Resumé: Beskæftigelsesministeriets udkast til lovforslag om revision af lov om Li-gebehandlingsnævnet har givet anledning til en række bemærkninger. Mange be-mærkninger er gentagelser af tidligere fremsatte ønsker, heriblandt ønsker om enudvidelse af den materielle beskyttelse, og ønsker om mulighed for afgivelse afmundtlige forklaringer for nævnet. Ministeriet har på baggrund af høringssvareneforetaget en ændring i bestemmelsen om formandskabet. På baggrund af lovtekni-ske bemærkninger fra Justitsministeriet udgår § 1, nr. 3 og 5, i udkastet til lovfors-laget.Beskæftigelsesministeriet har den 9. februar 2012 sendt udkast til lovforslag omrevision af lov om Ligebehandlingsnævnet i ekstern høring.Følgende organisationer mv. har afgivet høringssvar: Akademikernes Centralorga-nisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FTF, KL, Kristelig Fag-bevægelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Ledernes Hoved-organisation, Landsorganisationen i Danmark, Danske Advokater, Danske Handi-caporganisationer, Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination,Dommerforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-ening, Kvinderådet, Kvinfo, Landsforeningen af bøsser og lesbiske, Ældresagen,Ældremobiliseringen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Ankestyrelsen, Center forKvalitet i Erhvervsregulering (Erhvervsstyrelsen), Datatilsynet, Ligebehandlings-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret ogØstre Landsret.Følgende organisationer mv. er blevet hørt, men har ikke afgivet høringssvar: Kri-stelig Arbejdsgiverforening og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-foreninger. Advokatrådet, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, DanskFlygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Social-rådgiverforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Fi-nansrådet, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen afSocialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsdirektører, ForeningenDadman, Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, Frivilligrå-det, Koordinationen for Kønsforskning, Landsforeningen Adoption og Samfund,Mellemfolkeligt Samvirke, Netværk for Forskning om mænd, Politidirektøren iKøbenhavn, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Retssikker-hedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter, AOF Danmark, Dansk Oplysningsfor-bund, FOF's Landsorganisation og Liberalt Oplysningsforbund.

Følgende organisationer mv. har i høringssvar oplyst, at man ikke har bemærknin-ger til lovforslaget: Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner,KTO, Lederne, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, JobrådgivernesBrancheforening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Ældresagen, Dansk FolkeoplysningsSamråd, Datatilsynet og Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (Erhvervsstyrel-sen).

Generelle bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at § 1, nr. 3 og 5, i udkastet til lovforsla-get udgår, idet ministeriet på baggrund af lovtekniske bemærkninger fra Justitsmi-nisteriet har vurderet, at der er tale om unødvendig lovgivning.For så vidt angår § 1, nr. 3 (tilkendelse af procesrenter), bemærkes, at det ikke kuner efter administrativ praksis, at der kan tilkende procesrenter fra tidspunktet forklagens indbringelse for nævnet. Denne praksis er anerkendt som gældende ret vedde almindelige domstole. Det er således ikke nødvendigt at indføje det i loven.For så vidt angår § 1, nr. 5 (konsekvensrettelse som følge af ressortomfordeling),bemærkes, at det allerede fremgår af Kgl. Resolution af 3. oktober 2011, at der ersket en omfordeling, herunder beskrevet hvilke ressortområder, der er flyttet hvor-hen. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det er klart, hvem der nu harkompetencen i gældende lovs § 3, stk. 3 og 6, og at ændringen i loven kan ske ale-ne ved at ændre navnet. Ændringen vil således blive foretaget i en kommende lov-bekendtgørelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene, er gengivetnedenfor. Beskæftigelsesministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at indsætte be-mærkningerne under forskellige temaer med hver deres overskrift. Beskæftigel-sesministeriets kommentarer er indsat med kursiv.

