Tolkning af Zambrano og Singh i Danmark

Vores medlem Bilal Isa har fået tilsendt det vedhæftede brev fra den juridiske rådgivningstjenesteThe AIRE Centre (Advice on Individual Rights in Europe) omkring Danmarks håndtering af denfamiliesammenføringssag, som vi omtalte i vores høringssvar til L104. The AIRE Centre er en lillevelgørende institution med begrænsede ressourcer, som bla. har hjulpet den somaliske pige SahroOsman med at vinde en sag over den danske stat ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol(EMD).Brevet fra The AIRE Centre sætter efter vores opfattelse nogle alvorlige spørgsmålstegn ved denmåde, som EU-domstolens kendelse i Zambrano (C34/09) er blevet fortolket på i Danmark. Dendanske tolkning af Zambrano siger således, som det helt korrekt anføres af The AIRE Centre, athvis et spædbarn med dansk statsborgerskab har en far med dansk statsborgerskab, som bor i Dan-mark, så kan barnet bare bo hos denne far, hvis barnets mor med udenlandsk statsborgerskab bliverudvist til et land uden for EU, fordi parret har fået afslag på en ansøgning om ægtefællesammenfø-ring af en eller anden grund.Men som The AIRE Centre fuldstændig rigtigt anfører i deres svar til Bilal Isa, forholder det sig josådan, at et meget lille barn har langt mere behov for sin mor end sin far. Moderen ammer f.eks. sitbarn, og den funktion har faderen til barnet ingen mulighed for at overtage. Så uanset at Bilal Isa ogMalak Bdeir Isa teoretisk set kunne have valgt at lade deres 8 måneder gamle søn Siraj Isa blive iDanmark, da Malak Bdeir Isa blev udvist til Vestbredden, så ville dette jo helt klart ikke være i SirajIsas interesse. Og Bilal og Malak Bdeir Isa valgte da derfor også at lade Siraj Isa følge med MalakBdeir Isa til Vestbredden, hvorfor udvisningen af Malak Bdeir Isa i praksis havde den effekt, at Si-raj Isa, som er dansk statsborger, blev forhindret i at nyde godt af kerneindholdet i de rettigheder,han har som unionsborger, nemlig at opholde sig på unionens område.Ægteskab Uden Grænser er enig med The AIRE Centre i, at denne problemstilling principielt ikkeer anderledes end den, der eksisterede i Zambrano. Her var der tale om to større børn med belgiskstatsborgerskab, hvor begge forældre var statsborgere i et land uden for EU. Og da der ikke eksiste-rer nogen hjemmel i belgisk lov til at udvise en belgisk statsborger, kunne børnenes forældre teore-tisk set have valgt at lade deres to mindreårige børn blive i Belgien, hvis forældrene selv blev ud-vist, hvorefter det så måtte være op til den belgiske stat at overtage ansvaret for børnene og f.eks.anbringe dem på et børnehjem. Eller måske ville der være venner eller bekendte i Belgien, somkunne overtage ansvaret for børnene.Men dette ville jo helt klart ikke være i børnenes interesse, og derfor var EU-domstolens konklusionogså, at en udvisning af forældrene i praksis ville fratage børnene kerneindholdet i deres unionsbor-

gerskab nemlig retten til at opholde sig på unionens område, idet resultatet i praksis måtte forventesat blive, at forældrene ville vælge at tage børnene med sig ud af EU, hvis de blev udvist.Og tilsvarende ville det helt klart ikke være i den danske statsborger Siraj Isas interesse at efterladeham hos hans far Bilal Isa, således at han gik glip af den for hans senere udvikling langt vigtigerekontakt med hans mor Malak Bdeir Isa. At det virkelig forholder sig sådan understøttes efter voresopfattelse i meget høj grad af det faktum, at Siraj Isas forældre jo rent faktisk valgte at lade hamrejse med Malak Bdeir Isa til Vestbredden frem for at blive i Danmark hos Bilal Isa. Vi vil derfor påbaggrund af The AIRE Centres vurdering af den danske tolkning af Zambrano og den måde, den eranvendt i den konkrete sag, som vi anser for at være typisk, bede regeringen om at forholde sig tilfølgende principielle spørgsmål:Når det ifølge EU-domstolens kendelse i Zambrano ikke er rimeligt at forvente, at forældremed 3. lands statsborgerskab