KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og

opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse

af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elek-

tronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen

m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et lovudkast blev den 9. januar 2012 med 4 ugers frist sendt i høring hos:Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen (tidligereFamiliestyrelsen), Børnerådet, Børns Vilkår, CFU – Centralorganisationernes Fæl-lesudvalg, Danes Worldwide, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Missionsråd, Dansk Røde KorsLandskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Europabevægelse,Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygt-ninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kom-mune, Færørenes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark,Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstje-neste, KL, Fredsfonden, Københavns Byret, Københavns Kommune, Landsforenin-gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen»Et barn To forældre«, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Landsorganisationeni Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidentenfor Østre Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for

Torturofre, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Rådet for Et-niske Minoriteter, SOS mod Racisme, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.Justitsministeriet har pr. 4. marts 2012 modtaget svar fra:Advokatrådet, Amnesti Nu, Ankestyrelsen (tidligere Familiestyrelsen), DanesWorldwide, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskFlygtningehjælp, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Datatilsynet, Den Katolske Kirkei Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Finans-rådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeret-sadvokater, Frederiksberg Kommune, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-skerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Københavns Byret, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Landsorgani-sationen i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Lands-ret, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Ra-cisme og Ægteskab uden Grænser.Ministeriet har endvidere modtaget bemærkninger fra:Advokat Anders Chr. Jensen, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Den Danske Helsin-ki-Komité for Menneskerettigheder, Foreningen af ledere ved Danskuddannelser,Gellerupparkens Retshjælp, Uddannelsesforbundet samt en række privatpersoner.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn tilforslagene i det fremsatte lovforslag og Justitsministeriets kommentarer hertil. Ju-stitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anførtmed kursiv.Bemærkninger af generel politisk karakter, samt forslag og bemærkninger, der ikkevedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i høringsoversigten. Justitsministerietkan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-rene, som er sendt til Folketingets Integrationsudvalg.Det bemærkes, at bl.a. forslaget om en ændret affattelse af udlændingelovens § 47,stk. 2, vedrørende bl.a. indgåelse af repræsentationsaftaler med andre Schengenlandei visumsager, er indføjet under høringsperioden. På den baggrund blev et revideretlovudkast den 8. februar 2012 sendt i høring med 4 ugers frist hos de tidligere hørtemyndigheder og organisationer m.v. samt i høring hos Asylret, Bedsteforældre forAsyl, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Foreningen af Ledereved Danskuddannelser, Gellerupparkens Retshjælp og Uddannelsesforbundet.

Høringssvar, der pr. 4. marts 2012 er indkommet på baggrund af den supplerende hø-ring, er indarbejdet i denne kommenterede høringsoversigt sammen med høringssva-rene fra den høring, der blev iværksat den 9. januar 2012. Der vil på baggrund af dehøringssvar, der måtte indkomme efter den 4. marts 2012, blive udarbejdet en sup-plerende høringsoversigt.

2. Høringssvarene

2.1. Ingen bemærkninger

Ankestyrelsen (tidligere Familiestyrelsen), Danmarks Rejsebureau Forening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Flygtningenævnet, Frederiksberg

Kommune, Københavns Byret, Præsidenten for Vestre Landsret

Præsiden-

ten for Østre Landsret

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

2.2. Ændring af reglerne om ægtefællesammenføring

2.2.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

anfører, at rådet tidligere har udtrykt betænkelighed ved de senesteårs ændringer af udlændingeloven, hvorfor rådet i det hele kan tiltræde de foreslåedeændringer.

Amnesti Nu, Bedsteforældre for Asyl, Danes Worldwide, Dansk Tyrkisk Isla-

misk Stiftelse

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører,at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning.

Dansk Flygtningehjælp

finder det generelt positivt, at en række elementer i den re-form af ægtefællesammenføringsreglerne, der blev gennemført sommeren 2011, for-slås fjernet. Det gælder forslagene om at afskaffe pointsystemet, indvandringsprøvenog gebyrerne på familiesammenføringsområdet. Flygtningehjælpen finder det endvi-dere positivt, at den økonomiske sikkerhedsstillelse nedsættes til 50.000 kr., at skær-pelsen af tilknytningskravet fjernes, og at den gældende 28-årsregel ændres til en 26-årsregel. Flygtningehjælpen har imidlertid en række betænkeligheder ved andre deleaf det foreliggende lovudkast. Det gælder især de foreslåede nye danskprøver, menogså bevarelsen af den del af ægtefællesammenføringsreformen fra 2011, som over-førte de gældende regler for tidsubegrænset ophold som krav til den herboende ægte-fælle i forbindelse med ansøgning om ægtefællesammenføring.

Gellerupparkens Retshjælp

er som udgangspunktet positiv over for forslagene omændring af reglerne om ægtefællesammenføring, men retshjælpen finder, at der ervisse elementer i lovforslaget, som bør ændres.

Landsorganisationen i Danmark

tilslutter sig de forslåede ændringer.

Rådet for Etniske Minoriteter

bifalder de ændringer, der er lagt op til i lovforsla-get. Rådet er særligt positiv over for forslaget om nedsættelsen af den økonomiskesikkerhedsstillelse til 50.000 kr. samt indførelsen af incitamenter, der belønner denenkeltes initiativ til hurtigt at opnå danskkundskaber på et højere niveau efter an-komsten til Danmark. Rådet finder det meget positivt, at der lægges op til en redukti-on af udgifterne i forbindelse med at opnå familiesammenføring.

Ægteskab uden Grænser

anfører, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning,men finder, at der er en række grundlæggende problemer, der ikke løses ved lovfors-laget.Som det fremgår af afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, har lov-forslaget navnlig til formål at gennemføre de væsentligste dele af de initiativer påægtefællesammenføringsområdet, der fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark,der står sammen” fra oktober 2011.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at lovforslaget er det første af flere forslagom ændring af udlændingeloven, som regeringen agter at fremsætte.

2.2.2. Afskaffelse af pointsystemet og tilbageførsel af 24-årsreglen

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

finder afskaffelsen af pointsystemet positiv, menfinder, at 24-årsreglen er en betingelse, der begrænser flere familier i at udøve deresfamilieliv i Danmark, og at reglen således er uforenelig med Danmarks internationaleforpligtelser om respekt for familielivet, bl.a. i henhold til artikel 8 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s Verdenserklæring om Menneske-rettighederne, artikel 16.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

glæder sig meget over, atpointsystemet afskaffes.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

anfører, at 24-årsreglen er udtryk for indirekte diskrimination over for danske statsborger medudenlandsk baggrund, fordi der i en række kulturer er et giftemønster, hvor ægteskabSide 4

indgås tidligere end sædvanligt blandt indfødte danskere. Dokumentations- og Råd-givningscentret om Racediskrimination anfører endvidere, at 24-årsreglen er udtrykfor indirekte diskrimination i forhold til kvinder, da kvinder typisk indgår ægteskab ien tidligere alder end mænd.

Flygtninge Under Jorden

SOS mod Racisme

finder, at det er positivt, at point-systemet afskaffes, men Flygtninge Under Jorden finder, at 24-årsreglen bør sættesud af kraft, indtil der er gennemført en undersøgelse af effekten af reglen, og SOSmod Racisme anfører, at 24-årsreglen er et unødvendigt, diskriminerende og eksklu-derende krav.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

tiltræder afskaffelsen af pointsystemet,men finder ikke, at der er behov for en 24-årsregel.

Indvandrerådgivningen

er imod en tilbageførsel af 24-årsreglen og anfører, at reg-len aldrig har forhindret et tvangsægteskab eller medvirket til, at en i forvejen megetuddannelsesmotiveret ung indvandrer kommer i uddannelse.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at eksisterende viden om virkningerneaf 24-årskravet beskrives nærmere i lovforslaget med henblik på en nærmere vurde-ring af kravet i forhold til menneskeretten, jf. bl.a. artikel 8 og 14 i EMRK.Instituttet anfører, at vurderingen af, om 24-årskravet (og de øvrige betingelser forægtefællesammenføring) skal fraviges i en konkret sag i vidt omfang overlades til deadministrative udlændingemyndigheder uden nærmere vejledning med hensyn til,hvad lovgivningsmagten anser for indholdet af Danmarks internationale menneske-retlige forpligtelser. Instituttet anbefaler på den baggrund, at der af retssikkerheds-mæssige hensyn og med henblik på en forudsigelig retstilstand for borgeren i lov-forslaget angives en mere præcis vejledning til administrative myndigheder og dom-stole om menneskerettens betydning for de opstillede betingelser for ægtefællesam-menføring, herunder 24-årskravet, ligesom vejledninger på hjemmeside m.v. heromgøres mere præcise.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tiltræder afskaffelsen af pointsystemet forægtefællesammenføring.

Landsorganisationen i Danmark

anfører at være tilfreds med, at pointsystemet af-skaffes.

Retspolitisk Forening

finder afskaffelsen af pointsystemet fornuftig. Foreningenfinder, at der i relation til 24-årsreglen er tale om en overordentlig beskeden forbed-ring. Retspolitisk Forening anfører, at det forekommer stødende og i øvrigt ikke rele-vant for meningen med 24-årsreglen, at visse undtagelser fra kravet om 24 år er såstramme, som tilfældet er. Retspolitisk Forening anfører endvidere, at 24-årsreglengennem årene har udviklet sig til en ganske betydelig hindring også for familiesam-menføringer, der ikke med nogen som helst rimelighed kan siges at bære selv detmindste præg af tvangsægteskaber eller arrangerede ægteskaber, og foreningen op-fordrer til, at der foranstaltes en undersøgelse af, hvorvidt lovgivningens oprindeligehensigter med hensyn til begrænsninger af tvangsægteskaber er nået.

SOS mod Racisme

anfører, at 24-årsreglen indebærer, at Danmark ikke overholderartikel 8 og 12 i EMRK og artikel 12 og 16 i Verdenserklæringen om Menneskeret-tigheder.