Afvisning af sager

DA finder, at for få sager afvises fra behandling med henvisning til, at de bør afkla-res ved parts- og vidneforklaring, men kan i øvrigt tilslutte sig, at sekretariatetsselvstændige kompetence i § 5, stk. 4, ophæves. DA foreslår videre, at der etablereset to-instans system i forhold til formalitetsafgørelser, således at sekretariatet vur-derer om en sag skal afvises, herunder navnlig afvisning på grund af behov for be-visførelse. Endelig foreslår DA, at det kommer til at fremgå specifikt af § 8, at sa-ger, der frembyder bevistvivl, skal afvises fra nævnets behandling.LO peger på, at afvisningsspørgsmål er undergivet en alt for lang sagsbehandlings-tid, og finder, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 6 og 7 (nu § 1, nr. 4og 5), synes at forværre dette problem.Kommentar: I dag har sekretariatet mulighed for både at afvise sager, der ikkeskønnes egnet til nævnsbehandling, jf. lov om Ligebehandlingsnævnet § 5, stk. 4,og klager, hvor det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klager medhold isagen, jf. § 12 i nævnets forretningsorden. Nævnet har således i sin forretningsor-

den delegeret kompetencen til afvisning af sidstnævnte type af sager til sekretaria-tet.Med forslaget til en nyaffattelse af § 8 tydeliggøres, at den egentlige kompetencetil at afvise klager, herunder klager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling,ligger hos nævnet, og at sekretariatet i det hele afleder sin kompetence fra nævnet.Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis der i § 8 alene henvises til klager,der frembyder bevistvivl, sådan som det er foreslået af DA. I den forbindelse henvi-ses til lovbemærkningerne til den oprindelige lov, hvor det fremgår, at der medformuleringen ”klager, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet” tænkespå klager, hvis behandling forudsætter en egentlig bevisførelse, men at der ogsåkan være andre grunde til afvisning. For så vidt angår DA’s forslag om et to-instans system bemærkes, som det også fremgår af de specielle bemærkninger tillovforslagets nr. 6 og 7 (nu § 1, nr. 4 og 5), at det kræver en del sagsoplysning forat vurdere, om en sag er egnet til forelæggelse for nævnet.FTF påpeger, at Ligebehandlingsnævnet ikke bør tage stilling til forhold eller pro-blemstillinger, der udspringer af de overenskomster, der er forhandlet af arbejds-markedets parter.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet skal henvise til, at Ligebehandlingsnævnetkun har kompetence til at behandle sager om brud på bestemmelser i kollektiveoverenskomster, i det omfang den faglige organisation ikke agter at iværksættefagretlig behandling af kravet. Det fremgår klart af loven § 1, stk. 5.

Begrundelser mm.

AC finder det formålstjenligt at nævnets afgørelser bliver begrundet mere udførligt.DRC anfører, at det ville være at foretrække, hvis alle dommere (og medlemmer)kunne tage alle sager, og ikke som nu være specielt øremærket til bestemte sags-områder.FTF mener, at klager, der afvises af nævnssekretariatet, bør fremgå af nævnetshjemmeside, så fremtidige klagere kan se, med hvilken baggrund en klage bliverafvist.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne og har vi-deregivet disse til nævnet.

Chikanesager

Institut for Menneskerettigheder finder præciseringen positiv, og bemærker i øv-rigt, at instituttet er enigt med Beskæftigelsesministeriet i, at chikane er indeholdt idefinitionen af forskelsbehandling på grund af køn, og dermed allerede omfattet afden generelle forbudsbestemmelse.KL kan ikke bifalde, at nævnets kompetence udvides til at omfatte chikane i lige-stillingslovens forstand, idet KL fortsat har betænkeligheder ved de retssikker-hedsmæssige aspekter af nævnets skriftlige sagsbehandling.

