L 123 - 2011-12 - Bilag 1: L 123 - Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

1. HøringsparterFølgende parter er blevet hørt over forslaget:Advokatrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, BOSAM, BUPL – forbundet af pædagoger ogklubfolk, Byggeskadefonden, Bygherreforeningen i DK, Børn & familier, Børne- ogkulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, DanskSocialrådgiverforening, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, DanskFlygtningehjælp, Den danske dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen,Ejendomsforeningen Danmark, Frivilligrådet, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen,Kollegiekontorerne i Danmark, KL, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark,LOS – landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for socialt udsatte, Socialchefforeningen,Socialpædagogernes Landsforbund, Ungdomsboligrådet, Ungdommens Vel og Ungdomsringen.Heraf har følgende afgivet høringssvar:Advokatrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, Børne- og kulturchefforeningen, DanmarksLejerforeninger, Dansk Socialrådgiverforening, Ejendomsforeningen Danmark, KL,Kollegiekontorerne i Danmark, Rådet for socialt udsatte og Ungdomsboligrådet.Herudover harLandsbyggefonden, Byggeskadefonden, Domstolsstyrelsen, Huslejenævns- ogBeboerklagenævnsforeningen samt Realkreditforeningen og Realkreditrådetmeddelt, at de ikkehar bemærkninger til lovforslaget.

voksenstøtte (social vicevært).Baggrunden for den nævnte aldersmæssige afgrænsning er blandt andet, at der vurderes at væreet særligt behov for ekstraordinære tiltag i forhold til den nævnte gruppe. Kommunerne harsåledes i forvejen relativt omfattende forpligtelser til at tilbyde foranstaltninger til unge under 18 år.Forslaget er i forlængelse heraf udformet med særligt henblik på de udsatte 18-24-årige.Dansk Socialrådgiverforeningfinder, at startboliger primært skal være et tilbud til unge, der ikkekan komme i betragtning til hjælp efter serviceloven.Ungdomsboligrådetfinder, at de unge, dervisiteres, ikke må være for svage.KommentarDer er i lovforslaget og bemærkningerne gjort rede for, hvordan målgruppen nærmere erafgrænset. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der ved visiteringen af unge til det enkeltestartboligprojekt skal tages behørigt hensyn til den støttenormering og den eksisterendebeboersammensætning, der kendetegner netop dette projekt.Der er samtidig foreslået en udlejningsmodel, hvorefter udlejeren indstiller en boligsøgende, ogkommunen godkender de konkrete indstillinger.Udlejningsmodellen sikrer således, at udlejning sker til den tilsigtede personkreds.KLfinder, at der bør tages stilling til, hvordan tavshedspligten håndteres, når der forudsættes etfælles udvalg af repræsentanter fra boligorganisation/selvejende institution og kommune og der iøvrigt skal være et forpligtende samarbejde om drift og etablering.Kommentar

Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget forudsættes det, at enhver behandling afpersonoplysninger i forbindelse med anvisning og drift af startboliger sker under behørigiagttagelse af reglerne herom i persondataloven, herunder reglerne om videregivelse afoplysninger.De mulige problemstillinger, der kan være forbundet hermed, vil blive taget op i forbindelse medden nærmere udmøntning af loven (bekendtgørelse og vejledning).KLanfører, at det er fornuftigt, at startboliger udlejes midlertidigt, idet det herved sikres at ungerykker videre, når de har økonomisk mulighed for det. Imidlertid bør aldersgrænsen sættes til 25år svarende til overgang til kontanthjælpstakst for voksne, så den afspejler, hvornår de ungefaktisk har en økonomisk mulighed for at flytte.KommentarDet vurderes, at en øvre aldersgrænse for at bo i en startbolig på 24 år med endispensationsmulighed indtil 25 år er relativt højt sat. Til sammenligning vedrører servicelovensregler vedrørende efterværn for unge aldersgruppen fra 18 til 22 år. Det er ikke hensigten medlovforslaget, at unge skal visiteres til en startbolig af rent økonomiske grunde. Man bør alene bo ien startbolig, hvis det er begrundet i behovet for at bo i en bolig med tilknyttet bostøtte.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.

