L 108 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørendeforslag til lov om et analyse- og forskningsinstitut for kommunerog regionerModtagne høringssvarØkonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget i alt 33 høringssvar.Følgende myndigheder og organisationer (i alt 29) har meddelt, at de har bemærk-ninger: Bestyrelsesformanden for Anvendt Kommunalforskning (AKF), Ansatte iAKF, medlemmer af bestyrelsen i AKF, Det nationale forskningscenter for velfærd(SFI), Rigsrevisionen, Kommunaldirektørforeningen, Gigtforeningen, Danske Han-dicaporganisationer, Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK), Det Kom-munale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI), Danske Patienter, KøbenhavnsUniversitet, DJØF, Aarhus Universitet, Dansk Byggeri, Danmarks Evalueringsinsti-tut (EVA), Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, fælles høringssvar fra LO, FTF, AC,Dansk Sundhedsinstitut (DSI), Trygfonden, Lægemiddelindustriforeningen (LIF),Handelshøjskolen CBS, Roskilde Universitet (RUC), Kræftens Bekæmpelse, DetFrie Forskningsråd, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Lægeforeningen ogDansk Industri (DI).Følgende myndigheder og organisationer (i alt 4) har meddelt, at de ikke har be-mærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening, KTO, Sundhedskartellet og SyddanskUniversitetFølgende myndigheder og organisationer (i alt 15) har ikke afgivet høringssvar:Centralorganisationernes FællesUdvalg, Danmarks Statistik, Danske Erhverv,Dansk Erhvervsfremme, Dansk Transport og Logistik, Det nationale forskningscen-ter for arbejdsmiljø (NFA), Domstolsstyrelsen, Forskerparken i Aarhus, Hånd-værksrådet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslut-ning af Danske Småøer, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab samt Aalborg Universitet.Bemærkninger til lovforslagetI det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale politiske til-kendegivelser, som er fremkommet i høringssvarene. Der er ud over de punkter,som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets egen kvalitetssikring aflovforslaget indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændringer ilovforslaget inden fremsættelsen.Generelle bemærkningerEn række organisationer hilser overordnet lovforslaget om oprettelse af et nyt ana-lyse- og forskningsinstitut velkomment. Dette tilkendegives bl.a. af Dansk Byggeri,Danske Handikaporganisationer, DJØF, KL, Lægemiddelforeningen og Køben-havns Universitet.

Danske Handikaporganisationer hilser etableringen velkommen, da indsatsen forat fremme forskning med udgangspunkt i praksis herved styrkes, og anvendes til atkvalificere anden forskning og undervisning på universiteter, professionshøjskolermv.DJØF finder det positivt, at instituttet kommer til at fungere som et videns- og læ-ringscenter for kommuner og regioner, og at de vidensressourcer, der samles vedsammenlægningen derved bevares.Københavns Universitet støtter tillige op om lovforslagets overordnede formål om”at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentli-ge sektor”.KL hilser det velkomment, at det nye institut skal have fokus på det anvendelses-orienterede og praksisnære, da det er af største betydning, at man har et analyse-og forskningsmiljø i Danmark som på et højt kvalitetsniveau kan producere og for-midle viden, og på en meget konkret måde kan inspirere til videreudvikling af denkommunale sektor og anvendes af kommunerne i det løbende arbejde.Nogle høringssvar stiller sig dog kritiske overfor sammenhængen mellem formåletmed etableringen af instituttet og udkastet til lovforslag.Eksempelvis bemærker Det Frie Forskningsråd, at lovudkastet i sin nuværendeform ikke kan sikre, at forskningen på det nye institut kan finde sted i tilstrækkeliguafhængighed og ud fra prioriteringer på basis af forskningsfaglige begrundelser ilighed med sammenlignelige statslige institutioner. DJØF anfører en bekymringom, hvorvidt formålsparagrafferne og de styringsmæssige og økonomiske betin-gelser i lovforslaget hænger sammen.Dansk Industri bemærker mere overordnet, at både kvalitetsudvikling og bedreressourceanvendelse vil kunne fremmes, hvis analyser, forskning og praksisnæreanvisninger også udbydes til de mange, kvalificerede, private aktører i stedet for atoprette en ny statslig institution.Konkrete bemærkningerInstituttets formålKommunaldirektørforeningen er positiv overfor instituttets formål og koblingen afanalyser og forskning i instituttets arbejde.Det Frie Forskningsråd bemærker, at det nye institut bør have en formålsparagraf,der tydeligt formulerer, at instituttets opgave er at bedrive uafhængig forskning oganalysevirksomhed, herunder evaluering, inden for kommuners og regioners an-svarsområde. Den nuværende formålsbestemmelse om at fremme kvalitetsudvik-ling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor udtrykker efterrådets opfattelse en binding af instituttets aktivitet til policyorienterede målsætnin-

