurdering.

Erhvervs- og vækstministeren.

Til det vil jeg sige to ting:

For det første siger det sig selv, når en række pengeinstitutter ikke er i stand til at klare sig igennem krisen. I nogle sager, som har været genstand for offentlig debat, har vi set, at ikke alt er gået, som det burde være gået efter bogen. Regeringen satte sammen med Enhedslisten i forbindelse med finansloven faktisk et udredningsarbejde i gang for at finde årsagen til krisen og for netop at komme til bunds i, hvad vi kan lære af det for at undgå, at man gentager det.

Omvendt vil jeg sige som den anden del af min besvarelse, at siden krisen satte ind i 2008, har der været et bredt flertal i Folketinget, som har sat sig for at sige: Vi er simpelt hen nødt til at stille nogle skrappere krav til regulering af den finansielle sektor. Det har vi faktisk gjort med de forskellige bankpakker. Så kan vi diskutere, om vi har lavet tre bankpakker og efterfølgende regulering, eller om vi har lavet fem bankpakker, eller hvor meget vi nu har lavet. Men vi har f.eks. givet Finanstilsynet øgede beføjelser, bedre redskaber til at holde styr på pengeinstitutterne og holde fokus på, at de ikke overeksponerer sig f.eks. på ejendomsmarkedet, men fører en fornuftig bankdrift, og at de får en bedre solvens. Det er jo alt sammen et udtryk for, at tingene ikke er gået, sådan som de burde, hvorfor vi har skærpet reguleringen. Jeg synes, det er al ære og respekt værd, at Folketinget har stået sammen om det.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Hvis man ville have lært noget af det, der er sket, skulle man jo netop have grebet ind. Når staten går ind og understøtter nogle af de banker, der er i knibe, selvforskyldt knibe, f.eks. vestjyskBANK og Aarhus Lokalbank, er det jo kendetegnende, at man går ind og bliver hovedaktionær, og derefter indsætter man de to bankledelser, som har kørt begge banker i sænk ved valutaspekulation og ved at låne flere penge ud, end man har i kassen. Det viser mig, at den omsorg, den rettidige omhu, som burde være i bankdriften, ikke er til stede.

Erhvervs- og vækstministeren.

Det vil jeg godt lige anholde. Nu skal man jo ikke diskutere navne her, men der er sådan set sket udskiftninger også i Aarhus Lokalbank, så den ledelse, der sidder der, som i øvrigt også udgør bestyrelsesformandsposten i dag, er kommet ind, efter at det oprindelig gik galt i Aarhus Lokalbank. Men lad det nu ligge.

Jeg synes, at man skal være opmærksom på, at den finansielle krise har haft udgangspunkt i den eksisterende verden, og på baggrund af den eksisterende verden og de vilkår, der var, har et bredt flertal i Folketinget løbende justeret, skærpet og reguleret den finansielle sektor netop med henblik på at minimere risikoen for, at en ny krise opstår. Det samme gør vi også i arbejdet i EU netop i forbindelse med de forhandlinger, der nu foregår om kapitalkravsdirektivet. Det er udtryk for det samme: at vi skal have en bedre regulering af den finansielle sektor. Vi skal sørge for, at den finansielle sektor bliver mere robust, sådan at den er i stand til at modstå de kriser, der måtte komme, uden at man skal involvere garantinet af de enkelte lande og dermed skatteborgere.

Så der sker faktisk temmelig meget, og jeg er helt overbevist om, at hvis situationen havde været en anden, ville et bredt flertal, som også ville have været bredere end det, der er i dag bag bankpakkerne, også kunne være blevet etableret, fordi det er et udtryk for sund fornuft, at man foretager en sund regulering af den finansielle sektor, som gør, at den kommer til at konkurrere, men gøre det på et grundlag, som er mere reelt og fair.

Så er det hr. Andreas Steenberg. Undskyld. Jeg går ud fra, at hr. Andreas Steenberg ikke ønsker ordet. Tak til erhvervs- og vækstministeren. Der er ikke flere, der vil stille spørgsmål til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)