Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring. (Forældelse af krav på erstatning for erhvervssygdom og mulighed for at udstede administrative bødeforelæg m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 14.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til den første ordfører, som er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak for ordet, formand. Jeg holder min ordførertale på Venstres og Liberal Alliances vegne. Hovedelementet i lovforslaget er at indføre en adgang til tilskadekomne til at rejse en sag om erstatning og godtgørelse i anledning af erhvervssygdomme i sager, hvor tilskadekomnes fordring på erstatning og godtgørelse er forældet. Det skyldes, at nogle erhvervssygdomme er så længe om at udvikle sig, at kravet på erstatning og godtgørelse er forældet, før tilskadekomne har fået kendskab til sygdommen.

Forslaget giver tilskadekomne mulighed for fremadrettet at få behandlet disse sager; det vil sige, hvor tilskadekomne fremover bliver bekendt med sygdommen og sammenhængen med arbejdet. Forslaget giver tillige tilskadekomne, der tidligere har fået behandlet en sag i det administrative system, mulighed for at genanmelde fordringen på erstatning og godtgørelse, hvis sagen ikke er anerkendt tidligere på grund af forældelse. Så langt er vi enige med regeringen, da lovforslaget må være en konsekvens af ændringer, der lå mere eller mindre klar i ministeriet ved valget.

Et andet element i lovforslaget er indførelsen af administrative bødeforlæg. Her hører enigheden op. Venstre er ikke ubetinget tilhængere af administrative bødeforlæg. Vi anerkender, at det er et værktøj, men det er også et værktøj, der skal bruges med omtanke. I Venstre savner vi viden om hvordan og hvorledes. Jeg vil gerne beklage, at når ministeren tager det her redskab i brug så ikke på forhånd har indkaldt ordførerne, for denne sag er alt for vigtig til, at den skal fortabe sig i en eventuel debat om administrative bøder. Formålet må være at sikre, at man som arbejdstager har mulighed for at få erstatning og godtgørelse for noget, der set med nutidens øjne aldrig burde være sket.

I Venstre vil vi under udvalgsarbejdet stille spørgsmål for at få belyst dette og vil forbeholde os ret til først at tage stilling, når vi kender svarene på spørgsmålene, som bliver rejst i forbindelse med lovforslaget.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

I Danmark har vi et stort fokus på at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne, og der bliver hver dag gjort en stor indsats på arbejdspladserne rundtom i Danmark. Det er afgørende, at vi hele tiden har fokus på arbejdsmiljøet, og i 2020-planen for arbejdsmiljø, som alle partierne i Tinget bakker op om, er der da også en lang række initiativer og fokuspunkter, der skal mindske muligheden for, at man kommer til skade eller bliver nedslidt på sit arbejde. Det skal ses i lyset af, at der er store fordele ved et godt arbejdsmiljø: for den enkelte, der ikke bliver syg eller skadet med de personlige omkostninger, som det nu kan have, for virksomhederne, der sparer store beløb ved mindre fravær, og fordi der dermed bliver flere hænder til rådighed, og ikke mindst for samfundet i kraft af sparede sygedagpenge og større arbejdsudbud.

Men uanset hvor god en lovgivning vi har, og hvor god en indsats der ydes, sker der ulykker. Folk får arbejdsskader eller bliver nedslidte, og her er det jo så vigtigt, at der er et godt system, der både kan få rettet op på forholdene på den enkelte virksomhed og give de skadelidte en passende erstatning som kompensation. I de tilfælde, hvor der er tale om en brækket arm eller en ulykke, og hvor det er åbenlyst, hvad der er sket og hvornår, er det ikke noget problem, men der er tilfælde, hvor det tager lang tid, inden det viser sig, at man har fået en arbejdsskade. Det gælder f.eks. i forhold til påvirkning fra asbest. Derfor er det vigtigt, at der ikke er en forældelsesfrist for disse skader.

I Socialdemokratiet er vi tilfredse med, at det nu med denne tilretning af loven sikres, at alle har en mulighed for at få deres sag behandlet, uanset hvornår påvirkningen er sket, og at de sager, der tidligere blev afvist på grund af forældelse, kan tages op igen. Vi er også tilfredse med, at bøderne for ikke at overholde loven sættes op, og at gentagelse betyder højere bøder.