Ægteskab uden Grænser

hilser afskaffelsen af pointsystemet og tilbageførslen af24-årsreglen velkommen, da ændringen samlet set vil gøre det muligt for flere dan-skere og udlændinge med permanent opholdstilladelse at komme til at bo sammenmed deres ægtefæller og eventuelle børn i Danmark. Ægteskab uden Grænser anførerdog, at foreningen helst ser, at 24-årsreglen afskaffes. Ægteskab uden Grænser anbe-faler, at mulighederne for at dispensere fra 24-årsreglen og tilknytningskravet lavesgrundlæggende om, og bemærker, at dispensationsmulighederne bør udformes på enmåde, der tager hensyn til risikoen for tvangsægteskaber og ikke helt andre hensynsom f.eks. ledighedsprocenten inden for bestemte erhverv. Ægteskab uden Grænserfinder, at menneskerettighederne vil blive krænket, hvis ikke dette sker.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fjerne pointsystemet og tilba-geføre 24-årsreglen til den definition, der var gældende, før pointsystemet blev ind-ført i 2011.Som det er anført i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det re-geringens opfattelse, at 24-årsreglen i den udgave, der har været gældende frem tilden 1. juli 2011, har sikret en klar, enkel og objektiv aldersgrænse for ægtefælle-sammenføring, der bl.a. beskytter unge mod at blive tvunget eller presset ind i et æg-teskab mod deres vilje.Med hensyn til forholdet til Danmarks internationale forpligtelser kan Justitsministe-riet henvise til afsnit 18 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der indehol-der en redegørelse for internationale forpligtelser på ægtefællesammenføringsområ-det, og som er indsat efter, at lovudkastet blev sendt i høring.Side 6

Det er vurderingen, at forslaget om tilbageførsel af 24-årsreglen er i overensstem-melse med Danmarks internationale forpligtelser. Som det fremgår af afsnit 18 i dealmindelige bemærkninger til lovforslaget, skal der altid i hver enkelt sag foretagesen konkret vurdering af ansøgningen i forhold til Danmarks internationale forplig-telser. Hvis det lægges til grund, at den herboende ikke kan henvises til at udøve sitfamilieliv i ansøgers hjemland eller opholdsland, eller hvis det lægges til grund, atdet i øvrigt vil være i strid med EMRK artikel 8 at henvise den herboende til at udøvefamilielivet i et andet land, vil betingelserne for ægtefællesammenføring blive frave-get.Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, redegjort for undtagelsesmulig-heder i forhold til 24-årsreglen.For så vidt angår EMRK artikel 12 skal Justitsministeriet bemærke, at denne alenebeskytter retten til at indgå ægteskab. 24-årsreglen begrænser ikke den enkeltes mu-ligheder for at indgå ægteskab. Det bemærkes endvidere, at det følger af Menneske-rettighedsdomstolens praksis, at EMRK artikel 12 ikke beskytter retten til at leve iægteskab, idet denne ret er beskyttet i EMRK artikel 8. 24-årsreglen vurderes somanført i afsnit 18 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget ikke at være i stridmed EMRK artikel 8.I forhold til artikel 12 og 16 i FN´s Verdenserklæring om Menneskerettighederneskal det bemærkes, at Verdenserklæringens artikel 12 beskytter mod usaglige ind-greb i den enkeltes privatliv og familieliv, og Verdenserklæringens artikel 16 beskyt-ter den enkeltes ret til at indgå ægteskab og stifte familie. Erklæringen er ikke bin-dende for medlemsstaterne. Det er Justitsministeriets opfattelse, at disse bestemmel-ser ikke har et vidererækkende indhold end EMRK artikel 8 og 12.Vedrørende 24-årsreglens overensstemmelse med diskriminationsforbud i EMRK ar-tikel 14 skal Justitsministeriet bemærke, at bestemmelsen beskytter mod usaglig for-skelsbehandling bl.a. på EMRK artikel 8’s område. Det er Justitsministeriets vurde-ring, at den forskelsbehandling på baggrund af alder, som følger af bestemmelsen,bl.a. er sagligt begrundet i ønsket om at beskytte unge mod at blive tvunget ellerpresset ind i et ægteskab mod deres vilje.Justitsministeriet skal endelig bemærke, at det er hensigten at opdatere relevant vej-ledningsmateriale, herunder information på hjemmesidenwww.nyidanmark.dk.

2.2.3. Tilbageførsel af tilknytningskravet og ændring af 28-årsreglen til en 26-

årsregel

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

finder, at ændringen af tilknytningskravet er posi-tiv, men at tilknytningskravet er en betingelse, der begrænser flere familier i at udøvederes familieliv i Danmark, og at kravet således er uforeneligt med Danmarks inter-nationale forpligtelser om respekt af familielivet, bl.a. i henhold til artikel 8 i EMRKog artikel 16 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Dansk TyrkiskIslamisk Stiftelse ser positivt på forslaget om at ændre 28-årsreglen til en 26-årsregel

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

anfører, at dengældende 28-årsregel og den foreslåede 26-årsregel er diskriminerende i forhold til,at tilknytningskravet rammer danske statsborger med udenlandsk baggrund hårdereend indfødte danskere.

Flygtninge Under Jorden

finder, at tilknytningskravet bør afskaffes helt, og anfører,at der ikke er rationelle argumenter for at opretholde et tilknytningskrav.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

tilslutter sig tilbageførslen af tilknyt-ningskravet til retstilstanden før 1. juli 2011, men finder, at praksis før dette tids-punkt var for restriktiv. Foreningen anfører endvidere, at en 26-årsregel er for restrik-tiv, om end en sådan regel er en forbedring i forhold til 28-årsreglen.

Gellerupparkens Retshjælp

anfører, at det ikke med tydelighed fremgår af lovfors-laget, med hvilken vægt de enkelte momenter skal indgå i tilknytningsvurderingen.Retshjælpen anfører, at der ikke er retningslinjer for, med hvilken vægt momenterneskal inddrages, og at der således ikke er nogen vejledning for selve afvejningen,hvilket skaber en stor usikkerhed for ægtefæller, der søger om familiesammenføring,idet det er svært for disse at vurdere, om tilknytningskravet kan opfyldes. Retshjæl-pen anfører endvidere, at et bredt skøn og manglende vejledning kan medføre, at denenkeltes retsstilling afgøres af en sagsbehandlers egenhændige, og i nogle tilfældelemfældige fortolkning/afvejning af omstændighederne i en given sag, hvilket i sidsteende banaliserer indholdet af individets retssikkerhed. Retshjælpen finder det desu-den betænkeligt at opstille en praksis, hvorefter referencens tilknytning svækkes be-tydeligt, hvis denne først kommer til landet som 12-13-årig. Retshjælpen er positivover for, at 28-årsreglen ændres til en 26-årsregel, men finder, at det bør fremgå aflovforslaget, om den herboende ægtefælle kan kumulere ophold og indfødsret.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at 26-årsreglen næppe indebærer ulovligforskelsbehandling i strid med menneskeretten, men at det ikke helt kan afvises, atSide 8

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vil anse forskelsbehandlingenfor uproportional, jf. EMRK artikel 8, jf. artikel 14. Instituttet anbefaler, at virknin-gerne af tilknytningskravet og 26-årsreglen løbende overvåges med henblik på atoverveje forholdsmæssigheden af reglerne, jf. blandt andet EMRK artikel 8 og 14.

Retspolitisk Forening

finder, at der i relation til tilknytningskravet er tale om over-ordentlige beskedne forbedringer. Foreningen anfører, at det stadig vil være uhyrevanskeligt for personer, der ikke har dansk indfødsret, og som ønsker familiesam-menføring, at bedømme, om de opfylder de stillede betingelser. Retspolitisk For-ening finder det diskriminerende, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,at et slægtskab med ansøger peger i retning af, at den herboende ægtefælle kultureltog familiemæssigt har en stærk tilknytning til ansøgers hjemland.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det positivt, at 28-årsreglen foreslås ændret tilen 26-årsregel, samt at der med de foreslåede ændringer sker en opblødning af til-knytningskravet. Rådet er dog bekymret for, at vurderingen om, hvorvidt ægtefæller-nes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end til et andet land,kommer til at bygge på et vilkårligt skøn frem for klare, objektive kriterier. På denbaggrund opfordrer Rådet til, at tilknytningskravet og 26-årsreglen ophæves og er-stattes af en række klare integrationsrettede parametre, hvoraf den herboende ægte-fælle/samlever skal leve op til mindst ét parameter for at opnå ret til ægtefællesam-menføring.

