Socialudvalget 2011-12
L 106 Bilag 6
Offentligt
Til medlemmer af folketingetskirkeudvalg
Vedrørende forslag til ændring af ægteskabsloven med adgang for personer af samme køn til ataftale, at loven også er gældende for dem og forslag til lov, der indeholder krav folkekirken om attilvejebringe ritual(er) og forudsætter krav til folkekirken om, at den som sådan medvirker.I tilslutning til min tidligere henvendelse tillader jeg mig endnu et bidrag til kvalificeret grundlagfor folketingets behandling af de fremsatte forslag. Håbet er, at den megen debat om kirkensmedvirken til ægteskaber mellem personer af samme køn ikke har trættet så meget, at det særskilteog meget vigtige problem, der har sammenhæng dermed vedrørende forholdet mellem stat og kirke,ikke bliver taget i betragtning i fornødent omfang.Udgangspunktet for nedenstående er følgende:Regeringen ved socialministeren forslår ændring af ægteskabsloven, således at reglerne deri ogsåskal gælde foruden som hidtil for personer af forskelligt køn nu også for personer af samme køn,som gensidigt forpligter sig dertil enten over for den borgerlige myndighed eller under medvirken affolkekirken eller af trossamfund, der er anerkendt dertil.I tilslutning hertil har regeringen ved ministeren for ligestilling og kirke foreslået en lov, hvorefterden enkelte præst i folkekirken kan sige sig fri for at medvirke, idet det derved er forudsat, atfolkekirken som sådan har pligt til at medvirke – herunder ved udfærdigelse af ritual(er). Krav, derstilles, selv om der i kirken og blandt kyndige ikke alene er uenighed om, hvorvidt medvirken somforeslået er forenelig med den kristendom, som grundloven fastsætter, er folkekirkens, men tillige eruenighed om, hvorvidt ægteskab i det hele taget indgår i denne tro.Disse initiativer fra regeringen medfører, hvis de uændret gennemføres med vedtagelse ifolketinget:1) at den verdslige statsmyndighed – herunder folketinget – reelt ikke anerkender folkekirkensom et trossamfund og dermed, at folkekirken heller ikke i fremtiden kan forvente at blivebehandlet som sådan af verdslige myndigheder2) at de verdslige myndigheder dermed bryder med hidtidig praksis, hvorefter de ikke blandersig i folkekirkens trosanliggender, idet de ved kravet til folkekirken som sådan ommedvirken til, at også personer af samme køn undergiver sig ægteskabslovens verdsligeregler griber ind i, hvorledes den kristendom, som folkekirken som sådan forkynder, skalforstås3) at de verdslige myndigheder dermed krænker grundlovens særstilling af folkekirken, derfremgår af grundlovens formuleringer og tillige har grundlag i dens forarbejder – ensærstilling, som ikke for kirkens skyld, men i borgernes interesse, i det mindste indebærerfrihed fra verdslige myndigheders indgreb i trosanliggender, og som ikke kolliderer med denstatus for folkekirken, som i visse andre henseender – særligt økonomisk/administrative -kan beskrives som en del af statens forvaltning
4) at den verdslige myndighed dermed krænker borgernes og folkekirkens grundlovssikrede rettil trosfrihed og tillige krænker det krav på ligestilling af fællesskabet i folkekirkenvedrørende trosanliggender med derfra afvigende trossamfund, som ikke udsættes fortilsvarende indgreb, hvorved borgere, der lægger vægt på trosfriheden, ikke kan bevare elleretablere tilknytning til folkekirken.Kun folkekirken selv kan derfor under den gældende grundlovsbestemte samfundsorden løse denopgave, der opstår, såfremt lovgiver vedtager en ændret ægteskabslov, hvorefter som noget nyt ogsåpersoner af samme køn kan vedtage, at lovens verdslige regler skal gælde for dem, og lovgivertillige beslutter, at folkekirken kan – (ikke skal) – medvirke til at gøre også sådanne aftaler gyldige.Folketinget kan med enkle ændringer af regeringens forslag undgå de beskrevne meget uheldigevirkninger:1) hvis folketinget i en ændret ægteskabslov tilbyder folkekirken at medvirke bør loven - istedet for folkekirken som sådan - give hver enkelt præst, der er ansat i folkekirkenmulighed for at medvirke, idet bestemmelsen herom formuleres, således at ansatte præster ifolkekirken kan medvirke efter skriftligt at have meddelt biskoppen sin beslutning herom,der kan tilbagekaldes og indskrænkes til at omfatte gyldigheden af aftaler mellem personeraf samme køn eller aftaler mellem personer af forskelligt køn. Medvirken sker ved, atparterne skriftligt over for præsten i overværelse af to vidner bekræfter deres aftale, derdermed er gyldig2) folketinget lader herefter forslaget om, at folkekirkens præster hver for sig kan fritages formedvirken, udgå, idet friheden for den enkelte præst fremgår af den foreslåede formuleringaf ændringsloven nævnt under 1)3) i stedet fastslår folketinget, at biskopperne hver for sig eller i fællesskab mellem to ellerflere kan udfærdige vejledende angivelser, der er gældende indtil videre, af, hvorledesfejring i kirken af den forinden underskrevne og dermed gyldige aftale mellem parterne børforegå. Den enkelte præst har ved medvirken frihed til at benytte afvigende vejledninger, dermåtte være udfærdiget i andre stifter4) formularen til brug ved parternes aftale udfærdiges af biskopperne. Formularen skal aleneindeholde en enkel bekræftelse på, at de underskrivende parter med angivelse af navne ogpersonnumre erklærer, at de har indgået aftale om, at ægteskabslovens regler skal gælde forderes fællesskab, og indeholde præstens og vidnernes underskrift som bekræftelse på, ataftalen dermed er gyldig.Ved vedtagelse af de foreslåede love med disse ændringer opnår folketinget at opretholde hensynettil de homoseksuelle og at undgå de meget uheldige virkninger, der er beskrevet ovenfor.Folketinget opnår tillige at opretholde hensigtsmæssige arbejdsbetingelser for folkekirken, ikke forkirkens skyld, men for borgernes og samfundets.Venlig hilsenJens Smedegaard Andersenfhv. dommer33132588[email protected]
