Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om mæglings- og kla-

geinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at oprette en ikke-juridisk mæglings- ogklageinstitution, der hurtigt og effektivt kan løse uoverensstemmelser omovertrædelse af internationale standarder og principper om global ansvar-lig virksomhedsadfærd.Med forslagets anden del foreslås en ændring af årsregnskabslovens § 99a vedrørende redegørelse for samfundsansvar til udtrykkeligt at omfatteen redegørelse for virksomhedens politikker for at respektere menneske-rettighederne samt reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens akti-viteter. Lovforslaget har dermed betydning for de virksomheder, der ikkehar en politik for henholdsvis menneskerettigheder og klima, idet de efterlovforslaget fremover udtrykkeligt skal oplyse i årsrapporten, at de ikkehar en politik på de to områder.Forslaget er sendt i høring den 21. december 2011 med høringsfrist den23. januar 2011 til i alt 70 organisationer, foreninger o.l. Der er modtagethøringssvar fra 33 organisationer, foreninger o.l. Heraf har 23 haft kon-krete bemærkninger til udkastet til lovforslaget. De væsentligste bemærk-ninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovudkastet gennemgås ogkommenteres nedenfor.Enkelte høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer ogpræciseringer i lovteksten samt bemærkningerne. Disse ændrer dog ikkeved substansen i det pågældende lovforslag og omtales derfor ikke nær-mere i dette notat. Endelig er der foretaget visse lovtekniske ændringerefter dialog med Justitsministeriet.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Advokater, Dansk Erhverv, DI, DIEH, Finanssektorens Arbejds-giverforening, Forbrugerrådet, FSR – Danske revisorer, Håndværksrådet,Institut for Menneskerettigheder, LO, Verdens Skove og 92-gruppen støt-ter den del af lovforslaget, der er om mæglings- og klageinstitutionen foransvarlig virksomhedsadfærd.DI og Rederiforeningen fremhæver eksplicit det væsentlige i, at lovenbaseres på anbefalingerne fra Rådet for Samfundsansvar.

Dansk Byggeri og Landbrug og Fødevarer støtter, at Danmark lever op tilsine OECD-forpligtigelser, herunder i forhold til de nationale kontakt-punkter.Dansk Byggeri ser ikke ud fra en erhvervsmæssig betragtning nødven-digheden af en sådan mæglings- og klageinstitution. Dansk Byggeri sæt-ter spørgsmålstegn ved, om en mæglings- og klageinstitution er den rigti-ge vej frem for at få sat gang i initiativer, som kan udvikle og styrke enbred og målrettet vejledningsindsats imod i første omgang f.eks. risiko-brancher.92-gruppen, Håndværksrådet, LO, FSR danske revisorer, Institut forMenneskerettigheder og Verdens Skove støtter forslaget om ændring afårsregnskabslovens § 99 a, og er positivt indstillet overfor hensigten ogformålet med lovforslaget.Bryggeriforeningen, DI, Komitéen for god Selskabsledelse og Landbrug& Fødevarer støtter ikke den foreslåede ændring af årsregnskabslovens §99 a, fordi tilføjelsen af specifikke emner anses for at bryde med princip-pet om, at virksomhedernes selv udpeger emnerne for deres redegørelsefor samfundsansvar.Håndværksrådet, LO, DI og Landbrug & Fødevarer lægger generelt vægtpå, at lovforslaget følges op med en vejledningsindsats.

Kommentar

Langt størsteparten af de indkomne høringssvar støtter oprettelsen af enmæglings- og klageinstitution.Høringssvarene vedr. ændringen af årsregnskabslovens § 99 a deler sig ito grupper - en overvejende positiv gruppe og en gruppe, der er merekritisk overfor tilføjelsen af specifikke rapporteringsemner.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

3.1. Forslag til lov om mæglings- og klageinstitutionen om ansvarlig

virksomhedsadfærd

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeopdeling:3.1.1. Formanden3.1.2. Sager taget op af egen drift3.1.3. Retlig interesse3.1.4. Sammensætning af mæglings- og klageinstitutionen3.1.5. Medlemmernes kvalifikationer3.1.6. Sagsbehandling3.1.7. Placering af mæglings- og klageinstitutionen

3.1.8. Klagefrist3.1.9. Prøvelse ved retlige institutioner3.1.10. Offentlighed i sagsbehandlingen og aktindsigt3.1.11. Udtalelser3.1.12. Arbejdsfordeling mellem nationale kontaktpunkter3.1.13. Evaluering af mæglings- og klageinstitutionen3.1.14. Opfølgende aktiviteter3.1.15. Ressourcer3.1.16. Øvrige bemærkninger