ger, som karakteriserer aktiviteten i en tænketank snarere end en uafhængigforsknings- og analyseinstitution.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDen nuværende beskrivelse af instituttets formål og opgaver vurderes at være ioverensstemmelse med ambitionen om, at instituttets analyser og forskning skaltilvejebringe en praksisnær og anvendelig viden, som kan understøtte indsatsen ikommuner og regioner med at finde de bedste og mest effektive metoder til opga-veløsningen i kommuner og regioner.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Instituttets opgaverKL og Danske Regioner bemærker, at en hovedopgave for instituttet bør være atanalysere og kritisk vurdere rammebetingelserne for kommunernes og regionernesopgavevaretagelse, herunder særligt den statslige regulering af kommunerne ogregionerne, hvilket de ønsker tydeliggjort i lovforslaget.FTF, LO og AC bemærker, at det nye institut skal beskæftige sig bredt ikke blotmed effektiv ressourceanvendelse og økonomistyring, men også med emner somkvalitetsudvikling, nye styreformer, innovation, faglighed og demokrati med en bre-dere forskningsbaseret metodetilgang, som ikke kun er afgrænset til benchmarkingog best practice/inspirationskataloger. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)efterspørger ligeledes et mere eksplicit fokus på evaluering og effektvurdering ogden politik-demokratiske styring af den offentlige sektor i formålsbestemmelserne.Ligeledes efterspørger Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse et fokus på fxpatientens perspektiv og organisering og kvalitet i sundhedsydelserne.Danske Regioner, DSI og Lægeforeningen bemærker endvidere, at instituttetsoverordnede prioritering bør ske i relation til regionernes og kommunernes virk-somhed på velfærdsområdet, herunder også på det sundhedsfaglige område, isamarbejde med relevante fagministerier og ikke kun i samspil med Økonomi- ogIndenrigsministeriets virksomhed. Aarhus Universitet bemærker desuden, at det ervigtigt, at DSI’s skarpe sundhedsfaglige profil ikke udvandes i det nye institut.Bestyrelsesformanden for AKF bemærker i tillæg hertil, at afsnittet i lovbemærknin-gerne vedr. samspillet med Økonomi- og Indenrigsministeriets virksomhed helt børudgå, da det synes i strid med ønsket om et uafhængigt institut. Han bemærkerendvidere, at der skal være en ligeværdig kombination af analyse- og forsknings-opgaver.SFI bemærker, at det bør fremgå klart af bemærkningerne, at instituttets forskningog analyser primært bør omfatte sektorer, der ikke dækkes af andre statsligeforsknings- og analyseinstitutioner.Datatilsynet bemærker overordnet, at det nye analyse- og forskningsinstituts arbej-de skal ske under iagttagelse af persondataloven. Datatilsynet bemærker endvide-

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerØkonomi- og Indenrigsministeriet er enig i, at, hvor det er relevant, bør rammebe-tingelser for kommunernes og regionernes virksomhed indgå i instituttets analyserog forskning, herunder statslige rammebetingelser.Det følger i øvrigt af lovteksten og lovbemærkningerne, at instituttet skal arbejdefor opfyldelse af sit formål ved at udarbejde analyser og forskning m.v. i forhold tilkommunernes og regionernes ansvarsområder. Inden for disse rammer og institut-tets formål, er der i lovforslaget intet til hinder for, at instituttet kan beskæftige sigmed de foreslåede emner såsom nye styreformer, innovation, organisering i sund-hedsvæsenet, offentlig- privat samarbejde m.v. Instituttet kan også af egen driftvælge at tage opgaver op inden for instituttets formål.Formuleringen i lovbemærkningerne angående samspillet med Økonomi- og In-denrigsministeriet vedrører alene økonomi- og indenrigsministerens resultatkon-trakt med instituttet, hvor instituttets resultatmål, arbejdsprogrammer og øvrigeforpligtigelser relateret til instituttets bevilling fastsættes. Dette vedrører såledesikke den faglige uafhængighed i forhold til instituttets faglige virksomhed, der erforeslået lovfæstet i § 1, stk. 2 i lovforslaget.Det findes ikke relevant at afgrænse instituttets virke yderligere end opgavebeskri-velsen om, at instituttet skal udarbejde analyser og forskning m.v. i forhold til kom-munernes og regionernes ansvarsområder.Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseret, at instituttets analyserog forskning også kan omfatte de rammebetingelser, herunder statslige, somkommuner og regioner er undergivet i deres opgavevaretagelse.Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Mulighed for indtægtsdækket virksomhedEn række organisationer bemærker, at det fremgår af udkastet til lovforslag, atinstituttets indtægtsdækkede virksomhed skal være rettet mod myndigheder, f.eks.ministerier, kommunalbestyrelser, regionsråd, el. lign, og at det ikke fremgår tyde-ligt, om det fremover er muligt for instituttet at hente finansiering fra forskningsråd,fonde, offentlige myndigheder og andre med tilknytning til den offentlige sektor.Organisationerne finder, at også fonde, patientforeninger samt faglige og privateorganisationer bør have mulighed for at rekvirere analyser og forskning i det nyeanalyseinstitut, og at instituttet skal kunne hente finansiering fra forskningsråd oglign. Dette betragtes som en forudsætning for, at instituttet kan opnå synergi fra

blandingen af anvendelsesorienteret forskning og praksisnær analyse og rådgiv-ning.Dette bemærkes bl.a. af Gigtforeningen, Lægeforeningen, Offentligt Ansattes Or-ganisationer, DJØF, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Byggeri,DSI, DJØF, Lægemiddelindustriforeningen, bestyrelsesformanden for AKF, Dan-ske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, FTF, LO, AC, AKF samt Trygfonden.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDet er hensigten med lovforslaget, at det skal være muligt for instituttet at hentefinansiering fra forskningsrådene og drive indtægtsdækket virksomhed ved at såveloffentlige myndigheder og organisationer, fonde, patientforeninger, faglige og pri-vate organisationer samt interessenter kan rekvirere opgaver hos instituttet inden-for instituttets formål.Lovtekst og bemærkninger er revideret mhp. at tydeliggøre,atinstituttet som ind-tægtsdækket virksomhed kan udføre analyser og forskning i det omfang, at offent-lige myndigheder og organisationer, fonde, faglige og private organisationer samtinteressenter el.lign. måtte ønske det inden for instituttets formål.Instituttets uafhængighedKL finder det positivt og vigtigt, at det nye institut er et uafhængigt statsligt institut,som skal udføre sin faglige virksomhed indenfor sit formål i uafhængighed af øko-nomi- og indenrigsministeren og skal værne om videnskabsetikken. DJØF tilsluttersig dette synspunkt, da dette bl.a. er en forudsætning for at kunne tiltrække en højgrad af ekstern finansiering fra forskningsfonde og lignende.Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse fremhæver vigtigheden af, at det nyeinstitut er uafhængigt af regeringsapparatet, og anbefaler derfor, at instituttet op-bygges på linje med Det Økonomiske Råd.Københavns Universitet problematiserer, at man på den ene side siger, at den nyeinstitutions arbejde, metodevalg og resultater skal være uafhængige og samtidignævner specifikke metoder i lovgrundlaget, som instituttet forventes at benytte sigaf. Trygfonden tilslutter sig dette synspunkt.DSI bemærker, at lovgrundlaget synes at give bestyrelsen vide beføjelser ift. detenkelte projekts tilrettelæggelse og metodevalg, hvilket DSI finder bekymrende ift.instituttets metodefrihed. DJØF er enig i dette synspunkt.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDet fremgår af lovbemærkningerne, at instituttet bl.a. gennem sammenligninger(benchmarking) på tværs af kommuner, regioner og institutioner skal skabe synlig-hed og viden om mulighederne for kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelseog for at styrke styringen i kommuner og regioner. Det har med lovbemærkninger-ne ikke været hensigten at fastlægge en bestemt metode for gennemførelsen afdisse sammenligninger. For at undgå misforståelser findes det derfor hensigts-mæssigt at undlade henvisningen til benchmarking.