2.2. Finansiering og økonomiDanmarks Lejerforeninger (DL)anfører, at man kunne indbygge større fleksibilitet i ordningen,hvis man i stedet for at give bidraget til bestemte boliger gav det til boligorganisationen ud fraantallet af unge, der er tilknyttet ordningen i den pågældende afdeling af boligorganisationen.KommentarForslaget opfylder allerede DL´s ønske til fleksibilitet, idet bidraget ikke efter forslaget gives tilbestemte boliger, men til boligorganisationen til brug for finansiering af et givet antal startboliger iden pågældende afdeling. Der kan således ske ændringer i, hvilke konkrete boliger i den enkelteafdeling, der har status af startbolig, hvis der er behov derfor.BL – Danmarks Almene Boligerfinder det afgørende, at det som nævnt i bemærkningerne ermuligt at ændre, hvilke boliger i en afdeling, der har status af startboliger, således at beboeren i enstartbolig kan blive boende, når vedkommende ikke længere har behov for bostøtte.KommentarDen omtalte fleksibilitet i ordningen vil blive yderligere beskrevet i forbindelse med denadministrative udmøntning af ordningen.Børne- og kulturchefforeningenfinder, at det er væsentligt, at huslejen i startboligerne ikke bliverfor høj, da det er væsentligt for målgruppen af unge, at den har en robust økonomi.KLanfører, atselv en husleje på 3000 kr./måned kan være vanskelig at betale for målgruppen.Kommentar

Der er i lovforslaget foreslået en finansieringsordning, som muliggør den nødvendige bostøtte tilmålgruppen. Den foreslåede ordning forudsætter herudover – som det er tilfældet med andetalment boligbyggeri – at kommuner og udlejeren foretager en omhyggelig og kritisk vurdering afde samlede omkostninger og herved af lejeniveauet i det enkelte projekt, før det eventueltigangsættes. Lejeniveauet vil endvidere være en parameter ved tildeling af støtte fra Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter. Der vil herved blive taget hensyn til den målgruppe, som det konkreteprojekt retter sig imod.Børne- og kulturchefforeningenfinder, at den kommunale besparelse ved ordningen vil væreyderst begrænset, fordi startboligernes målgruppe kun i mindre omfang vil have foranstaltningerefter serviceloven, og at den kommunale koordineringsopgave i forhold til unge, der harforanstaltninger efter serviceloven, formodentlig vil være større end angivet i lovforslagetsbemærkninger.KommentarDet bemærkes, at ordningen vedrørende startboliger indebærer en ensidig statslig finansiering afstartboligbidraget, idet kommunerne helt er fritaget for medfinansiering heraf. Der henvises i øvrigttil lovforslagets bemærkninger.Kollegiekontorerne i Danmarkanfører, at det kan være en hindring for etablering af startboliger,hvis der ikke kan ydes støtte til selvejende ungdomsboliginstitutioner med mindre de omdannes tilalmene boliger. Grunden hertil er, at en omdannelse indebærer en øget huslejebyrde.KommentarEfter lovforslaget kan startboliger etableres som almene ungdomsboliger ejet af enten enboligorganisation eller en selvejende almen ungdomsboliginstitution. Samtidig foreslås det medlovforslaget, at selvejende ungdomsboliginstitutioner drevet efter boligbyggeriloven kan lade sigomdanne til selvejende almene ungdomsboliger. Efter de gældende regler kan selvejendeungdomsboliginstitutioner lade sig omdanne til en almen boligorganisation eller en afdeling i enalmen boligorganisation. Ved at lade startboliger drive som almene ungdomsboliger bliver deautomatisk omfattet af en række bestemmelser i almenboligloven og almenlejeloven, herundervedrørende Landsbyggefonden, hvilket vurderes at være en fordel.I forbindelse med en omdannelse af en selvejende ungdomsboliginstitution til almene boliger, vilder kunne forekomme mindre ændringer i huslejen. Huslejeniveauet efter omdannelsen kan fxafhænge af, om der er dannet en almen boligafdeling eller en selvejende almenungdomsboliginstitution, hvem der fremover skal administrere boligerne, om der kan høstesstordriftsfordele m.v. En omdannelse af en selvejende ungdomsboliginstitution til almene boligerindebærer derved ikke nødvendigvis en øget huslejebyrde.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.