De tekniske ændringer i lovforslaget har vi i Socialdemokratiet ingen bemærkninger til, og vi kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag er jo på nogle områder positivt. Det med erstatning for erhvervssygdomme vil jeg ikke gå så meget i detaljer med, for jeg kan tilslutte mig det, som Venstres ordfører har sagt om erhvervssygdomme. For selvfølgelig skal vi være sikre på, at folk får den rigtige behandling i forbindelse med erhvervssygdomme, altså den behandling, som man nu har ret til og krav på.

Der er også nogle andre små elementer i det, bl.a. om folkekirken skal være selvforsikret. Jeg har lidt svært ved lige at bedømme, om det er en fordel for folkekirken at være selvforsikret eller ikke at være det. Det skal jeg have spurgt lidt ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Det, man så kan sige om det her lovforslag, vedrører forhøjelse af bødeniveauet, administrative bødeforelæg i ukomplicerede sager. Der må jeg så indrømme, at jeg faktisk undrer mig lidt over, at ministeren ikke har indkaldt forligskredsen bag arbejdsskadelovgivningen i 2004. Det var et meget, meget bredt forlig. Jeg tror endda, det var så bredt, at det kun var Enhedslisten, der ikke var med i det forlig dengang. Så kunne vi have fået en gennemgang af det her lovforslag og hørt, hvad de forskellige partier, der var med i arbejdsskadelovgivningen, nu ville sige til det her, og altså have fået en aftale på plads forud for behandlingen.

Så ville det være gået meget enklere. Nu står vi i den situation, at vi skal til at spørge lidt mere ind til detaljerne med hensyn til virkningen af det her. En forhøjelse af bødeniveauet har vi, så vidt jeg erindrer, ikke nogen erfaring med giver færre arbejdsskader. Det er ikke det, det er mere ved de tiltag, der skal til for at forbedre sikkerhedsforholdene.

Vi er som sagt meget tvivlende, og jeg er ikke sikker på, at vi i Dansk Folkeparti synes, at det er den rigtige vej at gå. Vi skal i hvert fald have spurgt lidt mere ind til det, også til det med administrative bøder. Det kan jeg egentlig godt følge, men vi skal også bare være sikre på, at der så ikke bliver nogen misforståelser om de administrative bøder. Det er det, vi skal have afklaret.

Jeg synes, det er svært at gå i detaljer med det her, før vi har fået stillet de her spørgsmål – det vil vi gøre under udvalgsbehandlingen – om, hvad vi egentlig får ud af de her tiltag. Forbedrer de arbejdsskadesikringsloven? Det har jeg mine tvivl om. Eller er det egentlig bare, fordi man på en eller anden måde skal have kradset nogle penge ind? For som jeg har forstået det, bliver pengene heller ikke i systemet med henblik på at sænke antallet af arbejdsskader eller forbedre forholdene vedrørende arbejdsskader.

Der er sådan flere afklarende spørgsmål. Men som sagt kan man, når vi netop har et meget, meget bredt forlig om arbejdsskadelovgivningen fra 2004, undres over, at ministeren så ikke gør brug af den mulighed for at sige: Lad os da lige få partierne samlet og få en drøftelse af det her. Det ville give ministeren mulighed for at forklare partierne nogle ting forud for førstebehandlingen af det her lovforslag og få de knaster, der kunne være, af vejen og få en afklaring af det her. Så kunne ministeren være gået ned og have fremsat et forslag, der var bred opbakning til i salen, før vi kom til at stå her på talerstolen. Det ville være meget smartere og meget nemmere, også for ministeren, også for embedsmændene. Nu skal embedsmændene jo så til at finde ud af, om det her er omfattet af arbejdsskadelovgivningen. § 82 i arbejdsskadesikringsloven var en af de her paragraffer, vi kiggede på i forbindelse med arbejdsskadelovgivningen i 2004.