Instituttets bestyrelse varetager den overordnede strategiske og faglige ledelse ogfastlægger rammerne for instituttets virksomhed indenfor de rammer, som lovenudstikker. Det er således ikke hensigten, at bestyrelsen skal detailstyre metodevalgmv. i det enkelte projekt.Lovforslagets bemærkninger til § 7, stk. 1, er præciseret, så der er alene er taleom, at bestyrelsen fastlægger retningslinjerne for instituttets analyser ogforskningsrapporter som led i den overordnede ledelse af instituttet. Henvisningentil benchmarking i lovbemærkningerne udgår.Bestyrelsens sammensætningKL tilkendegiver enighed i bestyrelsens sammensætning. Aarhus Universitet be-mærker, at sigtet med de foreslåede principper for sammensætning og udpegningaf bestyrelsen synes hensigtsmæssige, da det fastslås, at bestyrelsen er uafhæng-ig, og at den ved sin sammensætning samtidig også må formodes at skulle sikreog fremme den uafhængige, anvendelsesorienterede og praksisnære forskning.Dansk Sygeplejeråd er ligeledes grundlæggende positiv overfor, at der med besty-relsessammensætningen lægges op til, at der både er repræsentanter udpeget afdet politiske system, medlemmer fra de videregående uddannelser og forsknings-institutioner. Det er vigtigt, at bestyrelsen både har en direkte kobling til det politi-ske niveau, der kan sikre gennemslagskraft, og koblingen til det forskningsmæssi-ge.Kommunaldirektørforeningen udtrykker tilfredshed med placeringen i Økonomi- ogIndenrigsministeriet, den faglige uafhængighed af ministeren samt bestyrelsenssammensætning. Det foreslås dog af hensyn til instituttets uafhængighed, at besty-relsesmedlemmerne fra såvel stat som KL og andre interessenter kommer ’udefra’og udpeges qua deres personlige egenskaber. Dette skal forhindre, at bestyrel-sesmedlemmer kan komme i konflikt med deres egen politiske ledelses interesser.FTF, LO og AC og medarbejderne i AKF er overordnet enige i dette synspunkt.Nogle uddannelses-/forsknings- og evalueringsinstitutter forholder sig derimodkritisk til den foreslåede bestyrelseskonstruktion.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bemærker, at bestyrelsens sammensætning ihøjere grad bør reflektere, at der er tale om et uafhængigt analyse- og forsknings-institut, og at bestyrelsen derfor bør have et flertal af personer med baggrund i bl.a.universitets- og forskningsverdenen. Roskilde Universitet bemærker tillæg hertil, aten større del af bestyrelsens øvrige medlemmer end 3 bør udpeges på baggrundaf forskningsmæssige kompetencer.Aarhus Universitet finder det (negativt) bemærkelsesværdigt, at der i lovforslagetikke er opstillet forskningsfaglige kompetencekrav til direktøren eller bestyrelses-medlemmerne, og at 3 af bestyrelsesmedlemmerne udpeges uden specifikation afprocedure og evt. indstillingsret

Københavns Universitet og CBS bemærker, at bestyrelsens sammensætning medet flertal af embedsmænd fra ministerier og KL/Danske Regioner sætter spørgs-målstegn ved instituttets uafhængighed. Dette synspunkt deles af to bestyrelses-medlemmer i AKF.Københavns Universitet og Dansk Industri foreslår, at man ser på andre modeller,der allerede anvendes i statsligt initierede forskningsinstitutioner som fx SFI, hvorder indgår en større andel af anerkendte forskere i bestyrelsen som er uafhængigeaf ministeren, herunder såvel formand som næstformand, og hvor de udpegedeembedsmænd har en anden rolle (tilforordnede). Bestyrelsesformanden for AKFdeler dette synspunkt og foreslår desuden, at det indskærpes, at de tre bestyrel-sesmedlemmer fra videregående uddannelses- og forskningsmiljøer bør kommefra universitetsmiljøer og lignende.FTF, LO og AC, Offentligt Ansattes Organisationer, Roskilde Universitet og medar-bejderne i AKF bemærker, at det vil være centralt for instituttets reelle uafhængig-hed, at der udpeges en forskningskyndig formand for bestyrelsen. DJØF foreslårdesuden, at formanden skal have erfaring med ledelse fra offentlige eller privatevirksomheder.Flere organisationer foreslår desuden, at bestyrelsen suppleres med yderligeremedlemmer.Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse fore-slår, at bestyrelsen får repræsentanter fra civilsamfundet, som kan bidrage medbruger- og patientsynsvinkler. Dansk Sygeplejeråd og FTF, LO og AC foreslår, atarbejdstagersiden f.eks. via hovedorganisationerne sikres en indstillingsret til be-styrelsen. Offentligt Ansattes Organisationer bemærker, at det bør overvejes, hvor-dan de øvrige sektorområder kunne blive repræsenteret i bestyrelsen på lige fodmed Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Dansk Industri bemærker i tillæghertil, at de private interesser også bør være repræsenteret i bestyrelsen.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDen foreslåede model for udpegning og sammensætning af bestyrelsen tager ud-gangspunkt i at sikre repræsentation af de væsentligste interessenter i forhold tildet kommunale og regionale område, at holde antallet af medlemmer af bestyrel-sen på et niveau, der understøtter et effektivt bestyrelsesarbejde samt at der sikresen høj faglighed og dermed troværdighed omkring instituttet.Bestyrelsessammensætningen, som trods individuelle forskelle, er analog medsammensætningen af bestyrelserne i KREVI, AKF og DSI findes hensigtsmæssig.Via sammensætningen skal der både sikres en overordnet indflydelse for de insti-tutioner og ministerier, som må antages at blive de væsentligste interessenter forinstituttets analyser og forskning, og sikres en indflydelse fra forskningsverdenenmed fokus på den metodemæssige tilgang for en væsentlig del af instituttets virk-somhed.

