Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2012.

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 12.10.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Christensen som ordfører for Venstre.

I starten var vi egentlig begejstrede. Det forlød nemlig fra elfenbenstårnet på Amager, at De Radikale havde sat sig solidt på det kommende regeringsgrundlag. Medierne flød nærmest over med analyser af de store, blå fodaftryk i det nye regeringsgrundlag. Senere viste det sig, at der ikke var tale om blå fodaftryk, men om røde løftebrud. For nu blot at nævne nogle få, var der de 12 minutter, maksimalt 24 elever i en klasse, 2 lærere i folkeskoleklasserne, skat på bankkunder, og så var der sundhedspakken og akutafdelingen på Svendborg Sygehus. Men det er nok meget godt, at S og SF er løbet fra deres løfter – det er i hvert fald godt for Danmarks økonomi.

Til gengæld er det godt, at S og SF ender med at gennemføre VK-regeringens tilbagetrækningsaftale. Det bliver den røde regerings største reform overhovedet, selv om de to partier brugte hele valgkampen på at argumentere imod. Jeg vil gerne rose regeringen for, at tilbagetrækningsreformen overlever. Det er en anerkendelse af den tidligere regerings arbejde, og den anerkendelse vil jeg gerne kvittere for – også på vegne af danskerne i al almindelighed. For det viste sig jo, at de røde økonomiske planer var underfinansieret med op til 39 mia. kr., hvilket den nye finansminister, som ellers stod fadder til planerne, nu også har indrømmet. Hvis S og SF havde fremturet med deres økonomiske plan, ville det være gået helt galt for landet.

Derfor har vi i Venstre faktisk ros tilovers for statsministerens løftebrud. Det har måske været lidt svært for statsministeren, men det har været sundt for Danmark. I Venstre glæder vi os over, når statsministeren siger, at hun har en god appetit. Vi serverer gerne nogle flere kameler for hende. Det er bedre, at statsministeren sluger store kameler, end at danskerne kommer ud på en ørkenvandring. Jo flere kameler statsministeren sluger, jo færre pinsler, plager og byrder overgår danskerne.

For Venstres skyld måtte statsministeren da gerne bryde sit løfte om nye skatter og afgifter. Nu får danskerne i stedet en regning på over 5 mia. kr. om året, og deri er ikke engang medregnet byrderne fra lastbilskat, cigaretafgift, betalingsring og massivt forhøjede energiskatter, som både vil skade borgerne og virksomhederne. Når man belaster borgere og virksomheder på den måde, er det ikke til gavn for Danmark. Tværtimod. Når man hiver så mange penge op af lommerne på danskerne, opmuntrer man dem bestemt ikke til at arbejde ekstra eller til at investere noget mere. Det er en ren bremse på aktiviteten i samfundet.

Regeringen konstaterer rigtigt nok, at privatforbruget er gået helt i stå. Så ville det jo være naturligt at følge erkendelsen op med tiltag, som øger danskernes lyst og mulighed for at bruge flere penge. I stedet gør regeringen det stik modsatte: flere skatter og afgifter. Regeringen gør det dyrere at være dansker. Den røde logik er altså, at når danskerne ikke bruger deres egne penge, givetvis fordi de har deres eget forsigtighedsprincip, skal staten tage pengene fra dem og bruge dem for dem. Nye afgifter på sukker, chokolade, cigaretter osv. opmuntrer kun danskerne til at begive sig syd for grænsen og kickstarte detailhandelen der. Nye skatter på pensionsopsparing opmuntrer kun danskerne til at omlægge deres pensioner. Helt uproduktivt. Højere selskabsbeskatning opmuntrer kun virksomhederne til at investere i arbejdspladser uden for Danmark. Når man så oven i købet fjerner loftet over kontanthjælpen og starthjælpen, opnår man kun ét sikkert resultat: Det kan ikke længere betale sig at arbejde for rigtig mange mennesker, for nu kan de tjene mere på at sidde i sofaen end ved at være på arbejdsmarkedet.

Hvor er det dog ærgerligt. Når nu statsministeren var så godt i gang med at bryde løfter, kunne statsministeren da lige så godt have brudt et par ekstra – for Danmarks skyld – så vi kunne bevare nogle flere job, så virksomhederne kunne få lyst til at investere i Danmark, og så familierne lettere kunne få dagligdagen til at hænge sammen. Derfor vil Venstre opfordre statsministeren til at sluge nogle flere kameler. Hun har jo bevist, at hun godt ved, hvordan man gør, og hvis det er lidt hårdt, så luk øjnene og tænk på fædrelandet.

Danmark er bedst tjent med en regering, der ikke ligger under for illusioner. Alligevel er det, som om den nye regering gør sig dummere, end den er. Regeringen ved da udmærket godt, at Danmark ikke kan skubbe gang i Europas økonomi på egen hånd – med vores egen kickstart. Regeringen ved da udmærket godt, at danskerne ikke får større tillid til fremtiden ved at blive belemret med flere skatter og afgifter. Regeringen ved da udmærket godt, at familierne ikke får større tryghed, når man aflyser skattestoppet. Ved at fjerne skattestoppet endegyldigt, fjerner man borgernes værn mod skjulte og helt automatiske skattestigninger.

I stedet for skattestoppet har regeringen lovet borgerne et forsigtighedsprincip for de offentlige finanser. Det er helt bestemt et princip, der lyder godt. Det lyder så godt, at Venstre gerne tilslutter sig forsigtighedsprincippet. Men realiteten er jo desværre, at den nye regering slet ikke følger forsigtighedsprincippet i praksis. Pengene bliver jo netop brugt, før de er kommet i kassen. Det ser man med al tydelighed i regeringens finanslovforslag, der lægger op til at øge underskuddet.

Danmark har brug for vækst, og vi får kun vækst ved at opmuntre virksomhederne til at skabe job i Danmark i stedet for at jage dem til udlandet. Vi får vækst ved at opmuntre danskerne til at arbejde mere i stedet for at opmuntre dem til mere passiv forsørgelse. Vi får vækst ved at opmuntre alle til mere personligt ansvar i stedet for at lægge nye skatter på sundhed og beskatte en million danskeres sundhedsforsikringer. Og vi får vækst ved at give danskerne mere tryghed om deres private økonomi.

I Venstre ser vi frem til finanslovforhandlingerne. Vi tilbyder regeringen en fremstrakt og konstruktiv hånd. Vi hjælper gerne regeringen, fordi vi gerne hjælper danskerne, og vi hjælper gerne statsministeren med at få brudt nogle flere af sine løfter og med at få slugt nogle flere kameler – for Danmarks skyld.

Der er et antal korte bemærkninger. Først er det hr. John Dyrby Paulsen.

Tak. Og tak for talen. Nu kender vi jo Venstre igen. Man skød lidt til højre og venstre. Når der er krise, hjælper skattelettelser, når det går godt, hjælper skattelettelser også, og når det er midtimellem, skal der også skattelettelser til. Det er stort set den eneste løsning, vi får fra Venstre, og det er ærlig talt lidt pauvert. Der var ikke meget konstruktivt der. Men jeg vil godt have hr. Peter Christensen til at svare på et meget simpelt spørgsmål. Sandheden er jo, at da Venstre første gang blev indkaldt til forhandlinger om finansloven, og jeg er glad for, at Venstre stadig deltager, så gjorde hr. Peter Christensen det klart – meget overraskende for mig i hvert fald – at Venstre tilsyneladende ikke havde tænkt sig at stemme for finansloven. Så jeg vil godt spørge Venstre meget klart: Er det ansvarligt, hvis man ikke stemmer for en finanslov, der alligevel er flertal for? Hvad har Venstre tænkt sig at gøre i den sammenhæng? Og hvad var det i virkeligheden, hr. Peter Christensen mente med den udtalelse forud for forhandlingerne om finansloven?