skal efterlade deres børn med unionsborgerskab på et børne-hjem eller hos venner og bekendte, såfremt de bliver udvist, er det da rimeligt at forvente, atforældre til et spædbarn med dansk statsborgerskab skal efterlade barnet hos dets danske far,således at barnet mister den for dets senere udvikling meget afgørende kontakt med modereni de tidlige år, såfremt moderen bliver udvist? Og hvorved adskiller de to situationer sig i gi-vet fald afgørende fra hinanden?Hvis den danske tolkning af Zambrano, som blev udført af Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration, før det blev nedlagt, er korrekt, hvordan kan det da være, at tolk-ningen i andre EU-lande herunder Irland synes at være meget anderledes og mere vidtgåen-de end den danske? Er det ikke et generelt princip, at EU-domstolens kendelser skal tolkesens i alle medlemslandene?Hvorledes forholder regeringen sig til The AIRE Centres afsluttende bemærkning, at det er”uacceptabelt” at stille et spædbarn med dansk statsborgerskab over for et valg mellem ret-ten til familieliv med sin mor og at udnytte kerneindholdet i sit unionsborgerskab?Mener regeringen, at et dansk spædbarns tarv er varetaget i tilstrækkelig grad til, at FN´sbørnekonvention er overholdt, ved at barnet kan være hos sin danske far, når et oplagt alter-nativ er, at barnet kan være hos både sin mor og sin far, såfremt Danmark giver moderen enopholdstilladelse, og når følgende i øvrigt er gældende:1. Moderen ikke ses at udgøre nogen trussel imod den offentlige sikkerhed, orden ellersundhed2. Familien ikke ligger samfundet til last, fordi barnets danske far har et fast job oguden problemer kan forsørge sin familie3. Barnets mor ville have opholdsret efter EU-reglerne, såfremt dets far var statsborgeri et hvilket som helst andet EU/EØS-land end Danmark eller i SchweizVi foreslår, at denne henvendelse behandles i forbindelse med behandlingen af L104, dels fordisagen er omtalt i vores høringssvar, og dels fordi den handler om Danmarks praksis i forbindelsemed ægtefællesammenføringssager, hvor den herboende reference er dansk statsborger, og hvor

parret har en meget ungt fællesbarn. En situation der på alle måder må anses for at være typisk ogderfor meget principiel.I den konkrete sag er det danske barns rettigheder nu blevet sikret i Sverige, hvilket vel også er år-sagen til, at The AIRE Centre ikke finder det formålstjenligt at kaste deres begrænsede ressourcerind i at forfølge den yderligere. For som de skriver, er der jo nu en ”mere praktisk løsning” for BilalIsa end at føre retssag imod den danske stat. Nemlig at udnytte retten til fri bevægelighed i EU. Ogderfor bliver der formentlig ikke nogen retssag ud af det denne gang. Men vi tolker brevet fra TheAIRE Centre sådan, at deres vurdering er, at de ville have haft en god chance for at øge deres scoretil 2-0 imod den danske stat og det nu nedlagte Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion.Samtidig vi vil gerne gøre regeringen opmærksom på, at det ikke er alle danske statsborgere, der ien lignende situation har en realistisk mulighed for at udnytte deres ret til fri bevægelighed ved atbosætte sig i andre EU-lande. Dette kan således i praksis være meget vanskeligt, hvis man f.eks.arbejder så langt fra en landegrænse, at det ikke er realistisk at etablere sig som grænsependler. Ogderfor forekommer det sandsynligt, at dette spørgsmål vil blive prøvet ved domstolene inden for enoverskuelig årrække med et udfald, som ikke nødvendigvis vil være positivt for den danske stat.Desuden kan det vel også diskuteres, hvilket vigtigt overordnet samfundsmæssigt formål det tjenerfor Danmark og andre EU-lande samlet set, at mindreårige danske statsborgere som Siraj Isa skalhave sikret deres rettigheder i andre EU-lande end Danmark. For EU som helhed medfører det in-gen begrænsning i indvandringen fra lande uden for EU, at Bilal Isa og hans familie er flyttet tilSverige, og eventuelle problemer med integration må anses