3.1.1. Formanden

Forbrugerrådet og 92-gruppen mener, at formanden for institutionen børudnævnes til ombudsmand, da det kan være med til at sikre mæglings- ogklageinstitutionen optimale forhold, samt give institutionen den højestetroværdighed, ligesom de mener, at det bør fremgå eksplicit at forman-dens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.92-gruppen mener, det er vigtigt at formanden sikrer institutionen uaf-hængighed af det politiske miljø, at han sikrer, at mæglingsresultater ogudtalelser er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt at for-manden kan tage sager op af egen drift og iværksætte undersøgelser ogafsætte ressourcer til samme. 92-gruppen mener, at det er vigtigt, at for-manden for institutionen er den, der forestår/har ansvar for mæglingen.Dette betyder, at formanden ikke kan ”udlicitere” ansvaret for mæglingentil mæglingseksperter.DI og Rederiforeningen mener, at det er positivt, at formanden for institu-tionen ikke får titel af ombudsmand, da betegnelsen ikke er præcis i for-hold til de opgaver, som formanden skal påtage sig. DI og Rederiforenin-gen mener desuden, at formanden bør have tilstrækkelig erfaring fra detglobale erhvervsliv og nødvendig indsigt i de CSR-mæssige dilemmaer,som virksomhederne konfronteres med.Institut for Menneskerettigheder mener, at lovforslaget bør præcisereformandens pligt til at bistå den svage part.Verdens Skove og Landbrug og Fødevarer mener, at formanden skal værejurist. Landbrug og Fødevarer mener desuden, at formanden skal opfyldekriterierne for udnævnelse til landsdommer.Verdens Skove og Danske Advokater mener ikke, at formanden kan fun-gere som mægler i en sag, hvor formanden muligvis skal medvirke i sa-gens videre forløb efter endt mægling.

Kommentar

Ombudsmandsbetegnelsen lægger op til sagsbehandling og afgørelser afsager på et juridisk grundlag, hvilket ikke er i overensstemmelse med denmæglingstilgang, der er kernen i mæglings- og klageinstitutionens arbej-

de. Dermed vil ombudsmandsbetegnelsen være misvisende og være ud-tryk for en udvidelse af ombudsmandens typiske virke med risiko for enudvanding af den særlige status, der er knyttet til en ombudsmand. Lov-forslaget ændres derfor ikke på dette punkt.I lovforslaget lægges der op til, at formanden har alle de egenskaber, derskal til i forhold til at beskytte den svage part og sikre respekten for in-ternationale rettigheder og samtidig tage hensyn til virksomhedsrelatere-de problematikker. Det vurderes ikke at være relevant at stille krav om enretlig uddannelse mv.Erfaring fra det globale erhvervsliv vurderes at være en relevant egen-skab for formanden, hvorfor dette tilføjes bemærkningerne hertil.Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der vil blive fastsat reg-ler for hvordan mæglings- og klageinstitutionen træffer afgørelser, og atformandens stemme i tilfælde af stemmelighed er afgørende. Dette vurde-res at være nødvendigt for at sikre institutionen kan arbejde hurtigt ogeffektivt, og ikke afhængig af fuld fremmøde af institutionens medlemmer.Lovforslaget lægger op til, at mæglings- og klageinstitutionen kan tagesager op af egen drift. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at formandenalene kan træffe en sådan beslutning og afsætte ressourcer hertil.Det fremgår af lovforslaget, at formanden er tiltænkt en mere aktiv rolle imæglingsfasen, end i den efterfølgende undersøgelsesfase. I undersøgel-sesfasen beslutter formanden sammen med de øvrige medlemmer af mæg-lings- og klageinstitutionen, hvordan den givne sag skal undersøges ogudtalelse udformes. Det vurderes ikke at være problematisk, at forman-den har den afgørende stemme, idet han er nødt til at have opbakning frade fra én eller flere af de øvrige medlemmer i institutionen. Det er hellerikke muligt for formanden helt på egen hånd at tage en sag op af egendrift. Også her vil han være afhængig af opbakning.Det er ikke givet, at det er formanden, der mægler, idet en storsagsmængde kan nødvendiggøre at andre medlemmer af institutionenforestår mæglingen. Endelig er der ikke tale om at formanden fungerersom dommer, idet der er tale om en ikke-juridisk institution og bedøm-melsesgrundlaget er ikke en lov.Erfaringerne fra andre OECD-kontaktpunkter viser, at det vil være uhen-sigtsmæssigt, hvis formanden personligt skal forestå alle mæglingsforløb.Det er imidlertid formanden, der har det endelige ansvar for mæglings-og klageinstitutionens virke, og formanden vil derfor også have det over-ordnede ansvar for mæglingen. Det sidstnævnte vil blive præciseret i lov-forslaget.

3.1.2. Sager taget op af egen drift

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Landbrug og Fødevarer erimod, at institutionen kan tage sager op af egen drift på baggrund af ano-nyme henvendelser. Landbrug og Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved,om mæglings- og klageinstitutionen formår at oplyse en sag, som denselv har taget op og er bekymret for, om mæglings- og klageinstitutionenkan foretage uanmodet besøg på virksomheden. Deri ligger en risiko forkrænkelse af parternes retssikkerhed.

Kommentar

Kravene til en sag, der tages op af egen drift, er de samme som til en sag,der behandles på baggrund af en klage. Det er ikke hensigten, at mæg-lings- og klageinstitutionen som hovedregel skal tage sager op af egendrift. Omvendt vurderes det hensigtsmæssigt, at institutionen har dennemulighed. Under alle omstændigheder er frivillighedsprincippet grund-læggende for mæglings- og klageinstitutionen, hvilket forudsætter parter-nes samarbejdsvillighed. Mæglings- og klageinstitutionen har ikke befø-jelser til at påtvinge sig adgang til f.eks. en virksomhed.

