Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og forskellige andre love.

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 09.11.2011).

Jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Da Venstres ordfører på dette lovforslag ikke har mulighed for at være her, skal jeg fremføre Venstres holdning.

Dette lovforslag indeholder en række ændringer i lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, energiafgiftsloven, vandafgiftsloven og lov om offentlig hasardspil i turneringsform. Selve lovforslaget blev sendt i høring før sommerferien, og jeg vil ganske kort ridse de enkelte dele af lovforslaget op.

I 2007 fremsatte den daværende skatteminister et lovforslag om afgift af lønsum m.v. Hensigten var at styrke konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder ved at skabe en afgiftsmæssig ligestilling. Lovforslaget blev senere vedtaget og trådte i kraft 1. januar 2009.

Siden hen har det dog vist sig, at loven har nogle utilsigtede konkurrencemæssige konsekvenser, og hensigten med dette lovforslag er at rette op på disse. Museumsvirksomheder skal fritages for lønsumsafgiften, uanset om de er omfattet af museumsloven eller tilknyttet universitetsloven. Dermed bliver ligestillingen mellem danske museer styrket yderligere. Venstre er tilhænger af konkurrence, fri konkurrence, med ens regler for alle, og derfor ser vi det som en ganske fornuftig lovændring.

Det næste element i forslaget drejer sig om moms. Hovedreglen er, at der betales moms af de varer, som kommer ind i EU. Dermed undgår vi en konkurrenceforvridning mellem de virksomheder, som er inden for og uden for EU. Hidtil har loven ikke omfattet magasiner og tidsskrifter under 80 kr., som kommer fra steder uden for EU, til privatpersoner; disse er derfor blev solgt momsfrit. Indtil nu har der ikke været hjemmel til at ophæve momsfritagelsen, det er der nu. Dermed er det oplagt at standse den konkurrenceforvridning, som de grafiske virksomheder er udsat for herhjemme. Der er yderligere ændringer i momsloven, som hovedsagelig er forårsaget af nye EU-direktiver, og jeg vil ikke gå i dybden med disse ændringer.

Opkrævningsloven er også omfattet af lovforslaget. Forslaget lægger op til en øget indsats mod uregistrerede virksomheder ved at ligestille kontrolregler for indkomstskat og moms. SKAT kan nu pålægge den ansvarlige ledelse af virksomheden daglige bøder, såfremt de fortsætter driften af virksomheden eller starter en ny uden at være registreret. Hensigten er at give SKAT et effektivt og hurtigt redskab til indsatsen over for uregistrerede virksomheder.

Endelig indeholder lovforslaget også en ændring af lov om offentlige hasardspil i turneringsform. Ifølge gældende lovgivning skal betaling for turneringsdeltagelse ske dagen før turneringens afholdelse. I praksis har det resulteret i, at mange offentlige hasardspilsturneringer bliver aflyst. Mange spillere beslutter nemlig først på selve dagen, om de vil deltage eller ej. Forslaget lægger op til at smidiggøre processen, således at deltagere kan betale frem til, at turneringen begynder, og dermed undgås det, at loven bliver så restriktiv, at nogle spillere i stedet fristes til at spille ulovligt. Tidsfristerne i forslaget bygger jo på, at forslaget var i høring tilbage i august, og der har været nogle henvendelser om ikrafttræden, og det vil jeg på Venstres vegne sige at vi gerne vil kigge nærmere på under udvalgsarbejdet.

Som nævnt er det et forslag, som den tidligere VK-regering sendte i høring før sommer, og Venstre bakker naturligvis op om forslaget, som det ligger nu.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

I det her lovforslag er der jo en lang række ændringer af vidt forskellige love, og jeg skal knytte en kommentar til enkelte af de ændringer.

Der er en ændring ved indførsel af magasiner og tidsskrifter, og der synes jeg at det er særdeles positivt, at vi med forslaget forhindrer, at der sker udflytning af danske trykkeriarbejdspladser til lande uden for EU. Forslaget om, at der skal betales moms ved indførsel af private magasiner og tidsskrifter og lignende fra lande uden for EU, betyder nemlig, at der ikke længere sker en konkurrenceforvridning til fordel for virksomhederne uden for EU.

