KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 15/2011 om tilhold, opholds-

forbud og bortvisning

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholds-forbud og bortvisning har været sendt til høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklub-ben, Danmarks Domstole, Erstatningsnævnet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Kommu-nernes Landsforening, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Advo-katrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Insti-tut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Retspolitisk Forening,Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retssikkerhedsfonden, Dansk Social-rådgiverforening, Danner, Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK),Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Mødrehjælpen ogDansk Anti-Stalking Forening.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Erstatningsnævnet, Rigspolitiet, Rigs-advokaten, Politiforbundet i Danmark, Datatilsynet, Advokatrådet, Lands-foreningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, DanskSocialrådgiverforening, Danner, Landsforeningen af Kvindekrisecentre(LOKK), Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Mødrehjælpenog Dansk Anti-Stalking Forening.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, HK-

Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten

Dansk Social-

rådgiverforening

har ingen bemærkninger til betænkningen.

Advokatrådet

tilslutter sig forslaget om at samle reglerne om tilhold, op-holdsforbud og bortvisning i en ny lov.

Dansk Anti-Stalking Forening

er grundlæggende positiv over for be-tænkningen, som anerkender stalking, og som indeholder mange godeovervejelser, herunder forslaget om at samle reglerne om tilhold, opholds-forbud og bortvisning i et nyt regelsæt.

Mødrehjælpen

bemærker overordnet, at betænkningen indeholder mangevigtige og gode overvejelser og forslag.

Joan-Søstrene

bemærker, at det er positivt, at der er foretaget en dybde-gående gennemgang af problemstillingerne. Joan-Søstrene støtter endvide-re et samlet regelsæt om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

LOKK

udtrykker stor tilfredshed med betænkningens forslag, der udgør etfremskridt i beskyttelsen af volds- og stalkingudsatte kvinder.

Danner

finder det særdeles opløftende, at der med betænkningen er sat fo-kus på nogle af de problemstillinger, som voldsramte kvinder ofte møder.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

finder det naturligt og et godt signal,at reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning samles i én lov.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at indsatsen over forofre for forfølgelse prioriteres højt. Instituttet tilslutter sig udvalgets anbe-falinger og lovudkast. Lovudkastet, herunder udvidelsen af opholdsforbud,afbalancerer de modstående hensyn mellem på den ene side hensynet til atbeskytte forurettede imod kontakt med gerningsmanden og på den andenside hensynet til, at de indskrænkninger, som gerningsmanden pålægges attåle, sker i overensstemmelse med den menneskeretlige regulering.

2.2. Stalking og straf for fredskrænkelse mv. uden forudgående tilhold

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Danner

er enige i, at stalking børnævnes direkte i loven, og at systematisk og vedvarende forfølgelse eller2

chikane bør være en skærpende omstændighed.

Dansk Anti-Stalking Forening

er generelt positiv over for udvalgets ar-bejde og anerkendelse af stalking. Stalking bør dog anerkendes somvold/psykisk vold, hvor de forurettede ofte lider store psykiske skader.Stalking bør endvidere kriminaliseres uden krav om forudgående tilhold,hvilket vil give mulighed for hurtig indgriben. En bestemmelse herom børomfatte grovere tilfælde af stalking, der bl.a. skal defineres ud fra foruret-tedes frygt og eventuelt ud fra de forvoldte skader. En stalkingbestemmel-se bør også omfatte tilfælde, hvor en person har stalket flere forskellige of-re. Der burde således ikke herske tvivl om en stalkers forsæt, hvis den på-gældende tidligere har modtaget formaninger eller tilhold mod at opsøgeandre ofre eller tidligere er dømt for lignende krænkelser.

Mødrehjælpen

er enig i udvalgets betragtninger om, at forurettede på kortsigt beskyttes bedre af tilhold end af en bestemmelse om straf. Mødrehjæl-pen er endvidere positiv over for, at stalking fremgår udtrykkeligt i det fo-reslåede regelsæt. Regelsættet anerkender dog ikke i tilstrækkelig gradstalking som vold/psykisk vold. Mødrehjælpen tilslutter sig derfor DanskAnti-Stalking Forenings forslag om at kriminalisere stalking.

Datatilsynet

bemærker, at der kan være anledning til at overveje spørgs-målet om straf for fredskrænkelse mv. uden forudgående tilhold i en brede-re sammenhæng. Datatilsynet henviser til den generelle udvikling, sombl.a. betyder, at internettet spiller en stadig større rolle i alle aspekter afsamfundslivet. Selv et enkeltstående tilfælde af chikane mv. på internettetkan have store konsekvenser for den forurettede, selv om der kan være taleom situationer, i hvilke betingelserne for et tilhold næppe vil være opfyldt,ligesom forholdet ikke vil være omfattet af reglerne om ærekrænkelser.Justitsministeriet kan tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets overvejelser omstalking og om spørgsmålet om straf for fredskrænkelse mv. uden forudgå-ende tilhold. Af de grunde, der er anført af udvalget, finder Justitsministe-riet således ikke grundlag for at indføre en ny straffebestemmelse omfredskrænkelser i form af forfølgelse eller lignende uden forudgående til-hold. Det bemærkes, at en enkeltstående krænkelse vil kunne være af en sågrov beskaffenhed, at krænkelsen i sig selv kan danne grundlag for at giveet tilhold. Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

2.3. Tilhold og opholdsforbud

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

tilslutter sig forslaget om at objekti-3

vere tilhold, idet en række bevismæssige problemer hermed bliver løst.Landsforeningen finder det endvidere positivt, at der sker en præciseringaf, hvilke former for kontakt mv. der er omfattet.

LOKK

Danner

støtter forslaget om at lempe bevisbyrden i forbindelsemed meddelelse af tilhold, så der blot skal være begrundet mistanke.