3.1.3. Retlig interesse

Finanssektorens arbejdsgiverforening mener, at man på linje med regler-ne i retsplejeloven skal have en retlig interesse i sagen.Landbrug og Fødevarer mener, at der skal foreligge dokumentation i formaf en fuldmagt, hvis man repræsenterer en tredjepart.

Kommentarer

Formålet med mæglings- og klageinstitutionen er at sikre, at overtrædel-ser af menneskerettigheder, miljøstandarder mv., som falder uden for detretslige system, ikke efterlades ubehandlet, jf. også FN’s og OECD’s ret-ningslinjer. Ofte vil sagerne angå ressourcesvage individer eller grupper,der ikke har mulighed for at føre sagen selv. Derfor er det vigtigt, at enperson, der ikke har en retslig interesse, f.eks. en NGO, kan anlægge ensag på vegne af en person, der har været udsat for menneskerettigheds-krænkelser. Det afgørende er, at der har været en overtrædelse afOECD’s retningslinjer, og ikke hvem der anlægger sagen. Det vurderesderfor ikke hensigtsmæssigt at kræve en retslig interesse i sådanne sager.Det fremgår allerede af lovforslagets generelle bemærkninger, at såfremttredjemand repræsenterer en berørt part, skal der forelægges dokumenta-tion herfor, f.eks. i form af en fuldmagt.

3.1.4. Sammensætning af mæglings- og klageinstitutionen

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Red Barnet mener, atdet ikke er hensigtsmæssigt, at tre navngivne organisationer fast indstillerorganisationsrepræsentanterne. Der bør i stedet etableres en procedure forindstilling af organisationsrepræsentanter, f.eks. et rotationsprincip, der i

højere grad kan sikre forankringen af arbejdet med samfundsansvar i heleerhvervslivet.Finanssektorens arbejdsgiverforening lægger vægt på, at arbejdstager- ogarbejdsgiversiden repræsenteres ligeligt.Landbrug og Fødevarer mener, det bør være DA og ikke DI, der repræ-senterer erhvervsorganisationerne.

Kommentar

Den konkrete sammensætning af mæglings- og klageinstitutionen fastsæt-tes i en bekendtgørelse. Dog er det hensigten, at anbefalingerne fra Rådetfor Samfundsansvar lægges til grund. Konkret foreslår rådet, at organi-sationsrepræsentanterne udpeges efter indstilling fra DI, LO samt 92-gruppen. Det vurderes, at denne sammensætning både sikrer en afbalan-ceret sammensætning og en hurtigt og effektiv sagsbehandling. For atimødekomme ønsket om inddragelse af øvrige organisationer, tilføjes deti lovforslaget, at det er tanken at mæglings- og klageinstitutionen årligtudarbejder en beretning, som drøftes med Rådet for Samfundsansvar.

3.1.5. Medlemmernes kvalifikationer

Dansk Erhverv, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet og VerdensSkove mener, at viden og kvalifikationer er afgørende for de organisati-onsrepræsentanter, der skal deltage i sagsbehandlingen. Yderligere pegerDIEH, Institut for Menneskerettigheder og Red Barnet på vigtigheden af,at den fornødne og relevante viden inddrages i forbindelse med sageromkring f.eks. menneskerettigheder, børns særlige rettigheder eller pro-blemstillinger omkring ansvarlig leverandørstyring.DI forventer, at sekretariatet ikke selv vil kunne gennemføre egentligeundersøgelser af sagerne, men anbefaler i tråd med Rådet for Samfunds-ansvar, at undersøgelserne primært foretages ved at trække på viden fraandre eksperter, hvortil dele af institutionens bevilling bør allokeres.

Kommentar

Sammensætningen af mæglings- og klageinstitutionen følger anbefalin-gerne fra Rådet for Samfundsansvar, som så vidt muligt forsøger at imø-dekomme behovet for at de rette kvalifikationer er repræsenteret i institu-tionen. Det fremgår allerede af bemærkningerne, at mæglings- og klage-institutionen kan høre eksperter.

3.1.6. Sagsbehandling

Landbrug og Fødevarer mener, at det skal være en betingelse for at få sinsag behandlet, at klager gennem kontakt med virksomheden allerede for-ud for indsendelse af en klage til institutionen har forsøgt at løse uover-ensstemmelsen med virksomheden. Samtidig skal der opstilles processu-elle rammer for sagsbehandlingen, herunder sikre ensartethed i kommu-

nikationen udadtil. Konkret foreslås det, at der udarbejdes en skabelon forinstitutionens udtalelser.Danske Advokater savner en beskrivelse af det regelsæt, som mæglingenskal foregå under.Verdens Skove mener, at mægling kun kan tilbydes, såfremt mægler vur-derer, at sagen er egnet til mægling mellem parterne. Samtidig ønsker devejledende tidsfrister fra Rådet for Samfundsansvar indsat i lovforslaget,herunder at sagens parter skal medvirke til sagens oplysning indenfor enpå forhånd fastsat tidsfrist.