Så er der delelementet om en lønsumsafgiftsfritagelse for museumsvirksomhed, og der synes jeg at det er på sin plads, at når vi laver fejl her i Folketinget, bør vi også erkende det, rette den og så kompensere de borgere eller virksomheder, som er blevet ramt af fejlen. Det er derfor positivt, at der nu sker en udvidelse af fritagelsen for lønsumsafgift i relation til museer og dermed rettes op på den forskelsbehandling, der har fundet sted siden 2009, for museer, henholdsvis inden for og uden for museumsloven. Og så er det jo som sagt helt på sin plads, at de her museer får den for meget indbetalte lønsumsafgift tilbage, og at det også er med tillæg af renter.

Så sker der en ligestilling af kontrolregler for indkomstskat og moms, og jeg synes, det er positivt, at SKAT får mulighed for at udstede de her påbud og pålægge daglige bøder, for at sikre, at reglerne for udlevering af regnskabsmateriale til SKAT bliver efterlevet, og at tredjepersoners oplysningspligt til SKAT vedrørende moms også overholdes. På den her måde ligestilles kontrolreglerne for indkomstskat og moms, og det er helt på sin plads.

Så er det også meget, meget positivt, at der gøres en indsats for at tage hånd om den uregistrerede virksomhed. Vi skal nemlig sikre, at borgere og virksomheder betaler den skat og de afgifter, som de skal, og derfor er det positivt, at forslaget vil modvirke, at personer driver virksomhed uden en momsregistrering.

Endelig er der afsnittet om pokerloven, som den hedder i folkemunde, og det er godt, at pokerloven bliver lempet, så det nuværende krav om betaling dagen før deltagelse i en turnering bliver ændret, så betaling for deltagelse kan ske på selve turneringsdagen. På den måde kan vi forhåbentlig sikre, at de lovlige pokerklubber bedre kan tiltrække spillere, der ellers ville fristes til at spille i ulovlige klubber.

Afsluttende kan jeg sige, at det er en lang række positive tiltag, som Socialdemokraterne kan støtte.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er DF's ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Man kan jo sige om det her lovforslag, at det er som en pose blandede bolsjer på skatteområdet. Det indeholder godt nok mange ændringer, og det omhandler mange forskellige love med baggrund i mange forskellige EU-direktiver. Efter min mening er der lige lovlig mange forskellige ændringer, der er puttet ind i samme lovforslag, hvilket gør risikoen for lovsjusk noget større. Minusset ved at samle så mange lovforslag i samme lovforslag, som det vi behandler her, er, at det mindsker Folketingets mulighed for at komme med yderligere ændringsforslag til de love, der ændres i.

F.eks. havde jeg gerne set en yderligere ændring i loven om offentligt hasardspil i turneringsform, for hvorfor må f.eks. en arrangør af pokerturneringer ikke have en alkoholbevilling, når han skal afholde de her turneringer? Jeg er godt klar over, at de som udgangspunkt er baseret på, at den, der afholder hasardspil i turneringsform, ikke skal have mulighed for at tjene penge på at sælge alkohol, men han må åbenbart godt tjene penge på at sælge slik, sodavand og T-shirts, og har man f.eks. en gevinstgivende spilleautomat, må man også godt sælge alkohol, så der er lidt nogle misforhold, som jeg synes er helt ved siden af, og det kunne jeg godt tænke mig at have fået med i lovforslaget, men det mindskes muligheden jo for, når det bliver sådan en rodebutik, hvis man kan sige det sådan. Der kunne være lignende ændringer, man kunne bringe ind i det, men når det er sådan en pose blandede bolsjer, så bliver muligheden for det mindsket .

Når det kommer til ændringer i det her lovforslag, vil jeg gerne fremhæve et par af ændringerne, som jeg synes er positive. Jeg synes f.eks., at det er positivt, at man ligestiller museer, som er henholdsvis inden for og uden for museumsloven. Vi støtter også som udgangspunkt ændringen vedrørende magasiner og tidsskrifter. Her er det sådan, at magasiner, som bliver importeret fra lande uden for EU, bliver pålagt moms, bl.a. for at undgå at arbejdspladser flytter ud af landet og sådan nogle ting.

