Tak.
Med dette lovforslag skal vi skabe klarhed over Ligebehandlingsnævnets virke og kompetencer.
Vi skal præcisere nævnets opgaveportefølje, og vi skal lette adgangen for personer, der ønsker at klage.
Og så skal vi udmønte de initiativer og input, som er blevet indsamlet i forbindelse med revisionen.
Helt generelt foreslås tre særlige ændringer.
For det første gøres det klart, at nævnet kan behandle sager om chikane.
For det andet præciseres kompetencen til at afvise klager, som ligger hos nævnet, og for det tredje ændres bestemmelsen om formandskabet, således at formanden skal udpeges blandt landsdommere og præsidenter i Sø- og Handelsretten.
I Venstre er vi positivt stillet over for de tiltag.
Det er vigtigt, at nævnets kompetencer også i chikanesager klarlægges videst muligt, så vi imødekommer alle tilfælde af forskelsbehandling.
Det er ligeledes vigtigt, at afvisningskompetencen præciseres, så vi kan få en effektiv og virksom sagsbehandling.
Men succeskriteriet for nævnet er mere og andet end blot effektiv sagsbehandling og entydige kompetencer.
Da Ligebehandlingsnævnet blev oprettet i 2009, var målet at skabe en enkel klageadgang i diskriminationssager både på og uden for arbejdsmarkedet.
Det har vist sig at være nødvendigt.
I den tid er antallet af klagesager steget markant.
Det er derfor essentielt, at vi styrker Ligebehandlingsnævnet, så hver eneste sag kan behandles bedst muligt.
Men det er også essentielt, idet Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan omfatte principielle spørgsmål.
Det betyder, at nævnets rolle kan have en videregående betydning for arbejdsmarkedet og samfundet.
Her står et aspekt særlig centralt for Venstre og for mig som ligestillingsordfører.
Det handler om, at nævnet skal sikre et frit arbejdsmarked, hvor den enkelte vurderes ud fra sine kompetencer.
Dette princip er væsentligt.
Et job skal besættes på baggrund af kvalifikationer.
Det skal ikke besættes, fordi man opfylder en kvote, og det skal ikke besættes på baggrund af køn, race, seksuel orientering eller andet.
Ligebehandlingsnævnet skal sikre, at kampen mod forskelsbehandling står højt på dagsordenen.
Vi skal modvirke en kultur, hvor mennesker ansætter eller diskriminerer på grund af køn eller race, etnicitet, religion, seksuel orientering m.m.
Det er kun på den måde, at alle får lige mulighed for at bidrage.
Det har vi brug for i et moderne samfund.
Netop derfor må nævnet ikke blive til en institution for gakkede sager.
Nævnet skal ikke lægge sine kræfter i kvindeetager, lyserøde legoklodser eller kønsopdelte toiletter.
Vi skal snarere modvirke en reel diskrimination både på og uden for arbejdsmarkedet.
Det kan dette lovforslag bidrage til, idet vi forbedrer nævnets organisation og klarlægger dets rolle.
I sidste ende kommer dette den enkelte borger til gode.
Afslutningsvis kan jeg konkludere, at spørgsmålet om nævnets egen drift ikke indgår i forslaget.
Det er vi i Venstre meget glade for, idet vi ikke kan støtte en ordning, som gør, at nævnet selvstændigt kan tage sager op.
En sådan tildeling af egendriftskompetence vil først og fremmest sætte spørgsmålstegn ved nævnets objektivitet.
Derudover sikrer loven allerede nu en entydig og simpel klagemulighed for alle, og til og med forbedres den med dette lovforslag.
Venstre støtter lovforslaget.