L 114 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

1. IndledningUdkast til forslag til lov om ændring af lov om ferie og lov om et indkomstregister(Erstatningsferie for sygdom under ferie, samtidighedsferie for særlige grupper ogindberetning til indkomstregisteret m.v.) blev sendt i høring til organisationer m.v.,jf. bilag 1, mandag den 30. januar 2012 med frist til onsdag den 15. februar 2012.Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget hø-ringssvar fra Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsmarkedets Ferie-fond (AFF), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiver-forening (DA), Danske Regioner, Danske Universiteter, FerieKonto, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), Ingeniørforeningen (IDA), Kommunale Tjenestemændog Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Ar-bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Landsorganisationen iDanmark (LO), Ledernes Hovedorganisation (Lederne), Lægeforeningen, Lønmod-tagernes Garantifond (LG), Parasollen, Sammenslutningen af Landbrugets Ar-bejdsgiverforeninger (SALA).Der er derudover modtaget høringssvar fra: Aalborg Universitet, Danmarks Tekni-ske Universitet (DTU), Danske Advokater, Københavns Universitet (KU) og Syd-dansk Universitet.De modtagne høringssvar vedlægges.Høringssvarene har givet anledning til præcisering i bemærkningerne til lovforsla-get om, at lønmodtageren kan vælge at holde resten af den planlagte ferie i forlæn-gelse af sin raskmelding. Endvidere er det præciseret, at arbejdsgiveren kan undla-de at stille krav om lægedokumentation for ret til erstatningsferie, da arbejdsgive-ren altid kan stille lønmodtageren bedre, end loven foreskriver.Bemærkningerne har derudover ikke umiddelbart givet anledning til ændringer ilovforslaget.Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt på hovedtemaer med angi-velse af hovedsynspunkter med et kort referat af høringssvarene og kommentarerhertil. Høringssvarerne er opdelt med lønmodtagersiden først, dernæst arbejdsgi-versiden og til sidst øvrige høringsparter. Alle i alfabetisk rækkefølge.

2. Overordnede bemærkningerAC tilkendegiver tilfredshed med, at der nu endelig kommer en lovgivningsmæssigafklaring på området for erstatningsferie for sygdom opstået under ferie.AC bemærker, at når det nu anerkendes, at ferieloven er i strid med praksis fra EU-retten, bør der også i forbindelse med lovændringen tages hånd om de lønmodtage-re, der eventuelt har fået deres ferierettigheder krænket bagud i tid. AC foreslårderfor, at der i ferieloven skabes hjemmel til, at lønmodtagere, der allerede har væ-ret afskåret fra at holde 4 ugers betalt årlig ferie på grund af sygdom opstået underferie, kan få en erstatning herfor.AC tilslutter sig, at der indføres mulighed for, at der kan aftales samtidighedsferiefor personer omfattet af forskerskatteordningen.AFF bemærker, at ændringen vil berøre feriefondens fremtidige indtægtsgrundlagvæsentligt.CFU er tilfredse med, at ferieloven nu bringes i overensstemmelse med arbejds-tidsdirektivet for så vidt angår ret til erstatningsferie for sygdom, der opstår efterferiens begyndelse.Frie Funktionærer anfører, at forslaget om ret til erstatningsferie for sygdom underferien skal gennemføres for at bringe ferieloven i overensstemmelse med EU’s ar-bejdstidsdirektiv.FTF er tilfreds med, at lovforslaget om erstatningsferie fremsættes nu, men undrersig over, at lovforslaget ikke er fremsat tidligere, da Implementeringsudvalget alle-rede i september 2010 afgav indstilling om en lovændring. FTF mener, at loven til-lige bør sikre de lønmodtagere, der har fået krænket deres rettigheder på grund afden for sene implementering.IDA ser positivt på, at regeringen hurtigt på baggrund af EU-Domstolens praksisomkring erstatningsferie vil ændre ferielovens bestemmelser om sygdom under fe-rie.IDA bemærker endvidere, at foreningen ser positivt på, at alle arbejdsgivere efterforslaget skal indberette feriegodtgørelse centralt, således at den enkelte lønmodta-ger får et samlet opdateret billede over optjente og afholdte feriedage, uanset omferiepengene er hos FerieKonto, en arbejdsgiver eller en feriekortadministrator.KTO tilkendegiver, at det er positivt, at der nu tages de længe ventede lovgiv-ningsmæssige skridt til at få bragt ferieloven i overensstemmelse med EU-retten,således at lønmodtagere, der rammes af sygdom under ferie, gives ret til erstat-ningsferie. KTO finder dog, at lovforslaget på nogle punkter ikke er tilstrækkeligtpræcist, hvilket skaber uklarhed om lønmodtagerens retsstilling i relation til rettentil erstatningsferie.

LO udtrykker stor tilfredshed med, at regeringen fremsætter lovforslag om, at løn-modtageren endelig sikres retten til erstatningsferie, hvis de skulle blive syge underderes ferie, efter ferien er påbegyndt.DA er uenig med regeringen i, at der skal ske ændringer i den danske ferielov omerstatningsferie ved sygemeldinger, der afgives i ferien, på grundlag af afgørelsen iC-277/08. DA kan dog støtte den lovmodel, som regeringen foreslår.DA støtter forslaget om samtidighedsferie for privat hushjælp og personer omfattetaf forskerskatteordningen. Forslaget virker for tiltrækning af attraktiv arbejdskraft iDanmark.FA tilslutter sig, at lønmodtagere på baggrund af EU-domstolens praksis får ret tilerstatningsferie, hvis de bliver syge efter feriens begyndelse.KA opfordrer regeringen til at udsætte behandlingen af forslaget om ret til erstat-ningsferie for sygdom opstået under ferien og gå i dialog med EU-Kommissionenog Europa-Parlamentet med henblik på at få vedtaget en ændring eller præciseringaf arbejdstidsdirektivet, der sikrer, at den nugældende danske retstilstand kan op-retholdes.Kommentar:I 2009 traf EU-Domstolen afgørelse i sagen C-277/08 (Pereda). Efter domstolensafgørelse er det i strid med art. 7, stk. 1 i arbejdstidsdirektivet, at en lønmodtager,der er sygemeldt under en fastsat ferie, ikke har ret til efter raskmelding at afholdesin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat. De mulige konsekven-ser af dommen har været behandlet af Implementeringsudvalget under Beskæftigel-sesministeriet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.Der fremsættes nu lovforslag, således at den danske ferielov er i overensstemmelsemed EU-retten. Som udgangspunkt stilles krav om, at lønmodtageren skal frem-lægge lægelig dokumentation for at få ret til erstatningsferie. Arbejdsgiveren kandog altid stille lønmodtageren bedre og undlade at kræve lægeerklæring, hvis ikkeder findes at være behov herfor.3. Sygdom opstået under ferieRet til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferienAC mener, at det er uforeneligt med forholdene på det danske arbejdsmarked, hvorder siden 1979 har været ret til 5 ugers betalt ferie i henhold til ferieloven, at løn-modtageren selv skal bære risikoen for sygdom under ferien ud over de 4 ugers fe-rie, som er beskyttet efter arbejdstidsdirektivet. AC undrer sig over, at hensynet tilat sikre den ferieret, der er forudsat i den danske ferielov, ikke vejer tungere enddet hensyn, der begrunder indførelsen af begrænsninger i retten til erstatningsferie,som ifølge bemærkningerne er at inddæmme de økonomiske konsekvenser af lov-forslaget. AC forudser desuden betydelige vanskeligheder med at administrere ord-ningen.AC foreslår, at lønmodtagerne får ret til fuld erstatningsferie ved sygdom under fe-rie.