Men vi synes også, der er en ting, som vi godt kunne tænke os at få undersøgt i udvalgsbehandlingen, og det gælder den her indfasningsperiode. Det skal træde i kraft allerede den 1. januar, og der kan jeg godt se der er nogle udfordringer for de virksomheder, som skal have branchen til at køre. Mange af dem er baseret på abonnementer, og det er måske planlagt i år ud i fremtiden, og der kan det være en udfordring for dem, at de allerede den 1. januar 2012 er underlagt nogle nye afgiftsregler, så det synes jeg at vi skal have kigget på i udvalgsbehandlingen, for jeg har fået en del henvendelser fra branchen om, at det giver nogle store problemer.

Jeg vil også gerne vende tilbage til ændringen i reglerne om offentligt hasardspil i turneringsform, altså pokerloven. Her er det positivt, at man vil bløde op på reglerne, så folk kan betale for at spille poker, samme dag som turneringen afholdes. Tidligere har det været sådan, at man skulle betale dagen før, og man ændrede det for at mindske muligheden for at folk bliver væk fra turneringer og holder illegale turneringer, og det ønsker vi ikke.

Alt i alt kan Dansk Folkeparti støtte forslaget, men vil gerne have belyst lidt nærmere, om vi kan kigge på den her indfasningsperiode, for jeg kan se, at det giver en del problemer for branchen.

Tak for det. Næste ordfører er den radikale ordfører, Nadeem Farooq.

Tak. Dette lovforslag består af en række justeringer, præciseringer og ændringer til et bredt felt af forskellige skatte- og afgiftslove. Det drejer sig f.eks. om lønsumsafgiftsloven, momsloven og opkrævningsloven. Disse ændringer og justeringer synes at være fornuftige og logiske. Bare for at tage et eksempel kan jeg nævne ændringerne i regler i lov om offentligt hasardspil i turneringsform. Med en lempelse af reglerne for betalingstidspunkt sigter forslaget på at forhindre, at der sker en lukning af lovlige pokerklubber med den konsekvens, at spillerne fristes til at deltage i ulovlige spil. Det er sund fornuft, og sådan er lovforslaget gennemsyret af en række sunde argumenter.

Det Radikale Venstre støtter forslaget og ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak for det. Den næste ordfører er SF's ordfører, hr. Jonas Dahl.

Som allerede flere ordførere har været inde på, sikrer det her forslag, som har den mundrette titel »Forslag til lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og forskellige andre love« – man må jo sige, at den er en af de mere mundrette af slagsen, vi har – at vi bl.a. får en mere præcis lovgivning på store dele af skatte- og afgiftsområdet. Det vil være til gavn for ikke alene virksomheder, men også borgere, og det medfører tydeligere regler på området. Derfor er det også med stor tilfredshed, at vi fra SF's side kan se, at der er bred opbakning fra i hvert fald det meste af Folketingssalen til lovforslaget.

Ydermere sikrer lovforslaget, at momsen ikke bliver anvendt som et decideret konkurrenceparameter mellem grafiske virksomheder placeret inden for og uden for EU. Ligeledes betyder det, at virksomhederne således ikke kan spekulere i skatte- og momsmæssige forskelle. Det giver på mange måder et mere fair og lige udgangspunkt for de virksomheder, og det er sådan set noget, som vi fra SF's side hilser velkommen.

Forslaget øger endvidere SKAT's muligheder for en større indsats mod uregistrerede virksomheder, igen et forslag, som på mange måder vil betyde flere penge i statskassen og også vil mindske det incitament, der er til at drible uden om lovpligtig indberetning til SKAT.

Med de ord kan jeg sige, at vi fra SF's side selvfølgelig støtter regeringens forslag.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Andre ordførere har gennemgået, hvad lovforslaget indeholder. Jeg vil bare pege på, at vi altid støtter, når man prøver at komme bedre, hurtigere og mere effektivt efter dem, der snyder med moms og skat. Det gør man så med en lille bid her, og det støtter vi naturligvis. Det med at ændre konkurrencemulighederne i forholdet mellem udenlandske trykkerier uden for EU og danske trykkerier støtter vi selvfølgelig også.