SOS mod Racisme

anfører, at tilknytningskravet er et unødvendigt, diskriminerendeog ekskluderende krav, der indebærer, at Danmark ikke overholder artikel 8 og 12 iEMRK og artikel 12 og 16 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Ægteskab uden Grænser

hilser tilbageførelsen af tilknytningskravet og ændringenaf 28-årsreglen til en 26-årsregel velkommen, da ændringen vil gøre det mindre bøv-let, dyrt og tidskrævende at komme til at bo sammen i Danmark for de par, der skalopfylde kravet. Ægteskab uden Grænser finder dog, at der foreligger et grundlæg-gende problem i forhold til tilknytningskravet, idet foreningen finder kravet uigen-nemskueligt. Ægteskab uden Grænser opfordrer til, at der værksættes en undersøgel-se af, om det forhold, at børn af flygtninge og indvandrere finder deres ægtefælle ideres forældres hjemland, forringer deres egen livskvalitet og vanskeliggør integrati-onen af dem selv og deres ægtefæller i det land, hvor de bor. Ægteskab uden Grænseranfører, at virkningerne af tilknytningskravet bør undersøges nærmere med henblikpå afklaring af, om kravet medfører uproportionale indgreb i retten til familiesam-menføring.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil tilbageføre tilknytningskravettil den definition, der var gældende, før pointsystemet blev indført i 2011, og ændre28-årsreglen, der dispenserer fra tilknytningskravet, til en 26-årsregel.Som anført i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget finder regerin-gen, at det tilknytningskrav, der har været gældende frem til den 1. juli 2011, oghvorefter ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end derestilknytning til et andet land, sikrer et godt grundlag for en vellykket integration af ud-lændinge, som ønskes ægtefællesammenført her i landet, ligesom der sikres en be-skyttelse mod tvangsægteskaber.De almindelige bemærkninger til lovforslaget indeholder i afsnit 18 en redegørelsefor internationale forpligtelser på ægtefællesammenføringsområdet. Det er vurde-ringen, at tilknytningskravet, herunder den foreslåede 26-årsregel, er i overens-stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.Som det fremgår af afsnit 18 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, skal deri hver enkelt sag altid foretages en konkret vurdering af ansøgningen i forhold tilDanmarks internationale forpligtelser. Hvis det lægges til grund, at den herboendeikke kan henvises til at udøve sit familieliv i ansøgers hjemland eller opholdsland, el-ler hvis det lægges til grund, at det i øvrigt vil være i strid med EMRK artikel 8 athenvise den herboende til at udøve familielivet i et andet land, vil betingelserne forægtefællesammenføring blive fraveget.Særligt med hensyn til forslaget om at ændre 28-årsreglen, der dispenserer fra til-knytningskravet, til en 26-årsregel, kan Justitsministeriet oplyse, at spørgsmålet om28-årsreglens overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herun-der EMRK, blev vurderet af Højesteret, jf. U 2010.1035 H. Højesteret fandt, at et af-slag på familiesammenføring under henvisning til 28-årsreglen og tilknytningskravetikke var ugyldigt, og at hverken EMRK eller Statsborgerretskonventionen var kræn-ket.I forhold til de anførte bemærkninger om gennemskueligheden af tilknytningskravet,kan Justitsministeriet henvise til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse iudlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, der indeholder en redegø-relse for de momenter, der skal indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af, omtilknytningskravet er opfyldt. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det er hen-sigten at opdatere relevant vejledningsmateriale, herunder information på hjemme-sidenwww.nyidanmark.dk.

2.2.4. Afskaffelse af indvandringsprøven i ægtefællesammenføringssager

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

ser positivt på forslaget om afskaffelse af indvan-dringsprøven i ægtefællesammenføringssager, men finder det dog uheldigt, at religi-øse forkyndere fortsat skal omfattes af betingelsen om bestået indvandringsprøve.Stiftelsen anfører, at religionsdyrkelsen for de grupper, der henter deres religiøse for-kyndere udefra, risikerer at kunne rammes af denne hindring.

Den Katolske Kirke i Danmark

Kirkernes Integrationstjeneste

anfører, atindvandringsprøven også bør afskaffes for religiøse forkyndere.

Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater

SOS mod

Racisme

støtter afskaffelsen af indvandringsprøven.

Foreningen af ledere ved Danskuddannelser

Ægteskab uden Grænser

hilserafskaffelsen af indvandringsprøven velkommen.

Landsorganisationen i Danmark

er tilfreds med, at indvandringsprøven afskaffes.Justitsministeriet kan oplyse, at formålet med lovforslaget er at gennemføre ændrin-ger af reglerne om ægtefællesammenføring, herunder afskaffelse af indvandrings-prøven i ægtefællesammenføringssager.

LOKK

foreslår, at afskaffelsen af indvandringsprøven kombineres med, at udlæn-dingen på den danske ambassade i hjemlandet på sit modersmål bliver orienteret omligestilling, rettigheder og pligter i det danske samfund og om nødvendigheden af in-tegration gennem danskkundskaber.Justitsministeriet kan henvises til sine bemærkninger i afsnit 2.2.5. og kan supple-rende oplyse, at det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.2, 1. pkt., at opholdstilladelse som ægtefællesammenført skal betinges af, at ansøge-ren og den herboende person underskriver en erklæring om efter bedste evne at villedeltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskud-dannelse og integration i det danske samfund.

2.2.5. Indførelse af krav om bestået prøve i dansk som betingelse for forsat op-

hold og nedsættelse af sikkerhedsstillelse

2.2.5.1. Generelt

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at risikoen for at miste opholdstilladelsen vil skabeusikkerhed og utryghed for de berørte, hvilket vil have en negativ indvirkning på in-tegrationsprocessen for både ægtefællen og familien i øvrigt. Flygtningehjælpen fin-der, at det bør overvejes, om den foreslåede overgangsbestemmelse vedrørendedanskprøven er tilstrækkelig til, at man undgår uheldige virkninger i form af længe-varende utryghed og usikkerhed i forhold til en fremtid i Danmark.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

ser generelt positivt på forslaget om indførelse afkrav om bestået prøve i dansk som betingelse for fortsat ophold.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at det er en uheldigog unødvendig begrænsning af udlændingenes forhold at gøre ophold efter 6 måne-der afhængig af, at udlændingen består en danskprøve på A1 niveau. Den DanskeHelsinki-Komité for Menneskerettigheder anfører, at de foreslåede to nye prøver påA1- og A2-niveau er en helt unødvendig belastning af indvandrere og en ekstra om-kostning for staten. Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder anfører,at der er stor risiko for, at et system, hvor nedsættelse af sikkerhedsstillelse knyttes tilbeståelse af nye prøver, bliver dyrt og administrativt besværligt.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

finder det posi-tivt, at det bliver muligt at afvikle sikkerhedsstillelsen gradvist ved danskindlæring.

Flygtninge Under Jorden

støtter en danskprøve og bemærker, at sprogbeherskelseåbner mange muligheder og begrænser den isolation, som mange familiesammenfør-te oplever.

tilfælde kan give store vanskeligheder og være meget tidskrævende for den enkelteudlænding uafhængigt af uddannelsesniveau og sproglig og kulturel baggrund.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder ikke, at der skal indføres krav ombestået danskprøve som betingelse for fortsat opholdstilladelse.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at instituttet generelt er skeptisk over for,om bedre integration opnås gennem krav om, at udlændinge skal bestå formaliserede,standardiserede prøver som betingelse for opholdstilladelse som familiesammenført,og at forskning viser, at usikkerhed om adgang til (fortsat) ophold i et land kan virkestressende på begge ægtefæller og påvirke deres attitude til værtslandet i negativ ret-ning og dermed modvirke integrationen.

KL

foreslår, at det – som efter de gældende regler – kun skal være muligt at få sik-kerhedsstillelsen nedsat én gang, dvs. når ansøger har bestået den afsluttende prøve idansk. KL mener, at det vil tilføre kommunerne urimeligt mange administrative op-gaver, herunder også nye store vejledningsopgaver i et detaljeret regelsæt, hvis sik-kerhedsstillelsen kan nedsættes ad tre omgange.

Landsorganisationen i Danmark

er tilfreds med, at der lægges vægt på danskkund-skaber som grundlag for familiesammenføring, og bemærker i den forbindelse, atdanskkundskaber er en vigtig forudsætning for en vellykket integration generelt, meni særdeleshed i forhold til integration på arbejdsmarkedet.

SOS mod Racisme

anfører at være modstander af et krav om bestået prøve i dansksom betingelse for fortsat ophold.

Uddannelsesforbundet

finder, at der allerede er tilstrækkeligt med prøver, og at del-tagelse på danskuddannelserne burde kunne bevise udlændinges motivation og lysttil at tilegne sig det danske sprog. Uddannelsesforbundet bemærker, at nytilkomneudlændinge allerede skal deltage i et integrationsprogram med danskundervisningunder danskuddannelsesloven, som indeholder mange modultest og tre forskelligeafsluttende prøver.

Ægteskab uden Grænser

anfører, at foreningen undrer sig over, at regeringen fin-der, at stopprøver er en velegnet eller nødvendig metode til at fremme indlæringen afdansk. Ægteskab uden Grænser finder, at ordningen med de foreslåede danskprøver

Justitsministeriet kan henvise til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get. Det fremgår heraf, at det er regeringens opfattelse, at udlændingelovens reglerskal understøtte, at de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet, bli-ver godt integreret, og at der skal stilles krav om en aktiv indsats for egen integrati-on. Udlændinge, der ægtefællesammenføres her i landet, skal derfor have klare ogenkle incitamenter til – når de er meddelt opholdstilladelse – løbende og målrettet atopnå kendskab til det danske sprog og dermed opnå et godt grundlag for deres inte-gration i det danske samfund.Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at opholdstilladelse som ægtefællesam-menført fremover normalt skal betinges af, at udlændingen består en mundtligdanskprøve. En ægtefællesammenført udlænding, der består danskprøven, har doku-menteret, at den pågældende arbejder målrettet på en vellykket integration og ønskerat gøre en aktiv indsats herfor. Det foreslås derfor, at der – foruden adgangen tilfortsat ophold her i landet – gives adgang til, at den økonomiske sikkerhedsstillelse,der normalt skal stilles som betingelse for opholdstilladelse, nedsættes med 20.000kr., hvis udlændingen består danskprøven.For at sikre, at ægtefællesammenførte udlændinge har et kontinuerligt incitament tilat lære dansk, foreslås det, at der endvidere gives adgang til yderligere nedsættelseaf den økonomiske sikkerhedsstillelse, hvis udlændingen består danskprøver på høje-re niveauer.Med de foreslåede ændringer sikres det, at ægtefællesammenførte udlændinge gen-nem udlændingelovens regler gives et incitament til løbende at tilegne sig det danskesprog.Regeringen ønsker at sikre, at den enkelte gør en aktiv indsats for egen integrationefter meddelelse af opholdstilladelse. Derfor afskaffes indvandringsprøven for ægte-fællesammenførte, idet denne prøve alene giver et billede af en udlændings kundska-ber og sproglige evner før meddelelse af opholdstilladelse.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

bemærker, at komiteenmed glæde har noteret sig, at den økonomiske sikkerhedsstillelse kan nedsættes medop til 40.000 kr., når udlændingen lærer dansk, men finder, at nedsættelse bør knyttestil beståelsen af modultests i det nuværende danskuddannelsessystem og ikke til be-ståelse af nye prøver.

