L 118 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Af høringsberettigede organisationer mv. har følgende afgivet høringssvar:Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor-eninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening,KL, Danske Regioner, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KTO, KristeligFagbevægelse, Institut for Menneskerettigheder, Ligebehandlingsnævnet, Kvinde-rådet, Kvinfo, og Foreningen for Kønsforskning i Danmark, Advokatsamfundet,ATP, Dansk Journalistforbund Danske Arkitektvirksomheder, Danske Revisorer,Liberale Erhvervs Råd, KOOP-Barsel.Derudover har Dansk Kunstnerråd, Ingeniørforeningen IDA og Producentforenin-gen afgivet høringssvar.Organisationernes bemærkninger til lovforslaget:De offentlige organisationer

I flere høringssvar kan man generelt støtte formålet med og indholdet af forslag tiljustering af barseludligningsloven. Det gælder fxDA, FA, Krifa, Kvinderådet,KVINFOogDanske Arkitektvirksomheder.FAmener dog, at der ikke er beviser for, at loven lever op til sit formål.ACfremhæver, at loven ikke lever op til sit formål, fordi antallet af uger er for lil-le, og fordi der er et kroneloft. Samtidig mener AC ikke, at barseludligningsregler-ne støtter øremærket barsel til fædre.LOforeslår, at der indføres 4 ugers øremærket refusion til fædres arbejdsgivere.Dansk Journalistforbundmener ikke, at fædres arbejdsgivere har mulighed for atfå refusion fra barseludligningsordningen med de nuværende regler.

LO, KvinderådetogKVINFOforeslår, at der afsættes midler til informationsind-sats om barseludligningsordningen. Kvinderådet foreslår, at der indføres øremærketrefusion til begge forældres arbejdsgivere.Kommentar:I evalueringen af barseludligningsloven udarbejdet af COWI i 2010 konkluderes,at ordningen har haft en positiv effekt på nogle områder i forhold til at fremme li-gestilling. Ordningen gavner kvinderne, og det er lovens formål. Mænd, der får lønunder barselorlov, tager mere barselorlov. Der er en begrænset tendens til, at ar-bejdsgiverne er mere positive over for mænds barselorlov, og at virksomheder vur-derer, at barseludligningsordninger er en fordel.Barseludligningsordningen følger overenskomsternes ordninger for løn under bar-selorlov, og der er et kroneloft for at sikre, at de lavtlønnedes arbejdsgivere ikkekommer til at betale for de højtlønnedes barselorlov.Hvad angår øremærket barselorlov til fædre, støtter barseludligningsordningenfædres løn under barselorlov, og fædres arbejdsgivere får en forholdsvis stor del afrefusionen for den såkaldte fællesorlov. Desuden er modellen for øremærket bar-selorlov for fædre slet ikke fastlagt på nuværende tidspunkt.Om fastsættelse af bidrag og refusion

ACer positiv overfor, at bidrag og refusion fastsættes fleksibelt, men AC ønskerikke, at refusionen og barselsperiodens længde skal følge overenskomsterne. Ord-ningen bør udvikles i takt med behovene i samfundet.ACønsker, at indstillingsret-ten ikke længere forbeholdes ATP’s bestyrelse.DAer enig i, at lovens krav til de private barseludligningsordninger bør fastsættesmere fleksibelt, end de er i den gældende lov.DAkritiserer dog formuleringen ipunkt 4.1 i udkastet hvor der står, at ”beløbsfastsættelsen af refusionsloftet skalsom hovedregel ske efter de samme principper, som niveauet for barseldagpengefastsættes efter”, da den skaber uklarhed om, hvorledes niveauet for refusionsbeta-ling og refusionsperiode fastsættes.LOlægger vægt på, at det sker efter de sammeprincipper som niveauet for barseldagpenge fastsættes i dag.Dansk Journalistforbundfinder det ikke hensigtsmæssigt, at kroneloftet fjernes,men mener, at der bør fastsættes et minimumsniveau. Dansk Journalistforbund såhellere, at bidrag og refusion blev fastsat procentuelt. Desuden ønsker Dansk Jour-nalistforbund, at alle lønandele indgik i refusionen.Danske Arkitektvirksomhe-derhar tilsvarende forslag.Krifaforeslår, at alle får pension under barselorlov, og at refusionsperioden for-længes til 52 uger.Kommentar:Det er overenskomsterne, der hidtil har været drivende for at udvikle løn underbarselorlov, og det vil fortsat være en indikator for udviklingen i samfundet på om-rådet. Det har betydning både for refusionens størrelse og barselsperiodens læng-

de. Derfor er det også i overensstemmelse hermed, at ATP’s bestyrelse har indstil-lingsret til refusionens størrelse og barselsperiodens længde.Det er ikke hensigten at ændre den hidtidige fastsættelse af bidrag, refusion ogbarselsperiodens længde, hvor refusionen må tilpasses efter den årlige fastsættelseaf barseldagpengesatsen.Årsagen til, at ikke alle lønelementer indgår i refusionen, er, at de ikke er ens i alleoverenskomster og aftaler om løn under barselorlov.En procentuel fastsættelse af bidrag og refusion vil være løndrivende og betyde enomfordeling fra lavtlønsvirksomheder til højtlønsvirksomheder på grund af barsel-dagpengerefusionen.Refusionsperiodens længde

ACkritiserer, at antallet af uger, der ydes refusion er for lille, og fordelingen ogplaceringen af ugerne giver problemer for fædrenes arbejdsgiveres mulighed for atfå refusion.LOforeslår, at 4 uger af refusionsperioden øremærkes til fædres arbejdsgivere forat sikre, at fædres arbejdsgivere i et vist omfang får mulighed for at få del i refusi-onen.Kommentar:Langt størstedelen af refusionsudbetalingerne fra Barsel.dk vedrører kvinder. Deter en konsekvens af, at kvinderne tager den største del af barselorloven i overens-stemmelse med reglerne i barselloven, hvorefter kvinderne holder 4 ugers gravidi-tetsorlov og 14 ugers barselorlov og fædrene 2 ugers fædreorlov.Fællesorloven er den resterende refusionsperiode, der omfatter de første 9 uger afforældreorloven, hvor der er mulighed for refusion fra Barsel.dk.Evalueringen af barseludligningsordningen viste, at fædres arbejdsgivere i denneperiode får mere refusion end mødrenes arbejdsgivere. Det er overraskende, ogden eneste forklaring BM har kunnet finde, er at fædre i højere grad end mødre fårløn under barselorlov i denne periode.Modellen for øremærket barselorlov til fædre er endnu ikke fastsat og derfor tagesder ikke stilling til problemstillingen i dette lovforslag.Refusionsdækningen

Refusionens loft er fastsat, så det dækker de fleste arbejdsgiveres lønudgifter til lønunder barselorlov.KVINFOs bemærkning vedr. kroneloftet må bero på en misforståelse, idet kronelof-tet ikke fjernes, idet der fortsat vil være et kroneloft. Med forslaget gøres det muligtfremover at regulere balancen mellem bidrag og refusion på en mere fleksibel må-deOm Samlet Betaling

AC, DAogFAer positive over for indførelse af Samlet Betaling. DA ønsker desu-den, at Samlet Betaling også skal kunne omfatte decentrale barseludligningsord-ninger, som administreres af ATP.Kommentar:Barseludligningsloven regulerer ikke, hvorledes bidrag opkræves i de decentralebarseludligningsordninger, og derfor regulerer lovforslaget kun Samlet Betalingfor den lovbaserede barseludligningsordning. De decentrale barselsudligningsord-ninger bestemmer selv, hvorledes deres bidrag skal opkræves.Om fastsættelse af betingelserne for decentrale barseludligningsordninger