Jeg havde i går besøg af nogle tillidsfolk fra den grafiske branche, som peb lidt over vores afgift på reklametryksager, som vi jo støtter, både fordi det er med til at gavne miljøet, hvis der bliver færre reklamer i postkassen, og fordi vi dermed er med til at skabe 400 mio. kr., der går ubeskåret til dem i samfundet, der har allermindst at leve for i forvejen. Men de peb altså lidt og sikkert med nogen ret over, at det kunne koste dem arbejdspladser. Derfor er jeg jo glad for, at det forslag, som vi nu behandler, om, at der skal lægges moms på magasiner, der trykkes uden for EU, kan være med til at sikre flere arbejdspladser i den grafiske branche i Danmark. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med, og jeg vil også sende dem en mail om, at der så i dag sker lidt, der går i den retning, og det tror jeg de bliver glade for.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vi vil i Liberal Alliance gerne tilslutte os den kritik, der er af, at man fremsætter så mange forskellige ændringer af love i et lovforslag. Det gør, at vi ikke kan stemme for det her. Til trods for at der i det ligger mange udmærkede tekniske ændringer, er der også en meget stor kamel at sluge. Jeg glæder mig til, eller rettere sagt det gør jeg faktisk ikke, men jeg ser frem til, at de partier, som stemmer ja til det her, skal forklare det over for en undrende dansk befolkning.

Der er masser af danskere, der får magasiner fra f.eks. USA. Jeg kan forstå på lovforslaget her, at de nu skal til at betale. Lad os sige, at magasinerne koster 20 kr. stykket. De holder måske et månedsmagasin, og så får de det en gang om måneden for 20 kr. Så opkræves der 25 pct. i moms, det bliver så en femmer, og så lægges der lige et fortoldningsgebyr på 160 kr. oveni. For det her skal jo behandles. Det koster at lægge den her moms på. Så i realiteten gør man det fuldstændig umuligt at have et abonnement på udenlandske magasiner, altså magasiner, der kommer fra lande uden for EU, og i det her tilfælde nok især magasiner fra USA. Ingen mennesker vil jo betale 160 kr. i fortoldningsgebyr for et magasin, der eksempelvis koster 20 kr.

Man kunne næsten sammenligne det her med nordkoreanske tilstande, hvor man forsøger at holde udenlandske informationer ude af det danske samfund via en monsterskat, som ingen steder har hjemme. Men som sagt skal det blive spændende, når de partier, der stemmer ja til det her, skal forklare over for de mange danskere, der abonnerer på udenlandske magasiner, at de fremover skal til at betale 160 kr. i fortoldningsgebyr, hver gang der kommer et magasin ind ad postkassen.

Vi stemmer nej til det her.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl fra SF.

Jeg vil bare høre, om Liberal Alliances ordfører ikke synes, at der er noget positivt i en lang række af de andre forenklinger, som i øvrigt ligger i det her lovforslag. Så vil jeg i øvrigt også bare henlede ordførerens opmærksomhed på, at der sådan set også netop er en lang række amerikanske magasiner, for nu bare at bruge det eksempel, som ordføreren selv brugte, som – hvis de i øvrigt bliver distribueret inden for EU – ikke vil blive omhandlet af den her afgift. Det håber jeg også at ordføreren vil anerkende.

Ordføreren.

Jeg har ikke indgående kendskab til, hvilke af de amerikanske magasiner, som bliver printet i EU og sendt herfra, og hvilke der bliver printet og sendt fra USA. Jeg kan konstatere, at de to magasiner fra USA, som jeg selv har abonneret på i tidens løb, kommer direkte fra USA. Dem ville jeg så på linje med andre, der abonnerede på lignende magasiner, skulle betale 160 kr. i fortoldningsgebyr af, hver gang der kommer et magasin ind ad brevsprækken.

Det er rigtigt, at der i det her lovforslag om alle mulige ændringer er ændringer, som er udmærkede og teknisk fine og uden det store politiske indhold, men hvis man på den måde vil oprette en informationsmur omkring Danmark, som gør, at danskerne ikke i praksis kan abonnere f.eks. på magasiner fra USA, så siger vi altså nej til det hele.

Hr. Jonas Dahl.

Jamen ordføreren må da også anerkende, at der sådan set er de muligheder, som i øvrigt er meget godt beskrevet i lovforslaget. Men jeg håber også, at ordføreren er enig i, at det sådan set også er et problem, i det øjeblik man kan konkurrere på momsen, som det jo bl.a. hidtil har været tilfældet. Det er det, man har klaret med det her. Er det ordførerens synspunkt, at man gerne skal have den her konkurrence bl.a. i forhold til momsen?

Ordføreren.