Kommentar

Løsning af tvister på partsniveau spiller en central rolle i lovforslaget. Iden valgte model indgår løsning på partsniveau dog som en del af sags-behandlingen frem for at være et krav forud for sagsbehandlingen. Her-ved sikres gennemskuelige og forudsigelige rammer for sagsbehandlin-gen. Rammerne for sagsbehandlingen vil blive fastsat i en bekendtgørel-se, herunder for mæglingsforløbet, tidsfrister for sagens oplysning, samtmed hensyn til institutionens kommunikation udadtil.Lovforslaget giver allerede mulighed for, at mægling kun tilbydes, så-fremt mæglings- og klageinstitutionen vurderer, at sagen er egnet tilmægling mellem parterne.

3.1.7. Placeringen af mæglings- og klageorganet

92-gruppen mener ikke, at Erhvervsstyrelsen er tilstrækkelig politisk uaf-hængig til at kunne sekretariatsbetjene mæglings- og klageinstitutionen.Det er kun en placering udenfor den offentlige administration, der sikrerinstitutionen reel uafhængighed. Verdens Skove mener yderligere, atmæglings- og klageinstitutionen skal have mandat til at vedtage sin egenforretningsorden samt, at den skal oprettes direkte ved lov, dvs. at vækst-og erhvervsministeren ikke skal oprette institutionen, jf. § 1.DI, Landbrug og Fødevarer og LO støtter, at sekretariatet for mæglings-og klageinstitutionen placeres i Erhvervsstyrelsen.DIEH mener, at der er behov for en vurdering af om placeringen af mæg-lings- og klageinstitutionen er tilstrækkelig politisk uafhængig.

Kommentar

Den administrative placering i Erhvervsstyrelsen foreslås gennemført forat sikre administrative og økonomiske synergier mellem sekretariatsbe-tjeningen af uafhængige organer på erhvervsområdet. Erhvervsstyrelsenudøver allerede i dag uafhængig støtte som sekretariat for blandt andetRådet for Samfundsansvar samt Erhvervsankenævnet, og vil på tilsvaren-de vis kunne udfylde sekretariatsfunktionen for en kommende mæglings-og klageinstitution. En sådan placering flugter desuden med, hvordan

andre lande har oprettet velfungerende mæglingsinstitutioner. Det erafgørende for institutionens arbejde, at institutionen er uafhængig. Detfremgår derfor direkte af lovforslaget, at mæglings- og klageinstitutionener et uafhængigt organ inden for den offentlige forvaltning Formandenfor institutionen vil have ansvaret og beslutningskompetencen med hen-syn til sekretariatets arbejde.Det tilføjes i lovforslagets bemærkninger, at det vil blive fastsat, at mæg-lings- og klageinstitutionen selv kan vedtage en forretningsorden indenfor lovens rammer. Med lovforslagets vedtagelse oprettes mæglings- ogklageinstitutionen netop direkte ved lov.

3.1.8. Klagefrist

92-gruppen og Verdens Skove mener, at det bør præciseres, at fristen forat indbringe en klage afbrydes, når en klage indsendes til mæglings- ogklageinstitutionen. Yderligere mener Verdens Skove, at genbehandling afen sag ikke bør være underlagt fristen for at indbringe en klage på 5 år.Dansk Byggeri og Dansk Erhverv mener, at en frist på 5 år efter hændel-sen er sket, er uforholdsmæssig lang. En frist på 2 år for at indbringe enklage virker som rimelig. Danske Advokater mener, at fristen bør fastsæt-tes efter forældelseslovens almindelige frist på 3 år.DI mener, at henvendelser, der er sket før de nye OECD-retningslinjer ertrådt i kraft, skal bedømmes ud fra de gamle retningslinjer.

Kommentar

Det vurderes, at det i f.eks. miljøforureningssager er vigtigt at have enlang klagefrist, fordi det ofte tager noget tid inden problemet og overtræ-delsen bliver kendt. Derudover ses en klagefrist på 5 år i tilsvarendenævn og institutioner, f.eks. revisionsnævnet og disciplinærnævnet. Sam-me argumentation gælder for genbehandling af sager. Det tilføjes i lov-forslaget, at klagefristen afbrydes, når en klage modtages af mæglings-og klageinstitutionen eller en sag tages op af egen drift.Det tilføjes i lovforslaget, at overtrædelser, der er sket før nye eller æn-drede OECD-retningslinjer er trådt i kraft, skal bedømmes ud fra degamle retningslinjer.

3.1.9. Prøvelse ved retlige institutioner

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, det er problematisk, at mankan få taget sin sag op ved mæglings- og klageinstitutionen, selvom sa-gen behandles ved at en anden retsinstitution.Danske Advokater mener, at der bør foreligge tungtvejende hensyn for atfravige en voldgiftsaftale, dvs. at institutionen behandler en klage, selvomder foreligger en voldgiftsaftale. På tilsvarende vis mener Danske Advo-

kater heller ikke, at institutionen bør kunne behandle en klage, hvortil derforeligger en endelig dom.92-gruppen mener, at det er vigtigt, at mæglings- og klageinstitutionenlægger til grund for sin evt. afvisning af en sag pga. en parallel retssag,om den krænkede får en retssag i overensstemmelse med internationaleretsstandarder i det pågældende land.Forsker ved Københavns Universitet Karin Buhmann mener, at det eruhensigtsmæssigt at give adgang til at indbringe sager for domstolenemv., hvor mægling har været gennemført med succes. Adgangen vil kun-ne gøre mæglingen illusorisk og undergrave parternes interesse i aktivt ogseriøst at indgå i mægling.

