Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 2. behandling af lovforslag nr. L 119:

Forslag til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Chikanesager, udpegning af formandskabet m.m.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 28.03.2012. 1. behandling 19.04.2012. Betænkning 16.05.2012).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for Enhedslisten.

Jeg har stillet to ændringsforslag til lovforslaget. Det er små forslag, men vigtige forslag. Det er ændringsforslag, som indarbejder kønsidentitet som et selvstændigt antidiskriminationsgrundlag. Kategorien understreger, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet, idet kønsidentiteten bør anskues adskilt fra personens seksualitet. Ej heller er transpersoner dækket af begrebet køn, idet transkønnethed ikke udgør et selvstændigt køn, men derimod en identitetskategori.

Ved tidligere fremsættelse af lignende krav er dette blevet afvist med henvisning til, at transpersoner er beskyttet af den eksisterende lovgivning. Men Enhedslisten anser det for at være utilstrækkeligt, ikke mindst fordi de få prøvede sager har været ført under helt forskellige lovgivninger. Dette burde bevise, at retsstillingen for transpersoner er præget af tilfældighed, som det f.eks. også er blevet forklaret i høringssvaret fra LGBT.

Indføjelsen af kønsidentitet bør ske for at bringe Danmark på linje med andre europæiske lande, der allerede har indføjet kønsidentitet i deres antidiskriminationslovgivning, og for at følge den aktuelle udvikling i EU-lovgivningen, hvor man i Europa-Parlamentets ligestillingsdirektiv og i parlamentets asyldirektiv har indføjet kønsidentitet som diskriminations- og forfølgelsesårsag. Desuden har EU's menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, i 2010 anbefalet alle Europarådets medlemslande at implementere kønsidentitet som en selvstændig kategori i relevante nationale lovgivninger.

Når de andre folketingsmedlemmer, lige med undtagelse af Enhedslisten, stemmer imod, tror jeg faktisk det kun skyldes en ting, nemlig at det er meget svært for folketingsmedlemmer at blive klogere. Derfor vil jeg godt give dem god tid til at tænke sig om. Jeg kan oplyse om, at vi i næste samling vil stille et lignende ændringsforslag til alle antidiskriminatoriske lovgivninger som f.eks. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven. Så kan man tænke over det.

Tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Bare lidt drilsk: Kan hr. Arbo-Bæhr nævne et konkret eksempel, hvor det har været et problem, at loven ikke har været, som Enhedslisten ønsker?

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Nu har vi ligebehandlingsloven her og Ligebehandlingsnævnet, og jeg vil bare sige, at det er meget få sager, hvor transpersoner har fået opfyldt deres krav, og nogle gange hører det under ligestillingsloven og andre gange under ligebehandlingsloven. Derfor kan det være fuldstændig uretfærdigt, i forhold til hvad det er for en lov, der skal bruges for at sige til folk, at kønsidentitet skal være med, sådan at det er det, man direkte kan behandle det under.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg forstår det sådan, at svaret er nej. Skulle det vise sig, at der er et problem, er vi altid villige til at se på de reelle problemer, der eksisterer.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Nu skal hr. Simon Emil Ammitzbøll passe på, for hvor mange sager er der blevet ført om kønsidentitet? Virkelig ingen, virkelig ingen. Så hvis man mener, der er et problem, tror jeg, at det bedste, man kan gøre for at forebygge det, vil være at indføre det i lovgivningen, sådan at der kan føres sager på den konto. Ellers kommer der ikke nogen sager frem, fordi der ikke er nogen kønsidentitet i ligebehandlingsloven.

Ønsker flere at udtalelse sig? Beskæftigelsesministeren.

Tak, det gør jeg, fordi vi sådan set i regeringen har sympati for Enhedslistens ønske om, at kønsidentitet italesættes og selvfølgelig også håndteres i forhold til spørgsmålet om forskelsbehandling og chikane.

Når vi ikke støtter ændringsforslaget, som det ligger her, er det jo, fordi nævnets kompetence, som er det, der er til diskussion her i dag, alene afspejler det lovgrundlag, der så at sige ligger til grund for hele vores ligestillingspolitik. Vi bør derfor, hvis der et ønske om, at kønsidentitet skal stå stærkere, hvad man godt kan have et ønske om, ændre den bagvedliggende lovgivning, sådan at Ligebehandlingsnævnet efterfølgende kan håndtere enten spørgsmål om forskelsbehandling, chikanesager eller andre ting.

Derudover har vi jo som regering valgt at sætte fokus på seksuel ligestilling – det foregår bl.a. i regi af Sundhedsministeriet lige nu – men vi har en grundlæggende sympati for ønsket om at fremme kønsidentitetsspørgsmålet og selvfølgelig beskyttelsen af alle minoriteter, og derfor vil vi sådan set også være åbne for at diskutere, om vi kan sørge for et bedre lovgrundlag. Men det bør altså være i de forskellige lovgivninger, der ligger til grund for ligestillingspolitikken, sådan at Ligebehandlingsnævnet efterfølgende vil kunne håndtere sager om f.eks. forskelsbehandling.

Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (Enhedslisten) nu.

Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL), imod stemte 99 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet af samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.