Liberal Alliance ønsker så lige konkurrence som muligt. Vi ønsker også, at der er konkurrence mellem lande om at have det lavest mulige skatteniveau til gavn for borgerne. Det her kunne jo være en anledning til, at Danmark fik kigget på den moms og nogle af de afgifter, vi opkræver – i det hele taget kigget på alle de offentlige udgifter, som et flertal her i Folketinget konstant øser ud over danskerne. Det er flere og flere. Hvert år bruger man flere og flere penge, og så bekymrer man sig knap så meget om finansieringen, og på et eller andet tidspunkt går det ud over danske virksomheders konkurrenceevne. Det ser vi bl.a. her. Men der er jo flere principper, der er i spil. Der er princippet om, at danske virksomheder skal kunne konkurrere, og så er der princippet om, at danske forbrugere skal have lov til at abonnere på udenlandske magasiner. I afvejningen af de to principper vægter vi bare informationsfriheden højest.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den konservative ordfører, Brian Mikkelsen.

Se, hvis jeg for et stykke tid siden sad nede, hvor ministeren sidder nu, så er jeg helt sikker på, at den daværende opposition ville klandre ministeren for bunkebryllup. Så sikkert som amen i kirken havde man anklaget regeringen og sagt: Hvorfor samler man alle de her forslag i ét forslag? Det er en sang, som jeg sådan cirka har hørt til hudløshed igennem 10 år. Og hvad er det første, jeg oplever på skatteministerens område? Et bunkebryllup. Jeg har forståelse for det, kender alle argumenterne for det, men jeg synes også, at man skal være villig til at tænke på de principper, man selv havde i opposition, og så prøve at implementere dem, når man kommer regering, men fair nok.

Jeg synes, at det er et aldeles glimrende forslag med en enkelt undtagelse. Der er kun to ting, som jeg lige vil trække ud. Den ene er udvidelse af lønsumsafgiftsfritagelse for museumsvirksomhed. Det er godt, at der kommer den ligestilling. Det vil være til gavn for hele den verden. Den anden ting er det lille forslag, som betyder meget for hele spilmiljøet, altså at man kan tilmelde sig spil på samme dag, så man ikke kriminaliserer alle de her pokerfolk, som ikke kan nå at tilmelde sig dagen inden. Så de fleste af forslagene her er ganske udmærkede.

Så vil jeg ikke lægge skjul på, at det at være politiker jo også er at lytte og blive klogere med hensyn til de ting, der sker. De reaktioner, der er kommet på forslaget om udenlandske magasiner, og jeg har prøvet at sætte mig ind i det og også læst de notater, der er kommet bl.a. fra Revisionsselskabet PwC, gør, at jeg synes, at man kraftigt skal overveje både at se på implementeringsfasen af selve forslaget og også på materien i indholdet. Det er jo ikke helt rigtigt, som SF's ordfører sagde heroppe, at man bare kigger på distributionen inden for EU. Alle magasiner bliver jo distribueret inden for EU, så det er selve trykkestedet for magasinet, der er vigtigt. Der er det klart, at det kan give informationsproblemer for den danske befolkning. Det kan give informationsproblemer for den danske befolkning, hvis ikke man implementerer det på den rigtige måde. Så er der også praktiske problemer. Der er solgte abonnementer for magasinerne, som løber for en længere periode. Hvad gør man ved de solgte abonnementer, som lige pludselig bliver dyrere? Hvad med selve produktionen, hvor man har indgået en aftale med et trykkeri for en periode? Hvad med de reklamer, der er osv.?

Det er i hvert fald en af de ting, vi vil tage op under udvalgsbehandlingen, og jeg vil kraftigt opfordre til, at vi prøver at se på hele implementeringen af det her, for der er både principper i det, og så er der også en masse praktik i det i forhold til hele magasindelen og hele forlagsdelen. Men ellers synes vi, at det er et rigtig godt forslag, og vil bakke de 99 pct. af lovforslaget op.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl fra SF.

Jeg vil bare høre, om den konservative ordfører ikke vil bekræfte, at de tidsskrifter, der bliver produceret i lande uden for EU, og som enten har europæiske udgaver, der produceres inden for EU, eller som bliver sendt til et sted samlet i EU, hvorfra de bliver distribueret, ikke får den her afgift lagt på, ligesom forslaget heller ikke berører de tidsskrifter, der bliver solgt fra lande uden for EU, men bliver solgt i danske kiosker. Kan ordføreren ikke bare bekræfte det?