lejeren en erstatningsbolig – f.eks. svarende til den ordning, der i dag gælder ved opsigelse aflejere som følge af nedrivning eller ombygning af ejendommen.KommentarDen foreslåede ordning vedrørende startboliger forudsætter, at udlejeren indgår en tidsbegrænsetlejeaftale med lejeren. Udgangspunktet er således, at lejemålet består indtil udløbet af den aftalteperiode, jf. den foreslåede § 87, stk. 4.Der kan dog forekomme situationer, hvor udlejer skal bringe lejeaftalen vedrørende startboligen tilophør, inden den aftalte lejeperiode udløber.Der er derfor foreslået en særlig opsigelsesbestemmelse. Udlejer skal således opsige lejeaftalenvedrørende en startbolig, hvis ”de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet ikke længere er tilstede”, jf. den foreslåede § 85, stk. 3. Da udlejningen som nævnt sker tidsbestemt, vil de nævntesituationer som nævnt i lovforslagets bemærkninger kun være relevante i ganske særlige tilfælde.Det er ikke muligt udtømmende at opregne de tilfælde, hvor opsigelse skal ske. Men der er - somDanmarks Lejerforeninger også nævner i sit høringssvar - i lovforslagets bemærkninger anførtnogle eksempler herpå. En opsigelse vil således kunne forekomme, hvor den pågældende personikke længere vurderes at have behov for særlig bostøtte og desuagtet ønsker at blive boende iden pågældende bolig. Der kan også være tale om tilfælde, hvor tilbuddet om bostøtte ikke visersig at være relevant for den pågældende person, f.eks. på grund af manglende motivation ellermisbrugsproblemer. Endelig vil en opsigelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse ogsåkunne forekomme, hvis den pågældende bolig nedlægges som startbolig før udløbet aflejeaftalen.Den foreslåede opsigelsesregel svarer til formuleringen af den opsigelsesregel, som gælder for”almindelige” ungdomsboliger. Udlejeren er forpligtet til at opsige lejeaftaler om disse boliger,”såfremt de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet ikke længere er til stede”, jf. dengældende bestemmelse i § 85, stk. 2.Det er udlejer, der vurderer, om forudsætningerne for udlejningen ikke længere er til stede. Detforudsættes, at udlejeren ved startboliger i fornødent omfang inddrager oplysninger fra den socialevicevært i den nævnte vurdering.I lovforslagets bemærkninger er anført, at hvis den unge opsiges, fordi det vurderes, atvedkommende ikke længere har behov for den særlige bostøtte, forudsættes det, atvedkommende får hjælp til at skaffe sig en bolig på almindelige vilkår eventuelt i samme almeneboligorganisation eller selvejende institution. Herunder kan den unge blive boende i sin bolig menmed en ny ’almindelig’ lejekontrakt, hvis udlejeren har fleksibilitet til at kunne anvende en andenbolig som startbolig. Er det ikke muligt for udlejer at hjælpe den unge, har kommunen mulighed forat hjælpe den unge med en bolig via reglerne om kommunal anvisningsret, jf. § 59 ialmenboligloven.Hvis udlejeren opsiger lejeaftaler med beboere, der vurderes fortsat at have problemer i relation tilat bo i egen bolig eller hvis tilbuddet om bostøtte som nævnt ikke viser sig at være relevant, børkommunen i god tid forinden orienteres herom, således at kommunen kan foretage en konkretvurdering af kommunens muligheder og forpligtelser i forhold til at hjælpe den pågældende.

