Tak for det.
Jeg hører jo til dem, der synes, at vi i dag burde være rigtig stolte af, at vi i Danmark får vedtaget en lov, der gør, at to mennesker af samme køn kan blive gift med hinanden, indgå ægteskab.
Jeg synes, det er en ganske fantastisk ting, at vi på den måde anerkender, at vi er i 2012 og også gerne vil vise de borgere, der bor i vores land, at vi går ind for ligestilling her, og at vi her betragter menneskers kærlighed lige.
Der har været flere kommentarer fra talerstolen.
Der har været noget debat om det ændringsforslag fra Venstre, som vi skal tage stilling til.
Til det vil jeg gerne sige, at når regeringen ikke anbefaler at stemme for det ændringsforslag, er det, fordi vi egentlig ikke finder det, Venstre selv mener er liberalt, nemlig at man skal sige, at det skal være op til hver enkelt præst at udforme sit eget vielsesritual, særlig frugtbart.
Det er ikke særlig frugtbart, at man på den måde lader det være op til hver enkelt, som skal udføre en form for kirkelig handling, selv at definere, hvad ritualet skal være.
Jeg tror – uden at skulle blande mig meget i den del af lovforslaget, som handler om L 105, som handler om den kirkelige del – at vi skal være påpasselige med ikke på den måde at splitte den identitet, der er, også når vi kender ritualerne.
Der har været stor debat om, hvorvidt man har fået teknisk bistand til et ændringsforslag.
Jeg vil gerne forklare, hvad det var, der i grunden skete.
Se, det er sådan, at det her lovforslag i virkeligheden er to lovforslag:
Det ene lovforslag er det, vi stemmer om nu, L 106, og som jeg er minister på, og så er der lovforslaget, som har tæt sammenknytning til det, og som ministeren for kirke og ligestilling er minister på, nemlig L 105, som vi stemmer om efterfølgende.
Jeg modtog ønske om et ændringsforslag, som jeg vurderede hørte til L 105, og derfor lavede jeg naturligvis ikke et ændringsforslag til et lovforslag, som ikke var mit eget.
Efterfølgende blev ønsket om, hvad indholdet i ændringsforslaget skulle være, så ændret, og derfor har vi naturligvis også sørget for, at der er blevet lavet et ændringsforslag.
Men det ændringsforslag, som man ønskede, var altså, at hver enkelt skulle have mulighed for at lave sit eget ritual og mulighed for at sige nej, og det har de jo i forvejen mulighed for i henhold til det lovforslag, der ligger, nemlig L 105.
Vi har holdt møder om de her ting.
Vi holdt det første møde i januar, og til det vil jeg gerne sige, at det var et møde, hvor kirke og ligestillingsministeren og jeg selv i Social- og Integrationsministeriet havde inviteret Folketingets partier til en drøftelse.
Noget af det, vi sagde, var, at det var vigtigt for regeringen, at vi hurtigt kom i gang, sådan at homoseksuelle kan få lov til at indgå ægteskab.
Men vi kommer til at fremsætte lovforslag, som gør, at retsvirkningerne af det ægteskab vil være de samme som af det registrerede partnerskab.
Det vil sige, at indtil vi har fået lavet udredningen af eksempelvis børneloven, bliver vi nødt til at sige, at den lovgivning, der gælder, er den samme.
Det betyder, at det, man får, når man bliver gift som homoseksuel efter den 15.
juni, er et ægteskab, men et ægteskab med de retsvirkninger, som vi kender fra det registrerede partnerskab.
Omvendt er vi i gang med at lave en udredning eksempelvis af børneloven, og der har jo været stor debat.
For hvordan afskriver man pater est-reglen i børneloven, som jo siger, at hvis to mennesker er gift, regner man automatisk med, at ægtemanden er far til et kommende barn.
Derfor er der nogle ting, vi skal have ændret, og det indkalder jeg naturligvis Folketingets partier til at forhandle om, så snart udredningen er klar.
Til det vil jeg gerne sige, og det sagde jeg også på mødet i januar, at når jeg indkalder til det møde, indkalder jeg bredt, så indkalder jeg alle partier.
For på trods af at man kan have svært ved at skulle støtte, at homoseksuelle skal kunne indgå ægteskab, ændrer det ikke ved, at man selvfølgelig har adgang til det forhandlingsbord, som jeg vil sidde ved, og hvor jeg vil tage den drøftelse om, hvordan børneloven og andre love eventuelt skal ændres.
Så uanset hvordan man ender med at stemme, er man velkommen til de kommende forhandlinger.
Der har været flere kommentarer nu eksempelvis om lovkvaliteten, at vi har for travlt.
Og det var det, jeg lige forklarede:
Udredningen kommer efterfølgende, ægteskabet kommer nu.
Og det har jo hele tiden været sådan, at regeringen har lagt det meget åbent frem og sagt, at den her lov bliver vedtaget i to tempi.
Derfor kan man ikke sige, at det på nogen som helst måde har været sjusket eller negligeret.
Vi har hele tiden sagt, at det er de samme retsvirkninger, der er af det ægteskab, der kommer fra den 15.
juni, som der er af det registrerede partnerskab, indtil vi har lavet de øvrige ændringer.
Jeg vil også gerne kommentere den kommentar, der var om et høringssvar, som ikke er indgået.
Det er kommet os for øre, at et høringssvar afgivet af biskoppen over Ribe Stift ikke var noteret korrekt, og vi har naturligvis derfor taget kontakt til biskoppen og fået at vide, hvordan det er blevet videresendt.
Det er så blevet sendt til en forkert adresse og så igen blevet videresendt til en anden forkert adresse, men nu er høringssvaret modtaget, og det indgår i den høringsoversigt, som naturligvis er der.
Der har været forskellige kommentarer om, hvad vi skal kalde et ægteskab.
De Konservative har et ønske om, at man måske skal være livsfæller, og hvis ikke jeg hørte hr.
Eyvind Vesselbo forkert, sagde han, da han skulle forklare, hvad Venstres holdning var, at han ikke havde noget imod, at homoseksuelle blev det.
Om det så var at blive gift, eller hvad det var, må vi jo så vente med at høre til i morgen.
Jeg vil i hvert fald bare sige, at vi fra regeringens side fuldt ud kan stå på mål for det lovforslag, vi har fremsat, og også for den proces, der har været i forbindelse med det.
Jeg synes, det er en glædens dag, og jeg synes, det er fantastisk, at et flertal i Folketinget snart vedtager, at homoseksuelle får mulighed for på lige vilkår at indgå ægteskab og kalde sig ægtefæller.