Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Startboliger m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 28.03.2012).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Louise Schack Elholm, der taler for Venstre.

Dette lovforslag er en del af udmøntningen af satspuljen. Forslaget går ud på at skabe et nyt tiltag til at hjælpe de unge mennesker, som har svært ved at klare sig selv, når de skal flytte hjemmefra og klare sig selv. Nu skal der etableres startboliger, hvor sociale viceværter hjælper de unge med at klare overgangen til at bo for selv.

I Venstre har vi før været med til at lave boliger med sociale viceværter og lignende, så det i sig selv er ikke nyskabende. Men Venstre mener stadig, at vi har udfordringer med de unge, som ikke kan tage vare på sig selv og deres eget liv. Derfor er vi positive over for startboliger. Det betyder meget at lære at bo for sig selv, at lære, hvordan man får en hverdag til at hænge sammen, at lære at møde op på sin uddannelse, at lære at passe på pengene, og jeg håber, at det her tiltag kan hjælpe de unge.

Jeg har selv besøgt Alexandrakollegiet. Det er et kollegium for unge enlige mødre, som har svært ved at få en hverdag til at hænge sammen, og som har svært ved at tage en uddannelse. Her får de støtte i form af nogle, der hjælper dem videre, giver dem psykologhjælp, når der er brug for det, og hjælper dem til at tage en uddannelse. Det giver dem også mulighed for at danne netværk med ligesindede. Det er fantastisk at se og høre, hvordan kollegiet hjælper disse unge kvinder og deres børn til at få et godt liv med færre problemer og flere muligheder. Vi kæmpede, mens vi var i regering, for at få flere kollegier som Alexandrakollegiet, for at få hjulpet flere enlige mødre.

Men det er også vigtigt at huske dem, som ikke er enlige mødre. Det kan være den 18-årige dreng, som bare ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Vi har også lavet projekter med det tidligere, med sociale viceværter, med nogle, der kan hjælpe dem med at komme videre. Disse startboliger virker ikke til at være så omfattende som Alexandrakollegiet, men jeg håber, at de kan hjælpe.

Som liberal tror jeg på, at alle mennesker har ressourcer, og at alle mennesker har evner. Vi skal bare hjælpe dem til at lære, hvordan de kan bruge dem bedst, og det tager startboligerne hensyn til. Det handler om at lære de unge at klare at bo alene. Det handler om at støtte dem i en periode, så de kan komme ud på den anden side som mennesker, der kan noget og tror på, at de kan det.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen.

Tak for det. For alle unge, der er ved at flytte hjemmefra, er det at etablere sig i egen bolig en stor omvæltning. Det tror jeg alle her i salen kan nikke genkendende til. Men for en udsat ung med f.eks. psykiske problemer kan det at etablere sig på et almindeligt boligmarked og bo i egen bolig være særdeles vanskeligt. Det synes næsten uoverkommeligt at få fat i og fastholde en bolig for slet ikke at tale om at omgås naboer og få en velfungerende hverdag i en bolig. Derfor har regeringen besluttet at styrke indsatsen over for udsatte unge med et målrettet boligtilbud, startboliger.

Startboliger er med til at lette overgangen til at bo i egen bolig for vanskeligt stillede unge mellem 18 og 24 år. Der er en social vicevært tilknyttet boligen, som kan støtte og rådgive de unge og hjælpe med at skabe et godt, trygt og aktivt boligmiljø. Startboligejerne er ikke et kommunalt tilbud, men ville skulle etableres af enten boligorganisationer eller af frivillige organisationer i samarbejde med kommunen. De sociale viceværter i startboligerne er derfor et forretningsdrevent supplement til et kommunalt tilbud, vi allerede har i dag, og vil trække på ressourcer, som findes i lokalområdet. Men det ændrer selvfølgelig ikke på det kommunale myndighedsansvar efter serviceloven.

Samtidig er det værd at bemærke, at startboliger pr. definition er et midlertidigt botilbud. De unge skal langsomt sluses ud, og der skal gives plads til nye unge, der har brug for en hjælpende hånd. Derfor skal lejeaftalen også udløbe, senest når lejeren fylder 24 år, ligesom udlejeren skal opsige lejeaftalen, hvis den unge ikke længere har behov for støtte, eller hvis boligstøtten ikke længere er relevant på grund af manglende motivation. Men det betyder ikke, at den unge efter en opsigelse smides på gaden. Tværtimod lægger regeringen op til, at kommunen i en sådan situation skal hjælpe med at finde en ny bolig.