KVINFO anfører, at det ikke fremgår af lovforslagets tekst, hvorledes nævnet fårmulighed for at behandle sager om chikane.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke har været lovgivershensigt, at chikane ikke skulle være omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompeten-ce. Det er ministeriets opfattelse, at chikane er indeholdt i definitionen af forskels-behandling på grund af køn, men for at sikre, at der ikke er tvivl om nævnets kom-petence på dette område, præciseres bestemmelsen. Ministeriet skal henvise til lov-forslagets § 1, nr. 1, hvorefter nævnets kompetence udvides til også at omfatte sa-ger efter § 2 a i lov om ligestilling af mænd og kvinder, hvoraf det bl.a. fremgår, atchikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og erderfor forbudt. I forhold til KL’s betænkelighed i forhold til nævnets behandling påskriftligt grundlag bemærkes, at nævnet kan afvise sager, hvis behandlingen forud-sætter en egentlig bevisførelse.

Egen drift

DA bemærker, at en tildeling af egen drift kompetence til nævnet vil svække næv-nets objektivitet. DA finder det derfor ud fra retssikkerhedsovervejelser ikke hold-bart, at nævnet får egen drift kompetence. DA finder endvidere, at der ikke er be-hov for at etablere mulighed for egen drift, da der med etableringen af nævnet erskabt en så enkel og simpel klagemulighed, at alle, der måtte have ønske om at rej-se en sag, kan gøre det.KL finder, at det vil være særdeles problematisk at give Ligebehandlingsnævnetkompetence til at tage sager op af egen drift.DH, Kvinderådet og KVINFO finder det beklageligt, at regeringen har opgivet tan-ken om at indføre egen drift på nuværende tidspunkt.Ligebehandlingsnævnet finder det positivt, at ministeriet efter vedtagelsen af nær-værende lovforslag vil undersøge regeringens ønske om egen drift nærmere.Ældremobiliseringen finder det væsentligt, at Ligebehandlingsnævnet kan tage sa-ger op af egen drift og ser frem til et lovforslag herom.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af regeringspro-grammet, at regeringen ønsker at give Ligebehandlingsnævnet mulighed for at tagesager op af egen drift. Det forventes, at regeringen vil fremsætte lovforslag omegen drift kompetence i næste folketingssamling.

Formandskabet

FA har noteret sig lovforslagets elementer af præciseringer, men bemærker i for-hold til bemærkningerne til § 1, nr. 4 (nu § 1, nr. 3), at det efter FA’s opfattelse erforkert at betegne praksis efter en relativt ny lov som kutyme.Kommentar: Bemærkningen i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, om, at det eralmindelig kutyme, henviser til, at beskæftigelsesministeren også i anden sammen-

hæng (fx Arbejdsretten) beskikker medlemmer efter indstilling fra andre. Ministeri-et har fjernet henvisningen, så den ikke skaber usikkerhed.Sø- og Handelsretten foreslår, at det tilføjes, at nævnets formand også kan være envicepræsident i Sø- og Handelsretten.Kommentar: Justitsministeriet har overfor Beskæftigelsesministeriet oplyst, at vi-cepræsidenten og præsidenten i Sø- og Handelsretten sidestilles med landsdomme-re. Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund justeret bestemmelsen, så ogsåSø- og Handelsrettens dommere kan komme i betragtning.

Henvisning til de civile domstole mm.

DA foreslår, at der særligt vedrørende principielle sager skabes en hjemmel til athenvise sager til behandling ved de civile domstolene. DA henviser til, at der er ta-le om et dynamisk område med mange sager og en hurtig retsudvikling.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet anerkender, at der er tale om et dynamiskområde. Det er ministeriets opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet skal medvirke tilat udvikle retspraksis. Det bemærkes i øvrigt, at begge parter i sagen har mulighedfor at indbringe Ligebehandlingsnævnets afgørelse til de civile domstole.

