Vi repræsenterer en gruppe af pt. 42 organister,
ansat i Folkekirken, som risikerer at komme alvorligt iklemme som følge af lovforslaget omkring vielse af par af samme køn.Kort sammenfattet ønsker vi, at ikke kun præster, men også organister skal kunne fritages for at medvirkeved disse vielser i kirken - af samvittighedsgrunde. Gennem reaktioner i pressen kan vi forstå, at ministerenikke på nuværende tidspunkt vil give os frihedsrettigheder ved lov eller cirkulære. Begrundelsen er, at detenkelte menighedsråd må kunne varetage ansættelsesforhold. Men vores fagforeningsformand siger: ”Dervil ikke være et juridisk spor, som kan sikre organisten frihed til at sige nej til tjenesten”.I vores gruppe erdet langt fra alle organister, som kan regne med menighedsrådets opbakning. Jeg har kendskab til fleresogne, hvor det ikke er tilfældet.Selv har jeg ikke pt. noget i klemme på min arbejdsplads. Men menighedsråd og præster skiftes ud medmellemrum. Det betyder, at vores måde at være kristne på, kan føre til, at vi bliver fyret fra vores job.Angående de 42, som støtter høringssvaret: jeg kender flere organister udover dem, som er også 100%enige i høringssvaret. Men de har ikke haft mod på at skrive under, eller bare sige deres mening offentligt.Alle ved jo, at høringssvar lander på internettet. Vi er nervøse for at offentliggøre vores navn i denforbindelse – det kan spolere vores forhold til vores homoseksuelle kollegaer, eller ødelægge fremtidigejobmuligheder. Hvem har lyst til at blive udråbt som nej-siger?For vi er JA-sigere! Vi er ildsjæle. Vi siger JA til, at vi gennem musik løfter mennesker op af hverdagen,tættere på Guds nærvær. Hvis vi bare var ansat til at klimte ligegyldige toner under gudstjenesten, kunneman lige så godt smække en cd på.Organister idag gør langt mere end at spille. Vi er med til at skabe spændende aktiviteter for mange – bl.a. ilandets hundredvis af børnekor og ungdomskor. Jeg har selv 70 børn og unge under mine vinger hver uge.Lars Bak har bl.a. et stort gospelkor på 60 mand på Vesterbro. Vi siger JA til at lægge en stor del af voresfritid i vores arbejde. Vi elsker kirken og vi vil så gerne være med til at bidrage til dens liv og vækst.At være kirkemusiker, det er ikke bare et job. Det er en identitet og et kald. Vi brænder for at skabeskønhed og at bygge meningsfyldte fælleskaber op gennem korarbejde. Vi vil dele vores håb og en tro påen god og barmhjertig Gud. Vi vil skabe sammenhængskraft i vores samfund – gennem kunst, værdier ogtradition. Og det vil vi så gerne blive ved med at gøre – hvis vi altså kan få lov at være der!Vi elsker og respekterer de homoseksuelle på lige fod med alle andre. Vi kender dem jo – de er voreskollegaer, vores venner, og vi er i familie med dem. Vi lider ikke af ikke berøringsangst - vi samarbejdergerne, og de er velkomne i vores hjem og liv. Ingen fordømmelse af dem som mennesker overhovedet.Når det så er sagt, er vi selv bundet af vores samvittighed. Bibelen siger tydeligt og flere steder, athomoseksuel praksis er synd. Hvad Gud velsigner eller ikke velsigner, kan ikke bestemmes af et politiskeller folkeligt flertal. Som en præst skrev fornylig: ”Tror vi virkelig, at vi kan hive Guds velsignelse ned, somvar den et rullegardin!”Jeg tror, at vores talenter, energi og helbred er en Guds gave. Jeg kan ikke bruge Guds gode gaver til noget,som er imod hans vilje. Jeg vil ikke spille Amen til noget, som Gud ikke velsigner. Hvad godt kommer der ud