CFU kan ikke støtte forslaget om, at der ikke er ret til erstatningsferie for de første5 sygedage. Det er CFU’s opfattelse, at da alle 5 ugers ferie efter ferieloven har etrekreativt formål, bør al sygdom kunne påberåbes som en feriehindring, uanset omsygdommen opstår straks ved feriens begyndelse eller umiddelbart efter, og uansetden planlagte feries længde.CFU anser det endvidere for uacceptabelt at indføre en regel om, at lønmodtagere,der har optjent mindre end 25 dages ferie, opnår ret til erstatningsferie forholds-mæssigt. Da arbejdstidsdirektivet giver lønmodtageren ret til 4 ugers ferie, vil CFUstille spørgsmålstegn ved, om den foreslåede ordning er i overensstemmelse medEU-retten.FTF stiller sig særdeles kritisk overfor indførelsen af karensdage i forbindelse medsygdom under ferie. Der er henvist til, at arbejdstidsdirektivet er en minimumsre-gel, der kræver indførelse af mindst 4 ugers betalt ferie. Det danske arbejdsmarkedhar imidlertid siden 1979 været afstemt efter, at lønmodtageren har 5 ugers ferieunder hensyntagen til arbejdstempo og produktivitet på det danske arbejdsmarked.En regel om karensdage vil efter FTF’s opfattelse være administrativ besværlig athåndtere – særligt i tilfælde af jobskifte.FTF undrer sig over, at de oprindelige intentioner bag ferieloven og hensynet tillønmodtagerens restitution tilsidesættes ved lovforslaget af et svagt funderet hen-syn til en inddæmning af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.IDA mener ikke, at den foreslåede regel om forholdsmæssighed er i overensstem-melse med EU-direktivets art. 7, stk. 1, der giver alle lønmodtagere ret til en årligbetalt ferie af mindst fire ugers varighed. Det er IDA’s opfattelse, at en lønmodta-ger, der har optjent ret til 20 feriedage eller mindre, i tilfælde af sygdom under feri-en må være berettiget til at få alle feriedage erstattet, da direktivet netop giver ret tilmindst 20 feriedage pr. ferieår.IDA opfordrer til, at det overvejes at give alle lønmodtagere, der bliver syge underferien, ret til at holde erstatningsferie, uanset om der er optjent ret til betalt ferie,idet alle lønmodtagere efter ferielovens § 8 har ret til at holde 25 feriedage pr. fe-rieår.KTO stiller sig undrende over for, at det alene er økonomiske hensyn, der ligger tilgrund for, at lønmodtageren ikke gives ret til erstatningsferie for det samlede antalferiedage, som lønmodtageren har optjent ret til i henhold til ferieloven.Det er endvidere KTO’s opfattelse, at det forekommer uholdbart, at lønmodtagerenanses for at holde ferie i det antal dage, der ikke er erstatningsferie for, på trods afat lønmodtageren rent faktisk er syg disse dage.Krifa foreslår, at retten til erstatningsferie ved ferie under sygdom skal være fraførste sygedag under ferie.

Krifa bemærker, at arbejdstidsdirektivet giver en lønmodtager ret til 4 ugers betaltferie om året, og at det danske arbejdsmarked er skruet sådan sammen, at en løn-modtager optjener 5 ugers ferie pr. år. Krifa mener, at der ikke er noget til hinderfor, at EU-dommen ved implementeringen ikke tilpasses den danske ferielov.LO mener principielt, at retten til erstatningsferie skal gælde for alle 5 ferieuger.Arbejdsdirektivet er et minimumsdirektiv. På det danske arbejdsmarked har vivalgt en lovsikret ret til 5 ugers ferie, tilpasset det danske arbejdsmarked, hvor heleferien har et rekreativt sigte.LO foreslår, at en eventuel karensperiode i stedet bør lægges på den sidste af ferie-lovens fem uger. Herved kan lovforslagets sigte om (alene) at sikre erstatningsferiefor op til fire uger opfyldes uden unødige dokumentationskrav.LO påpeger, at hvis der indføres karensferie i én ud af ferielovens fem ugers ferie,vil ferielovens regel om udbetaling for den 5. ferieuge ikke kunne opretholdes fuldtud, jf. arbejdstidsdirektivet art. 7. Det samme antages at gælde for ferielovens reg-ler om adgang til overførsel af 5. ferieuge.Lederne anfører, at arbejdstidsdirektivet er et minimumsdirektiv, og at der ikke ernoget til hinder for, at samtlige 5 ugers ferie efter ferieloven er beskyttet, således atlønmodtageren bevarer retten til minimum 5 ugers ferie, også i tilfælde af sygdom.Det vil endvidere være nemmere administrativt at indføre ensartede regler for heleferien.Det er Ledernes opfattelse, at en ”selvrisiko” på 5 dage, ikke umiddelbart ses at op-fylde direktivets beskyttelse af minimum 4 uger i de tilfælde, hvor lønmodtagerenhar optjent mindre end 25 dages ferie. Hvis lønmodtageren har optjent mellem 20og 25 dage, bør selvrisikoen gradueres forholdsmæssigt.Danske Advokater anfører, at begrebet ”sygedage” ikke er defineret i lovforslaget.Danske Advokater går ud fra, at det skal sidestilles med begrebet ”feriedage”, såsygdom lørdag og søndag ikke tælles med i optællingen af sygedage.Kommentar:Det fremgår af art. 7 i arbejdstidsdirektivet, at en arbejdstager er berettiget til enårlig betalt ferie af mindst 4 ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterierfor opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller prak-sis.Efter ferieloven optjenes ret til betalt ferie på baggrund af ansættelsen i optje-ningsåret. En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver månedsansættelse i optjeningsåret. Ved ansættelse i hele optjeningsåret, optjenes ret til 25dages betalt ferie. Princippet om den forholdsmæssige ret til erstatningsferie følgersåledes ferielovens optjeningsprincip.Det er overordnet regeringens opfattelse, at direktivet alene regulerer de fire ugersbetalt ferie (20 feriedage), som direktivet foreskriver.