Ved udpegning af medlemmerne til bestyrelsen skal der lægges vægt på, at med-lemmet besidder den nødvendige faglige indsigt og kompetencer vedrørende ana-lyse- og forskningsinstituttets opgaver.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetEtablering af repræsentantskabKommunaldirektørforeningen, Offentligt Ansattes Organisationer, FTF, LO, AC ogRoskilde Universitet foreslår, at der oprettes et repræsentantskab mhp., at institut-tet er bredt forankret hos de forskellige interessenter, herunder arbejdsmarkedetsparter, brugerorganisationer, kommuner og regioner, vidensinstitutioner og andrerelevante organisationer. Repræsentantskabet bør have lejlighed til at komme medforslag til temaer mv. til brug for udarbejdelsen af instituttets årsprogram, og besty-relsen bør forpligtes til en reel dialog med repræsentantskabetØkonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDer er i lovforslaget intet til hinder for, at instituttets ledelse kan vælge at opretterådgivende organer. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder imidlertid, at det børvære en beslutning, som træffes af instituttets ledelse.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetFrist for orientering af ministeren i forbindelse med offentliggørelse af analy-se- eller forskningsrapporterAarhus Universitet anbefaler, at dette krav udgår, da det kan give instituttet legiti-mitetsproblemer. Dette synspunkt deles af Danske Patienter, Kræftens Bekæmpel-se, DJØF, Københavns Universitet, FTF, LO, AC, Roskilde Universitet, AarhusUniversitet, Bestyrelsesformanden for AKF og Trygfonden.Danske Regioner og DSI bemærker, at kravet enten bør udgå af loven eller modifi-ceres markant, enten ved at fristen forkortes væsentligt eller ved, at orienteringensker på et andet grundlag end den endelige rapport.DJØF foreslår, at orienteringsforpligtelsen overfor ministeriet håndteres via besty-relsen, hvor ministeriet er repræsenteret. Bestyrelsesformanden for AKF foreslår istedet, at ministeriets behov for styring og indsigt i arbejdet ske i resultatkontakten.KL foreslår, at de i analyserne berørte myndigheder i lighed med økonomi- og in-denrigsministeren får rapporter til orientering 14 dage inden offentliggørelse, jf. deprincipper, der i dag gælder for KREVI’s arbejde.