Det anførte om hjælp til at finde en anden bolig og om kommunale hjælpeforanstaltninger gælderogså i situationer, hvor der sker opsigelse, fordi boligen nedlægges som startbolig inden udløbetaf lejeaftalen.Samlet set er det vurderingen, at de oven for nævnte tiltag og muligheder i praksis ertilstrækkelige til at sikre en ny bolig for de unge, der opsiges fra en startbolig inden udløbet aflejeaftalen. En bestemmelse, som forpligter udlejer til at skaffe en erstatningsbolig i kommunensom foreslået af Danmarks Lejerforening, skønnes for vidtgående set i forhold til lejeforholdetstidsbegrænsede karakter og set i forhold til, at der kan være almene boligorganisationer ellerselvejende institutioner, som ikke råder over boliger, der er egnet til denne målgruppe.Danmarks Lejerforeninger (DL)anfører, at det i forslaget er forudsat, at udlejeren opsiger lejeren ien startbolig, såfremt forudsætningerne for, at lejeren bor i startboligen, ikke længere er til stede.DL finder, at udlejeren i stedet skal opsige bostøtten, når lejeren ikke længere har behov herfor,så vedkommende kan blive boende i selve boligen. Såfremt særlige faciliteter vedr. startboligengør, at den egner sig til, at bostøtte knyttes til boligen, skal udlejeren ved opsigelse af bostøttentilbyde lejeren en anden lejlighed i bebyggelsen.KommentarDet er i lovforslagets bemærkninger tilkendegivet, at det forudsættes, at den unge får hjælp til atskaffe sig en bolig på almindelige vilkår i forbindelse med, at den unge opsiges fra startboligen, fxfordi vedkommende ikke længere vurderes at have behov for særlig bostøtte. Forslaget fra DLindebærer angiveligt, at lejeren efter ophør af bostøtten skal have et egentligt krav på fortsat at boi en bolig i den pågældende almene boligorganisation. Det vurderes, at et sådant retskrav vil værefor vidtgående en rettighed at give lejere i en startbolig, jf. kommentaren ovenfor.Danmarks Lejerforeningeranfører, at det vil være uhensigtsmæssigt og næppe sagligt begrundet,hvis almenlejelovens § 64 om fremleje af en del af boligens beboelsesrum til andre som foreslåetikke skal gælde for startboligerKommentarLejere i almene boliger har som udgangspunkt efter § 64 i den almene lejelov ret til at fremlejehøjst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse. Såfremt reglerne også skulle gælde forstartboliger, ville det i praksis medføre, at fx beboeren i en 2-værelses ungdomsbolig med statussom startbolig kunne udleje det ene rum til en anden beboer. I betragtning af, at beboere istartboliger typisk er kendetegnet ved vanskeligheder med at håndtere en række forhold ihverdagen, herunder selve det at bo i egen bolig, er det vurderingen, at en sådan ret til fremleje afen del af boligen vil kunne modvirke startboligens formål og muligheden for at etablere etsuccesfuldt samarbejde mellem beboeren og den sociale vicevært. Det er derfor vurderingen, atbeboerne ikke bør have en ret til fremleje efter § 64.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.

kommunalt regi, og foreslår, at den sociale vicevært også kan fungere som ”bisidder” for den ungei forhold til det offentlige system.KommentarI lovforslagets bemærkninger er der gjort opmærksom på vigtigheden af, at der indgås etforpligtende samarbejde mellem social vicevært og kommune. Det er forslagets intention, at densociale vicevært skal udføre et alsidigt arbejde i forhold til den unge, som afspejler behovet i denkonkrete situation samt det enkelte startboligprojekts eventuelle særlige profil. Dette indebærer, atsåfremt der udover den sociale vicevært er knyttet andre kontaktpersoner eller tiltag i forhold tilden unge i kommunalt regi, skal den sociale vicevært aktivt medvirke til, at der sker ensamordning og etableres et samarbejde i forbindelse med indsatsen.Forholdet vil blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger.