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige: Ja, vi mener sådan set, at måden at stimulere privatforbruget er at lade pengene blive i borgernes lommer. Den modsatte logik er jo svær at se, for hvordan skulle danskerne kunne bruge de penge, som regeringen har taget fra dem? Socialdemokratiet stiller nu et lidt interessant spørgsmål, for er man uansvarlig, hvis man på forhånd ikke vil sige, om man stemmer for finansloven? Ja, det vil Socialdemokratiet vel bedst selv kunne svare på, for når man kigger historisk på, hvad Socialdemokratiet har gjort og sagt, er det jo ikke en ukendt situation. Men jeg vil gerne være konstruktiv, og det var også min tilgang til det første møde i Finansministeriet. Vi indgår gerne en aftale med regeringen, men det kræver selvfølgelig, at regeringen også er parat til at komme med nogle indrømmelser. Og der synes jeg det tegner lidt ærgerligt, for jeg havde også en række helt konkrete spørgsmål – det er helt normalt ved forhandlinger – og når jeg spørger, om jeg kan sende dem over i Finansministeriet, er svaret: Nej, du kan bruge Folketingets systemer. Vi ved, der kan gå op til 30 dage, inden man får svar der, så jeg er ikke helt klar over, hvor alvorligt regeringen egentlig mener det, når de siger, de ønsker brede aftaler.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Tak. Men så lad mig præcisere spørgsmålet, for jeg er ikke helt sikker på, at hr. Peter Christensen helt forstod det. Vil Venstre stemme for en finanslovaftale, der er flertal for i dette Folketing forinden? Det er jo det, der er traditionen i det her Folketing, fordi det sender et meget klart signal til udlandet om, at hele Folketinget bakker op om en ansvarlig finanslov og en ansvarlig finanspolitik. Så derfor er spørgsmålet meget klart til hr. Peter Christensen: Har Venstre tænkt sig at følge den tradition? Og spar mig for alt det der med, hvad nogle gjorde for 25 år siden, og hvad nogle ved og ikke ved. Det her er meget, meget principielt, og det er meget alvorligt, vil jeg sige til hr. Peter Christensen. Har Venstre tænkt sig at stemme imod en finanslovaftale, som der er flertal for i dette Folketing alligevel?

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt underholdende, at Socialdemokratiet taler om en lang tradition, for det kan kun være Venstres lange tradition, det kan i hvert fald ikke være Socialdemokraternes egen, der bliver omtalt, for den er ikke så lang. Men vores udgangspunkt er, at vi i hvert fald vil se, hvordan finansloven endeligt ser ud, før vi tager stilling til, om vi vil stemme for den. Det er også en fornuftig forhandlingsstrategi. Og oversat til dansk betyder det jo, at regeringen har alle muligheder for at påvirke Venstre til at være en del af finansloven, for det er jo ved at gøre alvor af det, statsministeren sagde før valget, nemlig at statsministeren ville søge brede aftaler. Jeg må desværre erkende, at det indtil nu har været ord, tomme ord, for det, Venstre er blevet mødt med, er ikke, at man bliver inviteret til forhandlinger, det er, at vi kan iagttage, at der foregår en tæt dialog med Enhedslisten, at det øjensynlig er Enhedslisten, der skal bære finansloven igennem, og derfor er der jo ikke vilje til bredt samarbejde, og det ærgrer mig.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marianne Jelved.

Jeg mener ikke, jeg hørte ordføreren sige så meget om kickstarten i regeringens forslag. Derfor vil jeg gerne spørge, om hr. Peter Christensen faktisk er enig med regeringen i det med den kickstart, som vi har lagt frem.

Ordføreren.

Mange af de projekter, der ligger i kickstarten, er jo projekter, som den tidligere regering sådan set har sat ord på. Vi har været inde og sige, at det er ting, der skal bygges i fremtiden, og det mener vi selvfølgelig fortsat. Og det at fremrykke nogle af projekterne kan der være meget god idé i. Den eneste svaghed, der er ved fremrykning af offentlige investeringer, er – hvad vismændene i øvrigt også påpeger – at der kan være en forsinkelse på 2-3 år, fra politikerne bevilger pengene, til håndværkerne er i gang med at udføre arbejdet. Det skyldes, at projekterne skal projekteres – der skal ofte være et udbud af projekterne – og det tager alt sammen tid.

Det er derfor, vi i Venstre er enormt kritiske over for regeringens politik og i øvrigt deler holdning med Det Radikale Venstre – i hvert fald Det Radikale Venstres holdninger fra før valget. Vi kan ende i en situation, hvor de meget, meget store afgifts- og skattestigninger, der kommer fra 2012, omgående slår negativt igennem, og hvor en positiv beskæftigelseseffekt af fremrykningen af de offentlige anlægsarbejder først kommer om 2-3 år. Det er skadeligt for dansk økonomi.

Fru Marianne Jelved.

Der synes jeg at hr. Peter Christensen overser den genialitet, der ligger i regeringens forslag om fremrykning af offentlige investeringer, fordi – og alle må sådan set gerne høre efter, også dem, der sidder her omkring mig – det jo drejer sig om, at det er allerede besluttede initiativer. De er allerede planlagt. Der er allerede lavet en miljøgodkendelse. De står allerede på kommunernes budgetter eller på andre relevante budgetter. Derfor kan der ikke være den forsinkelse, som der ville være ved traditionelle måder at håndtere det på. Her håndplukker vi helt konkrete færdige projekter, der kan sættes i gang i morgen. Derfor koster den vækstpakke ikke staten særlig store ekstra udgifter, og derfor virker den også med det samme. Det synes jeg er genialt. Er hr. Peter Christensen ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Jeg er jo i hvert fald ikke overrasket over, at selv om Det Radikale Venstre ændrer synspunkt, er begge synspunkter geniale, hvis man spørger De Radikale, for pr. definition er opfattelsen, tror jeg, hos Det Radikale Venstre, at det, de mener, altid er genialt.

Men jeg bliver lidt forvirret, for nu siger Det Radikale Venstre, at de kommunale budgetter ikke skal genåbnes, fordi de her projekter er med. Det er altså budgetter, der er blevet fastlagt for 2012 på et tidspunkt, hvor den borgerlige regering havde ansvaret. Så kan der jo ikke være meget fremrykning eller nyt i nogen af de her projekter, hvis kommunerne allerede har indbudgetteret de pågældende ting. Det er måske der, jeg tror fru Marianne Jelved var mere ærlig, end godt var, nemlig i det interessante spørgsmål om den her kickstart: Vil den medføre, at kommunerne skal genåbne deres budgetter? For hvis det ikke er tilfældet, er der jo ikke en rød reje ekstra til kommunerne.

En kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl.

Tak for ordførerens tale. Jeg synes, det var interessant at høre. Jeg studsede lidt over bemærkningerne om skattestigningerne, når man har i baghovedet, at da den daværende regering fremlagde en genopretningspakke, var der jo sådan set masser af skattestigninger og ikke mindst på indkomst. Men det erindrer ordføreren nok ikke længere.

Men jeg vil egentlig vende tilbage til kickstarten, for det har været lidt uklart og svært at få en fornemmelse af, hvad det egentlig er, Venstre synes om kickstarten; det var en god idé for et par måneder siden, og nu kan Venstre ikke helt finde det rigtige ben at stå på. Så kan ordføreren svare på, om Venstre synes, det er en god idé med en kickstart, som sætter gang i økonomien netop nu, hvor flere økonomer peger på, at vi nærmer os en recession? Det er jo også en kickstart, som rent faktisk skaber arbejdspladser og betyder, at nogle af de mange, der i dag går ledige rundt, rent faktisk kan få et arbejde at stå op til om morgenen. Synes Venstre, det er en god idé med en kickstart? Det er et ganske simpelt spørgsmål.

Ordføreren.

Fremrykning af offentlige investeringer synes vi er et udmærket redskab, men jeg synes, debatten her i salen allerede har vist, at det jo er så som så med den konkrete fremrykning, for de investeringer, vi taler om, har kommunerne for længst indbudgetteret, altså under den tidligere regering. Og jeg har faktisk hørt flere kommunalpolitikere sige, at det her ingen praktisk betydning har for dem; de behøver ikke genåbne deres budgetter. Og det undrede mig lidt, for regeringen har jo storsolgt til danskerne, at nu kom der en masse nye penge.

Jeg tror desværre, sandheden er, at man har prøvet at pakke nogle anlægsinvesteringer ind i noget nyt gavepapir og sige, at det her er en overraskelse; men det er i hvert fald ikke en overraskelse for kommunalpolitikerne. Men det skal ikke skille os ad, for det er jo projekter, som Venstre har været med til at lægge navn til, det er projekter, vi har været med til at finde finansiering til, og nu bliver de så fremrykket – måske, det står uklart. Men projekterne er der ikke noget i vejen med.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvis det, regeringen har foreslået med hensyn til de 18,7 mia. kr., som ligger i den her kickstart, nu havde været en eller anden form for skatte- eller afgiftsstigning. Så tror jeg ikke, det havde været gavepapiret, man havde brokket sig over fra Venstre side, men når det nu er investeringer og rent faktisk en fremrykning af investeringer, som regeringen lægger op til, så er det lige pludselig bare gavepapir. Jeg synes, det er en lidt underlig retorik, ikke mindst når man ser på, hvad den gamle regering foreslog i forhold til kickstart. Der lå små 10 eller 11 mia. kr. i det, så vidt jeg husker.