Foreningen af ledere ved Danskuddannelser

anbefaler, at de nye sprogprøver til-rettelægges i tæt sammenhæng med sprogcentrenes eksisterende modultestsystem, ogadvarer kraftigt imod, at der etableres et nyt prøvesystem i regi af Justitsministerietparallelt med det eksisterende modultestsystem i regi af Børne- og Undervisningsmi-nisteriet. Foreningen bemærker, at et parallelt prøvesystem vil medføre en ny admi-nistrativ og økonomisk byrde for såvel myndigheder som for deltagere og udbydere,og at et parallelt prøvesystem på samme niveauer for samme målgrupper endviderevil medføre uhensigtsmæssige sammenhænge mellem kravene vedrørende gennem-førelse af en danskuddannelse og kravene, der er knyttet til udlændingeloven. For-eningen af ledere ved Danskuddannelser finder, at sprogcentrenes modultest er såveldokumenterede, sikre og gennemprøvede, at de ved en eventuel lettere justeringkunne anvendes direkte i forbindelse med udlændingelovens bestemmelser.

KL

anfører, at indførelsen af to nye prøver vil skabe unødvendigt nyt bureaukrati ogflere administrative og vejledningsmæssige opgaver til kommunerne. KL anførerendvidere, at hvis der skal indføres prøver som incitament for integration og tilegnel-se af danskkundskaber, bør disse sammentænkes med de eksisterende modultest påden af de tre danskuddannelser, som den enkelte udlænding bliver indplaceret på,idet dette vil minimere bureaukratiet, undgå bruge af ressourcer på udvikling af etnyt prøvesystem og lette kommunernes vejledning af udlændinge markant. KL anfø-rer desuden, at anvendelse af det eksisterende prøvesystem i højere grad vil ligestilleudlændinges muligheder for fortsat ophold, og at udlændinge kommer til landet medvidt forskellige kompetencer og dermed vidt forskellige forudsætninger for at beståde to foreslåede prøver. KL anfører endvidere, at hvis det fastholdes, at der skal etab-leres nye prøver uden for det eksisterende prøvesystem, bør der kun være tale om énprøve.Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. tilbydes som tre uddannelser: Dansk-uddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3, der henvender sig til for-skellige grupper af udlændinge. De tre danskuddannelser er hver opdelt i seks modu-ler. Udbyder skal løbende evaluere kursistens sprogtilegnelse. Oprykning fra ét mo-dul til det næste kan først finde sted, når udbyder ved testning af kursistens dansk-sproglige niveau (modultest) har vurderet, at kursisten har nået målene for det mo-dul, hvor den pågældende aktuelt er indplaceret/registreret.Side 15

Sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende modultestene vurderes ikke at være til-strækkelige til, at modultestene kan anvendes i stedet for de foreslåede prøver på A1-og A2-niveau. For det første vurderes sikkerheden omkring modultestningen ikke atvære tilstrækkelig til at understøtte prøver, hvortil der er knyttet rettigheder. For detandet vurderes risikoen for, at modultestmaterialet lækkes, at være betydelig. Hertilkommer, at modultestene er udarbejdet og bruges som interne undervejstest og ikkeer tænkt som prøver, hvortil der knyttes rettigheder.Lige så vel som modultestene ikke kan træde i stedet for de foreslåede danskprøver,kan danskprøverne heller ikke benyttes i stedet for modultestene, da de ikke tester al-le relevante kompetencer. Modultestene er udarbejdet, således at de som udgangs-punkt både tester mundtlige og skriftlige kompetencer m.v. De foreslåede nye sprog-prøver vil alene være mundtlige.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget eller bemærk-ningerne hertil, om prøven på A1-niveau skal være både mundtlig og skriftlig elleralene mundtlig eller skriftlig. Flygtningehjælpen bemærker, at flygtningehjælpensopgørelser over, hvor lang tid det i gennemsnitligt tager for danskuddannelseskursi-ster at opnå niveau A1, indikerer, at udlændinge indplaceret på Danskuddannelse 3med ganske få undtagelser vil kunne nå A1-niveauet inden for den foreslåede tids-frist, at for udlændinge på danskuddannelse 2 vil det have stor betydning, om dansk-prøven på A1-niveau alene bliver mundtlig, eller om den kommer til at indeholdeskriftlige elementer, og hvis danskprøven på A1-niveau alene bliver mundtligt, villangt de fleste udlændinge på Danskuddannelse 2 kunne nå niveauet inden for 6 må-neder, såfremt undervisningen lægges tilrette efter mundtlig træning og ikke bådemundtlig og skriftlig træning. Flygtningehjælpen bemærker herudover, at flygtninge-hjælpens opgørelser indikerer, at det for udlændinge på danskuddannelse 1 vil værehelt afgørende, om den nye danskprøve alene bliver mundtlig, eller om den kommertil at indeholde skriftlige elementer. Hvis den nye danskprøve alene bliver mundtligt,vil mellem 1/3 og 2/3 af de udlændinge, der indplaceres på Danskuddannelse 1, kun-ne nå niveauet inden for 6 måneder, såfremt undervisningen lægges tilrette eftermundtlig træning og ikke både mundtlig og skriftlig træning, hvorimod langt de fær-reste af deltagerne vil kunne opnå niveauet inden for 6 måneder, hvis prøven inde-holder skriftlige elementer. Flygtningehjælpen anfører, at det er flygtningehjælpenssamlede vurdering, at lovudkastets forudsætning om, at den foreslåede prøve på A1-Side 16

Dansk Flygtningehjælp

anfører endvidere, at det heller ikke fremgår af lovforslageteller bemærkningerne hertil, om prøven på A2-niveau skal være både mundtlig ogskriftlig eller alene mundtlig eller skriftlig. Flygtningehjælpen bemærker, at flygtnin-gehjælpens opgørelser over, hvor lang tid det i gennemsnitligt tager for danskuddan-nelseskursister at opnå niveau A2, indikerer, at udlændinge indplaceret på Danskud-dannelse 3 med ganske få undtagelser vil kunne nå A2-niveauet inden for den fore-slåede tidsfrist, og at langt de fleste udlændinge på Danskuddannelse 2 vil kunne nåmundtligt A2-niveau inden for 15 måneder, mens omkring 2/3 vil kunne nå skriftligog mundtligt niveau inden for 15 måneder. Flygtningehjælpen bemærker herudover,at flygtningehjælpens opgørelser indikerer, at det for udlændinge på danskuddannel-se 1 vil være helt afgørende, om den nye danskprøve på A2-niveau alene blivermundtlig, eller om den kommer til at indeholde skriftlige elementer. Hvis prøvenalene bliver mundtlig, vil mellem 1/3 og 2/3 af de udlændinge, der indplaceres påDanskuddannelse 1, kunne nå niveauet inden for 15 måneder, såfremt undervisnin-gen lægges tilrette efter mundtlig træning og ikke både mundtlig og skriftlig træning,hvorimod kun ganske få af deltagerne vil kunne opnå niveauet inden for 15 måneder,hvis prøven indeholder skriftlige elementer.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder ikke, at prøven påA1-niveau som beskrevet i lovforslaget vil være egnet til at afdække, om den testedevirkelig er på A1-niveau, idet en sådan prøve ikke kan afdække et helt elementærtkendskab til mundtligt sprog og daglig kommunikation. Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder anfører, at det kan hæmme indlæringen af dansk ogvanskeliggøre dansklærernes forhold til kursisterne på sprogskolerne, hvis udlændin-ge skal lære dansk på kort tid. Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighederbemærker, at familiesammenførte udlændinge vil have meget travlt med at stifte fa-milie, finde et sted at bo, lære danske vaner og dansk kultur og finde et arbejde, og atdet ikke er alle, som også magter at prioritere det sproglige i det første halve år.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at et krav om bestået danskprøvesom betingelse for fortsat opholdstilladelse vil udelukke flere grupper af ansøgere,

herunder analfabeter og ansøgere med kortvarig skolegang, idet disse grupper umu-ligt vil kunne bestå prøven inden for den foreslåede frist.

Flygtninge Under Jorden

er alvorligt bekymret over de i lovforslaget angivne tids-grænser.

Foreningen af ledere ved Danskuddannelser

anfører, at det er foreningens opfat-telse, at de fleste familiesammenførte udlændinge, der har en almindelig skole- oguddannelsesbaggrund, og som ved ankomsten til Danmark påbegynder og følger enstruktureret og systematisk sprogundervisning med tilhørende studie- og forberedel-sesindsats kombineret med en bevidst interaktion med det danske samfund, vil havemulighed for at tilegne sig dansk på A1-niveau inden for en tidsramme på 6/9 måne-der. Foreningen bemærker dog, at der vil være en gruppe af familiesammenførte ud-lændinge, som vil have meget svært ved at leve op til kravet om bestået danskprøvepå A1-niveau inden for den foreslåede tidsramme på 6/9 måneder, idet opnåelse afsprogkundskaber på A1-niveau for personer med ingen eller en ringe skolebaggrundnormalt vil kræve op mod to års undervisning på Danskuddannelse 1 eller et års un-dervisning på Danskuddannelse 2, og idet kravet om at nå A1-niveau inden for 6/9måneder vil være helt urealistisk for analfabeter. Foreningen af ledere ved Danskud-dannelser bemærker endvidere, at det herudover for mange på grund af familiemæs-sige forpligtelser, erhvervsarbejde m.v. vil være en stor tidsmæssig udfordring at nådet krævede danskniveau. Foreningen anfører endvidere, at det er foreningens erfa-ring, at personer med ingen eller en ringe skolebaggrund normalt skal følge Dansk-uddannelse 1 i tre år eller Danskuddannelse 2 i halvandet år for at opnå skriftlige ogmundtlige sproglige færdigheder på A2-niveau.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det efter det for instituttet oplystenæppe vil være et problem at nå niveau A1 i løbet af seks måneder for kursister påDanskuddannelse 3 og muligvis heller ikke for en del kursister på Danskuddannelse2, men at det formentlig vil være umuligt for mange kursister på Danskuddannelse 1at nå dette niveau inden for fristen. Instituttet anfører endvidere, at de udlændinge,som henvises til Danskuddannelse 1, har op til tre år til at nå niveau A2, hvilket erdet tidsrum, man antager, at personer uden eller med ringe skolebaggrund skal brugehertil. Instituttet anbefaler, at den nærmere udformning af danskprøverne i forbindel-se med ægtefællesammenføring samt indhold og gennemførelse af forberedendesprogundervisning fastlægges i tæt samarbejde med repræsentanter for sprogskoler-ne, som har mange års erfaringer med forskellige udlændingegruppers sprogindlæ-ring.

