L 105 - 2011-12 - Bilag 2: Notat fra indremission

Af Jørgen Sejergaard, sognepræst i Karlebo og repræsentant for Luthersk MissionBiologien og samfundetNår man vil indføre et kønsneutralt ægteskab eller noget, der ligner, ser man bevidst bort fra det særligeved det hidtidige ægteskab, nemlig, at mand og kvinde forener sig i samlejet og dermed udfører en enestå-ende biologisk proces, som skaber børn. Ingen andre end disse to kan på naturlig vis udføre en tilsvarendebiologisk proces. Et barn kan på naturlig vis kun have to forældre, én mand og én kvinde.Hidtil har vi brugt glosen ægteskab om denne pardannelse. Når man nu vil give denne glose også til par-forhold, som ikke kan udføre denne proces, så skylder man os andre, der lever i et biologisk ægteskab enanden betegnelse, der kan markere det særlige ved ægteskabet. Vi må for eksempel kræve, at ægteskabetmellem en mand og en kvinde kaldes biologisk ægteskab eller reproduktivt ægteskab.Hvad så med barnløse eller impotente? Lad os sammenligne med et fodboldhold. Et fodboldhold, der spillertyve kampe, men ikke vinder en eneste, spiller stadig fodbold, og den spiller, som har pådraget sig en skadeog sidder på bænken, er stadig med på holdet.Samfundet kan overleve uden homoseksuelle, men samfundet kan ikke overleve uden heteroseksuelleparforhold, og det bør man respektere i lovgivningen.Det enkelte ægtepar kan indvende, at det nye forslag ikke ændrer noget ved deres eget ægteskab, menstriden står om, hvad der skal stå i folkeskolens lærebøger. Hvad er et ægteskab - udelukkende et forholdmellem én mand og én kvinde - eller noget andet og mere? Og hvis man ved en ansættelse ikke må spørgesom seksuel orientering, må man så spørges om sin holdning til ægteskabet. Hvis man er kendt som etmenighedsrådmedlem med kirkens klassiske holdning, får man så vanskeligt ved at få arbejde, når mansøger en stilling i en virksomhed?KirkenDet er dette særlige ved det biologiske ægteskab, som kirken tror på og tager vare på, og det er et frontal-angreb på folkekirken som trossamfund at indføre det, når kirken ikke selv i fuld enighed har bedt om det.Hvilke holdninger vil staten forvente, at kirken skal have, når polyamourøse forhold og flerkoneri forlangesanerkendt og indgået i kirken?Det en naturlig konsekvens af kønsneutrale ægteskaber, at der ikke længere skal være forskel på mand ogkvinde. Vil man da også forlange, at man skal døbe piger med drengenavne og drenge med pigenavne?Hvis man betragter folkekirken kun som et offentligt forvaltningsorgan og ikke som et selvstændigttrossamfund således, at alt, hvad menneskene kan ønske sig, skal indføres og velsignes af kirken, så gørman kirken fuldstændig grænseløs, konturløs og meningsløs, og dermed har man ophævet kirken. Det haraldrig været kirkens opgave at ophæve sig selv. Vi mener. at kirkens opgave ikke er bekræftelse af den til

enhver tid siddende regerings politik eller det til enhver tid værende folkeflertals meninger, men atforkynde og undervise om, hvad Jesus fra Nazareth har lært os.Som nødløsning er det fint, at man giver frihed for præster til at undlade at medvirke til indgåelse og velsig-nelse af såkaldte homoseksuelle ægteskaber, men tankegangen er vendt på hovedet. De, der vil medvirke,får med det nye lovforslag en frihedsret til at afvige fra kirkens klassiske grundlag, men det ændrer ikkeved, at det er en selvfølgelig pligt, at en præst holder sig til kirkens klassiske grundlag. Det er det, præste-løftet handler om. Og det kan ikke være meningen at andre ansatte, der er forpligtet på samme grundlag ikraft af deres dåb og konfirmation, skal tvinges til at medvirke til en afvigelse fra kirkens klassiske grundlag.Man må spørge, om præster med kirkens klassiske syn på længere sigt vil kunne få ansættelse i kirken, forhvis de ikke kan det, vil man langsomt, men sikkert marginalisere hele kirkens klassiske gruppe. Dennegruppe har tidligere været anset som kirkens frontkæmpere. Spørgsmålet er, om de for fremtiden skalparkeres i et reservat af valgmenigheder og frimenigheder langt fra indflydelse på kirkens og folkets bredestrøm.

