Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 14.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Tak. Det er korrekt, at lovforslaget er fremsat af social- og integrationsministeren, men det er resultatet af et fælles samarbejde på det her område, fordi forslaget jo baserer sig på Barnets Reform og på satspuljeaftalen af 2012. Derfor er det ikke bare social- og integrationsministerens lovforslag. Det er hele Folketinget, i hvert fald størstedelen af Folketinget, som står bag det i fællesskab, og jeg synes, ministeren skal huske, når hun udtaler sig om de lovforslag, der bliver vedtaget i fællesskab, at det ikke hedder: jeg har fremsat, men at vi i fællesskab er blevet enige om det her.

Det rummer en lang række gode initiativer. Bl.a. flyttes plejefamiliers efteruddannelse og supervision fra den godkendende til den anbringende kommune, sådan at der ligesom bliver sammenhæng i systemet. Så får de 12-14-årige de samme muligheder som de 15-17-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte. Der bliver også en øget klageadgang for de unge mennesker under 18 år, som er utilfredse med de initiativer, der bliver taget omkring efterværn, og der bliver en øget adgang til advokatbistand, når Ankestyrelsen tager sager op af egen drift.

Alle de her ting er gode initiativer, men der er bare et enkelt punkt, som vi i Venstre har forsøgt at få gjort noget skarpere, end det er i det her forslag, og det drejer sig om efteruddannelsen og supervisionen af plejefamilier. Det, man gør her, er egentlig kun at rykke en kompetence fra en instans til en anden instans, fra en kommune til en anden kommune. Det, som havde været det virkelig givende, ville være, at man også havde sikret sig, at de her plejefamilier fik den efteruddannelse og supervision, som de egentlig har krav på. Jeg har i lang tid forhandlet med ministeren om at få det ind, så det kom til at stå skarpere. Det har desværre ikke været muligt, og på et eller andet tidspunkt var vi for ikke at forsinke processen nødt til at sige, at det åbenbart var så langt, vi kunne komme.

Problemet er, at det ikke er nok at sige, at »det vil jeg snakke med kommunerne om«, som ministeren siger gang på gang, for det er der sådan set ikke kommet så meget ud af. Sagen er jo, at det kunne stå meget skarpere. Problemet er egentlig større, end det ved første øjekast ser ud, for det viser sig, at cirka en tredjedel af plejefamilierne ikke engang får det grundkursus, som de har krav på. Det vil sige, at når de så heller ikke engang får den efteruddannelse, de har krav på, så ser det jo helt galt ud. Derfor er det her lovforslag sådan set udmærket ud fra de præmisser, der ligger her, men hvis socialministeren havde ønsket, at der virkelig skulle ske noget på det her område, så var hun selvfølgelig gået med på Venstres forslag om at få kommunen til at sikre, at loven blev overholdt. Det har vi desværre ikke kunnet nå, men vi er nået et skridt på vejen. Det er klart, at vi ikke bare overlader det her til tilfældighederne fremover. Vi vil holde ministeren op på, at ministeren sikrer, at den lovgivning, der er vedtaget, også bliver ført ud i livet ude i kommunerne.

Selvfølgelig stemmer vi for det her lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, fru Karen Klint.

Tak for det. Da vores ordfører på sagen ikke kan være til stede i salen, har jeg lovet at læse følgende op:

Vi er rigtig glade for lovforslaget, som er en opfølgning på satsaftalen, og også fordi vi som udgangspunkt hele tiden har været glade for Barnets Reform, i hvert fald for de intentioner, der har ligget bag reformen, om, at vi generelt skal tage bedre hånd om vores mest udsatte børn og unge. Det er nogle af de grundtemaer, der er i reformen, altså en tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. Derfor er det også vigtigt og nødvendigt, at de intentioner, der var med Barnets Reform, også opfyldes i praksis, og hvis der er utilsigtede konsekvenser som følge af reformen, skal vi selvfølgelig rette op på dem og sikre, at børn og unges rettigheder opfyldes, og at kvaliteten i indsatsen er god nok. Det er baggrunden for lovforslaget.

Med lovforslaget sikrer vi børnenes rettigheder i praksis ved at give de 12-14-årige partsstatus, så de kan indbringe deres sager for domstolene. På den måde er disse børn og unge ikke længere afhængige af deres forældre, når det gælder muligheden for en domstolsprøvelse. I disse ofte meget svære sager har børnene jo langtfra altid de samme interesser som forældrene, og det er derfor et vigtigt og nødvendigt tiltag, at også unge under 15 år fremover kan klage til Ankestyrelsen eller Det Sociale Nævn, hvis ikke de mener, deres sag er afgjort korrekt.