Afslutningsvis kan jeg glæde mig over og notere mig, at langt de fleste er positivt indstillet over for etablering af startboligejerne. Med startboligerne kan vi nå ud til unge, som vi ved har behov for hjælp, men som nødvendigvis ikke får det i dag. Derfor byder Socialdemokraterne også forslaget velkommen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så giver jeg ordet til fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

L 123 handler om startboliger. En del unge mennesker har vanskeligt ved at etablere sig på det almindelige boligmarked og bo i egen bolig. Det drejer sig f.eks. om udsatte unge og unge med psykiske problemer. Satspuljepartierne er enige om, at der skal skabes mulighed for etablering af startboliger til unge mellem 18 og 24 år, der har et særligt behov for en ungdomsbolig med tilhørende voksenstøtte. Startboligerne vil kunne drives af enten boligorganisationer eller frivillige foreninger. Der afsættes 131,2 mio. kr. i årene 2012-2015 til etablering af boligerne.

I Dansk Folkeparti er vi enige i, at intentionerne i forslaget er rigtig gode, da det omhandler unge, der har brug for en god start på et selvstændigt liv. Dog skal vi være opmærksomme på at tydeliggøre over for kommunerne, at dette lovforslag ikke er en discountløsning, som kommunerne sætter ind med, i stedet for efterværn, kontaktpersoner m.m., men at det skal ses som et supplement til de løsninger, der er i forvejen. Det vil vi gerne bede ministeren om at følge op på og evaluere. De unge mennesker, der bliver anvist en startbolig, må ikke have for store problemer, da det så kræver en større indsats. Det er i hvert fald vigtigt, at de får den hjælp, de har behov for.

I Dansk Folkeparti finder vi det beklageligt, at lovforslaget ikke har været sendt i høring i ordentlig tid, og det kan vi også se ud af høringssvarene. Dette strider mod god lovskik og mod regeringsgrundlaget, hvor regeringspartierne skrev, at de i tæt samarbejde med Folketinget vil sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der vil sikre, at høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag. Her kunne man passende spørge, hvad ministeren mener er rimelige høringsfrister.

I en kommentar fra ministeren står der skrevet, at der dog kan forekomme situationer, hvor udlejer kan bringe lejeaftalen vedrørende startboliger til ophør inden for den aftalte lejeperiode. Vi mener i Dansk Folkeparti, at det er vigtigt at konkretisere dette, da der står, at det er udlejeren, der vurderer, om forudsætningerne for udlejningen ikke længere er til stede. Hvad nu, hvis den sociale vicevært mener, at den unge har brug for at blive boende, men udlejer ikke mener at forudsætningerne er opfyldt? Har udlejer så ret til at opsige lejeaftalen?

I Dansk Folkeparti ser vi frem til det videre udvalgsarbejde og kan støtte intentionerne i forslaget. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

I dag behandler vi et lovforslag, som er en udløber af en udmærket satspuljeaftale for 2012. Lovforslaget er også, hvis vi Radikale skal sige det, aldeles udmærket. Det omhandler de såkaldte startboliger, som er en særlig form for ungdomsboliger, som skal lette overgangen til at bo i egen bolig for udsatte unge mellem 18 og 24 år. Det særlige ved boligen er, at der er tilknyttet en social vicevært, som skal sikre tryghed i den unges hverdag og dermed øge den unges mulighed for at opnå succes i forhold til uddannelse, beskæftigelse og det øvrige samfund samt det at bo i egen bolig.

Det bliver rigtig spændende at følge startboligerne. Det bliver spændende at følge de unge, der kommer til at nyde godt af dem, og det bliver spændende at følge ikke mindst de sociale viceværters erfaringer. Det Radikale Venstre er glade for at støtte et forslag, hvor vægten ligger på via personlig kontakt og særlige bolighensyn at sikre vores udsatte unge en bedre start på deres voksenliv. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Özlem Sara Cekic.

Tak for ordet. Jeg er rigtig, rigtig glad for det her lovforslag om startboliger. Det er noget, vi i satspuljepartierne har været enige om at vi rigtig godt kunne tænke os at iværksætte, især fordi vi ved, at udsatte unge har brug for støtte og hjælp, når de bor alene. Vi kan også se i diverse rapporter, at de her unge, som tit har en lang historie bag sig med massive svigt eller anbringelser eller andre sociale eller sundhedsmæssige problemer, fortsat har massive problemer, når de så bliver voksne, både i form af kriminalitet, i form af psykisk sygdom og i form af misbrug.