Altså, det er sådan lidt noget miskmask, og jeg vil råde ministeren til fremover – når der er sådan noget, der skal kigges på – at se på, om man ikke i forligskredsen vedrørende det her skal tage en snak, forud for at der fremsættes et lovforslag, så vi kan få problemerne løst, inden vi skal til at stå og diskutere dem her i Folketingssalen. Det ville være meget nemmere for ministeren. Nu har ministeren så problemet med at finde ud af, hvor meget der har hobet sig op i forhold til den arbejdsskadelovgivning fra 2004. Vi har ikke forhandlet en ny arbejdsskadelovgivning siden. Der kan da altid justeres nogle detaljer i sådan en arbejdsskadelovgivning. Det er der ikke noget i vejen for, det kan man altid gøre. Men det er bare et godt råd til ministeren: Kig på de forligskredse, der er. Altså, det vil jo være meget enklere for ministeren.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Med dette lovforslag indføres en adgang for tilskadekomne til at rejse en sag om erstatning og godtgørelse i tilfælde af erhvervssygdom. Det er så i de sager, hvor tilskadekomnes krav om erstatning og godtgørelse er forældede før den 1. januar 2008. Baggrunden er, at nogle erhvervssygdomme er så længe om at udvikle sig, at krav på erstatning og godtgørelse er forældede, før tilskadekomne får kendskab til sygdommen. Derfor giver forslaget den skadelidte mulighed for i det videre forløb at få behandlet disse sager. Det vil altså sige sager, hvor tilskadekomne fremover bliver bekendt med sygdommen og sammenhængen med arbejdet. Lovforslaget åbner også for muligheden for, at personer, der tidligere har fået en afgørelse om, at deres krav er forældet, kan få genoptaget og behandlet deres sag.

Der er også et andet element i lovforslaget, og det handler om, at vi nu giver Arbejdsskadestyrelsen mulighed for at udstede administrative bøder i ukomplicerede sager. Det er der, hvor der ikke er tvivl om, at arbejdsgiveren har overtrådt arbejdsskadesikringsloven.

Samlet set mener Det Radikale Venstre, at lovforslaget trækker i den rigtige retning med hensyn til arbejdsmiljø, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så giver jeg ordet til hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten.

Først og fremmest vil jeg sige, at Enhedslisten kan støtte forslaget. Vi synes faktisk, det er et godt og positivt forslag. Da forældelsesloven blev ændret i maj 2011 glemte man de skadelidte, der før den 1. januar 2008 havde fået afvist deres krav om erstatning på grund af de daværende forældelsesregler. Det er rigtig godt, at man nu sikrer, at alle, der tidligere har fået afvist deres krav om erstatning på grund af den daværende forældelsesfrist, nu har ret til at få behandlet deres sag i forbindelse med en erhvervssygdom. Samtidig indfører man så også, at bøderne til arbejdsgiverne bliver fordoblet, men vi mener, at der stadig væk er tale om beskedne bøder. Og vi må også gøre opmærksom på, at det er meget sjældent, at arbejdsgiverne har fået bøder, når de ikke har anmeldt en arbejdsulykke. Vi har ikke kendskab til en eneste sag, hvor det er sket. Der er her et misforhold mellem arbejdsgivernes meget beskedne bøder – og i praksis slet ingen bøde – og det tab på op til flere millioner kroner, som de skadelidte, som kom til skade før den 1. juli 2007, har haft, fordi arbejdsgiveren ikke har anmeldt deres skade.

Til sidst vil jeg sige, at i bemærkningerne til lovforslaget står der, at i forbindelse med debatten i efteråret 2010 blev der rejst en kritik af den absolutte forældelsesfrist på 30 år i sager om erhvervssygdomme. Spørgsmålet blev navnlig rejst i forhold til personer, der mange år efter at have været udsat for asbest i forbindelse med deres arbejde udviklede lungehindekræft. Jeg synes, at man skal tænke på gårsdagens dokumentarudsendelse på Danmarks Radio, hvor de dokumenterede, at FLSmidth har udsat tusinder af arbejdere for asbest i deres asbestmine på Cypern indtil 1986. Det er faktisk grotesk, at FLSmidths ledelse har nægtet at give erstatning til de mange, som enten er døde eller lever med lungehindekræft, og derfor vil jeg godt spørge ministeren, om hun vil kommentere dokumentarudsendelsen, og hvad vi kan gøre for at få FLSmidth til at give en klækkelig erstatning til de mange asbestofre på Cypern.