2.5. Enklaver versus blandede bebyggelserRådet for socialt udsattefinder det positivt, at der iflg. forslaget tages udgangspunkt i de næreomgivelser, og anfører, at det vil være uhensigtsmæssigt at placere de unge i decideredeenklaver. Boligerne bør i stedet placeres blandt ”almindelige boliger”.KommentarDer er i lovforslaget lagt op til, at der etableres nogle relativt brede rammer for ordningen, som gørdet muligt for startboligprojekter med forskellig profil at byde ind med konkrete forslag, som detlokalt vurderes, at der er grundlag for og ønske om. Således vil det eksempelvis efter forslagetvære muligt at etablere et bofællesskab med beboere, som vurderes at have nytte heraf. Det vildog næppe være hensigtsmæssigt, såfremt der etableres større almene boligafdelinger ellerselvejende institutioner, som alene består af startboliger.Det vil derfor blive tydeliggjort i forslagets bemærkninger,at såfremt startboliger etableres i enafdeling eller selvejende institution, hvori der ikke eller kun i begrænset omfang indgår andrealmene (ungdoms-)boliger, forudsættes det, at der foretages en nøje vurdering af, hvor stort etantal startboliger, der hensigtsmæssigt kan indgå, og af den sammenhæng, boligerne er placereti.

Efter de gældende regler udlejes almene ungdomsboliger af udlejer til unge uddannelsessøgendeeller unge med særligt behov for en ungdomsbolig. Kommunen har desuden anvisningsret til hverfjerde ledige ungdomsbolig med henblik på løsning af unges boligsociale problemer. Såfremtkommunen benytter denne anvisningsret, har de blandt andet en garantiforpligtelse i forhold tilistandsættelse ved fraflytning. Både den almene boligorganisation og kommunen anviser såledesungdomsboliger til unge med sociale vanskeligheder m.v.Det er i lovforslagets bemærkninger anført, at der med fordel kan etableres et fællesanvisningsudvalg mellem kommune og boligorganisation, når startboliger skal udlejes. En sådanmodel ligger i tråd med det generelle ønske om, at boligerne etableres og drives i et samarbejdemellem kommune og udlejer. Imidlertid er det nødvendigt i lovgrundlaget for boligerne at defineremere entydigt, hvem der har beslutningskompetencen på området, såfremt de nævnte parter eruenige. Det er derfor foreslået, at udlejer indstiller og kommunen godkender ansøgere iforbindelse med anvisning.Den foreslåede ordning vedrørende startboliger er baseret på almeneboligorganisationer/selvejende institutioner og frivillige organisationer. Dette indebærer blandtandet, at udlejer er støttemodtager, driftsansvarlig og indstiller ved anvisning. Det skal desudenbemærkes, at der gives statslig støtte til finansiering af sociale viceværter for at skabe etvelfungerende miljø i forbindelse med udlejers varetagelse af de boligsociale opgaver. På denbaggrund ses der ikke at være behov for, at der tilføres yderligere midler til de almeneboligorganisationer i form af en garantiordning i forbindelse med startboligordningen.KLfinder, at når kontrollen med anvisningen ligger i organisationen/institutionen, er det også etnærliggende udgangspunkt, at organisationen/institutionen har ansvaret for udgifter til lejetab ianvisningsperioden og for misligholdelse i form af manglende istandsættelse ved fraflytning.KommentarDet følger af lovforslaget, at ansvaret for udgifter til lejetab i anvisningsperioden og misligholdelse iform af manglende istandsættelse ved fraflytning påhviler organisationen/institutionen. Derhenvises i øvrigt til den foregående kommentar til høringssvar fraBL – Danmarks Almene Boligerom dækning af fraflytningstab.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.