for at blive større ved, at familien nuskal integreres i et EU-land, hvor ingen af dem har haft noget af deres opvækst, og hvor ingen afdem taler sproget. Så hvordan det kan være proportionalt i henhold til EMRK artikel 8 at henviseBilal Isa til at leve sit familieliv i Sverige ud fra de argumenter, der var nævnt i bemærkningerne tillov nr. 365, da den blev vedtaget i 2002, når man foruden det danske samfunds interesser også tagerdet svenske samfunds interesser i betragtning, forekommer os meget uklart.Bilal Isa har derfor også allerede besluttet at bede Udlændingestyrelsen om at vurdere, om MalakBdeir Isa nu som følge af Bilal Isas faktiske og reelle ophold i Sverige siden 22. december 2011 ogfamiliens samliv i Sverige, siden Malak Bdeir Isa og Siraj Isa sluttede sig til Bilal Isa, har erhvervetsig en ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne. Og såfremt Udlændingestyrelsen når frem til, atdette er tilfældet, har Bilal Isa til hensigt at tage sin familie med sig tilbage til Danmark, som TheAIRE Centre helt korrekt oplyser ham om, at han kan.Den periode, hvor Siraj Isa har været frataget kerneindholdet i sit unionsborgerskab, har derfor væ-ret relativt kortvarigt, hvilket selvfølgelig er positivt. Men i andre lignende tilfælde er krænkelsen afbarnets rettigheder af større omfang, fordi dets danske far ikke umiddelbart har mulighed for at bo-sætte sig i et andet EU-land. Og det forhold, at Bilal Isa og hans familie efter alt at dømme alligevelender med at komme til at bo i Danmark, bør efter vores opfattelse give regeringen anledning til atoverveje, hvilket positivt formål det egentlig tjener at give danske statsborgere færre rettigheder iDanmark, end de har i de andre EU-lande?I Ægteskab Uden Grænser kan vi ikke se det. Og vi vil derfor opfordre til, at både regeringen ogoppositionen besinder sig i dette spørgsmål og i bred enighed får indført noget lovgivning, der sik-rer, at lignende situationer ikke opstår fremover. Og som et absolut minimum må den danske tolk-

ning af Zambrano revurderes, så den bla. tager hensyn til det særlige behov, som meget små børnhar for deres mor, og så tolkningen kommer på linie med den, man har anlagt i andre EU-lande.Som en særlig service skal vi i øvrigt hermed tilbyde at svare på det spørgsmål, som Martin Henrik-sen har stillet i forbindelse med L104 om, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved, at f.eks. 24-årsreglen omgås ved den såkaldte ”Malmømodel”. Svaret er, at det kan den danske regering intet lov-ligt gøre ved, med mindre Danmark melder sig ud af både EU og EØS. Danske statsborgere er såle-des også unionsborgere og har som sådan nogle rettigheder i EU, som den danske regering ikke kantage fra dem.Det forsøgte den tidligere regering ganske vist at gøre ved bevidst at fejlfortolke forskellige dommefra EU-domstolen omkring unionsborgere, der vender hjem til deres eget land efter et ophold i etandet EU/EØS-land. De mest betydningsfulde af disse fejlfortolkninger blev imidlertid bragt tilophør i efteråret 2008, hvor den daværende regering og Dansk Folkeparti samtidig indgik deresaftale om et såkaldt ”værn imod Metock”.I Ægteskab Uden Grænser har vi naturligvis siden da haft et øje stift rettet imod dette ”værn” medhenblik på at vurdere, om der var tale om nye krænkelser af borgernes rettigheder som dem, derfandt sted fra 2002 til efteråret 2008. To af de tre afslag, vi har set, hvor vi vurderede, at der var taleom overtrædelse af reglerne, er imidlertid senere blevet omstødt af Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration, og det tredje verserer stadig som en klagesag i Justitsministeriet. Tolknin-gen forekommer derfor at være noget streng specielt med hensyn til de dokumentationskrav, derstilles, men den er ikke åbenlyst i strid med reglerne for så vidt angår selve retten til ophold. Ogderfor har vi indtil videre besluttet ikke at rejse spørgsmålet over for EU-kommissionen, hvilket viellers havde overvejet.På