Ved Barnets Reform var der endvidere fokus på efterværn til unge. Overgangen fra barnelivet til voksenlivet kan være særlig svær for anbragte unge, der ofte er mere sårbare end andre unge. I den forbindelse sikrede vi en klar lovhjemmel om unges adgang til at klage over efterværnsafgørelser, der træffes, inden den unge fylder 18 år. Med reformen skete der utilsigtet det, at afgørelsen om efterværn, inden den unge fylder 18 år, blev uklar, og det rettes der op på.

Lovforslaget retter desuden op på andre uklarheder i forhold til tildeling af gratis advokatbistand, når Ankestyrelsen tager sager op af egen drift. Som en del af Barnets Reform blev der lagt vægt på børns ret til samvær, først og fremmest så det blev sikret, at der skulle tages udgangspunkt i børns ret til samvær og ikke forældrenes. Derudover blev det tilføjet, at børn havde ret til samvær med deres netværk, altså søskende, bedsteforældre eller andre nære personer i barnets liv. Lovforslaget præciserer, at børn har ret til samvær med deres netværk, og kommunerne skal understøtte dette i de tilfælde, hvor det er til barnets bedste.

Et andet vigtigt tema i Barnets Reform var plejefamilierne og ikke mindst uddannelse og supervision af dem. Med reformen fik plejefamilierne ret og pligt til minimum 2 dages efteruddannelse samt supervision efter behov i overensstemmelse med plejeopgavernes omfang. I den forbindelse blev handle- og betalingsforpligtelsen for uddannelse og supervision placeret hos den godkendende kommune. Desværre kan vi se, at alt for mange plejefamilier ikke modtager den efteruddannelse og supervision, de har ret til og ikke mindst behov for, og det er selvfølgelig et problem, der nu skal rettes op på. Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt, at den godkendende kommune står med ansvaret alene. Den godkendende kommune har ikke altid indgående kendskab til de børn, der anbringes i familien, og det kan derfor være vanskeligt for kommunen at vurdere, hvilke behov for opkvalificering plejefamilien har. Med dagens lovforslag foreslås det at flytte handle- og betalingsforpligtelsen for plejefamiliernes efteruddannelse og supervision tilbage fra den godkendende kommune til den anbringende kommune. Det giver langt bedre mening, for det er den anbringende kommune, der har forpligtelsen til at sikre efteruddannelsen og supervision, fordi det er den kommune, der kender barnet og dermed ved, hvilke behov barnet har, og hvilke opgaver plejefamilien skal kunne løfte.

Alt i alt retter lovforslaget op på nogle uhensigtsmæssigheder som følge af Barnets Reform, og frem for alt sikrer det, at intentionerne bag Barnets Reform, nemlig at sikre børns retsstilling, sikre retten til samvær og sikre bedre uddannelse af plejefamilier, også gennemføres i praksis. Dette lovforslag underbygger med andre ord det vigtigste, nemlig at vi tager bedre hånd om de mest udsatte børn og unge, at vi giver dem en bedre chance og bedre vilkår.

På den baggrund kan Socialdemokraterne støtte det fremsatte lovforslag. Jeg skal hilse fra SF's ordfører, der heller ikke kan være til stede i salen i dag, og sige, at SF også støtter forslaget.

Tak. Det var nøjagtig 5 minutter. Så giver jeg ordet til hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Ja, Dansk Folkeparti kan godt være til stede i salen ved behandlingen af det her vigtige forslag. Nu er forslaget blevet gennemgået meget nøje, så det vil jeg undlade at gøre. Jeg vil dog sige, at det jo er regeringen og partierne bag satspuljen, der fremsætter det her ganske udmærkede forslag.

Jeg vil gerne tale lidt om baggrunden for forslaget, også i forhold til det med partsstatus for de 12-14-årige. Der vil jeg gerne påpege, at det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at børnene skal høres, men ikke skal tage ansvaret. Det her er ikke et forslag, der lægger op til, at børnene skal til at være dem, der træffer de her valg i disse sager. Det er utrolig vigtigt, at børnene bliver hørt i deres egen sag, men vi vil ikke lægge ansvaret over på børnene.