Man har en reel mulighed for at gå ind og gøre en forskel for de her unge, hvis man kan lave en målrettet voksenstøtte, når de bor i de her boliger. Derfor er det mig en stor glæde, at der er enighed om, at det er noget af det her, vi har lyst til at satse på i fællesskab. Men vi skal også følge op, for at se, om den støtte, vi giver de her unge, er nok. Skal der andet til, skal vi justere? Det håber jeg også vi i fællesskab vil forpligte hinanden til at kigge på, når evalueringen kommer, for at se, om der er noget, der skal justeres.

Så vi støtter forslaget og er glade for, at det bliver vedtaget med så bredt et flertal.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Som det er Folketinget bekendt, er Enhedslisten jo ikke med i satspuljeforliget. Men det betyder ikke, at alt, hvad der deraf udmøntes, er ufornuftigt. Det er sådan, at netop det her forslag, som jo er blevet så udmærket beskrevet af ordførerne indtil nu, trækker i den rigtige retning omkring forebyggelse, og skal man behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt. Netop de unge, der har brug for en særlig støtte, skal behandles på en anden måde end andre unge. Så vi er ude på et rigtigt spor med det her.

Det vil føre for vidt at komme ind på alle bemærkningerne til lovforslaget. Jeg har især lagt mærke til Danmarks Lejerforenings bemærkninger, og dem vil jeg håbe vil indgå i det videre arbejde med forslaget. Så er det også vigtigt, når vi i 2015 skal evaluere det, hvis det viser sig, at der er et stort behov eller et større behov, end rammen her lægger op til, at man så er parat til at ville investere i det her, for det er et rigtig vigtigt område. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Ethvert samfund skal jo have en myndighedsalder. Barnet vokser op, bliver 18 år og må således stå på egne ben – i hvert fald have sine egne rettigheder som voksen. Sådan er det. Men det kan jo også nogle gange føre til nogle lidt uheldige konsekvenser, f.eks. det forhold, at der findes forældre, som mener, at lige så snart deres børn er 18 år, er det ikke længere forældrenes opgave at tage sig af dem, selv om forældrene ikke har formået i de første 18 år at sætte deres børn i stand til at stå på egne ben.

Derfor skal man være opmærksom på, at det her forslag, som jo er positivt, alene kommer til at omfatte børn, der ikke har en ordentlig forældrestruktur, der kan tage vare på dem, når de fylder 18 år, og at det ikke også skal komme til at omfatte folk, forældre, der bare skiber deres børn ud ad døren, fordi de nu er fyldt 18 år, og forældrene så ikke længere synes, at det er deres opgave at sørge for, at børnene kan begå sig i verden, fordi de nu er fyldt 18 år. Det er jo omkostningen ved det samfund, vi har skabt her, at der beklageligvis er røget noget ansvar fra familierne og over til det offentlige; et ansvar, som man vel ret beset må sige egentlig bedst er hos familierne, for det er trods alt der, at båndene knytter familiemedlemmerne sammen af ren og skær kærlighed, og ikke fordi der er nogle, der får penge for at passe på hinanden.

Men Liberal Alliance er jo med i forligskredsen omkring satspuljeforliget, og derfor bakker vi naturligvis op om det her. Men vi pointerer, at der skal være en evaluering af det her i 2015, og der må vi jo især undersøge, synes vi, at det her ikke bliver brugt af forholdsvis udmærkede familier, som burde kunne have styr på deres børn, også efter at de er fyldt 18 år, men som ser det her som en udvej for at slippe af med dem, selv om de ikke i de første 18 år af barnets levetid har formået at lære barnet at stå på egne ben. Men vi bakker op.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det til sidst fru Benedikte Kiær for De Konservative.