Ordføreren.

Jo, men der findes en bred palet af forskellige magasiner. Jeg har også selv ligesom en af de tidligere ordførere specielt i mine studieår haft abonnement på forskellige udenlandske tidsskrifter, som helt sikkert, uden at jeg var inde og kigge på udgivelsessted, er blevet trykt uden for EU og helt sikkert også er blevet distribueret uden for EU. Og hvis der var blevet lagt et gevaldigt gebyr ovenpå som det, jeg kunne læse om i papirerne her, ville det i hvert fald have været sådan, at jeg som studerende ikke ville have abonneret på de tidsskrifter. Det er helt sikkert. Det synes jeg man skal se på.

Så er der de rent praktiske problemer med implementeringen. Forslaget her fremsættes som følge af folketingsvalg og regeringsskifte jo relativt sent, og lovforslaget kommer til at gælde fra den 1. januar, så man vil henover årsskiftet, når man har solgt abonnementer, som jo løber over et halvt eller et helt år, have et problem i forhold til abonnenterne og i forhold til de aftaler, man har lavet med hensyn til produktion. Der synes jeg også, vi i et demokratisk retssamfund som vores har en forpligtelse til at være fair over for de mennesker, som har indgået nogle aftaler. Det synes jeg i hvert fald man skal se på i Skatteudvalget, og jeg synes, at man skal se på hele implementeringsfasen i det her. Men som sagt kan vi støtte langt hovedparten af forslaget.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil spørge hr. Brian Mikkelsen, om det ikke er korrekt, at det i dag er sådan, at hvis magasinerne koster over 80 kr., er der jo allerede den her ordning for magasinerne.

Ordføreren.

Det er rigtigt. I lovgivningen står der i dag, at der er en bagatelgrænse, og den bagatelgrænse har man defineret ved de 80 kr.

Hr. Thomas Jensen.

Vi har jo ikke ligefrem tidligere hørt et kæmpe kor af folk, der har klaget over, at den her regel har været gældende for magasiner over 80 kr., så er ordføreren ikke enig med mig i, at det måske er, fordi det har fungeret ganske o.k. med den her ordning for magasiner over 80 kr.?

Ordføreren.

Det er jo en af de ting, som man må dyrke under udvalgsbehandlingen. Det er jo derfor, det altid er rart med en relativt lang høringsfase; det er derfor, det er rart med en udvalgstid, hvor man kan diskutere de her ting. Jeg vil ikke gøre mig til ekspert i, hvad magasiner koster – jeg kan kun gøre det ud fra min egen empiri, da jeg har abonneret på et væld af tidsskrifter, siden jeg var studerende på Københavns Universitet og frem til i dag. Specielt i min studietid havde jeg no money at all, og der betød prisen selvfølgelig noget for, om jeg ville importere forskellige tidsskrifter.

Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne høre, om ordføreren kan bekræfte min læsning af det her lovforslag, som er, at magasiner hidtil har været helt undtaget fra at blive momsbelagt, altså at der slet ikke har været nogen 80-kroners-grænse, fordi magasiner simpelt hen har været helt undtaget. Så vil jeg høre, om ordføreren kender til magasiner, der vitterlig koster over 80 kr. stykket.

Ordføreren.

Sådan som jeg også læste bemærkningerne til lovforslaget, er der en bagatelgrænse på de 80 kr., men det må vi jo så dyrke ved også at spørge ministeren om det. Jeg plejede altid at kigge ned på embedsmændene dernede – nu er jeg jo ikke minister længere, men så ville de altid sidde og nikke eller ryste på hovedet, når ham ministeren nu sagde noget vrøvl, ikke? Så må ministeren kigge på dem om lidt, og så må de nikke eller gøre et eller andet til ham.

Jeg tror, at der er en bagatelgrænse. Og til spørgsmålet, om magasiner koster mere end 80 kr. eller ej, vil jeg sige, at det er der sikkert magasiner der gør. Jeg har selv abonneret på magasiner, som koster mere end 80 kr. – ikke for at dementere det ellers gode budskab, ordføreren kommer med, men der er magasiner, der koster mere end 80 kr., inden for forskellige fagområder.

Hr. Ole Birk Olesen. (Hr. Ole Birk Olesen (LA): Nej). Han frafalder. Tak til ordføreren. Skatteministeren.