For at inddæmme de økonomiske konsekvenser af forslaget for arbejdsgiverne, fo-reslås det derfor, at der ikke er ret til erstatningsferie for de 5 første sygedage un-der ferien i ferieåret. Hvis lønmodtageren har optjent et mindre antal feriedageend 25, har lønmodtageren ret til et forholdsmæssigt mindre antal dage med betaltferie. Det betyder, at retten til erstatningsferie indtræder tidligere. De dage, somlønmodtageren ikke får erstatningsferie for, beregnes ved at gange antallet af op-tjente feriedage med 1/5. Således vil en lønmodtager, der har optjent 15 feriedagehave ret til erstatningsferie efter 3 sygedage i ferieåret (15 * 1/5).Der er med forslaget ingen planer om at ændre på begrebet ”feriedage”.DA anfører, at den gældende danske ordning, som klart fremgår af ferielovens §13, er udtryk for en risikoafvejning mellem arbejdsgivers og lønmodtagers interes-ser, som indtil EU-Domstolens afgørelse af alle har været opfattet som ret og rime-lig.DA anfører, at alene sygdom, der medfører, at ferie ikke kan holdes med et rekrea-tivt udbytte, skal give mulighed for erstatningsferie.DA finder, at en lovændring også skal omfatte sygemeldinger afgivet før ferien, så-ledes at der gælder de samme regler for de to situationer. Dette kan ske ved en æn-dring af den gældende § 13, stk. 2: ”En lønmodtager, der er syg under fastlagt fe-rie, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 dages sygdomunder ferie i ferieåret. En lønmodtager osv….”DA bemærker, at man er helt enig med regeringen i dens juridiske vurdering af, atEU-retten kun omfatter 4 ugers årlig ferie, og at lovændringen klart fastsætter, atferielovens krav om erstatningsferie kun vedrører de 4 uger efter arbejdstidsdirek-tivet, og at den gældende retstilstand er videreført for så vidt angår ferie m.v., derligger ud over 4 uger.FA bemærker, at lovudkastet alene omhandler feriedage optjent efter ferieloven, ogat forslaget om erstatningsferie ikke har retsvirkninger i tilfælde af sygdom i for-bindelse med afholdelse af feriedage aftalt i kollektive overenskomster.KA anfører, at forslaget ikke tager stilling til, hvornår dokumentationspligten ind-træder. KA foreslår, at lønmodtageren alene kan få erstatningsferie for de dage,som går fra datoen for udarbejdelsen af lægeerklæringen og frem til enten det tids-punkt, som lægeerklæringen dækker, eller frem til det tidspunkt hvor lønmodtage-ren bliver rask.KA foreslår, at også lønmodtagere, som bliver syge inden ferie påbegyndes, selvmå bære risikoen for de første 5 sygedage under ferie i hvert ferieår.KL mener, at det af hensyn til arbejdsgiverens planlægning bør være et krav om, atlønmodtageren straks efter endt sygdom giver arbejdsgiveren besked om, hvorvidtder ønskes erstatningsferie.

SALA støtter betingelsen om, at ret til erstatningsferie først opstår efter 5 sygedagei ferien, da dette mindsker arbejdsgivernes administrative besvær og udgifter i for-bindelse med sygdom under ferie.Kommentar:Forslaget gennemføres nu for at bringe ferieloven i overensstemmelse med ar-bejdstidsdirektivet, som det er fortolket af EU-Domstolen.Det er ikke regeringens hensigt, at stille lønmodtagere, der bliver syge før ferien,anderledes end efter de regler, der gælder i dag.Feriedage ud over ferielovens 5 uger er ikke omfattet af forslaget.Kravet om at møde op på arbejde ved raskmeldingAC finder, at det er meget uhensigtsmæssigt og kan være forbundet med betydeligeomkostninger for lønmodtageren, hvis lønmodtageren skal møde på arbejde igen,når lønmodtageren bliver rask efter en sygemelding, fx hvis lønmodtageren skalafbryde en ferierejse i udlandet før tid.AC foreslår, at udgangspunktet bliver, at det er op til lønmodtageren at afgøre, omferien skal afbrydes ved en raskmelding efter en sygemelding under ferie. I det om-fang, arbejdsgiveren kan kræve lønmodtageren tilbage på arbejde før udløbet afden planlagte ferie, skal arbejdsgiveren afholde lønmodtagerens meromkostningerforbundet hermed.CFU kan ikke støtte forslaget om, at en medarbejder, der bliver syg under ferienskal møde på arbejde igen efter raskmelding, da forslaget virker uhensigtsmæssigtog kan betyde store omkostninger for lønmodtageren i forbindelse med fx afbry-delse af ferie, hjemtransport m.v.CFU foreslår, at det må afgøres i samråd mellem lønmodtager og arbejdsgiver,hvorvidt arbejdet skal genoptages, dog således at arbejdsgiveren kan kræve, at ar-bejdet genoptages mod at dække de merudgifter, som det vil påføre lønmodtageren.Frie Funktionærer bemærker, at det bør præciseres, at en lønmodtager, der bliverrask i ferieperioden, har ret til at fortsætte med at afholde ferien i den oprindeligeaftalte ferieperiode, idet det vil have uheldige konsekvenser, hvis lønmodtagerenskal møde på arbejde ved sin raskmelding. Hvis en arbejdsgiver får ret til at krævelønmodtageren tilbage på arbejde efter raskmelding, vil den lønmodtager, der ikkemøder på arbejde, fx fordi det ikke er muligt at skaffe hjemtransport, kunne blivemødt med ansættelsesretlige konsekvenser af udeblivelsen.Frie Funktionærer har henvist til, at der bør gælde samme regel som for lønmodta-gere, der er syge, når den planlagte ferie starter. Der er henvist til feriebekendtgø-relsens § 12, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en lønmodtager, der er sygemeldt, nården planlagte ferie begynder, har ret til at holde resten af ferien i forlængelse afraskmeldingen.