Det lovforslag, som vi er i fuld gang med at behandle, er jeg særlig glad for. I min tid som socialminister oplevede jeg, der var et behov for boliger til nogle særlig sårbare unge, som med noget støtte og lidt hjælp kunne få ordentligt hul på voksentilværelsen. De kunne få sig en uddannelse, de kunne komme ud at få et arbejde. For der er unge, som har et helt andet udgangspunkt end det meget store flertal. Det kan f.eks. være unge mennesker, der er tidligere har været anbragt og derfor ikke har noget særlig stærkt netværk eller i det hele taget har en familie, som de kan trække på og ringe til, når de har behov for hjælp. Her vil noget hjælp og noget støtte fra en af de såkaldte sociale viceværter sagtens kunne være det, der skal til for at man på sigt kan klare sig selv rigtig godt.

Derfor glæder det mig rigtig meget, at satspuljepartierne kunne være med til at bakke op om den tidligere regerings udspil om startboliger i satspuljen for 2012. Det glæder mig, at der er opbakning til, at startboligerne kan drives enten af boligorganisationerne eller af selvejende institutioner, ligesom der bliver lagt vægt på, at der bliver etableret et samarbejde med frivillige organisationer og foreninger, der er i lokalområdet. I det hele taget skal de ressourcer, der er i lokalområdet, tænkes ind i startboligerne. Dermed får vi nogle boliger, som tager deres udgangspunkt i civilsamfundet og dermed også den støtte og det fællesskab, der er der. Jeg tror meget på, at de her sårbare unge, som har nogle udfordringer, vil have rigtig, rigtig godt af at være en del af det fællesskab, der vil være i og omkring disse startboliger.

Derudover synes jeg også, det er positivt, at lovforslaget har indbygget en fleksibilitet, som gør det muligt, at den unge kan blive boende i sin lejlighed, selv om den unge ikke længere har brug for at få støtte.

Det er godt, at der er en bred opbakning til startboligerne i de mange høringssvar. Jeg er dog lidt overrasket over, at Børne- og Kulturchefforeningen fremhæver, at de ikke mener, at startboliger kan betyde kommunale besparelser. Et sådant udsagn må bunde i, at foreningen ikke ser ret mange år frem. Som Rådet for Socialt Udsatte fremhæver, viser den seneste hjemløsetælling en stigende andel af unge hjemløse. For at gøre noget ved den her stigning er der behov for en indsats, før den unges problemer bliver større og større og til sidst så store, at den unge ender på gaden. Som rådet fremhæver, vil dette forslag kunne være med til at forebygge hjemløshed. Her forestiller jeg mig at forslaget særlig vil betyde en stor positiv forskel og effekt blandt de sårbare unge, der har en tilværelse som tidligere anbragt bag sig, og som ikke har noget netværk at trække på.

Alt i alt, hvilket nok ikke kommer som nogen stor overraskelse, er Det Konservative Folkeparti en varm tilhænger af dette lovforslag.

Tak til den konservative ordfører og de andre ordførere. Så har ministeren for by- og bolig- og landdistrikter mulighed for at takke for tilslutningen.

Således opfordret vil jeg gerne starte med at takke for den massive opbakning til forslaget.

Jeg vil også sige, at det jo selvfølgelig er alle Folketingets partier, som er med her, og jeg ved, at der også er rigtig mange, der tidligere har arbejdet med socialområdet, som er vældig optaget af det her område.

Jeg tror ikke, at jeg retter bager for smed ved at sige til den tidligere socialminister, at der ikke er nogen tvivl om, at hvis ikke hun havde kæmpet så hårdt for at få det med i satspuljeprioriteringen – det var under den tidligere regering, og det lå der, da vi kom – så var det nok ikke kommet så langt, som det er i dag. Så også en særlig tak til fru Benedikte Kiær i den forbindelse. Jeg synes godt, at man i politik en gang imellem kan kvittere for hinandens indsats.

Det er jo som bekendt en udmøntning af satspuljeaftalen, og med det her lovforslag har regeringen så fremlagt den konkrete model, som er en udmøntning af aftalen i forhold til satspuljepartierne.

Startboligerne skal etableres af boligorganisationer eller af frivillige organisationer i et samarbejde med kommunen. Forslaget kan gøre en stor forskel, og jeg tror ligesom fru Benedikte Kiær, at det vil gøre en stor forskel for unge mennesker, som har behov for bostøtte i en meget vanskelig overgangsperiode.

