Kære ÖzlemTak for dit brev af 24. maj 2012, hvor du på vegne af Socialudvalget beder omen begrundelse for, hvorfor mit svar af 21. maj 2012 på udvalgets spørgsmål 47ikke indeholdt et forslag til formulering af et ændringsforslag.Ved min besvarelse af spørgsmål nr. 47 lagde jeg til grund, at det, der ønskesopnået med det beskrevne ændringsforslag, dels er at ophæve forbuddet mod,at to personer af samme køn kan vies, sådan at det herefter vil være muligt forto personer af samme køn at blive borgerligt eller kirkeligt viet, og dels at viel-sesmyndigheden i folkekirken indrømmes mulighed for at tage stilling til, omman ønsker at gøre brug af denne mulighed.Da det er min vurdering, at det med L 106 allerede er opnået at ophæve for-buddet mod, at to personer af samme køn kan vies, sådan at det herefter vilvære muligt for to personer af samme køn at blive borgerligt eller kirkeligt viet,har jeg i samråd med ministeren for ligestilling og kirke vurderet, at den nærme-re stillingtagen til frihed for vielsesmyndigheden i folkekirken mest hensigts-mæssigt blev foretaget af ham. Jeg skal således også bemærke, at der er taleom en tæt indbyrdes sammenhæng mellem L 106 og L 105, og at sagen omvielse af to personer af samme køn er et fælles projekt mellem ministeren forligestilling og kirke og jeg.Ministeren for ligestilling og kirke har vurderet, at et ændringsforslag med detindhold i forhold til frihed for vielsesmyndigheden, der er beskrevet i spørgsmålnr. 47, er overflødigt. Det skyldes, at L 106 kombineret med ministeren for lige-stilling og kirkes lovforslag (L 105) allerede betyder, at den enkelte præst harfuld frihed til at forholde sig til, om han eller hun vil vie to personer af sammekøn.

Jeg har nu erfaret, at det, der også ønskes opnået med ændringsforslaget, er,at det overlades til den enkelte præst i folkekirken at fastsætte ritualet for denkirkelige handling ved vielse af to personer af samme køn.Indledningsvis skal det bemærkes, at det er regeringens vurdering, at et æn-dringsforslag med det ønskede indhold vil være et brud med den retssædvane,der eksisterer i folkekirken, hvor gudstjenesten og de kirkelige handlinger afvik-les ved brug af autoriserede ritualer, der er fælles for kirken som sådan.Denne sædvane har hidtil været afspejlet i ægteskabslovens § 20, stk. 3, 1.pkt., og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse om vielse inden for folke-kirken, hvor det i § 2, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at vielsen skal foretages i overens-stemmelse med et af de autoriserede ritualer for brudevielse i folkekirken.Som nævnt i afsnit 3.2. i bemærkningerne til L 105 er det tanken, at de eksiste-rende vielsesritualer for vielse af to personer af forskelligt køn skal suppleresmed et ritual for vielse af to personer af samme køn.Retssædvanen med autoriserede ritualer gælder som nævnt ikke kun for vielse,men for de kirkelige handlinger i folkekirken som sådan, og der findes såledesautoriserede ritualer for bl.a. dåb, konfirmation, vielse og jordpåkastelse.Ud fra ønsket om at beskytte folkekirkens rummelighed i forhold til teologiskemeningsforskelle er de autoriserede ritualer for vielse i øvrigt suppleret af fri-hedsrettigheder, der giver præster mulighed for at undlade at foretage vielse affraskilte. Også denne tradition respekteres som nævnt med ministeren for lige-stilling og kirkes lovforslag (L 105), der betyder, at der kommer til at gælde til-svarende frihedsrettigheder for de præster, der ikke ønsker at foretage vielse afto personer af samme køn.De af regeringen fremsatte forslag (L 106 og L 105) er derfor i overensstem-melse med den hidtidige praksis med fælles autoriserede ritualer for kirkeligehandlinger samtidig med, at den enkelte præst får fuld frihed til at forholde sigtil, om vedkommende vil foretage vielse af to personer af samme køn.For at imødekomme ønsket om bistand til et ændringsforslag, hvor det overla-des den enkelte præst i folkekirken at fastsætte ritualet for den kirkelige hand-ling ved vielse af to personer af samme køn, har jeg imidlertid udarbejdet etforslag til, hvordan dette ville kunne indarbejdes i ægteskabsloven. Forslagethar været forelagt ministeren for ligestilling og kirke.

(Ægteskab mellem to personer af samme køn)Af xxTil § 1

1)

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:”01. I§ 17, stk. 1,indsættes efter ”folkekirken”: ”af to personer af for-skelligt køn”[Præcisering af folkekirkens vielseskompetence]”02.§ 17, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.En præst, der er bemyndiget til at foretage kirkelig vielse efterstk. 1, kan foretage kirkelig vielse af to personer af samme køn.””[Mulighed for den enkelte folkekirkepræst til at foretage vielse af topersoner af samme køn]”03. Efter § 17 indsættes:”§

17 a.

Kirkelig vielse uden for folkekirken foretages af de præster,som er særligt bemyndiget dertil.””[Ny placering af § 17, stk. 2]”04.§ 20, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved bor-gerlig vielse fastsættes af henholdsvis ministeren for ligestilling og kirkeog social- og integrationsministeren. Ved kirkelig vielse inden for folke-kirken af to personer af samme køn, jf. § 17, stk. 2, bestemmer præstendog selv forløbet af den kirkelige handling.”[Forløbet af den kirkelige handling ved vielse inden for folkekirken af topersoner af samme køn]”05. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4.For de anerkendte trossamfund gælder disses særlige forskrifter.For andre trossamfund godkendes fremgangsmåden ved vielse efter §16, stk. 1, nr. 3, af social- og integrationsministeren.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.”[Ny placering af § 20, stk. 3, 2. og 3. pkt.]

Med ændringsforslaget får den enkelte præst adgang til at fastlægge forløbet afden kirkelige handling ved vielse af to personer af samme køn. Den kirkeligehandling skal dog opfylde kravene i ægteskabslovens § 20, stk. 2, herunderkravet om tilspørgelse og forkyndelse som ægtefolk. Ellers er vielsen ikke gyl-dig.Jeg har ikke herved taget stilling til, om ændringsforslaget medfører behov forændringer i anden lovgivning, herunder hvilke konsekvenser ændringsforslageteventuelt har i forhold til L 105.

Ændringsforslag

1)

17 a.