Dan-

ner

ser endvidere positivt på forslaget om at optage de materielle betingel-ser for meddelelse af tilhold i loven og objektiveringen af tilholdets ind-hold, da det vil sikre en mere ensartet anvendelse af reglerne og gøre detlettere at konstatere eventuelle overtrædelser. Myndighederne bør i øvrigthandle hurtigt og konsekvent i sager, hvor børn er udsat for vold eller ervidne til vold i hjemmet, hvilket bør afspejles i sager om tilhold mv.Med bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås en særlig regel omtilhold, når en person har været udsat for grov personfarlig kriminalitet,så det sikres, at den forurettede eller dennes nærmeste ikke skal tåle kon-takt mv. Samtidig indebærer bestemmelsen, at det i sådanne tilfælde letkan konstateres, at betingelserne for tilhold er opfyldt.Dansk Anti-Stalking Forening tilslutter sig den foreslåede objektivering aftilholdets indhold. Foreningen anfører dog, at også falske anklager til of-fentlige myndigheder om f.eks. socialt bedrageri mv. bør fremgå af loven.Efter straffelovens § 164, stk. 1, straffes den, der afgiver urigtige oplysnin-ger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sig-tet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold,med fængsel indtil 6 år. Efter straffelovens § 165 kan den, der til offentligmyndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel somden, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bødeeller fængsel indtil 6 måneder. Efter omstændighederne vil en overtrædel-se af straffelovens § 164, stk. 1, eller § 165 kunne danne grundlag – ellerindgå i grundlaget – for meddelelse af et tilhold, hvis overtrædelsen kansidestilles med en fredskrænkelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, litra b.

Dansk Anti-Stalking Forening

støtter forslaget om at optage betingelser-ne for tilhold i loven. Det bør dog tydeliggøres, hvem tilfældegruppernekan være, herunder at chikane mv. af naboer også kan forøves af personer,der ikke er psykisk syge.Som det fremgår af pkt. 3.4.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,er tilhold ikke begrænset til at beskytte bestemte personer eller grupper afpersoner. I bemærkningerne oplistes en række tilfældegrupper, hvor til-hold i praksis navnlig anvendes. En af grupperne er benævnt ”andre til-4

fælde”, hvor nabokonflikter anføres som ét tilfælde og chikane forøvet afpsykisk syge som led i den pågældendes sygdom som et andet tilfælde.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

bemærker, at opholdsforbud kan væremed til at beskytte ofrene, idet det giver mulighed for mere individuelt til-passede foranstaltninger. Landsforeningen finder det også positivt, at deretableres en hurtig adgang til domstolsprøvelse.

Danner

er positiv over for opholdsforbud og finder, at en sikkerhedszonevil give mere ro og tryghed hos forurettede. Håndhævelsen af tilhold ogopholdsforbud kan dog være problematisk på grund af manglende anven-delse af de forvaltningsretlige regler.Meddelelse af tilhold og opholdsforbud er en forvaltningsretlig afgørelse,og forvaltningslovens regler finder derfor anvendelse i sådanne sager.

LOKK

Dansk Anti-Stalking Forening

finder, at forslaget om, at ettilhold mv. kan udstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes hus-stand, bør kunne anvendes i forhold til flere medlemmer af husstanden.Det vil efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 være muligt atlade et tilhold eller opholdsforbud omfatte flere medlemmer af forurettedeshusstand. Dette er nu præciseret i bemærkningerne til den foreslåede be-stemmelse.

2.4. Bortvisning

Danner

LOKK

bemærker, at muligheden for bortvisning sjældent ud-nyttes.

LOKK

anfører endvidere, at den forurettede oftest ikke har over-skud til at bede politiet om bortvisning, hvorfor politiet oftere bør foreslådenne løsning.

Joan-Søstrene

er enig med udvalget i, at politiet nøje bør overveje at be-nytte hjemlen til at træffe afgørelse om bortvisning, selv om den forurette-de ikke har anmodet herom. Det er endvidere erfaringen, at politiet ikkevejleder kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, om muligheden forbortvisning, fordi enkelte politifolk ikke kender reglerne herom.Som det fremgår af pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erJustitsministeriet enig med Strafferetsplejeudvalget i, at det ikke i sig selver problematisk, at bortvisning ikke anvendes i større udstrækning. Derkan således være mange grunde til, at bortvisning ikke sker i tilfælde, hvorbetingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, f.eks. at den voldelige part blivervaretægtsfængslet, eller at den forurettede i stedet ønsker at tage ophold5

på et krisecenter.Som det endvidere fremgår det anførte sted i bemærkningerne, er Justits-ministeriet enig med Strafferetsplejeudvalget i, at politiet nøje bør overve-je, om der i konkrete tilfælde af en vis grovhed kan være anledning til atbortvise, selv om den forurettede ikke har anmodet om det.Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, at politiet i sagerom tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal vejlede parterne om regler-ne herom. Som tilkendegivet i pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger vil der blive udarbejdet pjecer om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning, som bl.a. politiet kan bruge i deres rådgivning, ligesom derfra politiets side vil blive udarbejdet skriftligt informationsmateriale, derkan udleveres til anmeldere, med orientering om bl.a. de centrale regler.

Joan-Søstrene

anfører videre, at en af grundene til, at bortvisning ikkebenyttes i videre omfang, er, at politiet ikke kan bortvise gerningsmandenstraks, da det er anklagemyndigheden, der træffer afgørelse om bortvis-ning. Det anføres også, at bortvisningens formål om at beskytte den foru-rettede derfor forspildes.Når det gælder afgørelser om bortvisning, er der tale om et væsentligtindgreb, som af hensyn til retssikkerheden bør sikres en grundig juridiskbehandling. Justitsministeriet finder ikke grundlag for at foreslå en æn-dring på dette punkt. En sådan indgribende afgørelse er således ikke egnettil at blive truffet på stedet.Det bemærkes i øvrigt, at politiet efter lovforslagets § 9 – ligesom efter dengældende bortvisningslov – vil kunne tilbageholde en person, der med ri-melig grund antages at have optrådt på en måde, der indebærer en trusselom vold mod et medlem af personens husstand i op til 24 timer, i hvilkenperiode en afgørelse om bortvisning således vil kunne træffes. Hvis der erudøvet vold mv., vil gerningsmanden kunne anholdes.