Klagebererettigede

DH mener, at organisationer bør have mulighed for at fremsætte klager på vegne afenkeltpersoner eller klager vedrørende mere generelle diskriminationsproblematik-ker.DRC påpeger, at det er problematisk, at nævnet ikke behandler sager, som indbrin-ges af en organisation, hvis der ikke er en konkret klager.Institut for Menneskerettigheder mener, at Ligebehandlingsnævnet bør kunne be-handle klager indbragt af organisationer som fx et ligebehandlingsorgan eller en in-teresseorganisation. Instituttet henviser til, at EU-Domstolen har slået fast, at for-buddet mod direkte forskelsbehandling kan være overtrådt, selv om der ikke kanpåvises individuelle ofre (sag C-54/07, Feryn).Kommentar: Ministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt en organisationskal være klageberettiget i forhold til Ligebehandlingsnævnet, indgår i ministerietsovervejelser om udmøntning af en egen drift kompetence.For så vidt angår DH’s bemærkninger, skal ministeriet henvise til, at der ikke ernoget til hinder for, at en organisation indbringer en klage på vegne af en person,de repræsenterer. Spørgsmålet om mulighed for at indbringe klager om mere gene-relle diskriminationsproblematikker indgår i ministeriets overvejelser om udmønt-ningen af en egen drift kompetence.

Materiel kompetence

DH foreslår, at nævnets kompetence udvides til også at omhandle klager om for-skelsbehandling uden for arbejdsmarkedet. DH foreslår endvidere, at det indskær-pes og indskrives i loven, at nævnet skal forholde sig til både national lovgivning

og relevante EU-direktiver, såvel som FN-konventioner, herunder Handicapkon-ventionen.Institut for Menneskerettigheder er enigt med Beskæftigelsesministeriet i, at enændring af beskyttelsen i forhold til de enkelte kriterier ikke bør ske ved en æn-dring af lov om Ligebehandlingsnævnet, og anbefaler, at der skabes de nødvendigelovændringer for at sikre såvel beskyttelse som klageadgang over samtlige diskri-minationsgrunde og inden for alle samfundsområder.KRIFA ønsker beskyttelse mod diskrimination og forskelsbehandling på grund affagforeningsforhold under ansættelsen. KRIFA foreslår i den forbindelse, at derændres i det bagvedliggende lovgrundlag.LGBT og Institut for Menneskerettigheder ønsker et udtrykkeligt forbud mod for-skelsbehandling på grund af kønsidentitet og transkønnethed, og LGBT foreslårkonkret, at det i lovens § 1 tilføjes, at nævnet kan behandle klager over forskelsbe-handling på grund afkønsidentitet.Kommentar: Nævnets kompetence følger den lovgivning, hvor der i dag gælder etforbud mod forskelsbehandling. Det betyder i praksis og i forhold til gældende ret,at beskyttelsen mod forskelsbehandling ikke er ens for alle kriterierne. Det er mini-steriets opfattelse, at en ændring af beskyttelsen i forhold til de enkelte kriterier ik-ke bør ske ved en ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. Nævnets kompetencebør alene afspejle det bagvedliggende lovgrundlag.I forhold til en særlig beskyttelse af de transkønnede bemærkes, at diskriminationaf transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund af køn, og atder derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandlingbåde på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Ligebehandlingsnævnet i sin behandling afkonkrete sager - når det er relevant - inddrager de bagvedliggende internationalebestemmelser, der ligger til grund for de danske regler om forbud mod diskrimina-tion. Ministeriet skal bl.a. henvise til nævnets sager 7100172-12 og 2500182-10,hvor nævnet i afgørelsen specifikt inddrager de bagvedliggende direktiver. Mini-steriet finder således ikke grundlag for, at det særligt indskrives i loven, at nævnetskal forholde sig til både national lovgivning og relevante EU-direktiver.

Procesrenter

DA kan ikke tilslutte sig den foreslåede ændring, og anfører, at indgivelsen af enklage til Ligebehandlingsnævnet ikke kan sidestilles med en retsforfølgning. DA erderfor af den opfattelse, at der ikke er hjemmel til at tilkende procesrenter fra tids-punktet for klagens indgivelse.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelseaf praksis fra det tidligere Ligestillingsnævn, og at denne praksis ikke er blevet an-fægtet ved domstolene. Ministeriet skal henvise til nævnets afgørelser 5-9 fra 2010,hvor der specifikt er taget stilling til, om Ligebehandlingsnævnet skulle fortsætteeller bryde med det tidligere Ligestillingsnævns praksis, hvorefter der blev tilkendt

procesrenter. Ministeriet skal i øvrigt henvise til de generelle bemærkninger oven-for, hvor ministeriet gør opmærksom på, at § 1, nr. 3, udgår af lovforslaget medhenvisning til, at der er tale om overflødig lovgivning.