Kommentar

Lovforslaget lægger op til, at mæglings- og klageinstitutionen ikke skalafskæres fra at tage en sag op, der allerede behandles ved anden retliginstitution. Dette tager de nye OECD-retningslinjer direkte stilling til, ogdet anbefales ikke på forhånd at udelukke klager, der behandles vedudenlandske domstole, hvor den krænkede muligvis ikke kan få en retssagi overensstemmelse med internationale retsstandarder. Dog undtagesretlige institutioner i EU eller EØS samt i lande, der har tiltrådt Lugano-konventionen, da disse lande har indgået aftale om gensidig anerkendelseaf domme mv.Det vurderes at være rimeligt, at mæglings- og klageinstitutionen ikkeskal kunne realitetsbehandle en sag, hvor der foreligger en voldgiftsafta-le. Der vurderes dog uhensigtsmæssigt at indsætte et forbud mod adgangtil retlig prøvelse efter endt mægling. Mæglings- og klageinstitutionen eren ikke-juridisk instans og som følge heraf kan mæglingsaftaler ikke træ-de i stedet domstolsbehandling eller voldgift eller efterfølgende håndhæ-ves ved lov. Det vurderes derfor, at muligheden for retlig prøvelse børbibeholdes i lovforslaget.

3.1.10. Sagsbehandlingen, herunder offentlighed og aktindsigt

DI er positiv over for de foreslåede undtagelser fra offentlighedsloven.DI og Finanssektoren Arbejdsgiverforening støtter opfordringen i lovensbemærkninger om, at parterne ikke bør føre sagen parallelt i medierne. DIforeslår, at manglende vilje til at følge opfordringen skal være forbundetmed sanktioner. DI mener, at parternes reelle vilje til at løse en konfliktkonstruktivt og i god tro bør være helt fundamentale forudsætninger for atkunne få en sag taget op og behandlet i institutionen.Finanssektoren Arbejdsgiverforening foreslår, at offentliggørelse framæglings- og klageinstitutionen kun kan ske, når en sag er færdigbehand-let, og der udtales kritik.

Danske Advokater mener, at det i visse situationer kan være vanskeligt atbeskrive sagen på en måde, så identiteten af sagens parter ikke kan udle-des alligevel. Derfor foreslår Danske Advokater, at der indsættes en be-stemmelse om, at offentliggørelse kun er muligt, hvis det er muligt påbetrykkende vis at anonymisere sagens parter.Bryggeriforeningen er bekymret for uberettigede klager, som når de of-fentliggøres, har skadet virksomheden uden, at der er truffet afgørelse isagen.92-gruppen mener ikke, at mæglings- og klageinstitutionen skal kunnebehandle sager, som omhandler non-profit organisationer, da OECD ret-ningslinjerne er målrettet private og offentlige virksomheder. 92-gruppener bekymret over, at enhver kan indbringe en klage, da det giver virk-somheder mulighed for at anlægge klager mod NGO’er eller måske end-da journalister, der kritiserer virksomheder for deres indsats på CSR-området, og mener, at det eksplicit bør stå i loven, at klager mod journali-sters kritik/behandling af virksomheder bør behandles i pressenævnet.DIEH ser det som positiv, at de krav, der stilles til virksomheder, ogsågælder myndigheder og organisationer. Dette kan bidrage til en fællestilgang til ansvarlig leverandørstyring blandt private virksomheder ogoffentlige instanser, herunder kommune og regioner.Eksport Kredit Fonden gør opmærksom på, at det ikke fremgår af lovud-kastet, hvilke afgørelser der ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.

Kommentar

En undtagelse fra offentlighedsloven ud over de almindelige undtagelser,herunder følsomme oplysninger af privatretlig, strafferetlig eller forret-ningsmæssig karakter, kan ifølge Justitsministeriet kun begrundes, hvoroffentliggørelse kan ødelægge det tillidsforhold, der er en forudsætningfor at parterne på egen hånd kan nå frem til en konstruktiv løsning påsagen til begge parters tilfredshed. Udgangspunktet er således, at når ensag er afvist, kan den ikke undtages fra offentlighedsloven længere. Der-for er det nødvendigt, at fjerne de foreslåede undtagelser til offentlig-hedsloven, når en sag afvises af mæglings- og klageinstitutionen.Lovforslaget giver ikke mulighed for, at mæglings- og klageinstitutionenkan sanktionere parterne. Dertil kommer, at det kan være vanskeligt atvurdere, hvorvidt den pågældende part har ført sagen i medierne eller ej,eller parternes reelle vilje til at løse en konflikt. Disse forhold vil dogindgå det i institutionens helhedsvurdering.Det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Derfor of-fentliggør mæglings- og klageinstitutionen løbende, når en sag afvises,når der mægles mellem parterne, og når en sag undersøges.