baggrund af alle de sager, vi kender til, er det vores klare forventning ud fra de oplysninger, vihar, at Bilal Isa vil få lov til at vende hjem til Danmark med sin familie efter at have boet i Malmøsom grænsegænger, hvorefter hans kone så vil have opholdsret efter EU-reglerne. Det medførerflere fordele for parret. F.eks. skal de ikke stille bankgaranti, Balek Bdeir Isa behøver ikke at delta-ge i integrationsprogrammet men kan vælge at gøre det, hvis hun selv føler at have gavn af det, oghun skal ikke bestå den nye ”stopprøve” i dansk, som regeringen planlægger at indføre. Og efter 5års sammenhængende ophold vil Malak Bdeir Isa have erhvervet sig en ret til tidsubegrænset op-hold, også selvom hun f.eks. har været hjemmegående husmor i alle fem år. Hun behøver såledesheller ikke at leve op til det beskæftigelseskrav, som regeringen planlægger at videreføre fra dengamle regering.På et enkelt punkt er den nuværende danske tolkning af reglerne for hjemvendende danske statsbor-gere dog klart i strid med EU-reglerne. Og det drejer sig om, at der stilles et krav om, at den hjem-vendende danske statsborger skal råde over ”tilstrækkelige midler” til at forsørge sig selv og sinfamilie i Danmark, hvis den danske statsborger ikke var arbejdstager i det andet EU/EØS-land. Etsådant krav om ”tilstrækkelige midler” kan efter vores opfattelse kun stilles til danske statsborgere,der vender hjem med det formål blot at bo i Danmark som f.eks. pensionister. Hvis den danskestatsborger derimod vender hjem med det formål at arbejde eller studere i Danmark, så skal haneller hun stilles mindst lige så godt som f.eks. en tysk statsborger, der indrejser i Danmark med detsamme formål. Og det betyder, at der ikke kan stilles nogen krav til en dansk statsborger, der indrej-ser i Danmark for at studere eller arbejde, om at han skal råde over en indtægt af en bestemt størrel-se.

Er den danske statsborger indrejst i Danmark for at studere, skal han skrive under på en erklæringom, at han vil forsørge sig selv og sin familie under opholdet, og herefter skal han selvfølgelig ogsågøre det. Er den danske statsborger derimod indrejst for at arbejde i Danmark, og opfylder han be-tingelserne for at være arbejdstager, har han og hans familie ret til at trække på det sociale systempå lige fod med alle andre borgere. Hvis parret har et barn betyder det, at familien er berettiget til atfå suppleret den danske statsborgers løn op med kontanthjælp til en samlet husstandsindtægt på cir-ka 27.500 kroner før skat, forudsat at den eller de ægtefæller, der modtager kontanthjælpen, stillersig til rådighed for arbejdsmarkedet og i øvrigt lever op til de krav, der altid er til kontanthjælps-modtagere.At det forholder sig sådan fremgår meget klart af EU-domstolens kendelse i C370/90 Singh, hvordomstolen skriver følgende i dommens paragraf 19:”En statsborger i en medlemsstat kunne opgive at forlade sit oprindelsesland for i en anden med-lemsstat at udøve en lønnet beskæftigelse eller en selvstændig erhvervsvirksomhed i traktatens for-stand, såfremt vedkommende ikke ved en tilbagevenden til den medlemsstat, hvori han eller hun erstatsborger, med henblik på at udøve en lønnet beskæftigelse eller en selvstændig erhvervsvirksom-hed er underlagt vilkår med hensyn til indrejse og ophold, der er mindst lige så fordelagtige somdem, vedkommende i henhold til traktaten eller den afledte ret har krav på i en anden medlems-stat.”I Ægteskab Uden Grænser har vi endnu ikke hørt om nogle ægtefæller til hjemvendende danskearbejdstagere, der har søgt om kontanthjælp, eller hvad de danske myndigheders svar har været pådisse ansøgninger. Men vi glæder os over, at de af vores medlemmer, som har været tvunget i land-flygtighed pga. de urimelige regler, fremover for en dels vedkommende kan se frem til at få et øko-nomisk plaster på såret som kompensation for de ofte store udgifter, de er blevet påført ved at skulleflytte frem og tilbage over en landegrænse to gange.