Nu kommer der et forslag til kickstart fra den nye regering på 18,7 mia. kr., altså en ganske betragtelig stigning og i øvrigt noget, som rent faktisk vil skabe arbejdspladser til små 20.000 danskere de næste 2 år. Og så kan Venstre ikke rigtig svare på, om de synes, det er en god idé eller det ikke er en god idé. De siger, at det nok er noget, der vil foregå ude i kommunerne alligevel. Ja, måske om mange år, men det her er jo rent faktisk en fremrykning, som betyder, at vi nu trækker nogle af de investeringer, der lå længere fremme i tiden, ind og får fuldført eller går i gang med dem her i 2012 og 2013, således at vi får skabt nogle arbejdspladser, netop mens landet er i en krise og er på vej ud af en krise, så vi sådan set løfter Danmark den rigtige vej ud af den krise, vi står i.

Så derfor vil jeg bare høre Venstres ordfører: Synes Venstres ordfører, det er den rigtige medicin med en kickstart, som rent faktisk skaber arbejdspladser og bringer Danmark et skridt nærmere vejen ud af krisen?

Ordføreren.

Der er et stort problem ved regeringens samlede økonomiske politik, og det er, at det, vi ved slår igennem uden nogen forsinkelse og med en effekt, der ingen tvivl er om, er de store skatte- og afgiftsstigninger, der kommer. Finansministeren startede sin præsentation af finanslovoplægget med at slå fast, at det allerstørste problem i Danmark er, at privatforbruget er gået næsten i stå – en god erkendelse, fordi den er sand. Så dykker man ned og ser på den konkrete politik og siger, når man kan se et problem: Gad vide, hvad regeringen så vil gøre ved det? Og så er overraskelsen jo endnu større, når man ser, at svaret er: Jo, vi tager nogle flere penge fra danskerne.

Det er jo derfor, det kan være udmærket at fremrykke offentlige anlægsinvesteringer, men det nytter jo ikke noget, når det kombineres med så store skatte- og afgiftsstigninger, som der lægges op til, fordi det jo samlet set betyder, at vi ikke får gang i privatforbruget, for man skal være socialdemokrat eller SF'er for at tro, at måden, man får danskerne til at bruge flere af deres egne penge på, er ved, at staten tager dem fra dem.

Tak. Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg har forstået på Venstres ordfører, at man ikke bryder sig om den nye regering. Det synes jeg sådan set er fair nok, jeg har selv mange års erfaring i ikke at bryde mig om den siddende regering, så hvis der er brug for tip, kan jeg godt hjælpe med det. Men jeg vil alligevel sige, at jeg gennem tiderne så har brugt en del tid på at fortælle, hvad vi gerne ville, hvad Enhedslistens politik var, og det synes jeg ikke at jeg har hørt så meget som en sætning om, altså hvad det er, Venstre synes der skal gøres. Man har sagt, hvad man ikke vil gøre, hvad man synes er forkert af det, regeringen gør, men hvad er egentlig Venstres politik for at hjælpe de arbejdsløse, hjælpe dem, der rammes af den økonomiske krise? Kunne vi ikke lige få ord på det?

Ordføreren.

Det kan hr. Frank Aaen i hvert fald, for vores politik ligger jo sådan set klar, også i det finanslovforslag, som den tidligere regering lagde frem. Det er jo en politik, som grundlæggende handler om, at der skal være tillid til økonomi, at der skal være tillid til Danmarks økonomi, og at der skal være tillid til folks private økonomi. For at der er tillid til Danmarks økonomi, og det er der, kræver det reformer, som hverken Enhedslisten, Socialdemokratiet eller SF ville være med til. De lovede danskerne det modsatte, har heldigvis ændret synspunkt, men det er netop reformer, der gør, at der er tillid til Danmarks økonomi, så vi har en lav rente. En lav rente er en af forudsætningerne for at kunne skabe vækst.

Der skal også være tillid til private familiers rammer, for ellers sparer de op, ellers bliver de utrygge. Det er det, vi ser nu. Der havde vi et skattestop, samtidig med at vi med en række initiativer over det sidste par år også har stimuleret deres økonomi med skattesænkninger, udbetaling af SP-midler, og det næste skridt bliver udbetaling af efterlønsbidraget til de danskere, der måtte ønske at få det udbetalt. Det er vores vej til at have et fundament, som kan skabe vækst.

Hr. Frank Aaen.

Det er meget imponerende, nu fik vi så fremlagt Venstres alternativ, det er tillid. Nu er det jo sådan, at de største grunde til, at folk er nervøse, altså ikke har tillid til fremtiden, er stigende arbejdsløshed, og det er bankkrisen, der buldrer derudad stadig væk, og som også truer fra udlandet. Så det er jo ikke nok at sige, som hvis det var en aftenbøn, at nu håber man, folk har tillid, og at Venstres politik er tillid, uden at man adresserer de problemer, der gør, at folk ikke har tillid til fremtiden.

Så hvad havde man tænkt sig at gøre, er Venstre tilfreds med, at der er mere end 200.000 arbejdsløse? Er løsningen, så der bliver færre arbejdsløse, bare mere tillid? Tror man på, at folk får tillid til bankerne? Hvad vil man gøre, for at den finansielle uro ikke spreder mistillid?

Helt ærligt: Vi står her med landets største oppositionsparti, og så er man nødt til at komme med noget mere end at sige, at det er vigtigt med tillid.

Ordføreren.

Jamen der er jo ingen tvivl om, at Enhedslisten og Venstre ser forskelligt på, hvordan man skaber vækst. Enhedslisten tror på mere gæld, højere skatter, og at det er dem som politikere, der kan finstyre Danmark sådan, at man skaber beskæftigelse. Det tror vi ikke på i Venstre. Vi tror grundlæggende ikke på, at det er politikere, der skaber vækst. Vi tror grundlæggende på, at vi politikere kan skabe nogle rammer, der gør, at private mennesker tør satse, tør skabe og tør igangsætte, det er forskellen. For man kan meget nemt bare ved at hæve skatter og afgifter sætte noget arbejde i gang, men en vedvarende ægte vækst kan der aldrig blive tale om.

Hvad er så bagsiden ved at følge Enhedslistens opskrift? Ja, kig rundt i Europa, det er ikke en akademisk diskussion, hvad der sker, når omverdenen mister tilliden til finanspolitikken. Vi ser det lige nu, vi ser det i Grækenland, vi ser det i Italien, nemlig hvad konsekvenserne er, når man fører en politik a la den, Enhedslisten gerne så.

Tak. Så er det hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. I Liberal Alliance er vi meget enige i en benhård kritik af den finanslov, som vi diskuterer nu. Det, der blot kan undre lidt, er, hvori kritikken sådan for alvor bunder fra Venstres side, fordi for 95-98 pct.s vedkommende er det jo en total kopi af den finanslov, som blev lagt frem af den tidligere regering. Det, der er udfordringen for det her land, er, at vi på samme måde som mange andre europæiske lande har en for høj gæld, vi har ikke styr på vores offentlige udgifter, vi har et for højt skattetryk, og derfor har vi for ringe konkurrenceevne, og derfor mister vi arbejdspladser hver dag.

Vil ordføreren komme med tre konkrete eksempler på, at den tidligere regering i modsætning til den her regering var meget mere ambitiøs i forhold til at få sænket skattetrykket, få færre offentlige udgifter og dermed få markant færre ledige?

Ordføreren.

Først og fremmest var jeg også inde på i min ordførertale, at der er ros til regeringen i forhold til dele af finansloven, og det handler om tilbagetrækningsreformen. Jeg tror sådan set ikke, at Liberal Alliance er uenig i, at det er en meget vigtig reform, som betyder, at vi både sparer overførsler og sikrer, at der er arbejdskraft til rådighed, en arbejdskraft, som også er nødvendig for at kunne skabe ægte vækst fremover.