Det tilføjes i forslaget, at offentliggørelse om sagen uden angivelse afparternes identitet, skal gøres på en måde, der ikke gør det muligt foroffentligheden at identificere sagens parter ud fra andre oplysninger isagen.Det har været hensigten, at loven ikke kun skal gælde for danske privatevirksomheder, men også for danske offentlige virksomheder, statslige ogregionale myndigheder og danske private og offentlige organisationer,fordi disse i mange situationer opererer i sammenlignelige situationermed private virksomheder. Det skal være muligt at klage over en NGOeller et medie, der overtræder OECD’s retningsliner. Mæglings- og kla-geinstitutionen kan dog altid afvise at behandle en klage, hvis den findesgrundløs.Det foreslås i lovforslaget, at ingen af institutionens beslutninger kanindbringes for anden administrativ myndighed. Institutionens beslutnin-ger er imidlertid undergivet den almindelige domstolskontrol.

3.1.11. Udtalelser

DI og Verden Skove mener, at loven skal følge anbefalingen fra Rådet forSamfundsansvar, hvor klageinstitutionen 1 år efter sagens afslutning skalundersøge, om en given henstilling er blevet fulgt og herefter kommemed en ny udtalelse.DI mener, at det bør specificeres til en nærmere afgrænset årrække, hvorlang tid en udtalelse skal ligge offentlig tilgængeligt på institutionenshjemmeside.Danske Advokater mener ikke, at en overtrædelse af OECD’s retningslin-jer skal udvikle sig til en offentlig gabestok, hvor følsomme oplysningerom virksomheden stilles til skue for offentligheden. Danske Advokatermener, at det bør fremgå eksplicit af institutionens udtalelse om mæg-lingsresultatet er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer. DanskeAdvokater mener desuden ikke, at det står helt klart, om der med be-stemmelsen i § 12 menes institutionens processuelle eller materielle afgø-relser.92-gruppen mener, at mæglings- og klageinstitutionen skal fremsætte sinopfattelse af en sag, herunder udtale kritik og afgive henstillinger, og ik-ke, som der står i lovforslaget, blot kan fremsætte kritik og afgive henstil-linger.

Kommentar

Det præciseres, at mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalel-sen efter 1 år ved enten at udtale, at den pågældende har levet op tilmæglings- og klageinstitutionens udtalelse om sagen, eller tilkendegiver,

hvis dette ikke er tilfældet. Det vil blive specificeret i den senere bekendt-gørelse, hvor længe en udtalelse er offentlig tilgængelig.Forvaltningsloven, som mæglings- og klageinstitutionen er underlagt,giver mulighed for at tilbageholde følsomme oplysninger af privatretlig,strafferetlig eller forretningsmæssig karakter. Det præciseres i lovforsla-get, at mæglings- og klageinstitutionen skal komme med en offentlig udta-lelse efter, at den har behandlet en sag.

3.1.12. Arbejdsfordeling mellem nationale kontaktpunkter

92-gruppen og Verdens Skove mener ikke, at en sag bør kunne afvises,fordi den har fundet sted i et land, der selv har et kontaktpunkt. Det vilmedføre store økonomiske omkostninger for den part, der anlægger sa-gen, at skulle anlægge den ved et udenlandsk kontaktpunkt. Samtidig vildet være svært for en NGO at skulle føre en sag i flere lande på en gang.

Kommentar

Mæglings- og klageinstitutionen oprettes med henblik på at opfyldeDanmarks forpligtigelser under OECD til at oprette et ikke-juridisk kla-georgan (i OECD sammenhæng benævnt kontaktpunkt). Mæglings- ogklageinstitutionen skal som udgangspunkt respekterer den arbejdsdeling,der er beskrevet i OECD’s retningslinjer. Det skal dog være muligt formæglings- og klageinstitutionen selv at behandle en sag, hvis det vurde-res, at kontaktpunktet i det pågældende værtsland ikke lever op tilOECD’s retningslinjer.

3.1.13. Evaluering af mæglings og klageinstitutionen

Institut for Menneskerettigheder, LO og Verdens Skove påpeger behovetfor evalueringer og peer review af mæglings- og klageinstitutionen. Ver-dens Skove mener desuden, at mæglings- og klageorganet bør offentlig-gøre en årlig beretning. LO opfordrer til, at der indbygges en revisionsbe-stemmelse i lovgivningen, som kunne tage udgangspunkt i de evaluerin-ger, der er anbefalet at gennemføre - første gang efter to år.

Kommentar

Der indsættes en evalueringsklausul i lovforslaget om, at loven skal eva-lueres senest 3 år efter oprettelsen. Det tilføjes i denne forbindelse, atmæglings- og klageinstitutionen så vidt muligt indgår i OECD’s peerreview. Mæglings- og klageinstitutionen skal årligt aflevere en rapportom arbejdet i institutionen, som offentliggøres og drøftes i samarbejdemed Rådet for Samfundsansvar.

3.1.14. Opfølgende aktiviteter

Dansk byggeri, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet, Landbrug og Føde-varer, LO og Verdens skove mener ikke, at mæglings- og klageorganetkan stå alene, men der er behov for en stor forebyggende indsats. Af vig-tige elementer i den forebyggende indsats nævnes bl.a. vejledninger ogværktøjer til virksomheder bl.a. om nødvendig omhu (due diligence),

erfaringsudveksling mellem nationale OECD kontaktpunkter, opmærk-somhedskampagne, peer review og evaluering.