Det er jo en fornøjelse at kunne starte sin debut på denne flotte talerstol med at takke for den brede tilslutning, som dette forslag har mødt.

Lovforslaget består som bekendt af en række ændringer og præciseringer til forskellige skatte- og afgiftslove. Med forslaget implementeres EU's direktiv om ændrede faktureringsregler, som fjerner barrierer for anvendelsen af elektroniske fakturaer, ligesom der med lovforslaget sikres en mere præcis implementering af flere af bestemmelserne i EU's momssystemsdirektiv. Med lovforslaget sikres det endvidere, at momsen ikke indgår som et konkurrenceparameter mellem bl.a. grafiske virksomheder, henholdsvis inden for og uden for EU, altså, så bliver grafiske virksomheder inden for og uden for EU momsmæssigt ligestillet. Der kan jeg forstå at der fra flere af partierne er et ønske om under udvalgsbehandlingen at drøfte indfasningen af disse bestemmelser nærmere. Det hilser jeg velkommen og kan i den forbindelse også oplyse om, at der vil komme et ændringsforslag vedrørende ikrafttrædelsen af dette lovforslag, da Folketinget ikke kan nå at færdigbehandle lovforslaget inden nytår.

Vedrørende synspunkterne fremført af Liberal Alliances ordfører vil jeg slå fast, at forslaget kun berører tilfælde, hvor tidsskrifter sendes enkeltvis ind i EU til danske private abonnenter. Mange større udgivere af tidsskrifter fra lande uden for EU har enten europæiske udgaver, der produceres inden for EU, eller sender tidsskrifter samlet til ét sted inden for EU, hvorfra tidsskrifterne bliver distribueret til den enkelte abonnent. Forslaget berører altså ikke disse tilfælde. Forslaget berører heller ikke salg af tidsskrifter fra lande uden for EU, og som sælges af danske kiosker. Der er derfor ikke grund til at frygte, at forslaget vil påvirke tilgængeligheden af tidsskrifter fra lande uden for EU, og derfor bør ingen frygte en informationsmur.

Endelig gennemfører lovforslaget en ligestilling af kontrolreglerne for indkomstskat og moms, ligesom forslaget giver SKAT mulighed for at levere en større indsats mod uregistreret virksomhed.

Som jeg indledte med at sige, vil jeg takke for den generelt brede tilslutning, som lovforslaget har mødt, og jeg ser frem til en god og konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak for det i første omgang. En kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Skatteministeren hævder, at dette ikke vil berøre tilgængeligheden af udenlandske magasiner i Danmark. Det vil det da helt indlysende gøre. Det er fuldstændig rigtigt, at meget store udenlandske magasiner kan have og måske allerede har opbygget distributionssystemer inden for EU, som gør, at de ikke behøver at bekymre sig om det. Det gør deres læsere så heller ikke. Men der findes jo en bred variation af udenlandske magasiner med et forholdsvis smalt læsertal i Danmark, men som sammenlagt læses af rigtig mange mennesker i Danmark. De to magasiner, som jeg nævnte at jeg havde abonneret på i tidens løb fra USA, har ganske givet ikke specielt mange læsere i Danmark og er således eksempler på, at udenlandske magasiner ikke har et distributionssystem inden for EU. Så at det ikke skulle berøre tilgængeligheden af disse udenlandske magasiner, er jo simpelt hen ikke sandt. Det berører ikke tilgængeligheden af de store udenlandske magasiner, men det berører ganske givet tilgængeligheden af mindre specialmagasiner, som sammenlagt har en del læsere i Danmark.

Skatteministeren.

