L 105 Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.

(Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).

Af: Minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (RV)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Samrådsspørgsmål A

Ministeren bedes oplyse, hvorfor lovforslaget ikke lever op til regeringsgrundlaget og Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Ministeren bedes herunder redegøre for: - Hvorfor høringssvarene ikke er indarbejdet i lovforslaget, - Hvorfor ministeriet for Ligestilling og Kirke ikke har draget omsorg for, at stat/kirke forholdet er beskrevet i det samtidigt af social- og integrationsministeren fremsatte lovforslag L 106, og - Hvorfor ministeren er så optaget af at haste L 106 igennem, når ægteskab mellem homoseksuelle ikke på nuværende tidspunkt får retsvirkninger som ægteskab. Endelig bedes ministeren forholde sig til den omstændighed, at biskopperne ikke har tilendebragt deres overvejelser om et ritual. Ministeren bedes derfor oplyse, om han selv vil skrive ritualet eller ændre i et af biskopperne forelagt ritual, og oplyse, hvordan han som minister for ligestilling og kirke forholder sig til den kendsgerning, at L 106 ikke i det virkelige liv kan realiseres på den dato, som regeringen og ikke mindst ministeren har lovet, da ritualet ikke er færdiggjort.
Dato: 29-05-2012
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Kirkeudvalget 01-06-2012 kl. 07:30

Filer

Dokumentdato: 29-05-2012
Modtaget: 29-05-2012
Omdelt: 29-05-2012

Samrådsspm. om ministeren vil oplyse, hvorfor lovforslaget ikke lever op til regeringsgrundlaget og justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, til minister for ligestilling i kirke

Samrådsspørgsmål A på L 105 (pdf-version)
Html-version