Jeg ser selvfølgelig frem til et godt udvalgsarbejde, hvor vi skal ud i hjørnerne af det her forslag, og fra Dansk Folkepartis side har der allerede været stillet en lang række spørgsmål til lovforslaget. Jeg håber, at det kan være med til at oplyse om forskellige ting, for vi begiver os jo i virkeligheden ud på et nyt område her, og derfor er det så vigtigt, at vi afdækker så meget, vi kan. Derfor er evalueringsbestemmelsen jo selvfølgelig også sat ind. Jeg tror, at alle, der har prøvet at være ude på en produktionsskole, hvor der er unge mennesker på 15-16 år, som er blevet smidt ud hjemmefra af deres familie, og som måske er kommet ud i noget kriminalitet – nogle af dem overnatter i biler osv. – kan se, at der er behov for nogle bosteder til de her sårbare unge, som måske ikke har fået diagnosticeret psykiske lidelser eller noget, der på anden vis springer i øjnene på en sådan måde, at kommunen skal tage sig af dem.

I forhold til høringsfristen skal jeg sige til fru Karina Adsbøl, at det er vores intention at leve op til den, men jeg tror, at alle er klar over – det oplevede vi jo også, da den borgerlige regering tiltrådte i sin tid – at når der kommer en ny regering, er der en periode, hvor det ligger stille, og så skal man haste igennem med finanslovforslaget, og så kommer de andre ting. Det skal jeg beklage, og jeg anerkender, at der har været en forholdsvis kort høringsfrist, og det vil jeg i hvert fald gerne være med til at rette op på fremadrettet.

Der er blevet stillet en række spørgsmål af især hr. Ole Birk Olesen, og jeg skal sige, at det er korrekt, at kommunerne allerede i dag kan tilbyde bostøtte til udsatte unge, men jeg tror, der er behov for – og det er rigtigt set af fru Benedikte Kiær fra De Konservative – at indsatsen styrkes. Det er derfor, at vi i satspuljen har afsat penge til forslaget.

Startboliger er noget helt nyt. De er ikke forankret i en kommunal forvaltning, men i boligorganisationer og i frivillige organisationer, og det er jo det netværk, som satspuljepartierne gerne vil udnytte til startboliger, og der lægges altså vægt på, at boligerne bliver en del af lokalsamfundet og trækker på de ressourcer, som findes der. Startboligerne er også for dem, som ikke nødvendigvis har de sådan helt alvorlige og meget tunge problemer, så de i dag får hjælp at kommunen. Men derfor kan vi med startboligerne alligevel nå ud til grupper, som vi ved har behov for hjælp, for hvis man taber de her unge på gulvet – lad os nu se, hvad reformerne siger her i løbet af foråret – så ender rigtig mange af dem på kontanthjælp eller på førtidspension, og rigtig mange af dem vil rigtig gerne bidrage til samfundet. Det er der ingen som helst tvivl om.

Man kan sige, det er sådan, at den almene boligorganisation eller den selvejende institution – og det vil ifølge lovforslaget sige udlejerne – udlejer til de unge. Kommunalbestyrelsen skal så godkende de enkelte anvisninger, og det vil altså sige, at der bliver en visitering, som sikrer, at vi får en effektiv kontrol med udlejningen til den rigtige målgruppe af unge, og det er sådan set vigtigt, at vi får fulgt op på det.

Jeg kan selvfølgelig have den samme bekymring som hr. Ole Birk Olesen om, at vi risikerer, at nogle bare siger, at nu er de blivet 18 år, og så må de klare sig selv, og så må kommunen eller det sociale klare det. Det tror jeg ikke vil ske, for det er kommunen, der skal visitere og godkende anvisningerne. Der kan også nedsættes et anvisnings- eller visitationsudvalg med repræsentanter for udlejeren og kommunalbestyrelsen, hvor de enkelte anvisninger drøftes.

Så jeg vil sige, at det selvfølgelig også er vigtigt, at vi får lavet et ordentligt tilsyn med det sociale arbejde i boligerne. Og det er altså bestyrelsen i den almene boligorganisation eller den selvejende institution, der har ansvaret for det socialpædagogiske arbejde, som den sociale vicevært udfører. Det skal nok ikke sammenlignes med det viceværtarbejde, jeg havde i sin tid, da jeg var varmemester i en almen boligorganisation.

Det er kommunalbestyrelsen, der skal føre tilsyn med startboligerne. Kommunen påser de særlige vilkår, som er knyttet til de pågældende startboliger, herunder den sociale indsats, i forhold til at de beboere, der bor der, skal overvåges undervejs.