der instituttets vedtægt vil kunne fastsættes nærmere om orientering af øvrige be-rørte myndigheder..Den foreslåede § 9, stk. 3 udgår.Instituttets forskningsambition og internationale profilFlere organisationer og institutioner stiller sig kritiske overfor lovforslagets beskri-velse af instituttets forskningsprofil.Københavns Universitet bemærker, at der er behov for et højere ambitionsniveauomkring vidensproduktionen og forskning på internationalt niveau end der læggesop til i lovforslaget. Kommunaldirektørforeningen foreslår, at det skrives ind i grund-laget, at instituttet skal have kompetencer på højt internationalt niveau.Medarbejderne i AKF bemærker ligeledes, at det er centralt, at der er tid og mulig-hed for videnskabelig publicering i danske og internationale peer reviewed tidsskrif-ter, samarbejde med nationale og internationale forskningsmiljøer og en merite-rings- og stillingsstruktur, der understøtter dette, og fagkyndig bedømmelse af alleinstituttets publikationer og analyseopgaver, hvis et højt forskningsniveau skal op-retholdes. Det bør derfor skrives ind i lovgrundlaget, at instituttet skal virke pågrundlag af forskning på internationalt niveau. CBS og bestyrelsesformanden forAKF tilslutter sig disse synspunkter.Trygfonden bemærker i tråd hermed, at operationel og praksisnær forskning erbaseret på forskning på højt internationalt niveau og problematiserer, at der intetsted i lovforslaget er der opstillet ambitioner om, at instituttet skal sigte mod forsk-ning af høj kvalitet eller kravet om uafhængighed i alle henseender (fx mht. etable-ring af bestyrelsen) og publicering i peer reviewed journal.Trygfonden udtrykker endvidere undren over, hvorfor instituttet placeres under enny lov og ikke under den eksisterende Sektorforskningslov. Det Frie Forskningsrådbemærker ligeledes, at instituttet bør etableres inden for rammerne af Lov om sek-torforskningsinstitutioner, idet dette vil sikre, at instituttet kan opnå større viden-skabelig og styringsmæssig uafhængighed af særinteresser. SFI finder det ogsånaturligt, at forskningsdelen af instituttet bør blive omfattet af lov om sektorforsk-ningsinstitutioner i lighed med Seruminstituttet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerInstituttet skal i hele sin analyse og forskningsvirksomhed udføre sine opgaver pået højt fagligt niveau. Økonomi- og Indenrigsministeriet er derfor enig i, at det ogsåomfatter forskning på internationalt niveau.Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at lade dele eller hele instituttet omfatte af lovom sektorforskningsinstitutioner, da instituttet både skal virke som et analyse- og etforskningsinstitut og ikke udelukkende, som et institut der har forskning som ethovedformål.Det er på den baggrund præciseret i lovforslagets bemærkninger, at instituttetløbende opsamler ny viden på området både nationalt og internationalt og bidrager

til vidensproduktionen internationalt.Reduktion i bevillingerDansk Sygeplejeråd bemærker, at det er bekymrende, at der med lovforslagetlægges op til en markant reduktion i forskningsinstituttets bevilling sammenlignetmed bevillingen til de tre institutioner i dag. Dansk Sygeplejeråd vil derfor gerneunderstrege, at det er vigtigt, at man på trods af besparelserne fastholder et bredtforskningsfelt og de tværfaglige kompetencer.Københavns Universitet stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at forskepå et internationalt niveau med de faldende bevillinger til det nye institut, og Ros-kilde Universitet bemærker ligeledes, at det i betragtning af de udfordringer, somden offentlige sektor står over for, synes uhensigtsmæssigt at vidensgrundlaget forudviklingen af den offentlige sektor indskrænkes.FTF, LO og AC og Aarhus Universitet bemærker, at den foreslåede reduktion ibevillingen vil gøre det vanskeligt at opretholde de faglige ambitioner samtidigmed, at der skal etableres en afdeling i både København og Aarhus. FTF, LO ogAC foreslår derfor, at forskningsmiljøet i det nye institut bør koncentreres et sted ilandet. Aarhus Universitet bemærker i denne sammenhæng, at de lægger stortvægt på, at der fortsat vil være en afdeling med betydelig ressourcetyngde i Aar-husområdet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerEt nyt analyse- og forskningsinstitut skal ikke blot videreføre de aktiviteter AKF,DSI og KREVI udfører i dag. For det første sker der en fokusering af indsatsen, fordet andet skal det nye institut både udføre analyse- og forskningsaktiviteter og fordet tredje forventes en synergi som følge af sammenlægningen, idet der bl.a. eroverlap ml. aktiviteterne i AKF, DSI og KREVI. Det er således vurderingen, at denbevillingstilpasning, der er lagt til grund, er i overensstemmelse med det nye insti-tuts fremadrettede fokus og formål.