Joan-Søstrene

anfører, at det ikke fungerer efter hensigten, at opfølgningpå bortvisning varetages af kommunernes socialforvaltninger, og at der istedet bør oprettes interventionskontorer svarende til ordningen i Østrig.De manglende interventionscentre er en væsentlig årsag til, at bortvis-ningsloven ikke anvendes i større udstrækning.I Social- og Integrationsministeriets regi findes der allerede en række til-bud, som kan imødese behovet for rådgivning af kvinder, der udsættes forvold i hjemmet. Social- og Integrationsministeriet vil imidlertid afsøge mu-6

lighederne for på forsøgsbasis at afprøve en model svarende til Østrigs-modellen, som er en rådgivningsintervention i forhold til de voldsramtekvinder, hvis voldsudøvende samlevere/ægtefæller for en periode er blevetbortvist fra det fælles hjem.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at muligheden for at forlængeen bortvisning bør fremgå af lovteksten, ligesom det bør overvejes at sætteen øvre grænse for den samlede tidsmæssige udstrækning af en bortvis-ning.Bortvisning kan ligesom tilhold og opholdsforbud meddeles på ny (forlæn-ges), hvis betingelserne herfor fortsat er opfyldt. Justitsministeriet finder,at det er unødvendigt at anføre dette i lovteksten.Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere ikke særlige grunde,der tilsiger, at der bør fastsættes en absolut tidsgrænse for bortvisning.Som det i den forbindelse fremgår af forarbejderne til den gældende be-stemmelse i bortvisningslovens § 5, vil reglen om proportionalitet ved af-gørelsen om forlængelse af en bortvisning kunne indebære, at den tids-mæssige udstrækning af indgrebet i sig selv kan trække i retning af atskærpe kravene til grundlaget for bortvisningen.

2.5. Straf og andre retsfølger

Danner

anfører, at sanktionen for overtrædelse af tilhold ikke er behørigog ikke indtræder tids nok. En effektiv og behørig sanktion for overtrædel-se af opholdsforbud er påkrævet af hensyn til formålet med opholdsforbud.

Dansk Anti-Stalking Forening

foreslår, at straffemaksimum for overtræ-delse af tilhold eller opholdsforbud bør være 3 års fængsel. Strafferammeni det nye regelsæt bør endvidere udnyttes fuldt ud, og der bør ikke kunneanvendes bødestraf i tilholdssager. Stalking bør kunne straffes med fæng-sel indtil 4 år (uden mulighed for bødestraf). Stalking bør således have enhøjere strafferamme end simpel vold efter straffelovens § 244, da de psy-kiske skader ved stalking er store og ofte varer flere år og dermed er mereomfattende end de skader, der beskrives i § 244. Straffen for stalking børsom minimum udmåles til tidsmæssigt at modsvare et gennemsnitligt be-handlingsforløb i f.eks. Dialog mod Vold på mellem 1 og 1½ år.Efter lovforslagets § 21, stk. 1, er strafferammen for overtrædelse af et til-hold, opholdsforbud eller bortvisning bøde eller fængsel indtil 2 år. Somdet i den forbindelse fremgår af pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger, er Justitsministeriet enig med Strafferetsplejeudvalget i, at 27

års fængsel er et passende straffemaksimum for overtrædelse af tilhold,opholdsforbud eller bortvisning, henset til at fredskrænkelser således kanmedføre op til 2 års fængsel.Efter lovforslagets § 21, stk. 2, skal stalking – det vil sige systematisk ogvedvarende chikane eller forfølgelse – indgå som en skærpende omstæn-dighed ved straffastsættelsen i sager om overtrædelse af tilhold, opholds-forbud eller bortvisning. Efter bemærkningerne til bestemmelsen forudsæt-tes det, at stalking som udgangspunkt bør udløse en ubetinget frihedsstraf.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 21, stk. 1, at overtrædelseaf opholdsforbud alt andet lige bør anses for at være en grovere krænkelseend overtrædelse af et tilhold.

Dansk Anti-Stalking Forening

foreslår, at der bør være mulighed for fri-villig behandling af stalking i optakten til potentielle stalkingsager, og atbehandling af både psykisk syge personer og personer, der ikke er psykisksyge, bør kunne være et supplement eller alternativ til domme til fængsel.Foreningen henviser til, at Dialog mod Vold tilbyder behandling af udøve-re af både fysisk og psykisk vold, og at en del af disse også har udøvetstalking. Foreningen henviser endvidere til rapporten ”Behandling afmænd, der udøver vold. Evaluering af fire projekter, 2011”, hvor Dialogmod Vold vurderes og anerkendes. Der er en veldokumenteret og godgrund til, at behandling hurtigst muligt inkorporeres i den nye indsats oglovgivning mod stalking. Der bør etableres et samarbejde mellem på denene side Dialog mod Vold og på den anden side politiet og kriminalforsor-gen, så der kan tilbydes stalkere behandling, når politiet kommer i kontaktmed dem, eller under afsoning, herunder som vilkår ved prøveløsladelseeller som vilkår i betingede domme.Som det fremgår af pkt. 3.7.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget, finder Justitsministeriet, at stalking er en alvorlig forbrydelse, dersom udgangspunkt bør straffes med ubetinget fængsel. Ministeriet findersåledes ikke grundlag for at foreslå, at stalkere – som alternativ til en ube-tinget frihedsstraf – bør idømmes betingede domme med vilkår om behand-ling. Ministeriet lægger i den forbindelse også vægt på, at det er usikkert,om en eventuel behandling vil reducere risikoen for recidiv. Endviderefinder ministeriet, at der med sådanne ordninger er risiko for, at det kanvære udsigten til at slippe for at afsone fængselsstraf, der motiverer til be-handling, frem for et oprigtigt ønske om at ændre stalkingadfærden.Justitsministeriet er imidlertid positiv over for, at der tilbydes stalkere be-handling på frivillig basis. Det bemærkes i den forbindelse, at der alle-8