FTF bemærker, at lovbemærkningernes angivelse af, at lønmodtageren efter rask-melding har pligt til at møde på arbejde, er forkert og i strid med § 12 i feriebe-kendtgørelsen.IDA finder, at kravet om at lønmodtageren skal møde på arbejde igen, når lønmod-tageren bliver rask, er et uforståeligt og urimeligt krav, som kan betyde uforholds-mæssige store udgifter for de lønmodtagere, der opholder sig i udlandet under feri-en. I stedet foreslås enten, at der indføres valgfrihed, således at lønmodtageren kanvælge mellem at genoptage sin ferie eller møde op på arbejde og senere holde er-statningsferien, eller at lønmodtageren fortsætter sin ferie efter raskmelding. For-slaget synes at være i arbejdsgiverens interesse, da ferien netop er fastsat i samar-bejde med arbejdsgiveren.LO mener, at det hverken forekommer rimeligt eller hensigtsmæssigt, at lønmodta-geren ikke kan vælge at afholde resten af ferien i den planlagte ferieperiode. Forarbejdsgiveren, der har påregnet, at lønmodtageren holder ferie, synes der hellerikke at være grund til sådan en hovedregel.LO finder, at der bør gælde samme regler for afholdelse af restferien som ved syg-dom opstået inden feriens begyndelse.Lederne mener ligeledes, at ferien efter raskmelding skal kunne genoptages efterreglerne i feriebekendtgørelsens § 12.Danske Advokater mener, at det er uklart, om lovforslagets formulering betyder, atlønmodtageren er forpligtet til at rejse hjem fra ferie i udlandet for at arbejde. Lige-ledes er det uklart, om der er tale om ulovlig udeblivelse med de heraf følgendesædvanlige retsvirkninger, hvis lønmodtageren ikke kommer hjem og møder på ar-bejde.Kommentar:Det er hensigten, at der skal gælde samme regler for afholdelse af restferie vedsygdom opståetunderferien som ved sygdom opståetførferien. Det vil blive præ-ciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at principperne i feriebekendtgørelsens §12, også skal gælde for sygdom opstået under ferien, således at lønmodtageren kanvælge at holde resten af ferien i forlængelse af sin raskmelding.Ret til overførsel af erstatningsferieIDA bemærker, at Ingeniørforeningen forstår lovforslagets § 13, stk. 5, således, atretten til at overføre erstatningsferie gælder for alle lønmodtagere - også de løn-modtagere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, der giver ret til over-førsel af ferie efter ferielovens § 40, stk. 1, og således at der kan overføres mereend 5 erstatningsferiedage til det næste ferieår.IDA anbefaler, at retten til at overføre feriedage også udvides til de øvrige typer afferiehindringer, alternativt at der indføres mulighed for lønmodtageren for at aftaleubegrænset overførsel af ferie som følge af feriehindringer. Det skal dog fortsatvære muligt for lønmodtageren at vælge at få udbetalt feriepengene efter ferielo-vens § 38.

KTO har gjort opmærksom på, at det er udgangspunktet i ferieloven, at såfremtlønmodtageren på grund af en feriehindring ikke kan holde ferien inden ferieperio-dens/ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie m.v. til lønmodta-geren. Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 13, stk. 5, at udgangspunktet er, atferien, der ikke er holdt på grund af sygdom, overføres til det efterfølgende ferieår.Det er KTO’s opfattelse, at ordlyden af § 13, stk. 5, bør afspejle det ferieretlige ud-gangspunkt, såfremt det fortsat er gældende, men såfremt der med lovforslaget erindført nye principper mht. konsekvenserne af feriehindringer, bør det præciseresog begrundes i lovbemærkningerne.Krifa foreslår, at en evt. manglende afholdelse af erstatningsferie i ferieåret skalbehandles efter reglerne om feriehindring.Lederne anfører, at der ikke bør være særregler for overførsel af ferie til et nyt fe-rieår, når sygdommen er opstået under ferien. Der skal således være ens regler foroverførsel af ferie, uanset om sygdom er opstået før eller under ferien, ligesom detskal være muligt at få udbetalt sin ferie efter reglerne om feriehindring.Danske Regioner bemærker, at muligheden for ensidigt at vælge ferien overført, erny i forhold til den gældende ferielov og dermed også i forhold til gældende regio-nale ferieaftaler, hvorefter det er et aftaleanliggende mellem arbejdsgiver og denansatte at overføre ferie. Danske Regioner anbefaler derfor princippet videreførtogså i forbindelse med erstatningsferie på grund af sygdom for at undgå at skabeunødigt komplicerede regler på området.Kommentar:Med forslaget bringes ferieloven i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolk-ning af arbejdstidsdirektivets art. 7. For at sikre, at lønmodtageren i videst muligtomfang får et udbytte af erstatningsferien, der ikke kan afholdes i ferieåret pågrund af sygdom, skal det være op til lønmodtageren selv, om dette formål bedstopnås ved at overføre erstatningsferien, eller få erstatningsferien udbetalt.Lægelig dokumentationAC finder det uforståeligt at bryde med det funktionærretlige princip om, at det erarbejdsgiveren, der skal anmode om fremskaffelse af lægelig dokumentation, samtat det i så fald er uden udgift for funktionæren. AC anfører, at det danske arbejds-marked er kendetegnet ved et tillidsfuldt samarbejde og en betydelig loyalitet fralønmodtagernes side, og et krav om lægelig dokumentation vil være ude af trit meddet moderne arbejdsmarked og vil være den helt forkerte vej at gå.Forslaget om at lade lønmodtageren bære udgiften til lægeerklæringer vil i øvrigtvære uden betydning for det reelle sygdomsomfang, og vil alene være begrundet iet fordelingspolitisk sigte. Udgiften samt besværet ved at fremskaffe den lægeligedokumentation i udlandet kan afholde lønmodtagerne fra at gøre krav på deres rettil erstatningsferie, hvilket kan være et problem i forhold til intentionen i arbejds-tidsdirektivets artikel 7.AC bemærker videre, at dokumentationskravet er et unødvendigt ressourcespild.

CFU kan ikke støtteforslaget om, at lønmodtageren, for at opnå sin ret til at på-beråbe sig sygdom som feriehindring, pålægges skærpede dokumentationskrav vedat blive pålagt selv at afholde udgiften til en lægeerklæring. Det er CFU’s opfattel-se, at arbejdsgiveren må anmode om en lægeerklæring i overensstemmelse med,hvad der er gældende praksis/ret i dag. Dette forslag vil medføre et ensartet ogoverskueligt regelsæt uanset tidspunktet for sygdommens opståen og anmeldelse.Frie Funktionærer foreslår, at lønmodtageren alene skal dokumentere sygdommenved en tro og love-erklæring.Frie Funktionærer har erfaret, at Lægeforeningen er ked af den rolle, de praktise-rende læger får i forbindelse med udstedelse af erklæringen. Praktisk kan der end-videre opstå det problem, at lønmodtageren bliver syg i udlandet, hvor det eventu-elt ikke er muligt at få dokumenteret sygdommen ved en lægeerklæring.FTF er overordnet kritisk over for den forskelsbehandling, som lovforslaget inde-bærer i forhold til lønmodtagere, der sygemeldes uden forbindelse til ferie, og løn-modtagere, der sygemeldes under ferie. Kravet om lægelig dokumentation medfø-rer efter FTF’s opfattelse en unødvendig regelkomplicering og kan være en hin-dring for lønmodtagerens påberåbelse af sine rettigheder, bl.a. fordi det må forven-tes, at der vil være lønmodtagere, som vil afstå fra at kræve deres legale ferieret,når lønmodtageren skal betale for lægeerklæringen.FTF ser ingen begrundelse for, at der rettes en mistro til den medarbejder, der sy-gemelder sig under sin ferie. Da ansættelsesforholdet i vidt omfang beror på engensidig tillid og loyalitet, må en regel om lægeerklæring uden påkrav fra arbejds-giveren medføre udstedelse af unødige lægeerklæringer, som arbejdsgiveren ellersikke ville have behov for at afkræve lønmodtageren.FTF påpeger, at den forudsatte dokumentation kan være umulig at fremskaffe i ud-landet, da tærskelen for hvornår man kan arbejde formentlig er anderledes i udlan-det end i Danmark.Det er FTF’s opfattelse, at de gældende regler for sygemelding må være tilstrække-ligt generalpræventive. Hvis kravet om lægeerklæring opretholdes er det FTF’s op-fattelse, at udgiften må pålægges arbejdsgiveren.IDA mener, at kravet om lægelig dokumentation er uhensigtsmæssig, dels fordi defleste arbejdsgivere ikke har brug for dokumentation for lønmodtagerens sygdom,da ansættelsesforholdet bygger på tillid, og dels fordi der vil blive udstedt et utal aflægeerklæringer, som ikke vil blive relevante, da mange lønmodtagere ikke vil ha-ve sygedage ud over 5 dage i deres ferieperioder, og reglen om erstatningsferiederved ikke kommer i anvendelse.