Kommentar

Udover at behandle konkrete henvendelser om overtrædelser har mæg-lings- og klageinstitutionen også til formål at fremme, at OECD’s Ret-ningslinjer for Multinationale Virksomheder implementeres og efterlevesaf danske virksomheder, myndigheder og organisationer. Derfor skalmæglings- og klageinstitutionen også vejlede i forbindelse med den kon-krete sagsbehandling, retningslinjers nødvendig omhu-begreb eller vedinformations- og uddannelsesaktiviteter, jf. lovforslagets almindeligebemærkninger.

3.1.15. Ressourcer

Håndværksrådet stiller spørgsmålstegn ved, om den foreslåede årlige be-villing kan dække mere end institutionens sekretariatsbehandling. Etsamarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel må anses for hensigts-mæssigt.Dansk Byggeri, DIEH og Dansk Erhverv vil gerne have oplyst, hvorledesde 3 millioner, som er afsat på finansloven, forventes fordelt med hensyntil drift og løn.

Kommentar

Den årlige bevillig på 3 mio. kr. svarer til niveauet for andre landesOECD-klageorganer. Bevillingen forventes at dække de nødvendige ud-gifter til sekretariatsbetjening, sagsbehandling og aflønning af institutio-nens medlemmer samt vejledning, information og uddannelse.

3.1.16. Øvrige bemærkninger

Bryggeriforeningen mener ikke, at det fremgår klart, om der er tale omobjektivt ansvar eller culpa ansvar. Dertil kommer, at ansvarsreglerne kanvære meget forskellige i de enkelte lande for det samme forhold.Institut for Menneskerettigheder foreslår, at det sikres, at mæglings- ogklageinstitutionens virke er i overensstemmelse med effektivitetskriteri-erne som beskrevet i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og er-hvervsliv.Landbrug og Fødevarer ønsker en præcisering af begrebet, at en sag er”væsentlig og underbygget”, begrebet ”i god tro” samt ”betydelig med-virken”.

Kommentar

Netop fordi der er forskellige regler i de lande, hvor danske virksomhe-der opererer, og disse regler håndhæves forskelligt, er der behov for in-ternationale retningslinjer, der hjælper til at klargøre virksomheders an-svar, når de opererer internationalt. Det er baggrunden for, at OECD og

FN i 2011 har udarbejdet de nye internationale retningslinjer. Lovforsla-get er udarbejdet med henblik på at efterleve disse effektivitetskriterier.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er lagt til grundfor mæglings- og klageinstitutionen, hvor ”væsentlig og underbygget”, ”igod tro” samt ”betydelig medvirken” er defineret.

3.2. Forslag til ændring af årsregnskabsloven

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeopdeling:3.2.1. Tilføjelse af specifikke rapporteringsemner3.2.2. Øvrige konkrete bemærkninger

3.2.1. Tilføjelse af specifikke rapporteringsemner

92-gruppen, LO, Institut for Menneskerettigheder og Verdens Skove fin-der et forstærket fokus på menneskerettigheder og klima positivt, menpåpeger, at man burde inkludere flere konkrete emner – især arbejdstager-rettigheder, miljø (generelt) og anti-korruption i overensstemmelse medGlobal Compact og OECD’s Retningslinjer for multinationale virksom-heder.FSR anerkender - med henvisning til OECD’s retningslinjer - ønsket om,at store virksomheder rapporterer om menneskerettigheder og klima.DI og Landbrug og Fødevarer mener, at lovforslaget åbner for vilkårligetilføjelser af flere konkrete emner uden hensyn til relevansen for den en-kelte virksomhed. DI mener desuden, at kravet om, at redegørelsen forsamfundsansvar udtrykkeligt skal omfatte bestemte emner, åbner for en”glidebane”, hvor virksomhederne vil blive bedt om at forholde sig til etstigende antal predefinerede emner.DI og Landbrug og Fødevarer fremhæver, at forslaget bryder med detbærende princip for årsregnskabslovens § 99 a, hvorefter det er de enkeltevirksomheder, der ud fra et væsentlighedskriterium, vælger hvilke emner,der skal indgå i deres redegørelse for samfundsansvar. Landbrug og Fø-devarer fremhæver desuden, at udvidelserne kan influere negativt på enellers positiv udvikling, idet der kan være risiko for, at nogle virksomhe-der vil fokusere unødigt på menneskerettigheder og klima frem for påemner, der er mere væsentlige for netop dem.DI mener, at den eksisterende lovgivning er dækkende. Med henvisningtil de allerede opnåede forbedringer i rapportering om samfundsansvaranbefaler DI, at man lader lovkravet fortsætte i sin nuværende form ilængere tid, så virksomhederne ikke allerede skal bruge ressourcer på atforholde sig til nye krav. DI anfører dog, at såfremt regeringen ønsker atangive specifikke emner som en del af § 99 a, er menneskerettigheder ogklima meget relevante og aktuelle forslag. DI anser det for positivt, atklimakompasset.dk ifølge lovbemærkningerne også fremover kan være