rede bl.a. i regi af kriminalforsorgen findes behandlingsprogrammer forvoldsudøvere, herunder stalkere, der har udøvet vold. Kriminalforsorgenhar også herudover mulighed for at henvise den dømte til et egnet behand-lingstilbud, i det omfang den dømte vurderes at have et behandlingsbehov.Justitsministeriet er ved at iværksætte en undersøgelse af, hvilke behand-lingsprogrammer for stalkere der anvendes i Danmark og i andre lande,og kortlægge, i hvilket omfang disse programmer er blevet effektevalueret,og hvad resultaterne af evalueringerne er. Undersøgelsen vil omfatte Dia-log mod Vold. Denne undersøgelse vil herefter danne grundlag for ennærmere vurdering af, om der er behov for at tage yderligere initiativer påområdet.Som det fremgår af pkt. 3.8.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,er det herudover hensigten, at det informationsmateriale, der vil blive ud-arbejdet til brug for politiet og andre offentlige myndigheder i forbindelsemed deres rådgivning i stalkingsager, også skal indeholde oplysninger omegnede behandlingstilbud, således at de relevante myndigheder er op-mærksomme på at henvise en gerningsmand, der måtte ønske at indgå i etbehandlingsforløb, til et egnet program.

2.6. Straffeprocessuelle indgreb ved efterforskning af tilholdssager

mv.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er bekymret over, at der gang pågang sker udvidelse i adgangen til edition med hensyn til teleoplysninger.Justitsministeriet finder ligesom Strafferetsplejeudvalget, at der er behovfor en vis udvidelse af adgangen til teleoplysninger, jf. lovforslagets § 23,nr. 1, og den præcisering af reglerne om edition, der foreslås i lovforsla-gets § 23, nr. 2, så der kan foretages edition med henblik på at vurdere,om betingelserne for tilhold mv. er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være rele-vant i forhold til at klarlægge, hvem der er indehaver af en kendt e-mail-adresse.Der henvises til pkt. 3.7.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.7. Politiets sagsbehandling i sager om tilhold mv.

Danner

anfører, at der kan opstå problemer i forbindelse med forkyndel-sesprocessen af tilhold, opholdsforbud eller bortvisning, fordi politiet ikkehar kompetence til at forkynde på stedet.Med lovforslagets § 16 foreslås det, at der skal ske forkyndelse af afgørel-9

ser om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning. For så vidt angår tilholdog bortvisning svarer det til retsstillingen i dag. Det bemærkes, at der førstkan ske forkyndelse, når der er truffet en afgørelse, og at forvaltningslo-vens regler, herunder om partshøring, i den forbindelse skal overholdes.

Dansk Anti-Stalking Forening

foreslår, at der (som i sager om vold) fast-sættes en tidsramme på 30 dage fra krænkelse af tilholdet eller opholdsfor-buddet eller en særskilt stalkingbestemmelse til sagens berammelse.Rigsadvokaten har oplyst, at sager vedrørende tilhold skal behandles medden fornødne hurtighed. Rigsadvokaten finder samtidig, at det ikke vil væ-re hensigtsmæssigt med en fast tidsramme for sagsbehandlingen i sager afdenne karakter. Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten.

2.8. Politiets formaninger, vejledning og mægling

LOKK

finder, at det bør fremhæves, at formaninger som udgangspunktikke vil være egnede, når den ene part har udøvet vold, trusler om vold el-ler lignende handlinger i et familie- eller samlivsforhold.

Dansk Anti-Stalking Forening

anbefaler, at der bør være mulighed for atundlade formaning i forbindelse med grove tilfælde af stalking, så der istedet straffes efter den af foreningen foreslåede stalkingbestemmelse ellermeddeles tilhold mv.Med lovforslagets § 15, stk. 1, foreslås en særlig bestemmelse om politietsvejledning af parterne om reglerne om tilhold mv. Som det fremgår af be-mærkningerne til bestemmelsen, kan vejledning af den indklagede ske iform af en formaning, hvis der ikke er grundlag for et tilhold. Har den ind-klagede udøvet vold, trusler om vold eller lignende handlinger mod denforurettede eller stalket den forurettede, vil betingelserne for meddelelse aftilhold efter de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1 eller stk. 2, i langt defleste tilfælde være opfyldt. Det bemærkes i øvrigt, at hvis en person harudøvet vold eller er fremkommet med trusler herom, vil der kunne væregrundlag for at straffe den pågældende efter henholdsvis straffelovens§ 244 eller efter omstændighederne § 266.

Dansk Anti-Stalking Forening

anerkender, at formaninger kan værevirksomme i nogle tilfælde. Formaninger bør registreres i politiets journal-system, så der ikke opstår tvivl herom, og så sagsbehandlingstiden forkor-tes. Endvidere bør en krænker, der fortsætter sin chikanøse adfærd efter athave modtaget en formaning, umiddelbart meddeles et tilhold.

Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om betingel-serne i lovforslagets § 2 for meddelelse af tilhold er opfyldt. Det forhold,at den indklagede efter at have modtaget en formaning fortsætter en chi-kanøs adfærd, indebærer således ikke per automatik, at den pågældendeskal meddeles et tilhold. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-gets § 15, stk. 1, vil omstændighederne i forbindelse med en formaning dogkunne indgå i grundlaget for en senere afgørelse om tilhold mv.Rigspolitiet har oplyst, at oplysninger, som vurderes at have en politimæs-sig betydning, herunder politiets eventuelle formaning som led i behand-lingen af en tilholdssag, registreres i politiets elektroniske systemer.