IDA bemærker, at da sygdom er lovligt fravær, og da forslaget om erstatningsferieblot retter op på en ulovlig retstilstand i forhold til EU-retten, er det IDA’s opfattel-se, at lønmodtageren ikke skal betale for lægeerklæringen.IDA foreslår, at de nuværende regler for sygemelding fastholdes, således at ar-bejdsgiveren kan vælge, om han ønsker en lægeerklæring, og at han i givet faldselv skal betale for erklæringen.KTO påpeger, at det i andre tilfælde af lønmodtagers sygdom er op til arbejdsgive-ren selv at bestemme om og hvornår, der i sygdomsforløbet er behov for indhentel-se af lægelig dokumentation, og at indhentelse af lægelig dokumentation i de flestetilfælde kun sker i forbindelse med sygdom af længere varighed. Herudover er detnormalt arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til den lægelige dokumentation.KTO foreslår, at bestemmelsen ændres, således at det bliver op til den enkelte ar-bejdsgiver selv at afgøre, om der skal indhentes lægelig dokumentation for at opnåret til erstatningsferie, og at det er arbejdsgiveren, der skal betale for lægedoku-mentationen.KTO peger på, at der kan opstå situationer i udlandet, hvor det ikke er muligt forlønmodtageren at fremskaffe en lægeattest efter de retningslinjer, der gælder iDanmark. KTO foreslår derfor, at det i lovbemærkningerne angives, at lønmodta-geren i stedet skal fremlægge behørig dokumentation eller anden form for bevis forsygdommens beståen og varighed.KTO mener endvidere, at der savnes eksempler i lovbemærkningerne på, hvordanlønmodtageren kan dokumentere over for en ny arbejdsgiver, at retten til erstat-ningsferie er indtrådt ved sygdom hos tidligere arbejdsgiver.KTO finder, at bemærkningerne til lovforslaget som minimum bør indeholde enbegrundelse dels for at indføre krav om lægelig dokumentation for at få ret til er-statningsferie, dels for at lønmodtageren skal betale for den lægelige dokumentati-on.Krifa anfører, at forslaget vedrørende erstatningsferie er præget af mistillid til løn-modtageren, idet der stilles krav om dokumentation for sygdom, ligesom udgiftentil dokumentation er pålagt lønmodtageren. Det er uforståeligt, hvorfor der skal væ-re forskel på kravet til dokumentation for sygdom opstået før feriens begyndelse ogunder ferien.Krifa foreslår, at hidtidig praksis på området fortsætter, således at arbejdsgiverenkan anmode om dokumentation, hvis han finder det nødvendigt, og at arbejdsgive-ren under alle omstændigheder skal afholde udgifterne til den lægelige dokumenta-tion.Krifa påpeger, at det kan give problemer for lønmodtageren at dokumentere syge-meldingen, særligt når virksomheden har ferielukket. Endvidere er der arbejdsgive-re, der ikke godtager sygemeldinger på sms eller mails. Krifa foreslår derfor, at ensygemelding under ferie skal godkendes, såfremt den er sket pr. sms eller mail.

Krifa påpeger endvidere, at det kan være vanskeligt for lønmodtageren at fremskaf-fe en lægeerklæring, fx i ferietiden og lægen ikke mener, at der er tale om akutsygdom, eller når lønmodtageren er på ferie et andet sted i landet eller i udlandet.Der bør tages stilling til, om man vil anerkende en lægeerklæring på et andet sprog,og at en evt. oversættelse bør betales af arbejdsgiveren.Endelig påpeger Krifa, at kravet om dokumentation stiller store krav til den løn-modtager, der skifter arbejdsgiver i ferieåret.LO finder, at der ikke er nogen begrundelse for en skærpet eller anderledes doku-mentationsregel for sygdom opstået efter feriens begyndelse end for sygdom i øv-rigt. LO mener, at der bør gælde samme regler for lønmodtagerens sygemelding,uanset om sygdommen opstår før eller under for ferien, altså at arbejdsgiveren, hvisdenne finder det fornødent, kan afkræve lønmodtageren dokumentation for sygdomefter de sædvanligt for ansættelsesforholdet gældende regler.LO finder endvidere, at hvis arbejdsgiveren ønsker sygdommen dokumenteret vedlægeerklæring, bør udgiften hertil afholdes af arbejdsgiveren, således som det i øv-rigt gælder ved sygemeldinger. Herved opnås et ensartet og overskueligt regelsætfor anmeldelse og dokumentation, uanset tidspunktet for sygdommens opståen.Endelig bemærker LO, at lønmodtageren ofte vil kunne stå i den helt uhensigts-mæssige situation, at vedkommende skal vælge at fremskaffe og betale for en læ-geerklæring for at forhåndssikre sig til en eventuel senere sygdom under ferie, samtat lønmodtagerens karensferie kan være afholdt hos en arbejdsgiver, der har afståetfra at kræve lægeerklæring. Efter LO´s opfattelse må dette i øvrigt forudsætte, atden tidligere arbejdsgiver får en forpligtelse til at registrere og i givet fald afgiveerklæring om, at medarbejdere har afgivet sygemelding under afholdt ferie.Lederne giver udtryk for, at de ikke kan bifalde det skærpede dokumentationskravfor sygdom, der opstår under ferien, ligesom de heller ikke kan bifalde, at lønmod-tageren skal betale for dokumentationen.Lederne anbefaler, at dokumentation for sygdom følger de eksisterende regler forsygdom opstået inden ferien, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at bede om entro - og love erklæring eller for egen regning bede om en lægelig udtalelse. To for-skellige regelsæt vil medføre øget administration og samtidig større usikkerhed om,hvilke regler der gælder i den enkelte situation.DA finder, at kravet om obligatorisk lægeerklæring er nødvendig for at hindre mis-brug af sygemeldinger under ferien, og at alene et krav om tro- og loveerklæringvil være utilstrækkelig til at hindre misbrug af muligheden for at melde sig syg un-der sin ferie.DA anfører, at det af bemærkningerne klarere skal fremgå, at kravet om lægeerklæ-ring m.v. også gælder for de fem første feriedage, som der ikke opnås erstatnings-ferie for.