En anden ting, som jeg også vil sige om forslaget, er i forhold til det høringssvar, der er kommet fra Foreningen af Statsforvaltningsjurister – og det er bare, så vi ikke kommer ud i, at der er nogle, der kan fejltolke det – som jeg synes kommer ind på et vigtigt emne, nemlig at uddannelsen, som de tidligere ordførere også har nævnt, også gælder de kommunale plejefamilier og netværksplejefamilierne. Det er der åbenbart opstået lidt usikkerhed om, da de gennemgik lovforslaget, og det er vigtigt, at vi får rettet det til, så vi ikke kommer ud for, at der er nogen, der fejlfortolker lovgivningen. Det håber jeg selvfølgelig at vi kan få gjort, inden vi skal tredjebehandle lovforslaget, hvis det viser sig, at der er de usikkerheder.

En tredje ting er det, som Venstres ordfører også var inde på i sin gennemgang, nemlig om kommunerne følger lovgivningen. Der må jeg sige, at det, vi laver her, må kommunerne simpelt hen have en stor interesse i. Kommunerne må have en stor interesse i, når de vælger at anbringe et barn uden for hjemmet, at de familier, der vælger at varetage den opgave og vælger at tage et barn ind i deres familie, også har de kompetencer, der skal til. Her snakker vi om to kurser, som man skal give to gange om året. Der må vi sige, at det må kommunerne kunne leve op til. Og jeg håber selvfølgelig også, at ministeren vil følge op på, at kommunerne følger lovgivningen. Og det er jeg sikker på at et samlet Folketing vil være med til at holde øje med.

Så Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, og vi synes også, at der har været en god debat i forbindelse med Barnets Reform, og det her er vel efterhånden ved at være nogle af de sidste ting, vi skal have gjort klar til, at Barnets Reform kommer helt ud over rampen. Barnets Reform har snart kørt i 1½ år, og der må man også sige, at kommunerne stadig væk mangler nogle punkter i at leve op til Barnets Reform, og det her er et af de sidste, og vi håber, at kommunerne snart viser, at de er klar til at varetage opgaven.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Det Radikale Venstres ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Jeg har jo efterhånden stået på den her talerstol et par gange og talt om udsatte børn og unge. Selv om det er et tungt emne, gør det mig egentlig lidt glad alligevel, fordi det trods alt er et emne, som vi på tværs af partierne bredt i Folketinget er opsatte på at løfte i fællesskab. Derfor stemte et bredt flertal i Folketinget også for Barnets Reform, en reform, som har mange elementer, og som jeg kan høre at man ude i kommunerne og hos de børnefaglige er glade for. Der er altså rigtig gode takter på området, men samtidig er vi også alle sammen bevidste om, at vi kan gøre det bedre.

I forhold til at følge op, i forhold til at gøre det bedre er der fra radikal side stor opbakning til den kurs, regeringen har lagt på området, også i forhold til at samarbejde med kommunen. Dansk Folkepartis ordfører har jo en helt central pointe i, at det her også må være noget, som kommunerne har en kæmpe interesse i.

Det her lovforslag skal ses i forlængelse af Barnets Reform og har til formål at justere nogle uhensigtsmæssigheder og sikre, at lovgivningen opfylder det, som vi egentlig ønsker. Det drejer sig om fire konkrete pinde, nemlig at handle- og betalingsforpligtelsen vedrørende plejefamiliers efteruddannelse og supervision flyttes fra den godkendende til den anbringende kommune for at skabe en bedre sammenhæng, at vi sikrer partsstatussen til de 12-14-årige, så de ligestilles med de 15-17-årige, at vi fastsætter en klar lovhjemmel vedrørende de unges adgang til at klage over efterværnsafgørelser, inden den unge fylder 18 år, og at vi også fastsætter en klar lovhjemmel i forhold til den gratis advokatbistand i de sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift. Der er altså tale om, at vi sikrer de unges retsstilling.

Så må man også føje til det her, og det er igen i forhold til Folketinget bredt, som tager den her problematik op, at punkt 2 og punkt 4 jo er aftaler, som vi har indgået i satspuljekredsen.

Men fra radikal side mener vi, at alle de her fire forslag sådan set er et led i at opfylde målet, nemlig den netop forbedrede retsstilling for vores udsatte børn og unge. Derfor kan vi fra radikal side bakke op om det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til Enhedslistens ordfører, fru Stine Brix.

Jeg taler på vegne af vores ordfører, fru Pernille Skipper, som desværre ikke kunne være til stede.