LOKK, Danner, Mødrehjælpen

Joan-Søstrene

anfører, at kon-fliktråd som udgangspunkt ikke er egnet, når der er tale om vold i nære re-lationer. Dette bør præciseres i lovbemærkningerne. LOKK, Danner og Jo-an-Søstrene henviser i den forbindelse til rapporten ”En undersøgelse afkonfliktmægling ved vold i nære relationer” fra 2011 af Karin Steen Mad-sen. Af rapporten fremgår det bl.a., at det ikke er entydigt, om et tilbud ommægling kan være relevant i sager om vold i nære relationer. Det anføresendvidere i rapporten, at et tilbud om mægling i denne type af sager altidbør ske på baggrund af en kvalificeret vurdering af parterne og omstæn-dighederne omkring volden.

Joan-Søstrene

anfører endvidere, at kvinder,der udsættes for stalking eller partnervold, ofte er i en skrøbelig og udsatposition, og at det derfor kan frygtes, at de lader sig presse til at deltage ikonfliktråd, selv om ordningen er frivillig.

Mødrehjælpen

anfører, at kon-fliktråd ikke bør anvendes i sager om familierelateret vold, da magtforhol-det er skævt, og parterne derfor ikke kan betragtes som ligestillede.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

støtter, at der bliver mulighed for atbehandle konflikter i tilholdssager mv. i konfliktråd. Dette vil dog stillehelt særlige krav til visitationen i denne type af sager. Der vil antageligvære en del, som efter en konkret vurdering vil være uegnede.

Dansk Anti-Stalking Forening

fraråder konfliktråd i stalkingsager. For-eningen henviser til, at det er stalkerens mål at komme i kontakt med denforurettede, at der er en ulige magtbalance mellem parterne, og at den foru-rettede har et klart beskyttelsesbehov. Foreningen fraråder på den bag-grund også, at der tilbydes frivilligt konfliktråd, fordi det vil kunne læggeet uhensigtsmæssigt pres på offeret, som af frygt for ikke at få den fornød-ne beskyttelse risikerer at tilfredsstille systemets forventninger.Justitsministeriet er enig med Strafferetsplejeudvalget i, at konflikter i vis-se sager om tilhold mv. bør kunne behandles i konfliktråd, hvis der er11

udsigt til, at konflikten kan løses på den måde, og at der administrativt vilblive fastsat regler herom, jf. pkt. 3.7.4.2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Ved lov nr. 467 af 12. juni 2009 om konfliktråd i anledning af en strafbarhandling er der fastsat regler om, at den forurettede og gerningsmandenkan mødes under en neutral mæglers tilstedeværelse for at tale om denstrafbare gerning. Mægling kan alene finde sted, hvis parterne samtykker iat deltage i konfliktråd. Med nærværende lovforslag foreslås ikke ændrin-ger af loven om konfliktråd.I hver politikreds er der udpeget en koordinator, hvortil der er knyttet etantal mæglere. Koordinatorerne skal gennemføre vurderinger af politi-kredsens samlede sagsportefølje med henblik på at identificere egnede sa-ger til konfliktmægling og indhente samtykke fra parterne. Herefter forde-les sagerne til politikredsens mæglere, der forestår mægling i sagen.Det er en forudsætning for at kunne virke som mægler, at den pågældendehar gennemført en konfliktmægleruddannelse, som forestås af Rigspolitiet.Rigspolitiet kan dog bestemme, at også personer, der har gennemført enanden mægleruddannelse, kan virke som mægler i konfliktrådsordningen.Uddannelsen giver deltagerne teoretiske og praktiske færdigheder indenfor konfliktrådsmægling og mediationsteknik mv. Uddannelsen giver end-videre en indføring i retssystemet, og der undervises i kendskab til såvelforurettedes som gerningsmænds reaktionsmønstre. Endelig vejledes omreglerne om tavshedspligt, inhabilitet samt udveksling af oplysninger mel-lem offentlige myndigheder og mellem mægler og offentlige myndigheder.Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet er opmærksomt på bl.a. de problem-stillinger, som kan opstå i forbindelse gennemførelse af konfliktråd i sagerom vold i nære relationer og sager om stalking. Rigspolitiet har i øvrigtiværksat en evaluering af konfliktrådsordningen, der forventes afsluttetmedio 2012. I den forbindelse forventes eventuelle problemstillinger belystmed henblik på eventuel tilretning og justering af ordningen.

2.9. Organisering af indsatsen i politikredsene

Rigspolitiet

har med en strategi fra 2007 implementeret rammerne for po-litiets indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede for-brydelser. Med henblik på at kunne gennemføre en indsats, der er tilpassetde lokale forhold og dermed det lokale trusselsbillede, er indsatsen på om-rådet fra 2011 forankret i de enkelte politikredse, der prioriterer og organi-serer indsatsen på baggrund af en vurdering af de lokale forhold og det lo-12

kale kriminalitetsbillede, og der er således ikke en national operationalise-ringsstrategi på området. Som følge af den lokale forankring af dissesagstyper er det Rigspolitiets opfattelse, at spørgsmålet om oprettelse afsærlige enheder til behandling af sager om tilhold, opholdsforbud og bort-visning bør afgøres af politidirektørerne og ikke besluttes centralt.

Politiforbundet i Danmark

har tilsluttet sig de foreslåede tiltag, men be-mærker, at det bør overlades til politiet at sikre, at indsatsen på områdetforankres rette sted.Justitsministeriet er enig i det, som Rigspolitiet og Politiforbundet har an-ført. Det er på den baggrund præciseret i lovforslaget, at det vil være op tilde enkelte politidirektører at vurdere, om der bør oprettes særlige enhe-der, eller om der i lyset af udvalgets anbefalinger er behov for andre initi-ativer i forhold til organisering af politikredsens indsats på dette område.

2.10. Beskyttelse af den forurettede

Danner

bemærker, at politiets overfaldsalarmer giver øget tryghed, menanfører samtidig, at kvinder, som støttes af organisationer som f.eks. Dan-ner, har lettere ved at få udleveret en overfaldsalarm end andre.

Dansk Anti-Stalking Forening

Mødrehjælpen

anfører, at der for atsikre ofres beskyttelse fra krænkelse indtil afsluttet sagsbehand-ling/domfældelse bør være mulighed for at iværksætte midlertidige foran-staltninger for at beskytte forurettede.Rigspolitiet har oplyst, at politiets brug af beskyttende foranstaltninger,herunder eksempelvis udlevering af overfaldsalarmer, beror på en konkretpolitimæssig vurdering i det enkelte tilfælde.Spørgsmålet om anvendelse af beskyttende foranstaltninger vurderes bl.a.på baggrund af en samtale med den i sagen relevante person samt en vur-dering af sagens øvrige omstændigheder. I den forbindelse søges det klar-lagt, hvorvidt der er tale om en konkret trussel mod den pågældende, her-under om der er en reel mulighed for, at den pågældende kan blive udsatfor vold eller lignende. I forlængelse heraf vurderes det, om iværksættelsenaf en beskyttende foranstaltning kan medvirke til at nedsætte risikoen for,at den pågældende udsættes for strafbare forhold, og dermed tillige vilkunne have en tryghedsskabende effekt.Rigspolitiet har endvidere oplyst, at udlevering af alarmtelefoner oftestsker i sager om trusler og vold eller i tilknytning til udstedte tilhold, her-13

under i æresrelaterede eller rocker-/banderelaterede sager.

Dansk Anti-Stalking Forening

finder, at ofre for grove tilfælde af stal-king bør gives bedre muligheder for at vidne i retten, for at beskytte dissemod afsløring af en ny identitet, for at skabe muligheder for at starte et nytliv med ny identitet og for at styrke ofrenes retsstilling. Nogle stalkingofrehar således opgivet at vidne i retten af frygt for den sigtede og af frygt forafsløring af en ny identitet. Ofre for stalking bør derfor kunne afhøres in-denretligt. Det bør endvidere være muligt at få ny identitet (cpr-nummer).

Joan-Søstrene

anfører, at det kan være et problem for kvinder, der bliverforfulgt, at de ikke kan skifte cpr-nummer.Efter retsplejelovens § 856, stk. 1, kan rettens formand beslutte, at tiltalteskal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, når særegne grunde talerfor, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Efter § 856, stk. 2,kan retten, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar,på anmodning bestemme, 1) at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte,hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller 2) at et vid-nes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hen-syn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet. En afgørelse efter stk. 2 træffespå grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herundereventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte ogoplysninger om sagens karakter, jf. stk. 3. Justitsministeriet finder ikkegrundlag for at foreslå ændring af disse regler.Efter CPR-lovens § 3, stk. 5, kan der tildeles et nyt personnummer til enperson, når der er fejl i de oplysninger om fødselsdato eller køn, som ind-går i vedkommendes personnummer. Der er ikke i CPR-loven hjemmel tilat tildele et nyt personnummer i andre tilfælde end ved fejl i personnum-meret, f.eks. hvis en person følger sig truet eller forfulgt.Når der tildeles et nyt personnummer, vil det tidligere tildelte nummer bli-ve stående i CPR med en henvisning til det nye nummer. Det nye nummervil ligeledes indeholde en henvisning til det gamle nummer. Oplysningernefra det gamle nummer vil blive overført til det nye nummer, hvorpå nye op-lysninger fremover vil blive registreret. Ved et personnummerskift vil detsåledes ikke kunne opnås, at der ikke er forbindelse i CPR til tidligere op-lysninger.Personnummeret fungerer i dag som et helt grundlæggende fundament forden digitale infrastruktur, og personnummeret benyttes som en nøgle i så-vel den offentlige sektor som den private sektor i forhold til at registrere14

og anvende persondata. Således er personnummeret f.eks. fundamentet forskattesagsbehandling, håndteringen af sundhedsdata i det offentlige sund-hedssystem, ligesom personnummeret og CPR-systemets slægtsdata an-vendes af skifteretterne til at udfinde arveberettigede.Koblingen mellem det nye og det tidligere nummer har betydning i forholdtil den offentlige sektors brug af CPR’s data, f.eks. således at der fortsat –ved tildeling af nyt personnummer – kan ske en kobling til data registreretunder det gamle personnummer, så der f.eks. kan finde korrekt skattesags-behandling sted, udfindes korrekte sundhedsoplysninger i forhold til eksi-sterende sundhedsdata og udfindes korrekte slægtskabsrelationer i forholdtil et skifte.Økonomi- og Indenrigsministeriet – hvorunder CPR-lovgivningen hører –har på den baggrund oplyst, at det ikke vil være en løsning at tildele nytpersonnummer til ofre for stalking.Det bemærkes, at et offer for stalking har mulighed for at få navne- ogadressebeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og adresse iCPR ikke må videregives til private, jf. dog CPR-lovens § 34, § 38, stk. 4,§ 42, stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45.

2.11. Udbredelse af kendskabet til reglerne om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning

Institut for Menneskerettigheder

foreslår, at det informationsmaterialeom tilhold, opholdsforbud og bortvisning, der udarbejdes til brug for an-meldere mv., oversættes til relevante fremmedsprog.I forbindelse med udarbejdelsen af informationsmaterialet vil det bliveovervejet, om det bør oversættes til andre sprog og i givet fald hvilke.

2.12. Opfølgning på tilhold, opholdsforbud og bortvisning

LOKK

Danner

påpeger, at bortvisning ikke kan stå alene, men skalfølges op af yderligere rådgivning og behandling til begge parter.Med lovforslagets § 11 videreføres den gældende regel i bortvisningslovenom, at politiet skal underrette de sociale myndigheder senest samtidig meden afgørelse om bortvisning, således at de sociale myndigheder har mulig-hed for rettidigt at kunne yde en kvalificeret rådgivning i overensstemmel-se med servicelovens bestemmelser.Herudover vil retningslinjerne for politiets underretning af de sociale15

myndigheder i sager om tilhold og opholdsforbud blive præciseret.Hermed videreføres således rammerne for det tætte samarbejde mellempoliti og de sociale myndigheder.

LOKK

anfører, at politiet bør underrette kommunens socialforvaltning omalle sager, hvor der er børn involveret, således at de nødvendige foranstalt-ninger kan iværksættes.

Danner

anfører, at der bør gælde en skærpet indberetningspligt, således atpolitiet skal underrette de sociale myndigheder i alle sager om vold, hvorder er børn involveret.Servicelovens § 153, der omhandler den skærpede underretningspligt forpersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, herunder forpolitiet, gælder i alle tilfælde, hvor disse får kendskab til eller grund til atantage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støt-te, hvor et barn efter fødslen kan få behov for særlig støtte, eller hvor etbarn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre over-greb. Bestemmelsen gælder således uanset, om der er en person i barnetseller den unges husstand, over for hvem der er truffet en afgørelse ombortvisning.

2.13. Andre regelsæt

Det er

LOKKs

erfaring, at en anmodning om tilhold ikke altid imøde-kommes, når der er samvær med børn. Dette problem ses ikke løst.

Mødrehjælpen

bemærker, at det ikke er overvejet, hvordan tilhold kan gi-ves og håndhæves, hvor anden lovgivning giver den indklagede ret til kon-takt med den forurettede, f.eks. i tilfælde hvor den indklagede har sam-værsret med et fællesbarn.

Danner

bemærker, at tilhold ikke bør afslås med henvisning til, at der eren samværsordning.Efter forældreansvarsloven skal afgørelser om bl.a. samvær træffes ud fra,hvad der er bedst for barnet, jf. lovens § 4. Uanset at loven indeholder enformodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt til begge sineforældre, vil der være situationer, hvor en sådan kontakt må afskæres afhensyn til barnet. Efter lovens § 21, stk. 4, er det således muligt at afslå atfastsætte samvær eller at ophæve et aftalt eller fastsat samvær. Vold overfor barnet bør altid føre til, at en anmodning om ophævelse af eller afslagpå samvær imødekommes. Vold over for bopælsforælderen eller andre16

medlemmer af den husstand, hvor barnet opholder sig, kan også føre til af-slag på eller ophævelse af samvær. Hertil kommer, at chikanøs adfærd frasamværsforælderens side over for bopælsforælderen og dennes familie kanindgå i vurderingen af omfanget af samværet, herunder i vurderingen af,om kontakten til barnet skal afskæres. Den chikanøse adfærd kan f.eks. ha-ve form af vedvarende trusler om vold eller af, at den pågældende konstantopsøger eller kontakter familien uden for aftalte tidsrum, eventuelt påtrods af et tilhold.Forældreansvarslovens regler gør det således muligt at inddrage bag-grunden for et tilhold eller krænkelser, der kan føre til et tilhold, i vurde-ringen af samværsspørgsmålet, ligesom det efter en konkret vurdering ermuligt at lægge vægt på et eventuelt tilhold ved fastlæggelsen af samværet.

Joan-Søstrene

anfører, at det bør overvejes at indføre lovgivning, hvoref-ter der skal ske umiddelbar bortvisning af en medarbejder, der udøver stal-king (sexchikane) over for en anden medarbejder, uden at arbejdsgiverenifalder erstatningsansvar.Det følger af § 4 i ligebehandlingsloven – som hører under Beskæftigel-sesministeriet – at arbejdsgivere skal behandle arbejdstagere lige for såvidt angår arbejdsvilkår, herunder også ved afskedigelse. Arbejdsgiverenskal også behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser ogforfremmelser samt i forhold til uddannelse, jf. lovens §§ 2-3.Ligebehandlingsloven indeholder en klar definition af chikane i § 1, stk. 5,og en definition af sexchikane i § 1, stk. 6. Udsættes en ansat for chikaneeller seksuel chikane i en arbejdssituation efter disse definitioner, ansesdet i praksis for at være en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, idetden ansatte herved udsættes for kønsdiskriminerende arbejdsvilkår.Ligebehandlingsloven regulerer forholdet mellem den ansatte og arbejds-giveren, og en arbejdsgiver vil være forpligtet til i rimeligt omfang at sikresine ansatte mod seksuel chikane. Det gælder ikke blot krænkelser begåetaf arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andresom f.eks. andre ansatte.Ligebehandlingsloven forpligter ikke arbejdstagere, men en ansat, derkrænker en kollega, kan derimod efter omstændighederne straffes efter an-den lovgivning. Arbejdsgiveren vil dog ifølge det ovenfor nævnte have enpligt til at stoppe den krænkende adfærd, og kan i den anledning benyttede almindelige arbejdsretlige regler om afgivelse af advarsel, omplace-17

ring, opsigelse og bortvisning mv.

2.14. Beskikkelse af bistandsadvokat

Dansk Anti-Stalking Forening

anfører, at der i praksis ikke beskikkes bi-standsadvokat i sager om overtrædelse af straffelovens § 265. Foreningenforeslår på den baggrund, at bestemmelsen i retsplejelovens § 741 a udvi-des, således at der også kan beskikkes bistandsadvokat i sager om stalking.Som det fremgår af pkt. 3.8.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,forudsættes det, at bestemmelsen i retsplejelovens § 741 a, stk. 4, om be-skikkelse af bistandsadvokat vil kunne finde anvendelse i grove tilfælde afstalking, når der foreligger en overtrædelse af et tilhold.

2.15. Erstatning og godtgørelse

Erstatningsnævnet

bemærker, at den foreslåede ændring af offererstat-ningslovens § 1, stk. 1, ikke som sådan giver Erstatningsnævnet anledningtil bemærkninger, idet ændringen i det væsentligste er en konsekvens af, atstraffelovens § 265 flyttes til den foreslåede nye lov om tilhold, opholds-forbud og bortvisning. Det må bero på en politisk vurdering, om overtræ-delse af tilhold skal flyttes fra straffeloven til en særskilt lov. Nævnet fin-der det samtidig mindre hensigtsmæssigt, at offererstatningsloven efterforslaget ikke længere alene omfatter overtrædelser af straffeloven, mentillige overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.Formålet med at samle reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisningi en ny lov er at styrke indsatsen for at beskytte personer mod at blive ud-sat for fredskrænkelse, forfølgelse og chikane. Samtidig finder Justitsmini-steriet, at der fortsat bør være mulighed for, at staten kan yde erstatningog godtgørelse efter offererstatningsloven for personskade ved overtrædel-se af tilhold, selv om reglen om tilhold ikke længere fremgår af straffelo-ven. Efter ministeriets opfattelse bør der også være mulighed for, at statenkan yde erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved over-trædelse af opholdsforbud og bortvisning.

Dansk Anti-Stalking Forening

foreslår, at betingelserne for at opnå godt-gørelse for tort mv. lempes, så det bliver lettere for stalkingofre at opnågodtgørelse for den psykiske overlast, som stalkingramte påføres.

Foreningen Hjælp Voldsofre

har anført, at det i de sager, som betænk-ningen vedrører, typisk vil være godtgørelse for tort mv., der kan kommepå tale. Foreningen efterlyser på den baggrund retningslinjer for, hvornår18

en forurettet vil være berettiget til en sådan godtgørelse, samt en angivelseaf niveauet for den omhandlede godtgørelse.Som det fremgår af lovforslagets § 24 og pkt. 3.8.5 i lovforslagets alminde-lige bemærkninger, foreslås det, at offererstatningsloven ændres, så ord-ningen om, at forurettede kan få erstatning og godtgørelse fra staten forpersonskade, der forvoldes ved overtrædelse af tilhold, bevares, og at ord-ningen udstrækkes til også at gælde for personskade, der forvoldes vedovertrædelse af opholdsforbud og bortvisning.Efter Justitsministeriets opfattelse bør karakteren og omfanget af denkrænkelse, som forurettede har været udsat for, på samme måde som hidtilvære afgørende for, om der er grundlag for at tilkende godtgørelse eftererstatningsansvarslovens § 26. På den anførte baggrund lægges der ikkemed lovforslaget op til at ændre de materielle betingelser for tilkendelse afgodtgørelse efter den nævnte bestemmelse.Det tilføjes, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at rammerne for offer-erstatning skal efterses. Regeringen vil i den kommende tid nærmere over-veje, hvilke initiativer der i den forbindelse er anledning til at iværksætte.

2.16. Elektronisk kontrol

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tilslutter sig,at der ikke bør foreslås regler om elektronisk kontrol som følge af de afudvalget påpegede problemer af principiel, praktisk og teknisk karakter.

Datatilsynet

er enig i udvalgets vurdering af, at elektronisk kontrol må an-ses for et betydeligt indgreb i den personlige frihed, som har karakter afindividuel personovervågning. Den behandling af personoplysninger, der igivet fald ville ske som led i en sådan ordning, vil rejse væsentligespørgsmål i forhold til grundlæggende databeskyttelsesretlige principperom proportionalitet og nødvendighed.

Danner

finder, at elektronisk kontrol i visse sager kan være et godt sup-plement til andre foranstaltninger, hvis man er opmærksom på risikoen formanipulering, udfald og tekniske uheld.

Dansk Anti-Stalking Forening

ser stadig anvendelsesperspektiver i elek-tronisk kontrol – som en ud af flere anvendelsesmuligheder i forbindelsemed håndhævelse af opholdsforbud – i grove tilfælde af stalking, og hvorder er en bestyrket risiko for voldsanvendelse.Justitsministeriet er enig med Strafferetsplejeudvalget i, at der ikke på nu-19

værende tidspunkt er grundlag for at foreslå indførelsen af en ordning medelektronisk kontrol med overholdelsen af opholdsforbud. Det skyldes, at ensådan ordning vil være forbundet med en række problemer af principiel,praktisk og teknisk karakter. Lovforslaget indeholder således ikke reglerom en sådan ordning.Der henvises til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Andet

LOKK

foreslår, at loven evalueres efter en given periode f.eks. 5 år, hen-set til at lovforslaget indeholder mange nye regler og redskaber mv. LOKKhenviser i den forbindelse til forældreansvarsloven.

Dansk Anti-Stalking Forening

opfordrer til, at det foreslåede regelsæt ogde foreslåede tiltag samt den af foreningen foreslåede stalkingbestemmelseevalueres efter en periode på 3 år. Evalueringen bør også omfatte anven-delse af behandlingstilbud og behandlingsdomme til krænkere. Ved evalu-eringen vil det også være muligt at genoverveje behovet for – og eventueltimplementering af – elektronisk kontrol i forlængelse af de norske ogsvenske erfaringer med elektronisk kontrol.Justitsministeriet vil løbende følge området. Ministeriet vil i den forbindel-se være opmærksom på, om de løbende erfaringer med anvendelse af detnye regelsæt og de andre tiltag i tilknytning hertil giver anledning til at fo-reslå ændringer eller nye tiltag på området. For så vidt angår elektroniskkontrol vil ministeriet endvidere løbende følge udviklingen, herunderkommende erfaringer i Norge og Sverige, med henblik på, at spørgsmåletkan tages op til fornyet overvejelse, hvis der viser sig anledning til det.Justitsministeriet har herudover som nævnt ovenfor under pkt. 2.5 iværksaten undersøgelse af eventuelle effektevalueringer af behandlingstilbud tilstalkere.

Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag svarer med visse redaktionelle ændringer til Straf-feretsplejeudvalgets lovudkast.