Af Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk-Bibel-Institut og formand for MF-DBI konsortietVi er jo i vores kirkelige arbejde mest optaget af, at folketinget ikke blander sig i kirkens indre anliggender.Men som samfundsborgere er vi også optaget af, at folketinget ikke blander sig i privatsfæren, forståelsenaf ægteskab og familie. Den omdefinering af ordet ægteskab til partnerskab, som det nye lovforslag forud-sætter, overskrider efter vores opfattelse grænsen til privatsfæren og dermed, hvad det er folketingetsopgave at blande sig i. Men er det folketingets opgave at gå ind og støtte et lovforslag, der omdefinererforståelsen af ægteskabet.Forholdet mellem Folketing og Folkekirke er indrettet sådan, at folketinget har mulighed for at blande sig ikirkens indre anliggender. Der har bare været en præcedens for ikke at gøre det, og den overskrides i uhørtgrad i denne sag•Når kirkeministeren skriver på hjemmesiden, at han sammen med biskopperne vil udfærdige etritual•Når kirkeministeren vil bestemme, at ordet ægtefælle skal bruges i ritualet•Når kirkeministeren og et folketingsflertal udnytter splittelsen i folkekirken, hvor biskopper,præster og folkekirkemedlemmer er delte, til at majorisere et ritual igennem.Indtil for få årtier siden var der enighed i Folkekirken om forståelsen af ægteskabet, sådan som det erudtrykt i Confessio Augustana og Luthers Lille Katekismus. Nu er der kommet en ny tolkning ind, hvorægteskab ikke er en skaberordning og en ramme for parforholdet mellem mand og kvinde, men etkærlighedsforhold uafhængigt af køn. Men er det op til kirkeministeren, regeringen og et folketingsflertalat blande sig i folkekirkens forståelse af ægteskabet og gennem et ritual at majorisere en bestemtforståelse igennem?Folkekirken er uenig om mangt og meget. Men indtil videre har det været sådan, at man ikke autoriserederitualer på baggrund af flertalsbeslutninger, men på baggrund af enighed i bispekollegiet og efter grundighøring i Folkekirken. Jf. udgivelsen af den nye Salmebog i 2004. Hvorfor vil man bryde med den tradition,der er omkring enighed omkring ritual og salmebog?

Af Hans-Ole Bækgaard, præst ved Aarhus Bykirke og formand for Indre MissionVi vil understrege, at kirken skal fastholde ægteskabet som et forhold mellem mand og kvinde, vi ikke kanomdefinere. Denne ordning er en guddommelig indstiftet stand, som er udtryk for Guds skabervilje ogtiltænkt alle mennesker uafhængig af tro og kultur. Ægteskabet er den gudgivne ramme for familieliv ogden legitime ramme for seksuelt samliv.Det er uomtvisteligt, at f.eks. den augsburgske bekendelse artikel 16, 23 og 27 taler om ægteskabet mellemmand og kvinde – sådan som Luther udfolder det i en række andre skrifter om både homoseksualitet ogægteskab mellem mand og kvinde. I forbindelse med ægteskabet anser Luther det for at være den kirkeligeembedes egentlige opgave at forkynde Guds vilje med ægteskabet og evangeliet for dem, der træder ind iægteskabet, og for ægtefolk.Luthersk ordningsteologi er velbevidnet i folkekirkens bekendelsesskrifter og må derfor anses for gældendelære i folkekirken. Denne grundlæggende opfattelse af ægteskabet undermineres ved indførelsen afvielse/velsignelse af to personer af samme køn – og derfor er regeringens lovforslag ikke i overensstem-melse med bekendelsesskrifterne.En stillingtagen til om to af samme køn kan indgå i ”ægteskab” ved en kirkelig handling, kan altså ikketræffes uden en samtidig afklaring af ægteskabets stilling i lutherdommen, da staten ifølge Grundlovens § 4skal ”understøtte den evangelisk lutherske kirke”. Lovforslaget må altså ikke stride mod Grundloven, hvilketvi vurderer som tilfældet her!Hvis folketinget insisterer på en lovændring, så appellerer vi til, at tinget skal vælge den model, der aleneophæver forbuddet/hindringen for, at trossamfund generelt kan indstifte registrerede partnerskaber og iøvrigt overlade det til folkekirken og trossamfundene, om ordningen skal indføres eller ej, som vil væreudtryk for den laveste grad af politisk indblanding i kirkens indre anliggender.Vi ønsker endvidere at pege på, at en ændret ægteskabslovgivning og som følge heraf et ritual for vielse forpersoner af samme køn vil gøre skade på rummeligheden i folkekirken og uundgåelig vil skabe splittelse ifolkekirken og kirkelivet lokalt.Vi kan også have den overvejelse for fremtiden i det danske samfund, at når det er forbudt i en ansæt-telsessamtale at spørge om ansøgers seksuelle orientering, er det så også forbudt at spørge om ansøgersholdning til netop dette ritual og i det hele taget til det kønsneutrale ægteskab således, at ingen kan næg-tes ansættelse i det offentlige eller private på grund af sin – måske oven i købet offentligt kendte – mod-stand imod dette ritual og det kønsneutrale ægteskab i det hele taget?Vi ser nemlig denne ændring af ægteskabslovgivningen i lyset af en række konsekvenser, som den køns-neutrale ægteskabsforståelse vil have for ikke kun kirken, men også i samfundet (f.eks. undervisning omkøn, familier osv. i skolen, adfærdsregler i omklædningsrum, rettigheder for børn m.v.).