Så har vi som regering – og det er jeg faktisk meget stolt af – sænket skatten på arbejde ad tre omgange, stået for den største sænkning af marginalskatten, og det er jo det, der står i kontrast til den nye finanslov, som regeringen lægger frem. Det er jo fint, at tilbagetrækningsreformen overlever, men det er jo ikke fint for dansk økonomi og for danskerne, at man nu vælter skatter og afgifter ud på danskerne, og så har det som svar på, hvordan man sætter gang i økonomien. Man sætter ikke gang i økonomien ved at gøre folk bekymrede, man sætter ikke gang i økonomien ved at tage folks penge.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg fik ikke noget svar, for jeg bad ikke om en gentagelse af de ting, som også lå i den tidligere regerings udspil, nemlig tilbagetrækningsreformen. Det er vi jo enige om er fint nok – det lillebitte skridt på den rigtige kurs. Det, jeg bad om, var tre konkrete eksempler på, hvor den tidligere regering i modsætning til den her regering var meget mere ambitiøs i forhold til at sænke skattetrykket, få færre offentlige udgifter, få konkurrenceevnen op og dermed få færre arbejdsløse. Det var det, jeg gerne ville have nogle eksempler på. Jeg kan også spørge på en anden måde, men jeg vil gerne have svar på det her også.

Jeg vil også gerne have svar på noget andet. I Børsens leder i dag lægges der op til, at det er vigtigere med muligheder for mange end den her konstante lighedsdiskussion. Det er o.k. med mere ulighed, bare der er flere, der får muligheder. Kan Venstres ordfører gå ind på den tankegang efter at have givet de konkrete eksempler på, at man var mere ambitiøs? Hvis ikke der kommer svar på det, må man bare erkende, at Venstre ikke var mere ambitiøs end den nuværende regering. Tre konkrete eksempler og så en accept af den tese, som ligger i Børsens leder i dag, nemlig at vi sagtens kan leve med mere ulighed i det her land, bare der er flere, der får muligheder.

Ordføreren.

Jamen hvis jeg skal starte med det sidste, så er det jo en diskussion, vi har haft igennem mange år. Altså, den nuværende regering har jo overraskende sagt, at man ikke vil måles på den måde, man måler ulighed, nemlig Ginikoefficienten. Det er nye toner, som vi glæder os over, for vi er heller aldrig gået op i Ginikoefficienten, fordi det ikke for os handler om at bekæmpe rigdom, men om at sikre, at de svageste har det godt. Og vejen til velstand er jo, at folk har muligheder, så jeg synes sådan set, at det er en vigtig pointe, og at vi skal sørge for, at alle har lige muligheder. Det vil så bare altid medføre, fordi vi er forskellige som mennesker, at vi ender med at bruge de muligheder forskelligt, og det kan skyldes mange ting. Men det, der er galt, er, hvis man tager initiativet fra folk, hvis det at gøre en ekstra indsats aldrig medfører en ekstra gevinst.

Afslutningen på det, hr. Anders Samuelsen spørger om, er skattepolitikken, og det virker lidt, som om hr. Anders Samuelsen ikke kan lide at høre svaret, fordi man gerne være i konflikt med Venstre om det. Men vi har som parti stået for at lave de største sænkninger af marginalskatten og få skatten ned på arbejde, sådan at det initiativ, jeg talte om før, også belønnes. Det er vi stolte af i Venstre.

Hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Tak. I modsætning til Liberal Alliance synes jeg jo på mange måder, at tonen i ordførerens tale var valgt ud fra et mere sikkert liberalt værdisæt. Her tænker jeg særlig på, at man ligesom kunne fornemme, at uanset hvilket samfundsproblem ordføreren vil blive præsenteret for, er det helt sikkert, at løsningen på det vil være en skattelettelse.

Det, jeg imidlertid gerne vil spørge ordføreren om, er: Hvis man sammenligner det finanslovforslag, der blev fremsat af den tidligere regering, med det her, hvor mange flere tror ordføreren så, at der kommer i arbejde? Hvor mange flere kommer i beskæftigelse i 2012 med det finanslovforslag, den nye regering har fremlagt? Er det flere, er det færre, eller er det det samme antal, som med den gamle regerings politik?

Ordføreren.

Jeg er nok ikke i tvivl om, at forskellen på Venstre og Socialdemokratiet er, at Socialdemokratiet altid har den holdning, at uanset hvad problemet er, er svaret højere skatter, og det er jeg uenig i.

Det fører mig også over i, hvad effekten bliver af den samlede finanslov, som regeringen har lagt frem. Det afhænger jo også meget af, hvordan danskerne vælger at reagere på det her, for hvis reaktionen fra danskerne, når de ser, at de skal betale 1.800 kr. mere i gennemsnit pr. familie i nye skatter og afgifter, op til 2.000 kr. mere pr. familie i energiskatter, helt automatiske stigninger som følge af opgøret med skattestoppet, til en betalingsring, skat på lastbiler – og så har man endnu ikke imødekommet Enhedslistens krav – er, at de lader pengene blive i deres lomme, så er der ikke meget ekstra privat beskæftigelse tilbage.

Hr. Ole Hækkerup.

Tak. Nu fik vi en god lang sang, som ikke nødvendigvis havde så meget med spørgsmålet at gøre. Det var i hvert fald ikke et svar på spørgsmålet. Finansministeriet vurderer jo, at den nye kickstart og den nye finanslov, som regeringen har fremlagt, vil føre til en øget beskæftigelse. Derfor skal jeg bare spørge igen: Er det ordførerens vurdering, at det er rigtigt, at den nye regerings politik vil føre til en højere beskæftigelse, vil føre til flere i arbejde, end det ellers ville have været tilfældet?

At der er en beskæftigelseseffekt, som Finansministeriet påpeger, ved at fremrykke offentlige investeringer, er vi fuldstændig enige i. Vi har sådan set aldrig sagt andet.

Der vil jeg også lige bare, da det jo nu er et nyt samarbejde, der er startet op efter valget, sige, at vi også som opposition anerkender de beregninger, som kommer fra centraladministrationen. Vi har ikke den holdning, som Socialdemokratiet havde, nemlig at det er bestillingsarbejde. Når Finansministeriet før valget sagde, at Socialdemokratiets økonomiske politik overhovedet ikke hang sammen, men var underfinansieret med 39 mia. kr., var svaret, at det var magtmisbrug, at det var bestillingsarbejde. Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet har ændret holdning. Det ville også klæde dem, hvis det blev fulgt op af en undskyldning efter så hårde angreb. Det tror jeg ikke der er format til. Men jeg glæder mig over og kan i hvert fald sige helt klart, at vi anerkender de beregninger, der ligger.

Der er en effekt ved at fremrykke offentlige investeringer, og der er en negativ effekt ved at øge skatter og afgifter. Der er to negative effekter. Der har den effekt, at folk mister deres penge, og det har effekt på grænsehandelen.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for en kort bemærkning.

Jamen det er da glædeligt, at Venstre anerkender de beregninger, der bliver lavet i Finansministeriet og andre steder. Og beregningerne i forbindelse med vores finanslov viser, at der vil være 9.200 flere mennesker, der kommer i beskæftigelse. Det kan vi høre i dag, og så kan det jo stadig væk undre lidt, at Venstres ordfører alligevel bliver ved med at så tvivl om, hvorvidt Venstre støtter den her kickstart eller ej. For den daværende regering fremlagde jo selv, kort før valget blev udskrevet, et forslag om netop at fremrykke nogle offentlige investeringer, sådan at man også fik en form for kickstart af dansk økonomi.

Så kunne vi ikke få det helt på det rene: Går Venstre ind for den kickstart, som den nuværende regering lægger op til, eller går man ikke ind for den?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, om det er, fordi der er en vis vandring ud og ind af salen, siden der bliver spurgt til, om vi fra Venstres side synes, at der kan være en positiv effekt ved at lave en fremrykning af offentlige investeringer, for der har jeg svaret, at det synes vi der kan være. Det har jeg svaret mange gange, og jeg gør det i øvrigt gerne igen. Men det er jo stadig interessant, at vi har en regering, der starter med at sige, at det største problem, der er i Danmark, er, at privatforbruget er gået i stå, og at det eneste, man så i øvrigt bagefter vil snakke om, er en fremrykning af offentlige anlægsarbejder. Det sætter altså ikke gang i privatforbruget.

Så er der jo noget, der er endnu mere interessant, og det er, at man, når man ser på den fordelingsmæssige konsekvens, der er af at øge skatter og afgifter med 5 mia. kr., kan se, at regeringen gladelig og stolt anerkender: Ja, det har en socialt skæv profil, der rammer de laveste indkomster relativt hårdere. Og når vi så spørger, hvad regeringen vil gøre ved det, siger man: Jo, men vi har også tænkt os at beskatte aktieoptioner for direktører.

Jeg synes, det er et mærkeligt svar, man har på de problemer, som man i øvrigt starter med at sige er der.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Der er ikke tale om, at nogen vandrer ind og ud af Folketingssalen, jeg har sådan set fulgt med i debatten helt fra starten af. Det, der er problemet, er, at Venstres ordfører hele tiden modsiger sig selv.

Først siger Venstre, at man er stærkt skeptiske over for den kickstart, der lægges op til, og så siger man, at man anerkender, at der er en effekt af den i form af øget beskæftigelse, som man anerkender og man synes er godt. Der er da en ret stor modsigelse. Så siger man, at der er behov for et øget privatforbrug i Danmark, og at en kickstart af økonomien ikke giver et øget privatforbrug. Det er jo direkte, lodret forkert, for enhver ved jo, at når folk har fast arbejde, så har de netop råd til at gå ned og bruge flere penge på mad og forbrugsgoder, f.eks. et nyt tv, en rigtig god jul for deres børn og alle de her ting. Så det, man siger, er jo i direkte modstrid med hinanden, og det er mod bedre vidende.

Vi ved netop, at skattelettelser kun giver én arbejdsplads ekstra, men at offentlige investeringer giver tre igen, så det må jo være imod bedre vidende, når man siger det, man gør. Er Venstre for eller imod den her kickstart af dansk økonomi?

Ordføreren.

Vi er skeptiske over for regeringens samlede økonomiske politik. Vi synes, at det at fremrykke offentlige investeringer kan være en god idé, og de projekter, som regeringen har valgt at fremrykke, er nogle, som vi har været med til at få sat på tegnebrættet, så vi har ikke nogen kritik over for de anlægsaktiviteter, der bliver lagt op til. Men det er jo interessant, at der først er en fra Socialdemokratiet, der siger, at der er over 200.000 arbejdsløse, at der så er en anden fra Socialdemokratiet, der siger, at nu laver man en pakke, der øger beskæftigelsen med 9.500, og at man så overhovedet ikke vil diskutere, hvilken effekt det har, at man samtidig øger skatter og afgifter, ja, man bliver nærmest lidt vred over, at det bliver taget med ind i debatten.

Men det her handler jo om, hvordan vi får skabt tryghed for danskernes private økonomi, så de tør bruge deres penge. For jeg er enig i, at der er mange grunde til, at danskerne holder på deres penge; de bliver også påvirket af, hvad der foregår rundtomkring. Men tror Socialdemokratiet virkelig på, at danskerne bruger deres egne penge i højere grad, når de ved, at der kommer en stor skatte- og afgiftsregning?

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Tak. Nu er Venstres ordfører jo skuffet over en del ting i det her finanslovforslag, kan vi høre. Derfor vil jeg høre, om Venstre også er skuffet over, at vi nu investerer i uddannelse, i modsætning til det finanslovforslag, der blev fremsat tidligere. Som eksempler kan jeg nævne 1 mia. kr. ekstra til universiteterne, at besparelserne på SU'en fjernes, 300 mio kr. ekstra til forskning, at vi beholder tilskuddene til efterskolerne, ekstra praktikpladser osv. osv.

I Venstres skåltaler hører vi jo ofte, at viden er det, der skal drive samfundet fremad, og at vi skal leve af uddannelse osv. Derfor vil jeg da bare høre, om den her del af vores finanslovforslag er et område, som Venstres ordfører vil støtte op om.

Ordføreren.

Vi synes, at det at investere i områder som forskning og uddannelse er meget vigtigt, og man kan jo simpelt hen også se på, hvordan det er gået med bevillingerne fra 2001 til 2010, hvor VK udgjorde regeringen og havde ansvaret.

Jeg går så og undrer mig lidt over det, der foregår lige nu, for det, at man følger lovbundne udgifter, bliver så gjort til store merbevillinger til uddannelsesområdet. Det var så om det, de samme partier, da de var i opposition, sagde, at det, at man følger lovbundne udgifter, og det, at der kommer flere elever, udløser, at man skal bruge flere penge, slet ikke er de penge, vi vil diskutere, for de kommer jo helt af sig selv.

Det er så det, som den nuværende regering gør til et stort løfte, altså at man følger loven. Hvis regeringen gerne vil have ros for det, så kan den da godt få det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg kan høre, at ordføreren ikke synes, det er noget særligt, at vi rent faktisk vil give de penge, som det koster med det ekstra optag, men at han derimod synes, at det var helt o.k., at der under den tidligere regering manglede de penge til det ekstra optag.

Vil ordføreren bekræfte, at det er sådan lidt ligegyldigt med de ekstra penge, vi nu har givet, for at universiteterne bl.a. skal have råd til de ekstra studerende, og at det heller ikke var noget problem, at man i den tidligere regerings forslag ikke fulgte det ekstra optag op med ekstra penge?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at venstrefløjen gerne vil have ros for at følge loven og finde finansieringen til lovbundne udgifter. Det vil jeg gerne rose, vi ville have gjort det samme selv, og af samme grund sidder vi jo også netop nu og er med til at forhandle på forskningsområdet. Jeg håber, at vi kan finde hinanden, få en aftale. Vi er mødt konstruktivt op, og igen håber vi jo, at der er lidt alvor bag regeringens ord om, at den gerne vil lave brede aftaler.

Hvis forudsætningen for at få et godt forhandlingsklima er, at jeg skal stå her og rose regeringen for at følge lovbundne udgifter, så gør jeg det gerne.

Så er det hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Tak. Tak for lejligheden til nu at diskutere med hr. Peter Christensen som finansordfører. Jeg er lidt optaget af, hvad der egentlig er Venstres politik i forhold til de multinationale selskaber, for i den her finanslov bliver det lagt frem, at vi nu sætter ind med skrappere kontrol, styrket lovgivning og sørger for, at nogle af de penge, der er sluppet uden om, bliver kontrolleret bedre, og at vi får strammet op på nogle af de regler, der gør, at der er blevet betalt meget lidt i skat for en række selskabers vedkommende. Det synes vi er meget rimeligt og en god måde at finansiere noget af det hul, der jo altså er, desværre, på grund af de hårde økonomiske tider og den ufinansierede skattepolitik, den gamle regering har efterladt os.

Der var først en skatteminister, der hed hr. Troels Lund Poulsen. Siden blev finansordføreren her så skatteminister. Hr. Troels Lund Poulsen fremlagde en handlingsplan om multinationale selskaber. Så blev hr. Peter Christensen skatteminister, og så blev den handlingsplan trukket af bordet. Det var lidt svært dengang at finde ud af, hvad der egentlig var Venstres politik, og nu har jeg noteret mig, at man igen egentlig har kritiseret, at vi nu vil gøre noget ved, at vi får pengene i kassen fra de multinationale selskaber.

Nu vil jeg egentlig bare gerne høre, hvad der er den opdaterede version. Hvad er egentlig Venstres politik? Støtter man, at vi sætter skrappere ind, eller gør man ikke?

Ordføreren.

Der er meget symbolpolitik, for jeg kan forstå, at det løfte, som hr. Jesper Petersen taler om, reelt handler om to ekstra medarbejdere til SKAT. Men igen: Hvis det er det, der skal til for at stive regeringen af, altså at man skal have ros for det, så for min skyld ingen alarm.

Men nu kan jeg forstå, at SF vil garantere, at der kommer flere penge i kassen, og jeg kunne forstå på den nye skatteminister, at de internationale virksomheder snyder. Det er jo interessant, hvis de snyder. Så synes jeg virkelig, at regeringen skal få gjort noget ved det. Det var ikke en viden, jeg var i besiddelse af som skatteminister.

Når det kommer til, om der er regler, der skal laves om, om der er lovgivning, der skal laves om, så synes jeg, at man skal lave lovændringer, hvis det viser sig, at der er nogle helt konkrete problemer. Det var det, jeg som tidligere minister bad SKAT om at finde ud af: Er der nogle helt konkrete steder, hvor der er problemer? Er der steder, hvor vi har en slap lovgivning sammenlignet med landene omkring os? Det var ikke mit indtryk.

Tak. Hr. Jesper Petersen.

Jeg kan bare konstatere, at der så er en dyb, dyb uenighed i Venstre på det her område. Altså, da hr. Troels Lund Poulsen var skatteminister, fremlagde han en handlingsplan, som jeg står med her, hvor der bliver strammet op, eller hvor der i hvert fald er forslag om at skulle se på f.eks. det her om fremførsel af underskud, og om reglerne vedrørende afskrivninger er gode nok. Der bliver virkelig problematiseret nogle ting her, og det er nogle af de greb, som den nuværende regering så tager. Og ja, det giver penge i kassen. Man kan jo simpelt hen sige sig selv, at det vil komme til at ske, og det mente hr. Troels Lund Poulsen sådan set også, da han var skatteminister.

Det var langsomt ved at gå op for Venstre dengang, at det altså ikke var holdbart, at der var nogle, der år efter år kunne undgå at betale skat i det her samfund, selv om de havde meget, meget stor omsætning og måtte formodes at have gavn af de danske forbrugere og de danske erhvervsvilkår. Så der var nogen, der egentlig var på vej til at mene, at det måske var en god idé at gøre noget ved det.

Nu tager vi så fat på nogle af de ting, hvorom en Venstreminister på et tidspunkt sagde: Det her må vi hellere undersøge om vi ikke skal gøre. Og så kom der en anden Venstreminister, som var hr. Peter Christensen, og fejede det af banen og sagde: Kør bare videre. Vi lukker øjnene for, at der ikke bliver betalt skat år efter år.

Nu skal jeg bare være helt sikker på, at svaret er, at Venstre ikke mener, at der skal sættes ind på det her område. På trods af uenigheden er det nu Venstres svar, at der ikke skal gøres noget ved de multinationale selskaber.

Ordføreren.

Vi er parate til at diskutere, hvis der er helt konkrete problemer, huller, som man bør gøre noget ved. Vi har også den holdning, at man skal sørge for, at dansk skattelovgivning ikke er markant anderledes end den i landene omkring os, for det taber vi arbejdspladser på. Og så kan SF have al sin symbolpolitik for sig selv. At gøre et stort nummer ud af, at der nu kommer to ekstra medarbejdere hos SKAT, at man nu vil hænge virksomheder ud på nettet, hvis de ikke betaler skat – der kan jo faktisk være grunde til, at de ikke betaler skat – kan SF have for sig selv. Jeg beder så en stille bøn om, at det ikke betyder, at der er store investeringer fra internationale virksomheder, som går uden om Danmark.

Vi så i TV-avisen i Danmarks Radio for nogle uger siden, hvordan de viste, at dem, der skaber arbejdspladser i Danmark, dem, der investerer i Danmark, er de omtalte multinationale, internationale virksomheder. Men de er udset som symbol på noget, SF ikke kan lide, noget, der skal ned med nakken, og så er det jo bare ærgerligt for de tusinder af danskere, der arbejder for den type virksomheder. Vi er optaget af ægte vækst og ikke den slags tom symbolpolitik.

Fru Kirsten Brosbøl for en kort bemærkning.

Skal vi have ros for at finansiere lovbundne udgifter til et øget studieoptag? Det er jo op til andre at bedømme. Man kunne måske med rette kritisere den tidligere regering for i sit finanslovforslag for 2012 ikke at have finansieret dette øgede optag.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren: Hvordan ville den tidligere regering have finansieret det her øgede optag? Det er jo altså knap 1 mia. kr., vi taler om – altså et hul, som man overlod til den nye regering, med hensyn til at finansiere det her øgede studieoptag. Det synes jeg da sådan set godt man kunne afkræve finansordføreren et svar på, for i sidste ende handler det her vel om økonomisk ansvarlighed. Altså, har man finansieret det øgede optag, eller har man ikke? Det har den nuværende regering. Det havde den tidligere regering ikke.

Ordføreren.

Vi lader os gerne måle på økonomisk ansvarlighed, og jeg vil gætte på, at havde vi vundet valget, ville der have været forhandlinger, ligesom der foregår forhandlinger nu. Det ville dog have været en anden minister, der havde indkaldt til forhandlingerne, men jeg vil gætte på, at det ville have været den samme kreds af partier, der ville have siddet og forhandlet om det her spørgsmål.

Jeg ved ikke, om debatten går ud på, at vi ikke skal kunne finde hinanden på området. Så kan vi da bruge tid på det. Det ville ikke være min tilgang. Min tilgang er, at vi fortsætter de gode forhandlinger, der er, finder konkret finansiering og får en bred aftale på området. Det er vores tilgang til uddannelsesområdet og forskningsområdet.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jamen det er sådan set ikke det, vi sidder og forhandler om. Vi forhandler om udmøntningen af forskningsmidlerne. Det er også knap 1 mia. kr., og der er det rigtigt at vi stadig væk har alle partier med rundt om bordet. Det er rigtig fint, og jeg håber bestemt også, at vi får en bred aftale.

Det, jeg spurgte ordføreren om, var finansieringen af det øgede studieoptag. Det er ikke en del af de forhandlinger, vi sidder midt i. Hvad angår finansieringen af et øget studieoptag i 2011, udgifter, som man allerede kunne se, og som ikke var finansieret i den tidligere regerings finanslovforslag, er det ikke uansvarligt, at man altså efterlader en milliardregning til en ny regering uden at anvise, hvordan man i øvrigt selv ville finansiere det?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi måske skulle tage et helt nøgternt kig på ansvarlighed og økonomi. Den tidligere regering ville have fundet penge til lovbundne udgifter. Der var i det hele taget fremlagt en ansvarlig økonomisk ramme, der indeholdt reformer – reformer, som Socialdemokratiet var imod. Hvad var svaret fra Socialdemokratiet? Det er jo det, der næsten ville være underholdende, hvis ikke det havde været tragisk for landets økonomi. Det er, at man lægger en plan frem, som er massivt underfinansieret, hvori man spreder løfter til højre og venstre, og dagen efter valget løber man fra hele. Finansministeren siger oven i købet, efter at han er blevet finansminister: Ja, vores egen plan var hamrende uansvarlig.

Så fri mig for at blive angrebet for, at VK-regeringen ikke førte en ansvarlig økonomisk politik. Jeg synes, det ville klæde Socialdemokratiet at sige: Ja, vi vandt valget på valgflæsk.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. I Socialdemokratiet er vi faktisk meget optaget af, at der i den virkelige verden – derude på den anden side af murene – i dag er i omegnen af 160.000 mennesker, der er ledige i Danmark. Det tal ser efter al sandsynlighed ud til at stige, og det regner jeg også med ordføreren er enig med mig i. Det bekymrer faktisk os, at der er så mange. Vi ved også godt, at en af årsagerne til, at væksten i økonomien ikke er i gang i Danmark, og at folk er usikre, netop er, at de netop ikke har troen på, at de har et arbejde i morgen.

Er ordføreren ikke enig med mig i, at det tal er foruroligende, og at det også er baggrunden for, at der er brug for en kickstart i Danmark, så troen på, at økonomien kan komme på plads, kommer tilbage?

Ordføreren.

Jeg synes da, det er bekymrende, når vi har en stigende ledighed, selvfølgelig gør jeg det – af mange grunde. For det første er det altså sjovere for alle, når der er gang i hjulene, når der er vækst og ens købekraft stiger, og når man ikke skal være bekymret for ledighed. For det andet er det også det bedste socialpolitiske instrument, vi overhovedet har. Det var det for den tidligere regering, da det lykkedes at få bragt ledigheden ned på danmarkshistoriens laveste niveau. Det var da godt. Og derfor er det modsatte selvfølgelig også ærgerligt.

Det er alligevel interessant at høre, at Socialdemokratiet via sine spørgsmål anerkender, at der er de her omkring 160.000 ledige, og at man så laver en kickstart, der ifølge de tal, jeg fik, ligger på 9.000. Hvad er så sandheden? Den er: Ja, der vil stadig være en stor gruppe danskere, som er ledige. Ergo kan vi politikere ikke skabe fuld beskæftigelse ved at øge skatter og afgifter. Det handler jo om, hvordan vi får skabt ægte privat vækst, og det har Socialdemokratiet ikke et ærligt svar på.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jamen når Venstre og ordføreren nu anerkender, at det er et problem, at der er så mange ledige, og ordføreren også tidligere i dag anerkendte, at den plan for en kickstart, som regeringen har fremlagt, giver 9.000–13.000 flere i arbejde, og det vil sige, at man også sikrer, at der ikke bliver flere ledige, end der er i øjeblikket, kan man så tage det som udtryk for, at Venstre vil tage de lediges problemer alvorligt og faktisk vil stemme for det finanslovforslag, som regeringen har fremsat?

Ordføreren.

Hvad er det, der for alvor kan sætte gang i det, man kan kalde en positiv spiral? Det er jo, at danskerne tør investere deres egne penge, at de har tillid til deres egen økonomi, og at vi får sat gang i boligmarkedet ved at folk tør investere. Det er derfor, jeg siger, at det jo ikke nytter noget, at Socialdemokratiet kun vil snakke om den ene del af deres økonomiske politik. Vi fra Venstre vælger at se på det som en helhed, og der ser vi et problem, som er, at man vælter skatter og afgifter ud på danskerne.

Jeg tror rent faktisk, at det slet ikke er gået op for danskerne endnu, hvad det her kommer til at betyde. Jeg tror, at de først opdager det, når rudekuverten kommer ind ad døren, og da er det jo desværre for sent. Og vi får jo ikke danskerne til at spare mindre op og bruge mere ved at sætte gang i privatforbruget, hvis det er sådan, at de ved, at der kommer de her store regninger, og det bør Socialdemokratiet også tænke på.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Tusind tak. Jeg vil bare gerne rette en misforståelse. Liberal Alliance ønsker bestemt ikke at være i konflikt med Venstre. Tværtimod, vi vil meget gerne medvirke til, at Venstre rykker ind i regeringskontorerne igen, men jeg synes ikke, at hr. Anders Samuelsen fik svar på det spørgsmål, som han stillede, og derfor vil jeg stille det på en anden måde: Mener ordføreren, at markant lavere offentlige udgifter, et markant lavere skattetryk og dermed en markant bedre konkurrenceevne for Danmark er den medicin, som Danmark har brug for i den situation, vi står i nu?

Ordføreren.

Vi er optaget af, at vi får en bedre konkurrencesituation. Det er regeringen rent faktisk også, siger den og påpeger, at det er vigtigt med løntilbageholdenhed, så vi bedre kan konkurrere. Det er vi sådan set enige i i Venstre. Problemet er så bare, at vi ved, at når man vælter de her skatter og afgifter ud på danskerne, vil de bede om mere i løn for at opretholde deres købekraft. Så der er ikke rigtig sammenhæng mellem det, regeringen siger, og det, den gør. Vores tilgang har været, mens vi sad i regering, at sænke skatten på arbejde, så det bedre kan betale sig at arbejde. Vi fik også lavet en budgetlov, så vi bedre kunne styre kommunernes udgifter, for jeg medgiver gerne, at det havde vi problemer med. Kommunerne brugte flere penge, end det blev aftalt. Det store problem, der var med at styre de kommunale budgetter, er blevet diskuteret masser af gange, også under tidligere finanslovforhandlinger.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Jeg forstår på hr. Peter Christensen, at han er meget omsorgsfuld over for familierne. Han siger, at der skal skabes mere tryghed om privatøkonomien. Og her i sidste omgang sagde han, at vi ikke skal sætte gang i økonomien ved at gøre folk bekymrede – det var et svar til Liberal Alliance. Så vil jeg høre, om han kan forestille sig, hvordan det er for en familie, hvis man bliver arbejdsløs i den her tid, da krisen brager løs. Samtidig har familien fået at vide, at der kun er 2 år til at rebe sejlene og finde et andet arbejde. Hvordan må stemningen være i sådan en familie, hvis man nærmer sig afslutningen på den 2-årige periode, og man har stået på hovedet hver eneste dag for at finde et arbejde, man har taget en uddannelse osv.? Hvad er det for en tryghed, man skaber for en sådan familie? Er det ikke vigtigt, at vi skaber nogle ordentlige rammer, for at de kan have tryghed og overskud til måske at turde at igangsætte noget og springe ud i noget helt nyt? Det synes jeg er en vigtig del af det, hvis man mener noget alvorligt om privatøkonomien. Er hr. Peter Christensen ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Altså, vi har vedtaget en dagpengereform, og da ændrede vi dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Det var medvirkende til at gøre dansk økonomi betydelig mere robust. Vi har også fra tidligere ændringer af dagpengeperioden kunnet se, at der er en tendens til, at folk finder beskæftigelse, når de nærmer sig udløbet af perioden. Det har oppositionen under valgkampen været imod. Nu har de fået regeringsansvaret, og det står mig fuldstændig uklart, hvad de nu mener om dagpengeperioden, men det må Enhedslisten – da jeg har lidt på fornemmelsen, at regeringen kun vil lytte til Enhedslisten – jo tage op med regeringen og se, om de kan holde regeringen fast på dens løfter på det område, for det er knebet på rigtig mange andre.

Hr. Christian Juhl.

Tak for det. Nu sidder vi jo ikke i finanslovforhandlinger her. Nu sidder vi og lytter til Venstres ordfører, og jeg lytter jo til det, han siger. Derfor tænkte jeg, at jeg gerne vil tage ordføreren på ordet og spørge: Tror hr. Peter Christensen, at den reform, som den gamle regering lavede, skabte tryghed i de familier, der er blevet ramt? Tror hr. Peter Christensen, at de 2 år skaber tryghed i privatøkonomien og familiernes hverdag, når man laver den slags skrappe ting, der gør, at familierne risikerer at falde ud over kanten og ikke have noget forsørgelsesgrundlag, hvis der ikke er noget arbejde.

Ordføreren

Engang havde Danmark en dagpengeperiode, der varede, så længe man ville være der. Var det mere trygt? Ja, det var det måske. Var det usundt for arbejdsmarkedet og for landets økonomi? Ja, det var det i særdeleshed. Og det, jeg bare kan konstatere, er – for det handler også om, hvad vi har råd til som land – at vi kan bare se, at der en tendens til, at når mennesker nærmer sig perioden, hvor de ikke kan få dagpenge længere, så kommer de i beskæftigelse. Det har den nuværende regering tordnet imod. Men det lader ikke til, at vi skal have en 4-årig dagpengeperiode tilbage, så det er bare endnu et af de her mange eksempler på, at regeringen lovede guld og grønne skove før valget. I løbet af valgaftenen havde de glemt det hele, var løbet fra det hele, ja, statsministeren sagde sågar, at så vidt hun erindrede, havde hun kun givet to løfter. Det vil jeg overlade til danskerne at vurdere.

Så er det fru Trine Bramsen... Det var det ikke. Så er der ikke flere. Jeg forstår, hr. Joachim B. Olsen følte, han blev snydt for en anden halvleg, så værsgo.

Tak. Det var åbenbart, fordi jeg ikke markerede. Det beklager jeg.

Jeg vil gerne lige prøve at spørge ind til det igen. Det er jo korrekt, at Venstre har været med til at sænke marginalskatterne, men vil Venstre være med til at sænke det samlede skattetryk? Vil Venstre være med til at gøre verdens største offentlige sektor mindre? Vil Venstre være med til at flytte ansatte fra den offentlige sektor over i den private sektor, hvor væksten bliver skabt? For faktum er jo, at vi har verdens største offentlige sektor, vi har verdens højeste skattetryk, og Venstre er vel ikke enig i, at det er den rette medicin, og at det er vejen til et velstående Danmark. Det er bare det, jeg vil have gjort helt klart, altså om Venstre vil være med til det, når vi hjælper Venstre ind i regeringskontorerne igen.

Ordføreren

Nu kunne vi jo få en lang teknisk snak om skattetryk. Det vil jeg spare dem, der lytter, for. Men jeg synes sådan set, at Liberal Alliance skal se på, hvad regeringen har gjort – man kan tage tilbagetrækningsreformen: Det er jo at flytte mennesker fra passiv forsørgelse ved hjælp af aktiv arbejdsmarkedspolitik, så de kan være på arbejdsmarkedet, også det private. Og det var der jo også to grunde til. For det første var det dyrt for de offentlige kasser, men for det andet, så var det jo ikke kun uddannede, men også erfaren arbejdskraft, som godt kunne blive på arbejdsmarkedet, men som vi betalte for at trække sig tilbage. Jeg tror efterhånden, det står lysende klart for alle danskere, at det da var meget behageligt, hvis man havde muligheden, men at vi bare ikke havde råd til det. Derfor synes jeg egentlig, jeg vil svare ja til Liberal Alliances spørgsmål, og tilbagetrækningsreformen er jo et konkret eksempel på, at vi synes, det er en rigtig vej at gå.