At flytte handle- og betalingsforpligtelsen for efteruddannelse og supervision af plejefamilier betyder, at den kommune, der har ansvaret for barnet, også har ansvaret for, at det ikke kun er en god og kompetent plejefamilie, men at den også fortsætter med at være det og får de bedste forudsætninger for at hjælpe. Samtidig er det jo netop den anbringende kommune, der har kendskab til sagen og ved, hvad plejefamilien har brug for. Derfor er det naturligt, at de også tilrettelægger efteruddannelsen og supervisionen, og derfor synes vi naturligvis, at det er en rigtig fornuftig ændring.

Også den del i forslaget om, at 12-14-årige også skal kunne opnå partsstatus, kan vi støtte. Det er vigtigt, at vi sikrer børn og unges retssikkerhed. Forældre og børn har ikke altid de samme interesser, og børnene har jo en særlig stærk interesse i deres egen sag. Derfor er det naturligt, at de også får en stemme i sagen.

Det samme gør sig gældende i forhold til den del af forslaget, der handler om at sikre en klar lovhjemmel til, at de unge får klageadgang over afgørelser om efterværn.

Jeg skal dog på vegne af Enhedslisten bemærke to ting. Den første er, som Advokatrådet også bemærker i deres høringssvar, at dette lovforslag blev sendt i høring med en frist på 18 dage. Høringssvar er en vigtig del af lovarbejdet, og det er via høringssvar, at vi som lovgivere får mulighed for at sikre kvaliteten af den nye lovgivning. Enhedslisten har sammen med de nuværende regeringspartier i den her Folketingssal mange gange påpeget, at korte høringsfrister er uacceptabelt, hvis vi skal sikre god lovkvalitet, og regeringen har også selv skrevet i sit program for god regeringsførelse, at man vil sikre, at organisationer og høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå høringssvar og udarbejde kommentarer. Uanset at vi mener, at det er et godt lovforslag, mener vi, at korte høringsfrister er under al kritik, og jeg håber, at der er tale om en uheldig fejl, som ikke vil gentage sig.

Derudover er der nogle høringssvar, som jeg håber at ministeren vil lytte til. Det gælder bl.a. høringssvaret fra Børnesagens Fællesråd, som påpeger, at man bør give 12-14-årige fuld adgang til aktindsigt, i forbindelse med at de får partsstatus, og vi mener i Enhedslisten, at det, når man er part i sin egen sag, er en helt naturlig del, at man så også får adgang til sagsakterne. Desuden gælder det Dansk Erhvervs høringssvar, som påpeger, at der også bør tages stilling til klageadgangen for unge i tilfælde, hvor der ikke rettidigt er blevet truffet afgørelse om efterværn, og at en klage over efterværn ikke bør betyde, at den unge ikke får mulighed for at blive i eksisterende tilbud, indtil afgørelsen er truffet, så man ikke mister værdifuld kontinuitet, og så tillidsforholdet mellem den unge og socialpædagogerne ikke går tabt.

Til sidst skal jeg bare lade en enkelt bemærkning falde om satspuljen. Det er jo som bekendt sådan, at Enhedslisten ikke er en del af satspuljen. I det her tilfælde skyldes det ikke, at vi synes, at forslagets indhold er dårligt, men derimod vores principielle problem med satspuljen, hvor man jo beder førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere osv. osv. om at finansiere væsentlige dele af vores socialpolitik. Det er baggrunden for, at vi ikke deltager i satspuljeforhandlingerne.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Min højtelskede kollega fru Thyra Frank kunne ikke være her i dag. Men det gør ikke noget, for jeg er her i stedet for, og jeg vil på vegne af fru Thyra Frank læse – og det gør jeg gerne – denne ordførertale op.

Liberal Alliance kan tilslutte sig L 107, forslag til lov om ændring af lov om social service. Lovforslaget indeholder en række initiativer, der har til formål at sikre, at de plejefamilier, der varetager omsorgen for udsatte børn og unge, får de bedste rammer for at imødekomme børnenes og de unges særlige behov. Dernæst har forslaget til formål at sikre retssikkerheden i forbindelse med sager om særlig støtte til børn og unge.

Lovforslaget skal ses i forlængelse af Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, og det er efterfølgende blevet klart, at der er brug for enkelte ændringer for at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med intentionerne bag Barnets Reform.