Rådet for Etniske Minoriteter

fremhæver, at det er vigtigt, at danskprøverne tagerhøjde for, at familiesammenførte udlændige kommer til Danmark med meget forskel-lige udgangspunkter for at tilegne sig et fremmedsprog, og at prøven, som betingerfremtidigt ophold i Danmark, også skal være mulig at bestå for personer, der ikke harnogen særlige uddannelsesmæssige forudsætninger for sproglig indlæring. Rådet an-fører, at denne gruppe personer bør tilbydes særlig støtte, så de opnår en real mulig-hed for at bestå prøven og dermed også får en forudsætning for en vellykket integra-tion i Danmark.

SOS mod Racisme

anfører, at mange personer ikke vil kunne lære dansk inden forfristen, og at det for mange vil være en alvorlig belastning at skulle præstere dette,samtidig med at de skal finde sig tilrette et nyt sted med nye forhold, privat og på ar-bejdsmarkedet.

Ægteskab uden Grænser

finder, at det i forhold til familiesammenførte udlændin-ge, der er i arbejde eller under uddannelse, bør overvejes at forlænge fristen for be-ståelse af danskprøven på A1-niveau.Justitsministeriet kan henvise til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get. Det fremgår heraf, at det er regeringens opfattelse, at udlændingelovens reglerskal understøtte, at de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet, bli-ver godt integreret, og at der skal stilles krav om en aktiv indsats for egen integrati-on. Udlændinge, der ægtefællesammenføres her i landet, skal derfor have klare ogenkle incitamenter til – når de er meddelt opholdstilladelse – løbende og målrettet atopnå kendskab til det danske sprog og dermed opnå et godt grundlag for deres inte-gration i det danske samfund.Justitsministeriet skal herudover henvise til afsnit 7.2.3. i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at de to prøver på henholdsvis A1- og A2-niveau vil være mundtlige prøver, der tester prøvedeltagerens mundtlige færdighe-der.Danskprøverne vil blive udformet således, at det primært vil være prøvedeltagerneslytteforståelse (prøvedeltagernes evne til at forstå mundtlige udsagn på dansk), dertestes. Prøvedeltagernes produktive mundtlige kompetence (prøvedeltagernes evne tilat producere mundtlige udsagn på dansk) vil kun blive testet i begrænset omfang.Herudover vil prøverne blive udformet således, at de ikke forudsætter læse- ellerskrivefærdigheder.

Det bemærkes, at niveauet for sprogprøvedelen af den eksisterende indvandrings-prøve, hvis beståelse opholdstilladelse som ægtefællesammenført normalt er betingetaf, er A1-minus. Omkring 95 pct. af de udlændinge, der i perioden fra 15. november2010 til 14. oktober 2011 aflagde indvandringsprøven, bestod prøven enten førstegang eller ved et senere forsøg. Danskprøven, der foreslås indført som betingelse forfortsat ophold, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, vil være på A1-niveau og vil således værepå et højere sprogniveau end den eksisterende indvandringsprøve. Danskprøven påA1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau skal imid-lertid først være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmel-ding til folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her ilandet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefællesammenført. Aflæggerudlændingen danskprøven på A1-niveau, men bestås den ikke, kan udlændingen tageen omprøve senest 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder, jf. lovforslagets§ 1, nr. 24.Ægtefællesammenførte udlændinge har adgang til vederlagsfri danskuddannelse ef-ter reglerne i integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl. og dermed adgang til uddannelsesmæssige støtte. Dette sikrer et godt grundlagfor at kunne bestå danskprøven. Udlændingen vil endvidere gennem sit ophold her ilandet og sin kontakt med det omgivende samfund sideløbende kunne styrke sinedansksproglige kompetencer og dermed sine muligheder for at kunne bestå prøven.

Uddannelsesforbundet

anfører, at det skal sikres, at der er en vis ensartethed i kvali-teten og omfanget af danskuddannelserne, hvis danskkundskaber skal være afgøren-de for fortsat ophold i Danmark. Uddannelsesforbundet anfører, at kommunerne pri-oriterer danskuddannelse forskelligt, hvilket bevirker, at en udlænding kan blive til-budt mellem 6 og 18/20 lektioner om ugen afhængig af, hvilken kommune udlæn-dingen er bosat i, og at dette vil have betydning for den enkelte udlændings mulighedfor at opnå et tilstrækkeligt dansksprogligt niveau. Uddannelsesforbundet finder der-for, at det er nødvendigt at sikre et ugentligt minimumstimetal.I henhold til danskuddannelseslovens § 4 har hver af de tre danskuddannelser etgennemsnitligt omfang svarende til 1,2 heltidsuddannelse, og det skal være muligt atgennemføre uddannelsen på tre år. 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk –et årsværk svarer til 37 timer om ugen i 46 uger. Det fremgår af forarbejderne tildanskuddannelseslovens § 4, at denne arbejdsbelastning kan bestå af forskelligeelementer som f.eks. skemalagte undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernunder-visning og hjemmearbejde (herunder opgaveløsning). Undervisningen tilrettelæggessåledes frit af den enkelte udbyder inden for rammerne af danskuddannelseslovens §4 og er ikke timenormeret.Side 20

Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en udbyder af dansk-uddannelse, eller som udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter, førertilsyn med udbyderens virksomhed. I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen bl.a.sikre kvaliteten i undervisningen, og at udbyderens tilbud om danskuddannelse er ioverensstemmelse med danskuddannelseslovens § 4.

Foreningen af ledere ved Danskuddannelser

anser ikke multiple choice-prøver forhensigtsmæssige til brug for vurdering af sproglige færdigheder og anfører, at derbag anvendelsen af multiple choice-prøver ligger et mekanisk sprogtilegnelsessyn,og at en sådan prøveform ikke vil give en korrekt vurdering af et anvendeligt basis-sprog.Det bemærkes, at der kun vil blive anvendt multiple-choice i danskprøverne på A1-og A2-niveau i det omfang, det er hensigtsmæssigt i forhold til det, der skal testes.

2.2.5.3. Dispensation fra kravet om bestået danskprøve som betingelse for fort-

sat ophold

Foreningen af ledere ved Danskuddannelser

anfører, at udover de forhold, somden enkelte udlænding selv kan kontrollere såsom deltagelse i sprogkurser, motivati-on og vilje, forberedelse og aktiv sproganvendelse, er der en lang række forhold, somden enkelte ikke selv kan kontrollere, og som er afgørende for, om udlændingen er istand til at tilegne sig et nyt sprog eksempelvis medfødte eller pådragede fysiske ogpsykiske læringsfaktorer eller manglende sans for sprog, og at dysleksi (ordblindhed)eksplicit bør sidestilles med et læringsmæssigt handicap, der vil kunne medføre ad-gang til dispensation for sprogkravene.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, i hvil-ken udstrækning handicap begrunder en fravigelse af betingelsen om bestået dansk-prøve i forbindelse med ægtefællesammenføring, jf. herved FN’s Handicapkonventi-on.

LOKK

anfører, at der i relation til bestemmelsen om dispensation for kravet om be-stået danskprøve skal være opmærksomhed omkring de udlændinge, der ikke kanSide 21

følge danskundervisning og tage danskprøven på grund af vold og isolation fra ægte-fællens side. LOKK bemærker, at organisationen møder et højt antal af voldsudsattefamiliesammenførte kvinder, der har været holdt isoleret af ægtefællen, og som der-for ikke må deltage i danskundervisning og andre aktiviteter i det danske samfund.LOKK bemærker endvidere, at indlæringsvanskeligheder, sygdom og koncentrati-onsbesvær på grund af overlast fra vold også i mange tilfælde gør sprogtilegnelsesvær for voldsudsatte kvinder, og at krav om bestået danskprøve efter seks månederkan gøre ægtefællesammenførte mere udsatte og sårbare over for en voldelig ægte-fælle.Justitsministeriet skal henvise til afsnit 7.2.1. og afsnit 18 i de almindelige bemærk-ninger til lovforslaget, hvor der er redegjort for dispensationsmuligheder i forhold tilkravet om bestået danskprøve som betingelse for fortsat ophold.Det fremgår af lovforslagets afsnit 7.2.1., at en udlænding vil blive undtaget fra kra-vet om bestået danskprøve som betingelse for fortsat ophold, hvis det vil være i stridmed Danmarks internationale forpligtigelser, herunder Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions artikel 8 og FN’s Handicapkonvention, at stille kravet. Ud-lændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at bestå danskprøven, vil såle-des i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention ikke blive mødt med dettekrav.I anledning af det anførte omkring dysleksi (ordblindhed) skal det bemærkes, at prø-verne vil blive udformet således, at de ikke forudsætter læse- eller skrivefærdigheder.I forhold til voldsramte familiesammenførte kan Justitsministeriet oplyse, at detfremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at regeringen finder, at der efternorsk forbillede skal indføres en ret til fortsat opholdstilladelse for familiesammen-førte personer, der er udsat for vold i hjemmet.