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetØkonomi- og indenrigsministerens trækningsretKL finder det rimeligt, at økonomi- og indenrigsministeren indenfor en særskilt øko-nomisk ramme kan rekvirere ydelser indenfor instituttets formål, så længe det kuner en begrænset del af instituttets ressourcer, og at rammerne for udførelsen afdisse opgaver ikke er i strid med instituttets politiske uafhængighed og lever op tilinstituttets faglige standarder.Medarbejderne i AKF bemærker, at det er afgørende, at der i lovgrundlaget præci-seres en øvre grænse for størrelsen af ministeriets trækningsret, så basisbevillin-gen også kan bruges til faglig udvikling og strategiske analyse- og forskningssats-ninger på det kommunale og regionale område.DSI bemærker ligeledes, at størrelsen for ministerens rekvireringsret bør ligge fastfra år til år af hensyn til direktørens muligheder for at drive en faglig og økonomisk

stabil virksomhed. Bestyrelsesformanden for AKF foreslår, at det kan overvejes iselve lovteksten at indføre, at der for en årrække fastlægges to beløb – en grund-bevilling, som bestyrelsen disponerer over, og en bestillingspulje, som bestyrelsendisponerer over efter indstilling fra ministeriet.KL mener endvidere, at KL og Danske Regioner på linje med ministeriet have mu-lighed for at bestille analyser og forskningsprojekter i det nye institut indenfor ensærskilt ramme set i lyset af Momsfondets nedlæggelse.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerMinisterens trækningsret indenfor en særskilt økonomisk ramme på Finanslovenindføres med det overordnede formål at sikre sammenhæng og viden om ministe-riets øvrige aktiviteter internt og eksternt. En lignende konstruktion kendes i dag fraKREVI.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetØkonomi- og indenrigsministerens godkendelse af årsprogram, budget, års-beretning, regnskab samt resultatkontraktDanske Regioner bemærker, at det er vigtigt, at ministerens godkendelsesbeføjel-se tolkes snævert, hvis instituttet skal være reelt uafhængigt, således som detfremhæves i lovforslaget.Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse og Roskilde Universitet anbefaler i ste-det, at kravet om godkendelse af årsprogram udgår, da dette kan ses som direktepolitisk styring. DJØF, KL, DSI, FTF, LO og AC foreslår, at årsprogram, budget,årsberetning og regnskab skal godkendes i instituttets bestyrelse. KL foreslår des-uden, at bestemmelsen om resultatkontrakt udgår af loven og i stedet godkendes ibestyrelsen.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerInstituttet finansieres bl.a. af en årlig driftsbevilling fra Økonomi- og Indenrigsmini-steriet, hvorfor det findes relevant, at økonomi- og indenrigsministeren godkenderårsprogram, budget, årsberetning, regnskab samt indgår en resultatkontrakt medinstituttet. Dette sker for at sikre sammenhæng med øvrige aktiviteter inden forministerområdet og koordinationen med andre ministerier og myndigheder samt forat sikre en nødvendig hensyntagen til det administrative departementale tilsyn.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetDirektørens kompetencerKøbenhavns Universitet betoner, at det er nødvendigt, at direktøren besidderforskningsfaglige kvalifikationer for at kunne skabe respekt omkring ledelsen. Dettesynspunkt deles af bestyrelsesmedlemmer i AKF. AKF medarbejdere og DJØFbemærker ligeledes, at det bør skrives ind i lovgrundlaget, at direktøren skal havestærke ledelses- og forskningsfaglige kompetencer.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDet følger af lovforslaget, at direktøren for instituttet ansættes og afskediges aføkonomi- og indenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Økonomi- og In-denrigsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke krav tildirektørens kompetencer, idet der er tale en lederstilling, der fordrer brede ledel-sesmæssige kompetencer.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetRekruttering og stillingsstruktur for forskningsmedarbejdereSektorforskningens direktørkollegium finder det vigtigt, at det nye instituts forskningbliver omfattet af de principper, der gælder for forskningsinstitutioner under sektor-forskningsloven, herunder ift. fælles stillingsstruktur for videnskabelige medarbej-dere med henblik på at sikre ensartede kvalifikationskrav og understøtte forskernesmobilitet mellem forskellige forskningsmiljøer. Bestyrelsesformanden for AKF til-slutter sig dette synspunkt.Medarbejderne i AKF bemærker, at det nye institut skal ansætte og fastholdemedarbejdere i stillinger, som giver mulighed for at opbygge forskningsprofiler ogCV’er, der understøtter hjemtagning af midler fra forskningsrådene, fonde samtEU.SFI finder det betænkeligt, at instituttet ikke er omfattet af den videnskabelige stil-lingsstruktur for forskningsdelen af instituttet. Dette vil vanskeliggøre mobilitetenmellem universiteter o. lign og det nye institut, samt besværliggøre fastholdelse afkvalificeret arbejdskraft.