Liberal Alliance støttede Barnets Reform, og vi stemmer derfor også for L 107.

Tak til Enhedslistens ordfører – sludder, tak til Liberal Alliances ordfører. Så giver jeg ordet til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Tom Behnke.

Vi skulle jo nødig have tumult i salen!

Med lovforslag nr. L 107 er der, som adskillige ordførere har været inde på, tale om en præcisering af Barnets Reform, som jo også et bredt flertal stod bag, og også denne præcisering og justering nyder konservativ opbakning. Vi er enige i formålet med lovforslag nr. L 107. Jeg glæder mig også over den gode fælles intention, der er meget bredt i Folketinget om, at vi sikrer det bedst mulige for de børn og unge, som har brug for, at der bliver taget hånd om dem – dem, der virkelig har brug for at få den hjælp. Og det er godt og positivt, at vi bliver ved med at have de meget brede forlig på det her område, at vi har den fælles interesse.

Indimellem bobler lysten til at gøre noget så meget, at vi næsten render i hver sin retning bare for at gøre det bedst mulige, men hver gang lykkes det jo trods alt at få samlet trådene, sådan at vi målrettet kører i den rigtige retning og for hver dag, der går, gør det så meget bedre for børn og unge, som vi overhovedet kan. For det er en gruppe, der har behov for, at vi hjælper dem.

Jeg synes, det er nogle gode tiltag, der er i lovforslaget her, ikke mindst det, at vi nu får sikret, at plejefamilierne virkelig får den efter- og videreuddannelse, som der er behov for i den store, store indsats, de gør. Ofte kan det lyde sådan, at nå ja, men de er vel bare nogle andre forældre for børnene. Med de her børn er jo ofte i en situation, hvor det kræver noget ekstra. Det har plejefamilierne også; de har også den ekstra vilje og det ekstra gåpåmod, men det kan også være rigtig godt, at man sørger for, at de får den efter- og videreuddannelse, den nye viden, der er på området, til at kunne løfte den her opgave endnu bedre. Det skylder vi ikke mindst børnene, men også plejefamilierne.

Vi kan fra konservativ side helhjertet støtte lovforslag nr. L 107.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til social- og integrationsministeren.

Tak for den gode diskussion. Der er ikke nogen tvivl om, at det her er et rigtig godt lovforslag, som kommer til at have god effekt derude, og som kommer til at være til gavn for børnene, så i den forbindelse vil jeg gerne takke for det samarbejde, vi har haft om at udforme lovforslaget. Det glæder mig rigtig meget, at vi nu er nået til, at det kunne komme i Folketingssalen.

Fra Dansk Folkepartis side blev der stillet et spørgsmål vedrørende de kommunale plejefamilier, og der skal jeg sige, at det naturligvis er tanken, at de er omfattet, men jeg forventer selvfølgelig, at vi kan tage en runde om det, eventuelt i udvalgsarbejdet, men naturligvis skal de også være omfattet.

Så fik jeg en kommentarer fra Enhedslisten, som beklagede, at forslaget kun havde været i høring i 18 dage, og jeg vil gerne medgive, at det synes jeg også selv er kritisabelt, og det er i strid med det, vi har sagt i regeringen om god regeringsførelse. Det skyldtes nu ikke en fejl, det skyldtes tværtimod en meget langstrakt behandling i satspuljekredsen, som jeg naturligvis skal beklage, men jeg havde som minister ikke mulighed for at samle opbakning til at kunne sende lovforslaget i høring, da det blev blokeret i kredsen. Men til sidst fik vi det igennem, og det er jeg rigtig glad for, for det kommer til at have en god effekt, når det bliver vedtaget.

Det er sådan, at ifølge lovforslaget har alle plejefamilier ret og pligt til både efteruddannelse og supervision, og kommunerne skal selvfølgelig overholde loven. Det var den tvist, som vi havde i satspuljekredsen, nemlig om man kan indskrive i et lovforslag, hvor man siger, at noget er lov, at kommunerne skal overholde det. Det var det, der var grunden til, at forslaget kun kunne få 18 dage i høring, og det skal jeg naturligvis beklage. Jeg synes, det havde været smukkere, at det var blevet fremsat med en mere korrekt høringsfrist, men det var der altså ikke opbakning til i satspuljekredsen, og for mig var det vigtigst at få det igennem, sådan at det kan komme til at virke. Så lovforslaget er rigtig godt, men jeg beklager de 18 dages høring.

Tak til social- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.