Så jeg tror, vi kommer til at gøre hr. Ole Birk Olesens bekymringer til skamme. I hvert fald vil jeg gøre mit yderste for, at vi får fulgt op på den del af det. Tak for ordet.

Der er netop en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne høre ministerens opfattelse af, hvad intentionen med det her er. Er det rigtigt forstået, som jeg hørte ministeren sige, at det faktisk ikke er intentionen, at unge, der ganske vist har problemer, men som stadig har et godt netværk i deres familiebagland, skal ud at bo i de her boliger, men at de faktisk primært skal blive hos deres familier, indtil de er klar til at flytte ud for sig selv? Er det rigtigt forstået, at det er ministerens holdning?

Ministeren.

Det er en ny ungdomsboligform. Der er nogle unge, der falder ned imellem to stole. Hvis man skal have et bostøttetilbud af kommunen, skal man enten være meget eller svært handicappet eller have konstateret psykiske problemer. Der er også nogle unge, som har nogle sociale udfordringer, måske også psykiske udfordringer i mildere grad, som vi her kan gå ind og tage fat på. Der er også mange af dem, som ikke har et socialt netværk eller har misbrugsproblemer i familien. Jeg er helt sikker på, og det vil jo så vise sig, når vi starter evalueringen af det her, at det vil være billigere end at lade dem gå på gader og veje for måske at ende med misbrugsproblemer og deraf følgende kriminalitet osv. Det er selvfølgelig lidt ukendt land.

Jeg skal jo ikke foretage visiteringen, men vi har i satspuljeforligspartierne lavet det sådan, at det skal foregå lokalt. Vi har også lavet det sådan, at det hovedsagelig – efter min opfattelse – skal foregå i den eksisterende bygningsmasse. Det kan være LEV, SIND eller andre almenvelgørende organisationer, men også almene boligorganisationer, som kan søge om at give de her unge mennesker en særlig støtte med den sociale vicevært.

Det er ikke fuldstændig dækkende at sige, at det bliver lige præcis den gruppe unge, men der bliver en visitering – og det var det, jeg forsøgte at sige i mit svar til hr. Ole Birk Olesen undervejs – og kommunerne skal føre tilsyn med det. Så må vi selvfølgelig evaluere det i 2015, som rigtig mange ordførere har sagt undervejs, for at se, om der skulle være behov for tilpasninger.

Ole Birk Olesen.

Vi er jo alle sammen enige om, at det er godt, hvis der på en eller anden måde er en struktur, der kan tage sig af unge mennesker, som ikke har et familiebagland, som kan sørge for at bringe dem godt ind i voksenlivet. Det, der er spørgsmålet – og jeg synes, det ville være godt, hvis vi her fra Folketinget kunne sende et signal til kommunerne om det, når de skal benytte sig af den her lovgivning – er, hvad man skal gøre med unge, som har et udmærket familiebagland, som ville kunne hjælpe dem på vej, hvis de nu blev boende hjemme nogle år mere. Foretrækker vi, at de er ude i de her støttede boliger, eller foretrækker vi, at de bliver hjemme ved forældrene? Hvordan skal kommunerne administrere loven? Skal de ud, eller skal de blive hjemme, hvis de har et udmærket bagland derhjemme?

Ministeren.

Det er vigtigt for mig at sige, at startboligerne ikke er et kommunalt tilbud. Det har man nemlig blandt forligspartierne lagt vægt på. Boligerne er i stedet for forankrede enten i en almen boligorganisation eller i en organisation, der udfører frivilligt socialt arbejde.

Den sociale indsats i de her boliger vil have fokus på at styrke de unges tilknytning til uddannelse, beskæftigelse samt evne til at bo i egen bolig. Det er unge, der er sårbare på alle mulige måder. Det er svært at lave en entydig definition af det. Nogle vil have bedre af at blive hjemme, hvis de har et stærkt familienetværk, der kan bakke dem op og være der for dem. Der er andre, der ikke har et familienetværk, men som har brug for, at der kommer en social vicevært og et særligt botilbud indover.

Det er kommunen, der fører tilsyn. Man kan også drøfte anvisningen via kommunen. Jeg har stor tiltro til, at den frihed, som hr. Leif Mikkelsen også besang i forhold til udlicitering tidligere i dag, kan kommunerne godt håndtere, for de kender den her gruppe unge mennesker, og de kender dem ganske givet fra det sociale arbejde i kommunen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.