Sagkyndiges erklæringer

DH ønsker, at det skal være et krav, at nævnet indhenter sagkyndige erklæringer.Institut for Menneskerettigheder foreslår, at der udpeges særligt sagkyndige ellerlægpersoner, som ikke er jurister, som permanente medlemmer eller som ad hoc-medlemmer af nævnet.Kommentar: Nævnet træffer juridiske afgørelser om, hvorvidt der er sket en over-trædelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Det er også baggrunden for, atnævnsmedlemmerne skal have en juridisk kandidateksamen. Lovens § 7 giver mu-lighed for, at nævnet kan indhente sagkyndige erklæringer, når der er behov fordette. Det kunne fx være tilfældet i sager om arbejdsgiverens pligt til at tilpasse ar-bejdspladsen til en person med handicap. Ministeriet forudsætter, at nævnet i desager, hvor det er relevant at indhente en sådan erklæring, også indhenter den.Der vil imidlertid være mange sager, hvor der ikke vil være behov for at indhenteen erklæring, og ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre loven.

Skriftlig sagsbehandling, mundtlige forklaringer og parts- og vidneførsel

DH anfører, at de, der helt ignorerer Ligebehandlingsnævnet, tilgodeses. DH hen-viser til, at en sag bortfalder, hvis indklagede ikke svarer. DH foreslår derfor, atder gives mulighed for at føre vidner i Ligebehandlingsnævnet. Alternativt foreslåsdet, at forurettedes forklaring lægges til grund, hvis den part, der klages over, ikkebidrager til sagens oplysning.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det af lovens § 5, stk. 3, frem-går, at nævnet kan beslutte, at en sag kan afgøres på det foreliggende grundlag,hvis en part på opfordring ikke svarer. Bestemmelsen skal sikre, at en part, der ik-ke ønsker at medvirke til sagens oplysning, ikke kan hindre, at sagen fremmes forLigebehandlingsnævnet. Bestemmelsen er udtryk for, at manglende medvirken kantillægges processuel skadevirkning. Beskæftigelsesministeriet kan blandt andethenvise til nævnets afgørelse 2500029-10, hvor nævnet som følge af arbejdsgiver-partens manglende medvirken traf afgørelse på det foreliggende grundlag og på-lagde arbejdsgiveren at betale 400.000 kr. i godtgørelse til klageren (sagen verse-rer aktuelt ved domstolene).DH og Institut for Menneskerettigheder ønsker mulighed for, at der kan foretagesmundtlig behandling. DH henviser bl.a. til, at der kan være personer, som har van-skeligt ved at formulere sig skriftligt.DH finder endvidere, at behandling på skriftligt grundlag er i modstrid med FN’shandicapkonvention.DRC er uforstående over for ministeriets afvisning af muligheden for mundtligsagsførelse. DRC henviser til, at nævnets sammensætning svarer til flygtningenæv-net, og at man der har mulighed for mundtlig behandling. DRC henviser også til, at