2.2.5.4. Lovligt forfald fra en prøve

KL

finder, at det er uklart beskrevet, hvad der gælder som lovligt forfald. KLhenstiller derfor til, at der udarbejdes en bekendtgørelse, der præcist klargør, hvadder gælder som lovligt forfald. KL mener, at det i lovforslaget er uklart, hvem derhar ansvaret for vurderingen af årsager til lovligt forfald. KL henstiller endvideretil, at det bliver klargjort, hvem der har en vejledningsforpligtelse over for udlæn-dingen, når en sag om inddragelse af opholdstilladelsen påbegyndes.

Justitsministeriet skal henvise til afsnit 7.2.1. i de almindelige bemærkninger tillovforslaget, hvor der er redegjort for begrebet lovligt forfald. Det fremgår bl.a.heraf, at det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmereregler om adgangen til at udskyde fristen for at aflægge prøven på grund af lov-ligt forfald.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, skal afgørelser om,hvorvidt fristerne for at bestå danskprøverne kan suspenderes, træffes af Udlændin-gestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelseom, at fristen ikke kan suspenderes, kan afgørelsen påklages til Justitsministeriet, jf.den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1.Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, vil Ud-lændingestyrelsen vejlede udlændingen om prøvekravet, når en udlænding, der ikkeer undtaget fra kravet om bestået danskprøve som betingelse for fortsat ophold,meddeles ægtefællesammenføring Udlændingestyrelsen vil herunder vejlede om,hvor og hvordan udlændingen kan tilmelde sig og aflægge danskprøven, om betalingaf gebyr, om muligheden for at klage over prøveforløbet og bedømmelsen af prøvensamt om konsekvenserne af, at udlændingen ikke består prøven. Udlændingestyrelsenskal både vejlede om kravet om bestået danskprøve på A1-niveau, herunder om prø-ver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau, og om muligheden for at fånedsat den økonomiske sikkerhedsstillelse ved beståede danskprøver.

2.2.5.5. Klager over Udlændingestyrelsens bedømmelse af, om en prøve er be-

stået

Dansk Flygtningehjælp

finder, at den foreslåede klagefrist på 7 dage i forhold tilUdlændingestyrelsens bedømmelse af, om prøven er bestået, er meget kort. Flygtnin-gehjælpen anfører, at prøvetageren bør have tid til at fordøje resultatet og til at vurde-re, om der er grundlag for at indlede en klagesag.Justitsministeriet skal henvise til afsnit 7.2.4. i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget, hvoraf det fremgår, at klagefristen skal medvirke til at sikre en hurtigsagsbehandling, således at udlændingemyndighedernes sagsbehandling ikke forsin-kes i tilfælde, hvor spørgsmål om inddragelse af en udlændings opholdstilladelse ak-tualiseres, fordi udlændingen ikke har bestået danskprøven på A1-niveau.

2.2.5.6. Klage over forhold hos prøveafholder under prøvetagningen

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at der bør være mulighed for at klage over forholdomkring prøveafviklingen.Justitsministeriet skal henvise til afsnit 7.2.3. i de almindelige bemærkninger tillovforslaget, hvoraf det fremgår, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse iudlændingelovens § 9, stk. 36, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, bl.a. vil blive anvendttil at fastsætte regler om, at udlændingen kan klage til Udlændingestyrelsen overforhold hos prøveafholder under prøvetagningen.

2.2.5.7. Gebyr for deltagelse i prøverne

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at det vil være enøkonomisk belastning for mange familier, at danskprøverne skal gebyrfinansieres.Justitsministeriet skal henvise til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, hvoraf gebyrets størrelse fremgår. Den foreslåe-de bestemmelse er indsat, efter lovudkastet har været i høring.Justitsministeriet skal endvidere henvise til afsnit 7.2. i de almindelige bemærkningertil lovforslaget, der indeholder en redegørelse for baggrunden for gebyrets størrelse.

2.2.5.8. I øvrigt

Ægteskab uden Grænser

anfører, at foreningen går ud fra, at en udlænding, derhar fået inddraget sin opholdstilladelse som følge af manglende beståelse afdanskprøven på A1-niveau, kan rejse hjem og herefter enten indrejse i Danmarkpå et visum 3 måneder senere eller få behandlet en ny ansøgning om familiesam-menføring.Justitsministeriet kan bekræfte, at en udlænding, der måtte få inddraget sin op-holdstilladelse med henvisning til, at den pågældende ikke har bestået danskprø-

ven, ikke vil være afskåret fra hverken at indgive ansøgning om visum eller en nyansøgning om ægtefællesammenføring.

2.2.6. Nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 100.000 kr. til

50.000 kr.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

ser positivt på forslaget om nedsættelse af denøkonomiske sikkerhedsstillelse.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at en afskaffelse afkravet om økonomisk sikkerhedsstillelse bør overvejes, men bemærker, at komiteenmed glæde har noteret sig, at sikkerhedsstillelsen nedsættes, da dette er et fremskridt,om end komiteen finder, at 50.000 kr. stadig er mange penge for personer, der er vedat stifte familie.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

tilslutter sig, atden økonomiske sikkerhedsstillelse nedsættes. Dokumentations- og Rådgivnings-centret anfører dog, at centeret i forbindelse med indførelsen af kravet om sikker-hedsstillelse forgæves efterspurgte data, der kunne vise, at kommunerne havde væretpåført udgifter i forbindelse med ægtefællesammenføring, som de ikke havde kunnetfå dækket. Dokumentations- og Rådgivningscentret anfører endvidere, at indfødtedanskere, der har et stort netværk, hvorfra de kan låne penge, har bedre forudsætnin-ger for at skaffe det fulde beløb til sikkerhedsstillelsen, end personer med anden na-tional/etnisk oprindelse.

Flygtninge Under Jorden

finder, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse skalafskaffes, idet kravet er en økonomisk diskrimination over for lavindkomstgrupperog rammer personer uden familie og andet netværk ekstra hårdt.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at et beløb på 50.000 kr. er forhøjt som økonomisk sikkerhedsstillelse. Foreningen anfører, at reglen om økonomisksikkerhedsstillelse ramte socialt skævt, allerede inden sikkerhedsstillelsen blev forhø-jet til 100.000 kr., og at det i praksis – efter de oplysninger som foreningen har – er iganske få tilfælde, at der har været brug for sikkerhedsstillelsen. Foreningen af Ud-lændingeretsadvokater anfører endvidere, at en restriktiv udlånspolitik som følge affinanskrisen gør det stort set umuligt for mange at stille den økonomiske sikkerhed.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at eksisterende viden om virkningerneaf kravet om sikkerhedsstillelse beskrives i lovforslaget med henblik på en nærmerevurdering af kravet i forhold til menneskeretten, jf. blandt andet EMRK artikel 8 ogSide 25

14. Instituttet bemærker, at det efter det for instituttet oplyste kun er i et fåtal af sa-ger, at kommunerne kræver udgifter til familiesammenførte ægtefæller dækket afsikkerhedsstillelsen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tiltræder nedsættelsen af den økonomiskesikkerhedsstillelse.

Landsorganisationen i Danmark

finder det positivt, at den økonomiske sikkerheds-stillelse nedsættes, og anfører, at et beløb på 50.000 kr. må anses som tilstrækkeligttil at dække de relevante omkostninger, og at beløbet ikke kan antages at være dis-kriminerende over for den herboende ægtefælle.

LOKK

foreslår, at den økonomiske sikkerhedsstillelse skal bevares på 100.000 kr.,og at sikkerhedsstillelsen ikke skal kunne frigives til ægtefællen, før udlændingen harfået tidsubegrænset opholdstilladelse uden offentlige udgifter på grund af vold fraægtefællen.

Retspolitisk Forening

anfører, at ændringen af kravet om sikkerhedsstillelse er ud-tryk for en klar forbedring i forhold til de gældende regler.

SOS mod Racisme

Ægteskab uden Grænser

hilser nedsættelsen af den økono-miske sikkerhedsstillelse velkommen. Ægteskab uden Grænser finder dog, at kravetom økonomisk sikkerhedsstillelse helt bør afskaffes.

Ægteskab uden Grænser

anfører, at den eneste effekt, som kravet om økonomisksikkerhedsstillelse har, er, at kravet forhindrer selvforsørgende borgere uden storformue og med begrænset mulighed for at låne penge i banken i at opnå ægtefælle-sammenføring, og at kravet herved efter alt at dømme er i strid med artikel 8 og arti-kel 14 i EMRK.Det indgår i regeringsgrundlaget, at den økonomiske sikkerhed, som den herboendeægtefælle skal stille i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, skalnedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr.Som det fremgår af afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, finder re-geringen ikke, at den forhøjelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse, der blev gen-nemført i 2011, er rimelig set i forhold til de hensyn, der ligger bag kravet om øko-nomisk sikkerhedsstillelse.

Justitsministeriet skal endvidere henvise til afsnit 18 i de almindelige bemærkningertil lovforslaget, der indeholder en redegørelse for internationale forpligtelser på æg-tefællesammenføringsområdet. Afsnittet var ikke indeholdt i det lovudkast, der blevsendt i høring.Det er Justitsministeriets vurdering, at det foreslåede ændrede krav om økonomisksikkerhedsstillelse er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.Det fremgår af afsnit 18 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i hverenkelt sag altid skal foretages en konkret vurdering af ansøgningen i forhold tilDanmarks internationale forpligtelser. Hvis det lægges til grund, at den herboendeikke kan henvises til at udøve sit familieliv i ansøgers hjemland eller opholdsland, el-ler hvis det lægges til grund, at det i øvrigt vil være i strid med EMRK artikel 8 athenvise den herboende til at udøve familielivet i et andet land, vil betingelserne forægtefællesammenføring blive fraveget.