DA anfører, at det også af lovforslaget skal fremgå, at lønmodtageren, i det omfanglønmodtageren pga. sygemeldingen afbryder ferien, er undergivet sygereglerne,herunder begrænsningerne for ophold i udlandet.DA foreslår, at der udfærdiges en standardblanket til støtte for lægerne i Danmarkog lønmodtagerne.Danske Regioner ser positivt på, at det er lønmodtagerne, der skal dokumentere be-rettigelsen til erstatningsferie.FA bemærker, at en repræsentant for Lægeforeningen ved offentliggørelsen af lov-forslaget udtalte, at Lægeforeningen anser det for et problem, at lægerne fremoverskal udstede en lægeerklæring i forbindelse med sygdom i ferien.FA foreslår, at det overvejes at kvalitetssikre lægeerklæringer, som i en række til-fælde må forventes at blive udstedt i udlandet. Det kan fx ske ved at indføre enklagemulighed ved mangler ved en lægeerklæring.KL anfører, at lovforslaget ikke tager højde for, hvem der skal betale for oversæt-telse af en lægeerklæring fra udlandet. KL foreslår, at det bør være lønmodtager,der skal betale for oversættelse af en udenlandsk lægeerklæring, som følge af at deter lønmodtager, der skal dokumentere sin sygdom.KL foreslår en præcisering af, at lønmodtageren skal dokumentere sin sygdom un-der ferie ved lægeerklæring i hver enkelt sygeperiode under ferien, og at dette ogsågælder for de sygedage under ferie, som lønmodtageren ikke får erstatningsferiefor, fordi sygedagene hører til de 5 første sygedage under ferien.KA foreslår, at lønmodtageren bliver forpligtet til at fremlægge enten en dansk-sproget lægeerklæring eller en udenlandsk lægeerklæring samt en oversat versionheraf. Udgifterne til oversættelse afholdes af lønmodtageren.SALA støtter reglen om betaling for lægelig dokumentation.Danske Advokater anfører, at det bør præciseres i lovforslaget, hvornår lønmodta-geren skal indhente lægelig dokumentation, da man ellers vil risikere, at en rækkelønmodtagere i god tro venter med at indhente lægeerklæringer til senere.Danske Advokater mener, at det bør præciseres, om en lønmodtager, der bliver sygi udlandet, og hvor en udenlandsk læge ikke vil udstede en lægeerklæring, mistersin ret til erstatningsferie, eller om lønmodtageren kan gå til en dansk læge efterhjemkomsten, hvis lønmodtageren er blevet rask igen.Lægeforeningen foreslår, at ordene ”lægelig dokumentation” i lovteksten ændres til”dokumentation”, og at arbejdsgiverens dokumentationsbehov – som i andre situa-tioner med sygefravær – baseres på tro- og loveerklæringer, således at den ansattemed sin underskrift bekræfter sin sygdom overfor arbejdsgiver.Lægeforeningen finder, at spørgsmålet om en erstatningsferie er en sag mellem ar-bejdsgiver og den ansatte. Dette er også i overensstemmelse med indførelsen af

mulighedserklæringen i sygedagpengelovens § 36. Hensigten med mulighedserklæ-ringen var at afskaffe lægeattester som et kontrolinstrument, og at lægens rolle skalvære sundhedsvejledning via dialog med lønmodtager og arbejdsgiver.Lægeforeningen forudser, at et lovkrav om lægelig dokumentation vil medføre enrække henvendelser til de praktiserende læger alene som følge af dokumentations-kravet. Dette vil medføre en række unødige konsultationer med øgede udgifter forregionerne til følge.Kommentar:Forslaget bringer den danske ferielov i overensstemmelse med EU-Domstolens for-tolkning af arbejdstidsdirektivets art. 7, så en lønmodtager får ret til erstatningsfe-rie for sygdom opstået under ferien.Lønmodtageren skal betale og fremvise den lægelige dokumentation fra 1. sygedag.Det vil også gælde for den lønmodtager, der i egen interesse vil sikre sin ret til er-statningsferie på et senere tidspunkt. Kravet om en lægelig dokumentation skal sik-re, at der foreligger en faglig vurdering af en vis tyngde, som grundlag for rettentil erstatningsferie.Det skal bemærkes, at arbejdsgiveren altid efter ferieloven kan stille lønmodtage-ren bedre. Arbejdsgiveren behøver derfor ikke at stille krav om lægelig dokumenta-tion, hvis arbejdsgiveren ikke mener, at det er nødvendigt.Øgede administrative byrder og merudgifterLO bemærker, at regeringens skøn over meromkostninger til de offentlige og priva-te arbejdsgivere ved indførelse af erstatningsferie for sygdom under ferie, ifølgeregeringen selv er”skønnet med betydelig usikkerhed”.Det er LO’s opfattelse, atdet skønnede omkostningsniveau er udtryk for ”worst-case” og ikke afspejler reali-teten.DA skal beklage, at forslaget indebærer en betydelig udgift for de private arbejds-givere. Den beregnede udgift på ca. 150 mio. kr. årligt er således behæftet med be-tydelig usikkerhed og er under forudsætning af, at hele lovforslaget om ret til er-statningsferie gennemføres.Danske Regioner bemærker, at den foreslåede ændring af ferieloven vedr. ret til er-statningsferie efter 5. sygedag, vil påføre regionerne væsentlige merudgifter på 16mio. kr. om året, og Danske Regioner forbeholder sig ret til kompensation i hen-hold til DUT. Dertil kommer øgede administrative konsekvenser som følge af, atarbejdsgiverne fremover skal kontrollere lægeerklæringer og lønmodtagernes be-regninger af antallet af erstatningsferiedage.FA gør opmærksom på, at lovudkastet overser de nye administrative opgaver ar-bejdsgiverne vil få ved at skulle modtage, håndtere og reagere på syge- og rask-meldinger afgivet under lønmodtagerens ferie.KL anfører, at det er uacceptabelt, at kommunerne ikke sikres finansiering til deudgifter, der følger af reglerne om erstatningsferie.