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerIdet instituttet skal varetage såvel analyse- som forskningsopgaver, finder Økono-mi- og Indenrigsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at lovfæste en bestemt stil-lingsstruktur.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetOffentliggørelse og formidling af analyse- og forskningsrapporterFTF, LO og AC bemærker, at det er positivt, at det i lovforslaget understreges, atalle analyser og rapporter skal offentliggøres. Lægeforeningen bemærker tillige, atåbenhed om forskningsresultaterne er et centralt omdrejningspunkt i enhver forsk-ningsmæssig sammenhæng.Danske Regioner er enig i et generelt princip om, at alle instituttets analyser, forsk-ningsrapporter mv. skal offentliggøres. Dog bør der i velbegrundede tilfælde kunneforetages undtagelser fra dette offentliggørelseskrav.DSI bemærker i tråd hermed, at SFI har mulighed for ikke at offentliggøre analyseri helt særlige tilfælde, hvilket DSI af hensyn til instituttets mulighed for at kunne

byde på opgaver og indgå aftaler under eksempelvis SKI, mener, at det nye institutogså bør overveje at etablere.Bestyrelsesformanden i AKF bemærker, at der bør indsættes en bestemmelse,hvor det fastsættes, at forskningen skal formidles aktivt til alle relevante målgrup-per via de formidlingskanaler, som bedst muligt når ud til dem.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerØkonomi- og Indenrigsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at alle instituttetsanalyser og forskningsrapporter offentliggøres, idet instituttet skal fungere som etcentralt videnscenter for analyser og forskning af kommunal og regional opgaveva-retagelse, og som led heri formidle resultaterne af instituttets arbejde og øvrigeaktiviteter til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslagetDataadgangKREVI foreslår, at bestemmelsen om dataadgang fra den nuværende lov om etevalueringsinstitut for kommuner m.v. (KREVI- loven), bør videreføres til analyse-og forskningsinstituttet, så instituttet i forbindelse med udarbejdelse af analyse- ogforskningsrapporter m.v. kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydningfor analyse- og forskningsrapport, tilvejebragt og udleveret af de eller den involve-rede myndighed.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDet vurderes ikke relevant at videreføre bestemmelsen fra den nuværende lov omet evalueringsinstitut for kommuner m.v., da det nye institut ikke som KREVI pri-mært er forankret i evaluering af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse.Det præciseres imidlertid i lovbemærkningerne, at det forventes, at kommuner ogregioner m.fl. samarbejder og stiller de nødvendige data til rådighed for instituttetsanalyser og forskning.Bemærkningerne giver anledning til ændringer i lovforslagetLovtekniske bemærkningerRigsrevisionen bemærker, at det mht. den revisionsmæssige forståelse bør præci-seres, at Økonomi- og Indenrigsministeriet på nuværende tidspunkt giver KREVIen bevilling og ikke et tilskud, som det er formuleret i udkastet til lovforslag.Dansk Industri bemærker, at lovudkastet lægger op til et rent skattefinansieret,offentligt analyse- og forskningsinstitut, hvilket Dansk Industri vurderer, vil få nega-tive konsekvenser for de mange private aktører, som leverer analyse, forskning ogrådgivning til det offentlige. DI er derfor ikke enige i, at der ingen økonomiske ogadministrative konsekvens for erhvervslivet.

Bestyrelsesformanden for AKF bemærker, at der er en uoverensstemmelse mellemlovteksten og bemærkningerne. I lovteksten fremgår det, at økonomi- og inden-rigsministeren ansætter og afskediger direktøren efter indstilling fra bestyrelsen, ogat direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale. I bemærkninger-ne står, at bestyrelsen ansætter og afskediger den øvrige ledelse efter indstillingfra direktøren. Det foreslås derfor, at bemærkningerne revideres således, at desvarer til lovteksten.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerØkonomi- og Indenrigsministeriet vurderer ikke, at lovforslaget medfører økonomi-ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da AKF, DSI og KREVI alle-rede på nuværende tidspunkt modtager driftsbevilling eller -tilskud fra Økonomi- ogIndenrigsministeriet og konkurrerer på det samme marked, som de private leve-randører.Det præciseres imidlertid i lovbemærkningerne, at KREVI i dag får en bevilling afØkonomi- og Indenrigsministeriet, og at det er direktøren som ansætter og afske-diger instituttets øvrige personale.