2.2.7. Afskaffelse af gebyrerne på familiesammenføringsområdet

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

ser positivt på forslaget om afskaffelse af geby-rerne på familiesammenføringsområdet.

Den Katolske Kirke i Danmark og Kirkernes Integrationstjeneste

anfører, at ge-byret for ansøgning om opholdstilladelse som religiøs forkynder også bør afskaffes.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

Flygtninge

Under Jorden

tilslutter sig, at gebyrerne på familiesammenføringsområdet afskaf-fes. Flygtninge Under Jorden bemærker, at gebyrerne på studie- og erhvervsområdetogså bør afskaffes.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tiltræder afskaffelsen af gebyrerne på fa-miliesammenføringsområdet.

Retspolitisk Forening

anfører, at ændringen af reglerne om gebyrer er udtryk for enklar forbedring i forhold til de gældende regler.

SOS mod Racisme og Ægteskab uden Grænser

hilser afskaffelsen af gebyrernevelkommen.Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at det er gebyrerpå familiesammenføringsområdet, som regeringen ønsker at afskaffe.

Der henvises til afsnit 14 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor det eranført, at der ikke vil ske tilbagebetaling af gebyrer for ansøgninger indgivet i 2012frem til lovens ikrafttræden.

2.2.8. Generelt om fravigelse af krav

Dansk Flygtningehjælp

ser gerne, at undtagelsesmuligheder for flygtninge står me-re klart i lovgrundlaget, helst direkte i lovteksten. Flygtningehjælpen bemærker, atder i forbindelse med vurderinger af undtagelse for flygtninge tillige bør foretages etskøn over proportionaliteten i at henvise et ægtepar til det land, hvor den herboendeflygtede fra, uanset om der fortsat er risiko for forfølgelse, og at tidligere oplevet for-følgelse kan betyde store vanskeligheder i forhold til genetablering i forfølgelseslan-det, selv om den aktive forfølgelse ikke eksisterer mere.

Ægteskab uden Grænser

anfører, at fokus mere har været på at sikre, at man kunnesige, at man overholdt internationale konventioner, end på de rettigheder, som kon-ventionerne er udviklet til at beskytte. Ægteskab uden Grænser anfører endvidere, atder fremover bør informeres mere bredt om, hvad Danmarks internationale forplig-telser indebærer af muligheder for borgerne i forbindelse med ansøgninger om ægte-fællesammenføring.Justitsministeriet skal henvise til afsnit 18 i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget. Dette afsnit er indsat efter, at lovudkastet har været i høring. Det fremgår bl.a.af afsnit 18, at der i hver enkelt sag altid skal foretages en konkret vurdering af an-søgningen i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, og at betingelserne forægtefællesammenføring vil blive fraveget, hvis det lægges til grund, at den herboen-Side 28

de ikke kan henvises til at udøve sit familieliv i ansøgers hjemland eller opholdsland.Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor den herboende umiddelbart efter at have fået op-holdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus søger familiesammenføringmed sin ægtefælle i hjemlandet. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den herboendeførst efter sin indrejse indgår ægteskab, og hvor det lægges til grund, at den pågæl-dende ikke har mulighed for at udøve familielivet med ansøgeren i hjemlandet pågrund af, at den herboende risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at blive underkastettortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. EMRK arti-kel 8. Hvis ægteskabet f.eks. først bliver indgået flere år efter den herboendes indrej-se i Danmark, og forholdene i mellemtiden har ændret sig i hjemlandet, og det påden baggrund lægges til grund, at den herboende vil have mulighed for at udøve fa-milielivet med ansøgeren i hjemlandet, skal den herboende og ansøgeren såledessom udgangspunkt opfylde samtlige betingelser for ægtefællesammenføring.Justitsministeriet skal herudover bemærke, at det er hensigten at opdatere relevantvejledningsmateriale, herunder information på hjemmesidenwww.nyidanmark.dk.

2.2.9. Forholdet til EU-retten

Advokat Anders Chr. Jensen

anfører, at hvis den herboende person er tyrkiskstatsborger, vil det formentlig være i strid med EU-retten at stille en række krav, her-under krav om sikkerhedsstillelse og sprogkrav.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

anfører, at udlændingeloven vil komme til at in-deholde en række betingelser for familiesammenføring, som er uforenelige med ret-ten til familielivet og indholdet af associeringsaftalen, der er suppleret med tillægs-protokol vedtaget i 1970 samt associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Stiftelsen anførerendvidere, at EU-domstolens praksis i sagerne T. Sahin (C- 242/06) og Kommisio-nen mod Nederlandene (C-92/07) ikke kan fortolkes alene i forhold til kravet om ge-byrbetaling, men at dommene derimod må fortolkes således, at familiemedlemmer tili Danmark bosiddende økonomiske aktive tyrkiske statsborgere ikke kan pålæggesnye begrænsninger, herunder heller ikke krav om beståelse af danskprøve som betin-gelse for fortsat ophold.Justitsministeriet skal henvise lovforslagets afsnit 7.2.1., hvor forholdet til associe-ringsaftalen mellem Tyrkiet og EU er beskrevet.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af EU-domstolens retsprak-sis, at associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet samt afgørelse nr. 1/80 fra Associe-ringsrådet ikke tillægger vandrende tyrkiske arbejdstageres familiemedlemmer en retSide 29

til at blive familiesammenført. Denne beslutning fra de nationale myndigheder af-hænger udelukkende af lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Der kan bl.a.henvises til sagen Derin (C-325/05).EU-domstolen har ikke udtalt sig om spørgsmålet om stand still-klausulernes anven-delse på tyrkiske statsborgere, der søger opholdstilladelse som familiesammenført.Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at stand still-klausulerne ikkehindrer, at medlemsstaterne kan fastsætte de materielle betingelser for tyrkiske stats-borgeres familiesammenføring, idet dette ophold netop ikke ønskes opnået med hen-blik på udøvelsen af en økonomisk frihed. Den herboende tyrkiske statsborgers even-tuelle egen status som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteydervurderes ikke have betydning for denne vurdering.Stand still-klausulerne vil på samme måde ikke være til hinder for, at betingelsernefor f.eks. forlængelse af opholdstilladelsen eller opnåelse af tidsubegrænset opholds-tilladelse skærpes for tyrkiske statsborgere, der ikke er arbejdstagere, selvstændigeerhvervsdrivende eller tjenesteydere.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 7.2.1., er det dog vurderingen, at der ikke kanstilles krav om betaling af gebyr for aflæggelse af en danskprøve over for udlændin-ge, der er familiesammenført med en herboende tyrkisk statsborger, der er økono-misk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslagets bemærkninger om forholdet til EU-retten forekommer ufuldstændige ved ikke grundigt og tydeligt at behandle forholdetmellem udlændingelovens bestemmelser om opholdstilladelse og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet)samt EU-domstolens praksis.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget bl.a. vedrører ændringer afreglerne for familiesammenføring. Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmåletom opholdsret efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april2004 (opholdsdirektivet) samt EU-domstolens praksis. Justitsministeriet har på denbaggrund ikke fundet det relevant at gennemgå reguleringen af dette område.

2.2.10. Ikrafttrædelsestidspunktet

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at de foreslåede ændringer børtræde i kraft for alle verserende ansøgninger, og at sager, i hvilke der er givet afslagde seneste år, bør kunne genoptages.

Ægteskab uden Grænser

finder det positivt, at man forsøger at få implementeret deændringer i adgangen til ægtefællesammenføring, der blev annonceret i regerings-grundlaget, så hurtigt som muligt. Ægteskab uden Grænser anfører, at det også er po-sitivt, at der kun i begrænset omfang er udarbejdet overgangsbestemmelser, såledesat de nye regler vil være gældende for langt de fleste ansøgninger, hvor afgørelsentræffes efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår ansøgningen er afleveret. Herudoveranfører Ægteskab uden Grænser, at de sager, hvor ansøger står til at blive meddeltafslag på ægtefællesammenføring under henvisning til et af de krav, der ændres ellerafskaffes, bør stilles i bero, når lovforslaget er vedtaget. Endelig anfører Ægteskabuden Grænser, at det i forhold til udlændinge, der har bestået indvandringsprøven ef-ter at have fået besked på at tage denne prøve, ikke forekommer rimeligt at stille kravom bestået danskprøve på A1-niveau.Justitsministeriet skal henvise til, at forslaget til § 3, stk. 3, i lovforslaget indebærer,at ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, der erindgivet inden den 15. maj 2012, behandles efter de hidtil gældende bestemmelser,mens ansøgninger indgivet fra og med den 15. maj 2012 skal behandles efter de fore-slåede nye regler om ægtefællesammenføring, jf. forslaget til § 3, stk. 1. Overgangs-bestemmelsen i forslaget til § 3, stk. 3, er indsat efter, at lovudkastet har været i hø-ring.Forslaget til § 3, stk. 3, betyder bl.a., at en udlænding, hvis ansøgning om ægtefælle-sammenføring er forhåndsgodkendt af Udlændingestyrelsen, dvs. at det er konstate-ret, at betingelserne for opholdstilladelse er opfyldt, bortset fra kravene om beståetindvandringsprøve og økonomisk sikkerhedsstillelse, efter lovens ikrafttræden kanaflægge prøven og – hvis prøven bestås, og kravet om sikkerhedsstillelse opfyldes –skal meddeles opholdstilladelse her i landet efter de hidtil gældende regler. Den på-gældende udlænding vil dermed ikke blive omfattet af bl.a. den foreslåede betingelseom bestået danskprøve.Hvis en udlænding har ansøgt om ægtefællesammenføring inden den 15. maj 2012,og Udlændingestyrelsen den 15. maj 2012 eller senere meddeler afslag på ansøgnin-gen om ægtefællesammenføring under henvisning til, at et eller flere af de krav, derændres eller afskaffes ved de foreslåede nye regler om ægtefællesammenføring, ikkeSide 31

er opfyldt, skal Udlændingestyrelsen ex officio samtidig også træffe afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter de nye regler om ægte-fællesammenføring.En udlænding, der har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden den 15. maj 2012,men som ønsker, at ansøgningen alene skal behandles efter de foreslåede nye regler,dvs. at udlændingen ikke ønsker at få sagen afgjort efter de hidtil gældende regler,kan meddele dette til Udlændingestyrelsen, således at ansøgningen alene behandlesefter de foreslåede nye regler, når disse er trådt i kraft. Det kan f.eks. være en ud-lænding, som ikke kan opfylde det gældende krav om økonomisk sikkerhedsstillelse,men som vil kunne opfylde kravet om at stille 50.000 kr. i sikkerhed. Udlændingesty-relsen vil herefter ikke behandle ansøgningen efter de hidtil gældende regler.Hvis Justitsministeriet den 15. maj 2012 eller senere stadfæster en afgørelse, hvoref-ter Udlændingestyrelsen har meddelt en udlænding afslag på en ansøgning om ægte-fællesammenføring efter de hidtidige regler – dvs. under henvisning til at et eller fle-re af de krav, der ændres eller afskaffes ved de foreslåede nye regler om ægtefælle-sammenføring, ikke er opfyldt – skal Justitsministeriet anmode Udlændingestyrelsenom at træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan meddeles opholdstilladelse ef-ter de nye regler om ægtefællesammenføring.