Med disse kommentarer siger vi, at vi stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da jeg ikke ser flere ordførere, vil jeg nu give ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det og tak for diskussionen her ved førstebehandlingen. Jeg tror egentlig, at jeg vil starte der, hvor Enhedslistens ordfører, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, sluttede, nemlig med, hvad det egentlig er for nogle mennesker, vi taler om, når vi taler om det her lovforslag. Og det er lige præcis mennesker, der har gået på arbejde dag efter dag, uge efter uge, år efter år, som har passet deres arbejde, og som på baggrund af eksempelvis arbejde med asbest har udviklet en alvorlig og for nogles vedkommende rigtig, rigtig farlig sygdom, f.eks. lungehindekræft. Det er lige præcis de mennesker, vi taler om.

Jeg synes, at det er fuldstændig afgørende, at også sygdomme, der udvikles over tid, for nogle sygdommes vedkommende udvikles de over årtier, selvfølgelig skal kunne tages i betragtning, når vi taler om godtgørelse for erhvervssygdomme, og når vi taler om forældelsesfrister og det her område i det hele taget. Det er det, der er baggrunden for lovforslaget.

Derfor er jeg meget enig med Enhedslistens ordfører i, at det, der må være afgørende for os i Folketinget, er at sikre, at mennesker, der får en stor skade, en sygdom, på baggrund af deres arbejdsliv, selv om der måtte gå mange år, selvfølgelig også kan få en erstatning for det tab af erhvervs- og arbejdsevne, som det måtte medføre. Det gør ondt på os alle sammen, at mennesker, egentlig bare fordi de har passet deres arbejde, bliver rigtig, rigtig syge. Det mindste, vi kan gøre, er selvfølgelig at sørge for, at lovgivningen harmonerer med også de sygdomme, der kan udvikle sig over lang tid.

Når det er nødvendigt at følge op på ændringer af forældelsesloven, kan man sige, at det skyldes, at den forældelseslov, som det her lovforslag refererer tilbage til, ikke gælder for krav, der var forældede før den 1. januar 2008. Og der kan stadig væk komme sager fra dengang. Det betyder jo, kan man sige, at vi med det her lovforslag samler op på en gruppe, der risikerer at komme i klemme.

Lovforslaget giver også mulighed for, at personer, der tidligere har fået en afgørelse om, at deres krav er forældet, alligevel kan få genoptaget og behandlet deres sag. Så langt, så godt. Jeg lytter mig til, at alle Folketingets partier er enige i den målsætning, og det glæder mig.

Det andet element i lovforslaget her er spørgsmålet om administrative bøder, som det har været rejst af flere partier. Det, vi foreslår her, er, at Arbejdsskadestyrelsen i fremtiden skal have mulighed for at udstede en administrativ bøde i de sager, der er helt ukomplicerede, og hvor der ikke er nogen som helst tvivl om, at arbejdsgiveren har overtrådt arbejdsskadesikringsloven.

Tanken med det her er jo i virkeligheden at lette bureaukratiet og administrationen, at sørge for, at sagerne kommer hurtigt igennem, at der kommer en afklaring, og i virkeligheden også, at arbejdsgiveren undgår en politisag der, hvor man så at sige kan nøjes med en administrativ bøde.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at administrative bøder kun skal bruges i de tilfælde, hvor sagerne er ukomplicerede. Det betyder jo altså, at en arbejdsgiver, som sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vedkommende måtte have overtrådt loven, til enhver tid har mulighed for, at sagen bliver oversendt til politiet, nøjagtig som tilfældet er i dag.

Så blev der i diskussionen her sat spørgsmålstegn ved forligsspørgsmålet. Der bliver jeg nødt til at sige, at jeg stadig væk er relativt nytiltrådt beskæftigelsesminister, og skulle der være et forligsspørgsmål her, som måtte være overset, er det selvfølgelig noget, vi i fællesskab skal afklare. Derfor ser jeg frem til, at nogle af udvalgets medlemmer stiller spørgsmålstegn – ikke spørgsmålstegn, men spørgsmål herom, og så tager vi selvfølgelig diskussionen og om nødvendigt også en politisk drøftelse. Det vil jeg til enhver tid gerne indbyde til.

Med de faldne kommentarer og den udvalgsbehandling, vi har foran os, håber jeg selvfølgelig på en bred opbakning til lovforslaget her, for der sidder nogle mennesker derude, der er blevet syge af at gå på arbejde, en del af dem har en meget, meget forringet livskvalitet, nogle af dem er alvorligt syge, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi sørger for, at vores lovgivning er tidssvarende og passer på de mennesker, som i virkeligheden ikke har gjort andet end at passe deres arbejde.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.