Indfødsretsudvalget 2011-12
L 11
Offentligt
Folketingets IndfødsretsudvalgFolketingetChristiansborg1240 København K.Dato:Kontor:Sagsnr.:12. december 2011Indfødsretskontoret2011/301-6
Sagsbeh.: kth
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 til lovforslag L 11 om indfødsrets meddelelse,som Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tom Behnke (K).
Morten Bødskov/Dorit Hørlyck
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ Tlf.: +45 3392 3380 ¶ Fax: +45 3311 1239 ¶ E-mail:[email protected]¶ www.nyidanmark.dk
Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Indfødsretsudvalg til lovforslag L 11 om indfødsrets
meddelelse:
”I forlængelse af L 11 – svar på spørgsmål 5 og 6 bedes ministeren redegøre for, om det ermuligt at foretage ændringer af den danske indfødsretslovgivning, således at Danmark i lighedmed Norge får mulighed for at stille sager om tildeling af statsborgerskab i bero i de tilfælde,hvor en ansøger, der har søgt dansk statsborgerskab, er under mistanke for at være til fare forlandets sikkerhed. Hvis ikke det er muligt for Danmark at foretage denne ændring uden at værei strid med FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, bedes ministeren redegøredetaljeret for, hvorfor denne praksis så er mulig i Norge.”Svar:
Som led i den tidligere integrationsminister Søren Pinds undersøgelse af rækkevidden af artikel1 i FNs konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed kontaktede det tidligereIntegrationsministerium i juli 2011 en række europæiske lande, herunder Norge, med henblikpå en afklaring af landenes anvendelse og fortolkning af konventionen.Det følger af besvarelsen af 25. august 2011 fra Det Kongelige Barne- Ligestillings- ogInkluderingsdepartement, at man ikke i Norge kender til sager, hvor en ansøger om norskstatsborgerskab har været omfattet af FNs konvention af 1961 om begrænsning af statsløshedsamtidig med, at den pågældende har været vurderet til at være en fare for rigets sikkerhed.Af statsborgerskabslovens § 7, 2. led, følger, at en ansøger ikke har ret til statsborgerskab,såfremt hensynet til rigets sikkerhed taler herimod. Statsborgerskabslovens § 30, 2. led, giverhjemmel til at stille ansøgninger om norsk statsborgerskab i bero i de tilfælde, hvor ansøgerener under efterforskning for et strafbart forhold, som kan få betydning for ansøgningens udfald.Det Kongelige Barne- Ligestillings- og Inkluderingsdepartement har i besvarelsen understreget,at det, såfremt der opstår en konflikt mellem statsborgerskabslovens § 7, 2. led, og FNskonvention af 1961 om begrænsning af statsløshed, fremgår af statsborgerskabslovens § 3, atkonventionen går forud for bestemmelsen i statsborgerskabsloven.På baggrund af den brede enighed blandt de adspurgte lande og UNHCR om, at dekontraherende stater efter konventionen er forpligtet til at meddele statsborgerret til personerfødt statsløse på statens territorium, og at meddelelse af statsborgerret alene kan gøres afhængigaf de betingelser, der er anført i konventionens artikel 1, stk. 2, herunder at en person alene vilkunne nægtes statsborgerret, såfremt den pågældende erfundet skyldigi en forbrydelse modstatens sikkerhed, er det Justitsministeriets opfattelse, at det vil være i strid med konventionenat stille ansøgninger om erhvervelse af dansk indfødsret fra statsløse personer født i Danmark ibero i de tilfælde, hvor Politiets Efterretningstjeneste måtte vurdere, at ansøgeren kan være enfare for landets sikkerhed.