2. 3. Elektronisk behandling af asylsager

Datatilsynet

bemærker, at en adgang til at behandle oplysninger i videre omfang,end hvad der følger af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægtige sam-fundsmæssige hensyn taler herfor. Datatilsynet anfører, at det må bero på en politiskvurdering, om de samfundsmæssige hensyn, som forslaget tilsigter at varetage, haren sådan karakter.

Datatilsynet

henstiller til, at det præciseres i lovforslaget, hvilke sagstyper der eromfattet af formuleringen ”sager, hvori akter vedrørende opholdstilladelse efter §§ 7og 8 indgår”, herunder at fravigelsen af persondatalovens § 7, stk. 8, kun gælder forde ovenfor nævnte udlændingemyndigheders behandling af oplysninger om enkelt-personers politiske forhold.Justitsministeriet kan oplyse, at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens § 44 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 75, er præciseret i overens-stemmelse med Datatilsynets bemærkninger. Det er således nu anført, at der med sa-ger, hvori asylsagsakter indgår, sigtes til de sagstyper – og kun de sagstyper – der ernævnt i lovforslagets afsnit 10.1., og at fravigelsen af persondatalovens § 7, stk. 8,Side 32

således kun vil gælde i forbindelse med behandling af ansøgninger om opholdstilla-delse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl), ved behandling af sager om forlængel-se, inddragelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser ogved behandling af de sagstyper, der er nævnt i afsnit 10.1., og hvori akter vedrørendeopholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 indgår.Det er endvidere præciseret, at fravigelsen alene gælder for udlændingemyndighe-dernes – Udlændingestyrelsens, Justitsministeriets og Flygtningenævnets – behand-ling af oplysninger om enkeltpersoners politiske forhold.

Datatilsynet

anbefaler, at det præciseres, at spørgsmålet om behandling af oplysnin-ger om bl.a. politisk overbevisning vil skulle afgøres efter persondatalovens alminde-lige regler, herunder § 7, stk. 1-7, og de grundlæggende principper i § 5 om bl.a. sag-lighed og proportionalitet.Justitsministeriet kan oplyse, at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens § 44 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 75, er præciseret i overens-stemmelse med Datatilsynets bemærkninger.

Datatilsynet

henleder opmærksomheden på reglerne om behandlingssikkerhed i per-sondatalovens kapitel 11 og den nærmere udmøntning heraf i sikkerhedsbekendtgø-relsen og sikkerhedsvejledningen.

Flygtninge Under Jorden

anfører at støtte elektronisk sagsbehandling og fremhæversamtidig, at det er vigtigt, at oplysningerne i asylsager vedbliver med at blive be-handlet som særligt følsomme og sikres mod enhver adgang udefra.

Institut for Menneskerettigheder

fremhæver, at elektronisk behandling af følsom-me personoplysninger indebærer krav om skærpet sikkerhed i forhold til blandt andettilgang af oplysningerne. Oplysningerne må alene anvendes i forbindelse med denkonkrete sagsbehandling, og tilgang til oplysningerne skal logges, jf. herved §§ 11 og12 i sikkerhedsbekendtgørelsen.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det alene er persondatalovens § 7, stk. 8,der forslås fraveget, jf. lovforslagets § 1, nr. 75.Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at forslaget alene betyder, at oplysningerom asylansøgeres politiske forhold kan behandles i asylsagen og de i forslaget nævn-te sagstyper, hvor asylsagens akter indgår i sagsbehandlingen, på lige fod med andrefølsomme oplysninger, der indgives til brug for behandlingen af en sag efter udlæn-Side 33

dingeloven, jf. persondatalovens § 7, stk. 1-7. Der henvises til afsnit 10.2. i de almin-delige bemærkninger til lovforslaget. Forslaget indebærer ikke fravigelse af andreregler i hverken persondataloven eller sikkerhedsbekendtgørelsen end persondatalo-vens § 7, stk. 8.

SOS mod Racisme

anfører, at lækning af oplysninger om asylmotiv kan sætte bådevedkommende asylansøger og personer, der har relation til asylansøgeren, i øget farefor forfølgelse, bortførelse, fængsling, tortur eller drab, hvis oplysningerne kommer iforkerte hænder, og at det uanset et EDB-systems indretning ofte vil være et spørgs-mål om tid og omstændigheder, før systemet vil kunne hackes.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at oplysninger om asylansøgeres politiske for-hold – ligesom andre oplysninger om ansøgernes asylmotiv – vil blive behandlet ef-ter reglerne i persondatalovens § 7, stk. 1-7, ligesom det elektroniske sags- og doku-menthåndteringssystem (ESDH-system) opfylder kravene i sikkerhedsbekendtgørel-sen.

2.4. Afslagskompetence for udenlandske repræsentationer, der repræsenterer

Danmark i visumsager

SOS mod Racisme

finder det positivt, hvis danske repræsentationer i udlandet ogandre landes repræsentationer, der varetager Danmarks diplomatiske og konsulæreforhold, kan udstede visa/give opholdstilladelse eller arbejdstilladelse i Danmark,hvis ændringen betyder, at ventetiden på et svar bliver kortere end ved de hidtidigeprocedurer, og at gebyrerne for disse tjenester holdes på et lavt niveau.

Ægteskab Uden Grænser

finder det meget positivt, at der lægges op til en lovæn-dring, der gør det muligt at genetablere de opsagte repræsentationsaftaler eller alter-nativt indgå nye aftaler med repræsentationer i de pågældende lande.Justitsministeriet skal henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 12,hvor det fremgår, at forslaget betyder, at der fremover kan indgås aftaler om, at enudenlandsk repræsentation ikke alene – som i dag – kan meddele visum, men ogsåkan give afslag på visum.Lovforslaget ændrer derimod ikke ved den eksisterende mulighed for, at danske re-præsentationer i udlandet kan bemyndiges til at udstede og meddele visum, arbejds-og opholdstilladelse, samt at udenlandske repræsentationer, som Danmark har ind-gået repræsentationsaftaler med, kan bemyndiges til at udstede visum, arbejds- ogopholdstilladelse.Side 34

2.5. Ændringer som følge af nedlæggelsen af Ministeriet for Flygtninge, Ind-

vandrere og Integration

Ægteskab uden Grænser

anfører, at Danmark kun bør have et nationalt regelsæt forfamiliesammenføring, og at ressortomlægningen på udlændingeområdet i kombinati-on med eksistensen af de to forskellige nationale regelsæt for familiesammenføringmedfører den noget pudsige situation, at knap en tredjedel af alle ansøgninger omfamiliesammenføring fremover skal behandles af en styrelse under Beskæftigelses-ministeriet, og at godt og vel en tredjedel skal behandles af en styrelse under Justits-ministeriet og resten af Statsforvaltningerne, fordi der er tale om familie til en per-son, der har opholdsret efter EU-reglerne, hvorfor der fremover vil være hele tre of-fentlige myndigheder, som har delt ansvaret for at behandle ansøgninger om familie-sammenføring mellem sig, hvor der hidtil kun har været to. Ægteskab uden Grænserbemærker i den forbindelse, at der til sammenligning i Sverige kun er en myndighed,Migrationsverket, som tager sig af alle opholdssager såvel som opholdsret efter EU-reglerne.Som det fremgår af afsnit 13 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er res-sortansvaret for sager vedrørende bl.a. familiesammenføring overført til Justitsmini-steriet, mens sager vedrørende bl.a. arbejdstagere, studerende og praktikanter eroverført til Beskæftigelsesministeriet. Afgørelser om familiesammenføring efter ud-lændingelovens §§ 9, stk. 1, nr. 1, og 9 c, stk. 1, henhører således under justitsmini-sterens ressort og behandles i første instans af Udlændingestyrelsen. De områder,som er overgået til Beskæftigelsesministeriet, foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 49,udskilt til særskilte bestemmelser i §§ 9 i-9 n. Opholdstilladelse til medfølgende fami-lie til arbejdstagere reguleres således i forslaget til en ny § 9 m, mens opholdstilla-delse til medfølgende familie til studerende og praktikanter reguleres i forslaget tilen ny § 9 n. Afgørelser om opholdstilladelse til medfølgende familie til arbejdstage-re, studerende og praktikanter efter §§ 9 m og 9 n henhører således under beskæfti-gelsesministeriets ressort og behandles i første instans af Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering. Sager vedrørende familiemedlemmer til EU-borgere og disses ret tilat ledsage eller slutte sig til EU-borgeren her i landet vil som i dag blive behandletaf statsforvaltningerne.