bl.a. FN’s Racediskriminations Komité har anbefalet, at det bliver muligt formundtlig forklaring for nævnet.Kommentar: Ligebehandlingsnævnet behandler, jf. loven, klager på skriftligtgrundlag. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at behandlingen af sager påskriftligt grundlag sikrer, at Ligebehandlingsnævnet er et hurtig og nemt alternativtil domstolene. Når Beskæftigelsesministeriet ikke imødekommer ønsket om mulig-hed for mundtlig forhandling og bevisførelse i form af parts- eller vidneforklarin-ger skyldes det også, at Retsplejerådet i sin betænkning om reform af den civileretspleje (Betænkning 1401 fra 2001) udtaler, at kompetencen for administrativenævn, der skal afgøre tvister mellem private, bør være begrænset til sager, der ikkefrembyder bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklaringer. Beskæfti-gelsesministeriet er enigt i denne betragtning.Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er noget til hinder for, at en part over for sekre-tariatet afgiver mundtlige bemærkninger. Beskæftigelsesministeriet skal henvise til,at Ligebehandlingsnævnets sekretariat er behjælpeligt med at vejlede om nævnetsarbejde og brug af klageskema, ligesom sekretariatet i tilfælde af telefoniske oplys-ninger til brug for sagens behandling, noterer disse ned på sagen i overensstem-melse med notatpligten i offentlighedslovens § 6. Ministeriet finder på den bag-grund, at kravet om skriftlig behandling ikke er i strid med FN’s handicapkonven-tion. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i loven.DA bemærker, at behovet for vidnebevis ikke kan omgås ved fremlæggelse afskriftlige vidneudsagn eller båndoptagelser/lydfiler.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at nævnet ikke skal behandle sa-ger, der frembyder en bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklarin-ger. Det er således også ministeriets opfattelse, at et behov for parts- eller vidne-forklaring ikke skal omgås ved fremlæggelse af skriftlige vidneudsagn eller bånd-optagelser/lydfiler.Det bemærkes iøvrigt, at nævnet i sin sagsbehandling efter ministeriets opfattelseikke er begrænset til kun at modtage fysiske eller elektroniske tekstdokumenter,men at begrebet ”skriftligt grundlag” som følge af den almindelig samfundsudvik-ling for så vidt angår brugen af moderne kommunikationsmidler også kan omfattefx e-mails, sms’er, billed- og lydfiler, og at nævnet derfor også kan lade disse ind-gå i sagsbehandlingen.

Øvrige bemærkninger

Ankestyrelsen bemærker, at sagstilgangen i Ligebehandlingsnævnet har været støtstigende gennem nævnets tre-årige levetid, og at forudsætningerne vedrørende detforventede ressourceforbrug i forbindelse med driften derfor er væsentligt ændrede.Ankestyrelsen mener på den baggrund, at det kan blive vanskeligt fremover atimødekomme ønsket om at holde lave sagsbehandlingstider og at udøve informati-onsvirksomhed i videre omfang.DH er fortsat positivt stemt over for eksistensen af nævnet, men mener, at der erbasis for forbedringer, således at mennesker med handicap sikres lige adgang til og

mulighed for at klage over oplevet forskelsbehandling. DH er endvidere bekymretover det manglende kendskab til og brug af Ligebehandlingsnævnet blandt organi-sationens medlemmer.FTF anbefaler, at Ligebehandlingsnævnet suppleres af yderligere initiativer, derkan skabe øget fokus på ligebehandlingsproblematikken, herunder det kønsopdeltearbejdsmarked, samt at arbejdsmarkedet inddrages i dette arbejde.Institut for Menneskerettigheder udtrykker bekymring for, om nævnet har ressour-cer til at nedbringe sagsbehandlingstiden, og anmoder derfor om, at det overvejesat tilføre yderligere ressourcer til nævnet.Kvinderådet finder, at der er behov en mere offensiv informationsstrategi, og fore-slår derfor, at der i tilknytning til nævnet etableres en informationsenhed med res-sourcer til at øge synligheden af nævnet, informere om de forskellige former fordiskrimination samt samle op på nævnets sager og afgørelser. Endvidere bør deretableres lokale centre, hvor borgere og virksomheder kan henvende sig om dis-krimination og få vejledning i klagemuligheder.Ligebehandlingsnævnet har anført, at lovforslaget i store træk imødekommer de ju-steringer af loven, som nævnet mener, at der er behov for.Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har taget de øvrige bemærkninger til efter-retning. Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om nævnets ressourcer ikke regule-res i lov om Ligebehandlingsnævnet, og at dette lovforslag efter ministeriets opfat-telse ikke vil medføre merudgifter. Bemærkninger om Ligebehandlingsnævnetsvirksomhed er videregivet til nævnet.