Jamen altså, jeg må fastholde, at den helt klare vurdering – vi kan også gå nærmere ind i det under udvalgsbehandlingen – er, at det ikke vil berøre tilgængeligheden af magasiner produceret uden for EU, og når det er sagt, synes jeg, at det, der er det væsentlige i forslaget, og det, vi er nødt til at holde fast i, er, at der er tale om en konkurrencemæssig ligestilling af virksomheder inden for og uden for EU. Det er det helt grundlæggende i forslaget og det, der er den afgørende præmis for, at regeringen fremmer lovforslaget.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg så i tv den anden dag, at ministeren blev udpeget som repræsentant for det sprogbrug, der blev kaldt papegøjesprog, altså at man bare gentager det samme, man har fået at vide, formentlig af sine embedsmænd, uanset hvad man bliver spurgt om, uanset de argumenter, som man præsenteres for. Det hørte vi så et eksempel på her. Selv om det, jeg sagde, var sund fornuft, nemlig at små specialmagasiner, som ikke har et distributionsvæsen inden for EU, naturligvis får berørt deres tilgængelighed af dette lovforslag, så siger ministeren bare: Vurderingen er, at det overhovedet ikke berører tilgængeligheden af udenlandske magasiner i Danmark. Hvad med at lytte til de ord, der kommer ud af munden på folk hernede i salen? Lyt til, om det er fornuft, og hvis det er fornuft, så må ministeren jo ændre sine ord og ikke bare læse op af et talepapir.

Ministeren.

Jeg lytter skam til ordførerne, og hvem, der er papegøje, må vi jo tage en længere drøftelse af. Jeg hører også en gentagelse af spørgsmålet, og mit svar er jo af gode grunde det samme, når spørgsmålet nu engang formuleres enslydende. Sagen er, at tilgængeligheden i det store billede ikke vil forringes, heller ikke for magasiner produceret uden for EU. Jeg kan naturligvis ikke gøre mig til detailkender af, hvilke magasiner hr. Ole Birk Olesen holder, og om der skulle være nogle helt særlige komplikationer i de tilfælde. Det må vi jo så tage en nærmere drøftelse af.

Hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne spørge om det her med moms på magasiner, for skatteministeren var i sin tale inde på, at han hilste det velkommen, at det blev behandlet i udvalget. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad skatteministerens principielle holdning til, at der er så kort en frist, er nu. Altså, man skal allerede have det her indfaset den 1. januar.

Mange af de her virksomheder i bladbranchen er jo kendetegnet ved, at en stor del af deres omsætning kommer fra abonnementer, så det er planlagt langt ud i fremtiden. Så vil jeg gerne høre om skatteministerens principielle holdning til dette: Er det ikke meget rimeligt, at man siger, at de får en længere frist end til den 1. januar?

Ministeren.

Som ordføreren for Venstre også gjorde opmærksom på, har der jo faktisk været en lang og ordentlig proces forbundet med det her lovforslag, som blev sendt i høring for lang tid siden – og i øvrigt fremmet af den tidligere regering. Så der har været en grundig diskussion af og proces omkring lovforslaget.

Når det er sagt, må jeg sige, at jeg gjorde opmærksom på, at Folketinget ikke kommer til at færdigbehandle lovforslaget inden nytår, og at der derved vil blive stillet ændringsforslag om ikrafttrædelsen, men det kan vi også drøfte nærmere i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men helt grundlæggende vil der blive taget højde for den problematik, som Dansk Folkeparti her rejser – og som jeg i øvrigt også kunne høre at Venstre er bekymret for.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er korrekt, at de her virksomheder har haft en lang frist, men de kan jo ikke rigtig agere ud fra det, før lovgivningen er vedtaget her i Folketinget. Så hjælper det ikke så meget, at der måske har været en høringsfase på ½ år, for de ændrer jo ikke deres produktionsaftaler osv. En stor del af problemet er jo også, at det ikke kun drejer sig om omsætningen, men de er baseret på abonnementer langt ud i fremtiden. Mange af deres aftaler med trykkerier osv. er jo også baseret på aftaler om levering og sådan nogle ting i lang tid ud i fremtiden. Så det går begge veje.

Men kan skatteministeren løfte sløret for, hvor lang man så regner med at indfasningsperioden bliver? Altså, vi kan ikke vedtage det her før engang i det nye år – og det er helt fair, det er jeg med på – men er vi så derhenne, at det skal træde i kraft den 1. februar eller den 1. marts osv.? Kan skatteministeren løfte sløret for det?

Ministeren.

Nej, det må vi tage i forbindelse med ændringsforslagene og behandlingen i udvalget. Det er naturligvis korrekt, at vi skal lytte til branchens bekymringer, men jeg vil blot fastholde, at der faktisk har været en meget lang proces vedrørende det her lovforslag, og på den baggrund mener jeg også at der burde være forståelse for, at lovforslaget nu står foran at blive til virkelighed. Men igen er den bekymring, der har været rejst vedrørende implementeringen, faktisk allerede blevet imødekommet.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse mod dette.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)