L 125 - 2011-12 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-12 fra Verdens Skove

Vedr. L 125 - Forslag til lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarligvirksomhedsadfærdVerdens Skove henvender sig vedrørende det fremsatte lovforslag om oprettelse af en mæglings- ogklageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd og ændring af årsregnskabsloven i den forbindelse.Verdens Skove finder det positivt, at der oprettes en mæglings- og klageinstitution, og lovforslagetindeholder mange positive elementer. Lovforslaget indeholder imidlertid også visse elementer, som VerdensSkove finder bekymrende, jf. nedenfor. Vi håber, at I vil tage vores bemærkninger med i jeres overvejelserunder lovforslagets videre behandling.Som eksempel på den type af sager, som kan blive indbragt for den nye mæglings- og klageinstitution harVerdens Skove til orientering vedhæftet foreningens klage fra 2006 til det nuværende danske OECDkontaktpunkt. Et resume af klagens indhold fremgår nedenfor.Der henvises i øvrigt til 92-gruppens henvendelse, som Verdens Skove støtter.Formandens uddannelseDet fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, at det ikke anses for nødvendigt, at formanden for mæglings-og klageinstitutionen er jurist.Mæglings- og klageorganet skal blandt andet sikre, at et mæglingsresultat eller en virksomheds adfærd er ioverensstemmelse med OECD’s retningslinier for multinationale virksomheder. Uanset at mæglings- ogklageinstitutionen ikke er en retlig instans, skal institutionen stadig foretage en juridisk vurdering, nåroverensstemmelse med OECD’s retningslinier skal vurderes.1Institutionens troværdighed vil derfor afhængeaf, at institutionen besidder de nødvendige kompetencer til at foretage en juridisk vurdering af en klage ogoverholdelse af OECD’s retningslinier.Verdens Skove anbefaler derfor, at det indskrives i lovforslaget, at formanden skal være dommer.Formandens habilitetDet fremgår af lovforslaget, at mæglings- og klageinstitutionens formand forestår mæglingen. Hvismæglingen ikke fører til et resultat kan mæglings- og klageinstitutionen foretage en egentlig undersøgelse afsagen og afgive en udtalelse om overholdelsen af OECD’s retningslinier.En grundforudsætning for at kunne fungere som mægler i en sag er, at mægler har begge parternes tillid.Denne tillid kan svækkes, hvis mægler efterfølgende skal foretage en egentlig vurdering af sagen. Derforfremgår det for eksempel af reglerne for retsmægling, at en dommer, som mægler i en sag, efterfølgende erafskåret fra at indgå i sagens afgørelse ved dom.1

Mæglings- og klageinstitutionen er ikke et juridisk organ. Institutionen skal dogstadig tage stilling til sagen, ved afgivelsen af en udtalelse. Hvis formanden indgår i både mægling ogudtalelse vil parternes tillid derfor kunne svækkes under mæglingen.Verdens Skove anbefaler derfor, at det indskrives i lovforslaget, at en mægler efter endt mægling ikke kanmedvirke i sagens videre forløb og i afgivelsen af en udtalelse om sagen.Sager vedrørende danske virksomheders adfærd i et andet OECD landDet fremgår af høringsnotatet, at mæglings- og klageinstitutionen kan afvise at behandle en sag, hvis klagenvedrører forhold, der er foregået i et andet OECD land, selv hvis både virksomheden og klager er dansk.Dette er i overensstemmelse med OECD’s retningslinier. Det kan imidlertid være problematisk for bådeklager og virsomhed at få en sag behandlet i et andet OECD land. Af hensyn til begge parter i sagen,anbefaler Verdens Skove derfor, at mæglings- og klageinstitutionen í samarbejde med det lokalekontaktpunkt får mulighed for at behandle sager vedrørende forhold begået i et andet OECD land, og hvorbegge parterne er danske.Det er Verdens Skoves vurdering, at dette ikke strider imod OECD’s retningslinier, da retningslinierneforeskriver hvilket lands kontaktpunkt, derskalbehandle en sag, men ikke forhindrer, at et andet landskontaktpunktkanbehandle en sag.2Verdens skove anbefaler derfor, at kontaktpunktet får mulighed for at behandle sager, hvor begge sagensparter er danske.Rapporteringskravet i årsregnskabslovens §99aDet fremgår af lovforslaget, at årsregnskabsloven ændres, så virksomheder fremover skal rapportere om sinepolitikker vedrørende menneskerettigheder og reduktion af sin klimapåvirkning. Verdens skove mener, atrapporteringskravet både bør omfatte klima og øvrige muljøtiltag, da klimatiltag ikke nødvendigvis er detmest relevante miljøtiltag for den enkelte virksomhed.Fastholdes den nuværende formulering, risikerer man at understøtte tendensen til, at virksomheder ensidigtfokuserer på sin klimapåvirkning og undlader at fokusere på mindst lige så vigtige emner, såsombiodiversitet og bæredygtighed, hvilket samtidig øger risikoen for greenwashing. Når virksomheder fremoverskal rapportere, bør de bruge ressourcerne hensigtsmæssigt og effektivt og dermed tage stilling til de reellemiljømæssige risici forbundet med sin virksomhed.Verdens Skove anbefaler derfor, at der i årsregnskabslovens §99 a stilles krav om rapportering ompolitikker vedrørende menneskerettigheder og miljø.

Klagen vedrørte ovennævnte forhold i fire lande, men ingen af landenes myndigheder gjorde noget for atgribe ind. De danske domstole kunne ikke behandle sagen, da klagen vedrørte en dansk virksomhedshandlinger uden for dansk jurisdiktion.Klagen blev aldrig undersøgt, hvorfor det ikke er fastslået, hvorvidt der er sket brud på OECD’sretningslinier. Verdens Skove mener dog, at påstandende i klagen er underbyggede og veldokumenterede.Verdens Skove vil gerne fremhæve, at det desværre ikke altid er en selvfølge, at danske virksomhederoverholder basale menneskerettigheder og respekterer miljøet. Der findes sikkert mange flere eksempler på,at virksomheder begår overgreb mod lokalbefolkningen, eller lukker øjnene for leverandørers overgreb.Ovenstående klage er et eksempel på en sag, som ikke ville blive behandlet af andre end et mæglings- ogklageorgan. Verdens skove mener, at dette eksempel viser organets eksistensberettigelse.