KA foreslår, at arbejdsgivernes udgifter til erstatningsferie begrænses ved at udvideadgangen til refusion i tilfælde af, at sygdommen opstår efter feriens begyndelse.Dette kendes fra arbejdsgivernes ret til refusion af sygedagpenge fra første fra-værsdag ved graviditetsbetinget sygdom.KU anfører, at forslaget om erstatningsferie vil medføre øget administration foruniversitetet, i form af kontrol af lægeerklæringer m.v. og i forbindelse med bereg-ninger af antallet af erstatningsdage, som medarbejderen har krav på.KU anfører, at forslaget om, at alle medarbejdere, der bliver syge efter feriens be-gyndelse, fremover har krav på erstatningsferie efter 5. sygedag, vil medføre væ-sentlige merudgifter for universitetet, da hovedparten af de ansatte er berettiget tilløn under sygdom.Kommentar:Forslaget om ret til erstatningsferie for sygdom opstået under ferie gennemføres,så eventuelle merudgifter for arbejdsgiverne, herunder også for kommunale og re-gionale arbejdsgivere inddæmmes mest muligt.Det forudsættes, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle somarbejdsgivere ikke kompenseres for eventuelle merudgifter, der følger af forslaget.Disse mulige merudgifter er i øvrigt behæftet med stor usikkerhed.Forslaget indebærer herefter, at alle arbejdsgivere – offentlige og private – berø-res byrdemæssigt ens af den udvidede adgang til erstatningsferie.3. Indberetning til indkomstregisteretLO er meget positive over for, at der med forslaget om arbejdsgivernes forpligtelsetil at indberette optjent ferie m.v. til indkomstregisteret eller adgang for FerieKontotil at hente oplysninger herom fra fx Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister, givesmulighed for, at lønmodtagerne får et samlet overblik over optjent og tilgodeha-vende feriegodtgørelse.LO lægger afgørende vægt på, at feriekortaftalen med DA respekteres, således atde lønmodtagere, der er omfattet af denne ordning, fortsat kan få udbetalt deres fe-riegodtgørelse ved benyttelse af almindelige feriekort. LO finder det ikke ganskeklart, hvorvidt dette hensyn er imødekommet med den foreslåede § 30a og § 33,stk. 3.DA er betænkelig ved, at der med forslagets nr. 18 om betaling for FerieKontosydelser kan pålægges erhvervslivet yderligere omkostninger i form af en ”Ferie-Kontoafgift”. DA forstår hjemlen således, at de ordninger, der bliver undtaget jf.den nye § 30 a, ikke omfattes af denne hjemmel eller denne betalingsmodel. Det erfor DA en væsentlig forudsætning, også henset til de omkostninger, der er ved ud-vikling og drift af disse digitale systemer.DA kan ikke støtte en så markant bødeforhøjelse, som Beskæftigelsesministerietindstiller til Rigsadvokaten for manglende indbetaling og indberetning til Ferie-Konto. DA går ud fra, at der sker en indfasning af de nye indberetningspligter.

Danske Regioner ser positivt på formålet om at sikre alle lønmodtagere et samletoverblik over optjente feriedage og feriegodtgørelse samt en let adgang til at bestil-le feriegodtgørelse.Danske Regioner bemærker, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte tidspunkterfor ikrafttræden af reglerne om, at alle arbejdsgivere skal indberette feriegodtgørel-se til indkomstregisteret. Danske Regioner henstiller til, at der gives den nødvendi-ge tid til at omstille de eksisterende systemer.Danske Regioner tager endvidere forbehold for de administrative omkostninger,der kan blive påført regionerne som følge af overgangen til indberetning af ferie-godtgørelse til indkomstregisteret.FA støtter formålet om sikring mod dobbeltforsørgelse og mere gennemsigtighedfor lønmodtagerne i relation til optjente og uhævede feriepenge.FA finder derimod lovudkastet mangelfuldt i beskrivelsen og analysen af de admi-nistrative og økonomiske konsekvenser for de mange virksomheder, som i dag be-taler medarbejderne løn under ferie, men som også har en aftalt feriekortordning,som i princippet kun anvendes i fratrædelsessituationer.FA anfører endvidere, at det er uklart, om det vil påvirke virksomhedernes likvidi-tet, dvs. længden af den periode, hvor de har rådighed over feriegodtgørelsen.FA mener, at det er uklart, om virksomhederne overhovedet vil få nogen økono-misk eller administrativ lettelse ved ændringen. FA beder derfor om, at der i detendelige lovforslag bliver redegjort nærmere for beregning og størrelse på virk-somhedernes nye omkostninger til FerieKonto.FA mener ikke, at der er dokumenteret noget behov for højere bødeniveau overforvirksomheder, der ikke hidtil har været omfattet af indberetningspligt og derfor ik-ke har kunnet overtræde reglerne.KL forudsætter, at eftersom at KL også har en feriekortordning, så er de også om-fattet af lovforslagets undtagelsesbestemmelser om indberetning til indkomstregi-steret.Kommentar:Med det formål at FerieKonto kan give alle lønmodtagere et samlet overblik overoptjent feriegodtgørelse og for at sikre, at arbejdsløshedskasserne og kommunernetil brug for sikring mod dobbeltforsørgelse kan indhente oplysninger om ferie frade private feriekortordninger ét samlet sted, skal alle arbejdsgivere indberette fe-riegodtgørelse til indkomstregisteret, og alle lønmodtagere skal anmode FerieKon-to om udbetaling af feriegodtgørelse.Hvis tilsvarende oplysninger om feriegodtgørelse kan indberettes digitalt fra en fe-riekortordning til FerieKonto, kan der undtages fra kravet om, at feriegodtgørelseskal indberettes til indkomstregisteret, og at anmodning om udbetaling skal ske tilFerieKonto.

For at en feriekortordning kan blive undtaget fra kravet om indberetning til ind-komstregisteret, stilles krav om, at feriekortordningen digitalt kan videregive desamme oplysninger om feriegodtgørelse til FerieKonto, som FerieKonto kan få fraindkomstregisteret.Forslaget om forhøjelse af bødeniveauet udgår af dette forslag.4. Samtidighedsferie for særlige grupperFA mener, at det også er vigtigt, at anden udenlandsk højt kvalificeret arbejdskraftfår tilsvarende mulighed for samtidighedsferie, som personer omfattet af forsker-skatteordningen.DTU anfører, at det bør præciseres, hvilke varsler, der bliver betragtet som rimeli-ge og rettidige, at rettidigt varslet ferie, der ikke afholdes, bortfalder, ligesom detklart bør fremgå, at der skal afholdes minimum 4 ferieuger i et ferieårDanske Universiteter bemærker med tilfredshed, at det efter det foreslåede vil blivemuligt – men ikke pligtigt – at tilbyde udenlandske forskere, som er omfattet afforskerskatteordningen, adgang til samtidighedsferie.Aalborg Universitet pointerer, at der mangler en præcisering i bestemmelsen i for-hold til, at en forsker, der ankommer til Danmark og tiltræder, normalt må vente påen § 48 skatteordning i op til tre måneder. Aalborg Universitet er som udgangs-punkt indstillet på, at tilbyde samtidighedsferie-modellen, men vil tilsyneladendeskulle anvende den almindelige model i perioden frem til forskerskatteordningen ergodkendt, og dermed være nødsaget til at anvende begge modeller i forhold til densamme person.Aalborg Universitet bemærker endvidere, at personkredsen for samtidighedsferie iforslaget er for snæver. Samtidighedsferie bør også omfatte andre udenlandskemedarbejdere, som ikke kan komme på forskerskatteordningen, men som er ansattidsbegrænset i henhold til Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved uni-versiteterne. Fx bør udenlandske ph.d. ansatte og andre udenlandske tidsbegrænsetansatte, som ikke opfylder reglerne om ikke at have været skattepligtig til Danmarkinden for de seneste 10 år forud for ansættelsen, også være omfattet.Kommentar:For at Danmark i højere grad kan tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft får per-soner omfattet af forskerskatteordningen nu mulighed for at aftale samtidighedsfe-rie.Anden højt kvalificeret arbejdskraft, der ikke er omfattet af forskerskatteordningen,kan efter en konkret vurdering omfattes af reglerne om samtidighedsferie.5. SatsundersøgelseFTF bemærker, at i forhold til statskassens fortsatte øgede hævning af afkast oguhævede midler fra FerieKonto, at midler, der oprindeligt hidrører fra lønmodtage-re, også bør komme disse til gode på en mere målrettet måde, end blot ved ned-bringelse af det samlede skattetryk.