LOnævner desuden, at der er en formuleringsfejl i bestemmelsen om fastsættelsenaf kroneloftet i de decentrale barseludligningsordninger.LO er imod, at minimumssatsen for arbejdsgiverbidraget fjernes.Kristelig Arbejdsgiverforeningforeslår, at de decentrale ordninger maksimaltskal være forpligtede til at refundere den løn, som overenskomsten giver ret til forat sikre, at overenskomsternes parter selv kan fastsætte løn under barselorlov og re-fusionsperiodens længde.Dansk Journalistforbundønsker ikke, at kravet til bidraget i de decentrale ord-ninger fjernes.Kommentar:Formuleringen af bestemmelsen om kroneloftet er på baggrund af LO’s hørings-svar ændret.Betingelsen for at decentrale barseludligningsordninger kan godkendes, er, at deopfylder betingelserne i barseludligningslovens § 5. I de tilfælde, hvor løn underbarselorlov pr. time udgør mere end 20 kr. under kroneloftet, og barselsperiodener mere end 3 uger kortere end i den lovbaserede ordning, vil det herefter ikke væ-re muligt at oprette eller opretholde en decentral barseludligningsordning. Ar-bejdsgiverne vil altid være berettiget til at få udbetalt refusion inden for den lovba-serede barseludligningsordnings rammer, selv om de ikke har kunnet omfattes afen decentral barseludligningsordning. Når der stilles krav til refusionens størrelseog til at der ikke må ophobes midler de decentrale ordninger, er der ikke behov forat fastsætte en minimumssats for arbejdsgiverbidraget.

Baggrunden for at oprette en lovbaseret barseludligningsordning var, at udgifternetil refusion skulle fordeles mellem alle arbejdsgivere. De decentrale barseludlig-ningsordninger er en undtagelse, og godkendelse forudsætter, at både refusion ogbarselsperiodens længde følger den lovbaserede ordning og dermed grundlaget forberegning af bidrag i den lovbaserede barseludligningsordning.Om fastsættelse af en klageadgang

FAer positiv over for fastsættelsen af en klageadgang.Dansk Journalistforbundønsker, at en klage over ret til barseldagpenge fra kommunen får opsættende virk-ning.Kommentar:Klageadgangen omfatter alene klager over ATP’s afgørelser om barseludligning.Så længe der ikke er udbetalt barseldagpenge til en arbejdsgiver, er der ingen bar-seludligning og derfor heller ikke behov for at give en klage opsættende virkning.Om ophævelse af revisionsbestemmelsen

FAer utilfreds med, at revisionsbestemmelsen ophæves, da FA ikke mener, evalu-eringen har været tilstrækkelig. FA bemærker desuden, at det skal fremgå af desærlige bemærkninger, at revisionsbestemmelsen ophæves.Kommentar:Evalueringen bygger på et kommissorium fastlagt af forligspartierne bag barselud-ligningsloven. I kommissoriet er det fastlagt, at målgrupperne for undersøgelsen erarbejdsgiverne og forældrene. Der ses ikke at være grund til at evaluere lovenyderligere på nuværende tidspunkt. Revisionsbestemmelsens ophævelse er indskre-vet i de særlige bemærkninger.Barseludligningsordning for selvstændige

Liberale Erhvervs Råd og Danske Arkitektvirksomhedernævner, at de ønskeren barseludligningsordning for selvstændige.Kommentar:En barseludligningsordning for selvstændige er en del af regeringsgrundlaget. Re-geringen drøfter med partierne, hvilken model der skal vælges.Freelancere, vikarer og barseludligning

Dansk Journalistforbund, Producentforeningen og Dansk Kunstnerrådøn-sker, at freelancere får mulighed for at få refusion fra barseludligningsordningen.Kvinderådet og LOpåpeger, at vikarer ikke får del i refusionen, fordi de ofte ikkeer ansat under barselorlov.Kommentar:Alle, der ikke har en arbejdsgiver, når der afholdes barselorlov, får ikke løn underbarselorlov, og der er derfor ikke adgang til refusion fra barseludligningsordnin-gen for nogen arbejdsgiver Det gælder fx ledige, vikarer og freelancere. Lovfors-laget omhandler ikke denne problemstilling.