en samlende platform for virksomhedernes klimaarbejde- og rapporte-ring. I forhold til menneskerettigheder anfører DI, at der er behov foroplysnings- og vejledningsarbejde overfor virksomhederne.Håndværksrådet er enigt i hensigten med udvidelsen af rapporteringskra-vet, således at rapporteringen i højere grad kommer i overensstemmelsemed FN’ Global Compact’s principper med vægt på miljø og menneske-rettigheder.Bryggeriforeningen mener, at rapporteringskravet vedr. klima bør kunneopfyldes ved at henvise til virksomhedens miljøredegørelse. Bryggerifor-eningen mener, at ministeriet stærkt undervurderer de administrative kon-sekvenser for virksomhederne som følge af udvidelsen af rapporterings-kravet.Komitéen for god Selskabsledelse mener, at udvidelsen af årsregnskabs-lovens § 99 a er overflødig og ikke vil øge værdiskabelsen i virksomhe-derne. Komitéen for god Selskabsledelse mener, at der bør anlægges envæsentlighedsvurdering i forbindelse med rapporteringen, og at emnernemenneskerettigheder og klima allerede er dækket af de nuværende be-stemmelser.

Kommentar

Lovforslaget betyder ikke, at den enkelte virksomhed skal have en politikfor menneskerettigheder og klima. Lovforslaget skal alene sikre, at virk-somhederne udtrykkeligt forholder sig til de to emner.Det vurderes, at de administrative byrder i langt de fleste tilfælde vil væ-re begrænsede, idet rapportering sker i forvejen, hvis virksomheden alle-rede har politikker for menneskerettigheder og/eller klima. Alle væsentli-ge oplysninger bør indgå i virksomhedens samlede redegørelse for sam-fundsansvar, hvorfor det er uhensigtsmæssigt kun at henvise til en evt.miljøredegørelse.

3.2.2. Øvrige konkrete bemærkninger

DI anbefaler, at ikrafttrædelsestidspunktet 1. juni 2012 bør genovervejes,således at de nye krav er kendte ved regnskabsårets begyndelse. DI anfø-rer desuden, at forslaget kommer som et enkeltstående forslag uden kob-ling til øvrige pågående initiativer i EU, herunder særligt revideringen afEU’s regnskabsdirektiver. DI anbefaler, at man afventer kommende EU-udspil på området.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at definitionen af samfunds-ansvar bør bringes i overensstemmelse med EU Kommissionens og Rådetfor Samfundsansvars definitioner. Institut for Menneskerettigheder anbe-faler desuden, at det gøres til et krav, at virksomhederne skal begrunde,hvorfor de evt. har valgt ikke at redegøre for deres politikker for at re-spektere menneskerettigheder i deres redegørelse for samfundsansvar.

92-gruppen påpeger, at hvis der opstår problemer med at overholde be-stemmelserne i OECD’s Retningslinjer for multinationale virksomheder,bør det være et lovkrav, at virksomheder rapporterer om, hvad de vil gørefor at rette op på problemerne.

Kommentar

For at sikre at de nye krav til rapportering efter årsregnskabsloven § 99a er kendte ved regnskabsårets begyndelse ændres lovforslaget, så rap-porteringskravet har virkninger for regnskabsår, der begynder 1. januar2013 eller senere. Lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt ændres ikke.Det vurderes, at igangværende initiativer i EU-regi ikke vil have afgø-rende indflydelse på, stride imod eller ændre argumenterne for at gen-nemføre de foreslåede ændringer.Definition af samfundsansvar i § 99 a strider ikke imod EU's og Rådet forSamfundsansvars definitioner og derfor vurderes det ikke at være et pres-serende hensyn at ændre definitionen i § 99 a.Det vurderes, at behovet for at indføre et krav om begrundelse for ikke-rapportering reelt er begrænset. Eftersom der allerede er krav om ud-trykkeligt at oplyse, hvis virksomheden ikke har politikker for samfunds-ansvar, vil de fleste virksomheder allerede have et incitament til samtidigat begrunde en sådan beslutning. På samme vis angående krav om atrapportere om planer for at rette op på evt. problemer.

4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.

AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bryggeriforeningen,Businesses for Social Responsibility/Europe, CSR Forum, CopenhagenBusiness School, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskByggeri, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Standard,DIEH, DI, Den Danske Finansanalytikerforening, Eksport Kredit Fonden,FN Global Compact, FSR - danske revisorer, Folkekirkens Nødhjælp,Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forenin-gen af Registrede Revisorer, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet, Grøn-lands Selvstyre, Håndværksrådet, HK, ICJ - International Commission ofJurists, Investeringsforeningsrådet, Institut for Menneskerettigheder,Komiteen for god Selskabsledelse, KL, Københavns Universitet, Land-brug og Fødevarer, Landbrugets rådgivningscenter, Landscentret, Leder-nes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMXCopenhagen A/S, Red Barnet, Regnskabsrådet, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Bære-dygtig Erhvervsudvikling, Syddansk Universitet, Verdens Skove, Virk-somhedsforum for Social Ansvar, WWF, Aalborg Universitet, AarhusUniversitet, 92-gruppen, Beskæftigelsesministeriet, Klima, Energi- ogBygningsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet forBørn og Undervisning, Miljøministeriet, Social- og Integrationsministeri-