EU-Domstolen traf i september 2009 afgørelse i sagen C-277/08, Pereda, hvorefteren lønmodtager, der var syg under sin ferie, havde ret til erstatningsferie.Efter den gældende danske ferielov har en lønmodtager ret til erstatningsferie, hvislønmodtageren bliver sygførferien, men ikke hvis lønmodtageren bliver sygefterferiens begyndelse. For at bringe ferieloven i overensstemmelse med EU’s arbejds-tidsdirektiv, som fortolket af EU-Domstolen i Pereda-sagen, fremsætter regeringenforslag om ændring af ferieloven, så der gives ret til erstatningsferie for sygdomopstået under ferien.Lovforslagets formål

Lovforslagets primære formål er at bringe den danske ferielov i overensstemmelsemed arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1. Lønmodtagere, der bliver syge under fe-rien, får ret til erstatningsferie efter 5 karensdage og mod egenbetalt lægelig doku-mentation.Lovforslaget pålægger endvidere alle arbejdsgivere at indberette oplysninger omferiegodtgørelse til indkomstregisteret, således at alle lønmodtagere, der optjenerferiegodtgørelse, får et samlet overblik over tilgodehavende feriegodtgørelse hosFerieKonto.Der indføres forenklede ferieregler (samtidighedsferie) for privat hushjælp og per-soner omfattet af forskerskatteordningen.Lovforslaget indeholder yderligere forslag, som forenkler og tilpasser ferieloven tiludviklingen på arbejdsmarkedet.Den primære målgruppe for lovforslaget

Indførelse af ret til erstatningsferie for sygdom opstået under ferien, indberetning afferieoplysninger til indkomstregisteret, som giver lønmodtagerne et samlet overblikover optjent feriegodtgørelse hos FerieKonto, og forenklede ferieregler for privathushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen, gælder for både mænd ogkvinder.Forslaget om ret til erstatningsferie under sygdom har ikke til formål at forskelsbe-handle mænd og kvinder, men da kvinder har flere fraværsdage på grund af egensygdom end mænd, vil forslaget i sagens natur berøre flere kvinder end mænd.I 2010 havde kvinder i den private sektor i gennemsnit knap 9 fraværsdage pr. fuld-tidsansat, mens mænd havde ca. 6 fraværsdage. Det er tilsvarende gældende i denoffentlige sektor, hvor kvinder i den kommunale og regionale sektor i gennemsnithavde godt 13 fraværsdage, mens mænd havde knap 9 fraværsdage, og i den stats-lige sektor havde kvinder knap 10 fraværsdage, og mænd havde knap 7 fraværsda-ge,jf. tabel 1Tabel 1Gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat i 2010

Mænd

6,78,96,0

Kvinder

9,713,38,8

Når kvinder generelt har flere fraværsdage på grund af egen sygdom end mænd, mådet antages, at kvinder også oftere vil være syge under deres ferie end mænd.Kvinder vil derfor alt andet lige kunne gøre brug af retten til erstatningsferie i høje-re grad end mænd, og som følge heraf vil effekten af indførelse af karensdage ogsåramme kvinder hårdere end mænd.Da der imidlertid er tale om en ændret retstilstand, som stiller alle lønmodtagere -både mænd og kvinder – bedre end efter de gældende regler, vurderes forslaget ik-ke at forskelsbehandle mænd og kvinder.Det samme vurderes at være tilfældet for så vidt angår forslaget om arbejdsgiver-nes pligt til at indberette til indkomstregisteret og indførelse af samtidighedsferiefor særlige grupper, herunder privat hushjælp. Indførelse af samtidighedsferie stil-ler ikke lønmodtageren ringere end den nugældende ordning med forskudt ferie ef-ter ferieloven, og selvom der vil være flere kvinder end mænd, der er ansat somprivat hushjælp, vurderes forslaget ikke at forskelsbehandle mænd og kvinder.