LO kan ikke støtte forslaget om fastsættelse af en fast procentdel. Det bør fasthol-des, at statens andel afspejler statens udgifter til feriedagpenge og lignende.LO finder, at det nuværende kompensationsprincip for statens andel skal fasthol-des, ikke mindst set i lyset af forslagets øvrige bestemmelser, herunder samkøringaf registre, der må antages i højere grad at modvirke dobbeltforsørgelse.AFF henleder opmærksomheden på, at det grundlæggende princip om, at statenkompenseres for udgifter til feriedagpenge og lignende, forlades. I stedet indføresen administrativ fastsat fordelingsprocent, der helt ser bort fra, at man med dennelovændring indfører et system, der tilgodeser kommuners og a-kassers mulighedfor på forhånd at kontrollere, om der er optjent feriepenge for en konkret lønmod-tager, og derved undgår dobbelt udbetaling.Parasollen er ikke enig i det beregningsgrundlag, der ligger til grund for en pro-centsats på 50 pct. Parasollen ønsker, at der ved en gennemsnitsberegning tagesudgangspunkt i de sidste 5 regnskabsår (2007-2011).Parasollen mener, at den faste procentsats der tilfalder staten bør være 36 pct., menmaksimalt 40 pct., set i forhold til, at gennemsnittet over de sidste 5 år har været35,6 pct.Kommentar:Som led i en administrativ forenkling erstattes den 3-årige satsundersøgelse af enfast procentsats. Procentsatsen er fastsat ud fra et gennemsnit, som er baseret påde seneste beregninger af andelen af de uhævede feriepenge, som siden 1995 er til-faldet statskassen. Gennemsnittet er på 48 pct., som forhøjes til 50 pct.6. FerieKontos renteafkastCFU bemærker, at det er deres opfattelse, at en del af renteafkastet fra FerieKontoikke bør inddrages, men at beløbet i stedet skal tilfalde aktiviteter, der tilgodeserlønmodtagerne.LO udtaler i lighed med i 2004 og i 2008, at LO tager stærkt afstand fra forslaget,idet det fortsat er LO’s opfattelse, at forrentningen af lønmodtagerens feriepengeikke bør inddrages som en ekstra skatteopkrævning.AFF bemærker, at renteafkastet fra FerieKonto oprindeligt tilfaldt Arbejdsmarke-dets Feriefond og fortsat er indskrevet som en indtægtskilde i fondens vedtægter,der er fastsat af beskæftigelsesministeren.AFF bemærker endvidere, at der er lagt op til, at fonden slet ikke skal have del irenteafkastet fra FerieKonto. Bag det foreslåede beløb på 100 mio. kr. gemmer sigdet faktum, at det – med det nuværende renteniveau – ikke forekommer sandsyn-ligt, at renteindtægten vil overstige 100 mio. kr.Kommentar:På grund af ændringer i renteniveauet reduceres statens nuværende andel af Fe-rieKontos renteafkast, efter at udgifterne til administrationen af FerieKonto er be-talt, fra 200 mio. kr. til 100 mio. kr.

7. LønmodtagerbegrebetFTF synes, at den foreslåede præcisering af ferielovens dækningsområde (undta-gelse af personer med afgørende indflydelse på virksomheden) synes unødvendigog vil hverken for læg- eller fagmand indebære større gennemskuelighed af regler-ne. Derudover synes den foreslåede regel at opsætte en ny sondring og en unød-vendig indsnævring af lønmodtagerbegrebet.Bestemmelsen burde efter FTF’s opfattelse derfor i stedet lyde:”et tjenesteforholdantages ikke at foreligge, hvis lønmodtageren har afgørende indflydelse på denvirksomhed hvori vedkommende arbejder.”Danske Advokater mener, at forslaget vil objektivere ferielovens skønsmæssigelønmodtagerbegreb, og at det er betænkeligt, at det overlades til ministeren ved be-kendtgørelse at definere lønmodtagerbegrebet.Danske Advokater er af den opfattelse, at en sådan regulering vil få en afsmittendevirkning på anden ansættelsesretlig lovgivning. Samlet set anbefaler Danske Advo-kater at forslagets § 1, nr. 1 udgår af udkastet til lovforslag.LG bemærker, at enhver tydeliggørelse af lønmodtagerbegrebet vil indebære en let-telse i LG’s administration.Kommentar:For at skabe gennemsigtighed og dermed større retssikkerhed for borgerne samt enbedre udnyttelse af det offentliges ressourcer, skabes der en klar hjemmel, der fast-slår, at en person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, pågældendeer ansat i, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle er indehavere af selskabs-kapital eller har anden bestemmende indflydelse i selskabet, ikke er omfattet af fe-rielovens lønmodtagerbegreb.Det er ikke hensigten, at forslaget skal have afsmittende virkning på anden ansæt-telsesretlig lovgivning, og forslaget ændrer ikke på, at der altid vil skulle foretagesen konkret vurdering.

Bilag 1Ekstern høring – høringslisteAkademikernes Centralorganisation (AC)AK-SamvirkeArbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF)Beskæftigelsesrådets YdelsesudvalgBusiness DanmarkCentralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)Dansk Arbejdsgiverforening (DA)Danske RegionerDanske UniversiteterFerieKontoFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)Frie FunktionærerFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)Ingeniørforeningen (IDA)Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)Kommunernes Landsforening (KL)KooperationenKristelig Arbejdsgiverforening (KA)Kristelig Fagforening (KRIFA)Landsorganisationen i Danmark (LO)Ledernes Hovedorganisation (Lederne)LægeforeningenLønmodtagernes Garantifond (LG)ParasollenProducentforeningenSammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA)