Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 125 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 24. april 2012 efter ønske fra Kim Andersen

(V).

Spørgsmål:

Retningslinjerne fra OECD og FN omfatter ikke kun de traditionelle fri-hedsrettigheder, såsom ret til privatliv og forbuddet mod tortur, men ogsåøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.Ministeren bedes redegøre for hvilke konkrete forpligtelser som virksom-heder, der opererer i udlandet, bliver pålagt ved at gøre dem ansvarligefor medarbejdernes ret til eksempelvis social sikkerhed, arbejde, bolig ogen rimelig levefod.

Svar:

Virksomhederne bliver allerede i dag vurderet på baggrund af internatio-nale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Der opstilles såledesikke yderligere retningslinjer til virksomhederne som følge af lovforsla-get.Ifølge FN’s anbefalinger om menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGuiding Principles), som FN’s menneskerettighedsråd vedtog i juni 2011,skal staterne beskytte mod virksomheders overtrædelse af menneskeret-tighederne (Protect), og virksomhederne skal respektere menneskerettig-hederne i deres forretningsførelse (Respect). De menneskerettighedersom FN henviser til er beskrevet iInternational Bill of Human Rights(Verdenserklæringen og de to bærende FN-konventioner), samt de men-neskerettigheder, der er omfattet af ILO’s otte kernekonventioner. Men-neskerettighederne omfatter bl.a. retten til social sikkerhed, arbejde, boligog en rimelig levefod.Også FN’s Global Compact, som ca. 7.000 virksomheder fra hele verdenhar tilsluttet sig, bygger på, at man forpligter sig til ikke blot at undgå atkrænke menneskerettighederne, men også skal gøre en aktiv indsats for atfremme dem.OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder blev opdateretsideløbende med færdiggørelsen af FN’s anbefalinger for menneskeret-tigheder og erhvervsliv i 2011. I den forbindelse blev FN’s anbefalingerintegreret i de reviderede OECD-retningslinjer.For at undgå at krænke medarbejdernes rettigheder må virksomhedernederfor indarbejde nødvendig omhu eller ”due diligence” i forhold til deresforretningsprocesser, herunder også i forhold til en evt. leverandørkæde.

Det betyder, at hvis evt. krænkelser identificeres, skal virksomheden træf-fe passende foranstaltninger for at de forebygges, afbødes og at denkrænkede evt. får genoprejsning. Det foreskriver såvel FN’s anbefalingersom OECD’s retningslinjer. Det centrale er, om virksomheden har gjortnok i forhold til at forhindre krænkelser. Og nok afhænger fx af, om virk-somheden er en lille dansk virksomhed, der køber ind for nogle få mio.kr., eller om det drejer sig om en stor virksomhed eller multinationaltselskab, der handler for mange mia. kr. Størrelsesforholdet og virksom-hedens mulighed for at påvirke sin leverandør vil være en grundsten ift.mæglings- og klageinstitutionens vurdering af sagen.Selv om nødvendig omhu-begrebet tager højde for en given virksomhedsmulighed for at gøre en forskel, er der ingen tvivl om, at det især for min-dre virksomheder kan være en stor udfordring at håndtere disse krav.Netop derfor lægger lovforslaget om en mæglings- og klageinstitutionogså stor vægt på, at der skal gennemføres en informations- og trænings-indsats, som kan hjælpe virksomhederne med at leve op til de krav, derfølger af de nye internationale retningslinjer. Denne indsats vil også gørebrug af de redskaber, der er udviklet for at gøre det så enkelt og over-kommeligt som muligt for mindre virksomheder at respektere menneske-rettighederne.