Så siger vi tak til Venstres ordfører. Så er det hr. John Dyrby Paulsen som socialdemokratisk ordfører.

Se, økonomer kan være uenige, og de kan komme til mange forskellige resultater, men da Anders Fogh Rasmussen og Venstre tilbage i 2007 opfordrede økonomerne til at skrive lærebøgerne i økonomi om, var der vist ikke mange økonomer, der var enige i det synspunkt. Det anfægtede ikke Venstre. De fortsatte, som om partiet havde patent på den økonomiske sandhed – en holdning, der viste sig at være en fatal fejltagelse, og prisen for den fejltagelse betaler danskerne i dag i form af 150.000 mistede arbejdspladser, i form af ungdomsarbejdsløshed, i form af dyb krise og massiv usikkerhed om fremtiden.

Se, alle ved jo, at regeringen er tiltrådt på et meget vanskeligt tidspunkt. Konjunkturerne ikke bare i Danmark, men i de fleste andre lande er svage. Danske virksomheder har mistet i titusindvis af job. Det er benhårdt for den, der står uden arbejde, det er svært for familien, og det koster samfundet dyrt. Oven i købet er risikoen for fornyet tilbagegang til stede med den fortsatte uro på de finansielle markeder. Over hele landet står boliger til salg i månedsvis. Familierne tøver med at bruge penge, fordi de er utrygge ved fremtiden. De unge har svært ved at finde job, og der mangler praktikpladser.

Udviklingen skyldes bl.a. den internationale krise, men ikke kun den internationale krise. Den tidligere regering førte en uansvarlig økonomisk politik i de fede år. Det var en økonomisk politik, der førte til overophedning af dansk økonomi. Det var en økonomisk politik, der har været med til at gøre krisen i Danmark dybere og mere langvarig end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Den udvikling skal naturligvis stoppes, og jeg håber inderligt, at den nye oppositionen vil være med.

Vi skal genskabe troen på fremtiden, og regeringens første større udfordring er derfor at få skabt job og vækst i Danmark, og oplægget til finansloven er netop det, der tager den meget store udfordring op allerede fra starten. Det havde naturligvis været dejligt, hvis der havde været penge til at sætte ordentlig gang i dansk økonomi, men sådan er virkeligheden desværre ikke. Dansk økonomi er i ubalance, og underskuddet på statens finanser truer med at udhule vores velfærd. Kassen er ikke bare tom, men der er tale om et gigantisk underskud.

Men det betyder jo ikke, at vi skal sætte os hen i hjørnet og vente på bedre tider. Vi kan faktisk gøre noget. Vi kan skabe arbejdspladser ved at fremrykke offentlige investeringer. Vi kan kickstarte økonomien ved at fremrykke investeringsprojekter, der alligevel skulle have været gennemført senere, og gennemføre dem her og nu. Det er ikke bare sund fornuft, men det er faktisk nødvendigt, og det er også godt købmandskab. Derfor fremrykker vi investeringer i veje, i jernbaner og i anden infrastruktur. Vi bakker op om kommunernes og regionernes ønske om ekstra store investeringer i de kommende 2 år. Vi fremrykker investeringerne i kystbeskyttelse, og vi gør plads til investeringer i almene boliger via Landsbyggefonden. Vi sætter gang i betalingsringen om København, og vi sætter massivt gang i energirenoveringerne i Danmark. Med kickstarten skaber vi 9.000 ekstra job i 2012 og 13.000 ekstra job i 2013. Det er mere, end VK lagde op til i deres vækstpakke, men det er helt nødvendigt, at vi er ambitiøse. Det er et vigtigt signal om, at vi tager opgaven med at skabe job og vækst i Danmark alvorligt. Det er et vigtigt signal til danskerne, og det er et vigtigt signal til udlandet.

En del af de seneste års økonomiske debatter har drejet sig om udbuddet af arbejdskraft, og vi vil gerne være med til at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Men hvor Venstre og Konservative tror på, at når blot arbejdsudbuddet øges, følger der job med i lige så store mængder og lige så naturligt og lige så sikkert som amen i kirken, så ved vi på den hårde måde og fra den virkelige verden, at den sammenhæng ikke kommer af sig selv, og at den slet ikke kommer lige med det samme. Så når regeringen har et mål om at øge arbejdsudbuddet, så påtager vi os også en forpligtelse til at hjælpe med til at skabe job. Sådan er det nemlig at være et ansvarligt parti. I svære perioder skaber vi arbejde. Vi sidder ikke passivt og venter på, at tingene bliver bedre helt af sig selv, for det gør de ikke.

Vi har arvet et meget stort underskud på de offentlige finanser. Vi har også arvet et meget stort underskud på de menneskeområder, som vi sætter højt. Alt for mange danske familier lever i fattigdom, og alt for mange børn oplever konsekvensen af fattigdom. Derfor afskaffer vi fattigdomsydelserne. Vi tror ikke, at det bliver nemmere at få folk i arbejde, eller at det gør dem dygtigere at gøre dem fattigere, og vi vender os stærkt imod den absurde tanke, at børn får flere muligheder af, at deres familie bliver fattigere. Sandheden er den stik modsatte. Fattigdomsydelserne har givet Danmark et socialt underskud. Det underskud retter finansloven op på ved at afskaffe fattigdomsydelserne.

I det hele taget er den sociale profil i finansloven fornuftig – set fra mit perspektiv – forstået på den måde at det er de laveste indkomster, der får mest ud af finansloven. Vi forlænger f.eks. dagpengeperioden med op til et halvt år for forsikrede ledige, og vi forstærker indsatsen på praktikpladsområdet ved at skabe 1.500 nye skolepraktikpladser. Det kommer ikke alene de unge mennesker til gavn nu, men også samfundet og erhvervslivet får glæde af det, når konjunkturerne vender.

Også på det retspolitiske område gør vi op med nogle af den tidligere regerings fejlskud. Vi vil ikke sætte børn i fængsel, og derfor hæver vi den kriminelle lavalder til 15 år. Det giver besparelser på knap 100 mio. kr. på 2 år, men vi gør det ikke for at spare; vi gør det, fordi vi inderligt er imod at sætte børn i fængsel.

På samme måde gør vi op med VK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om grænsebommene. Vi fjerner bommene, men vi bibeholder den styrkelse af toldindsatsen, der også var i aftalen, så SKAT og tolderne kan sætte ind i baglandet. På den måde skærer vi den symbolpolitik, der var i grænsebommene, væk, men vi opretholder en effektiv udnyttelse af ressourcerne – også i forhold til den illegale import, der er, og det salg af varer, der ikke bliver told- og afgiftsbelagt. Vi øger indsatsen over for de multinationale selskaber. Ja – og set ud fra tidligere erfaringer giver det faktisk penge, så de flere ressourcer, vi bruger i SKAT, er en god investering.

Regeringen har jo så sagt tingene ligeud: Der er brug for at opkræve 5 mia. kr. ekstra i skat. Det gør vi primært ved at hæve afgifterne på usunde fødevarer, på øl, på vin og på luftforurening. Samtidig finder vi midler til at afskaffe den udskældte multimedieskat. Når vi hæver skatter og afgifter, får vi råd til en ekstra indsats, men vi får måske også en sundhedsmæssig effekt – ikke, at vi kan skrive det ind i finansloven, men det er vigtigt at holde fast i, at der med afgifterne på usunde fødevarer ikke kun er en økonomisk gevinst, men også en potentiel sundhedsmæssig gevinst.

Afgifterne er langt fra de eneste sundhedsmæssige effekter i finansloven. Vi fjerner egenbetalingen for fertilitetsbehandling. Vi vil gerne være med til, at der kommer flere nyfødte danskere, og der er ingen grund til at gøre det sværere, end det er i forvejen. Vi prioriterer psykiatrien, og – et ønske vi har haft i mange år – vi styrker kræftindsatsen, bl.a. ved tilbud om vaccine mod livmoderhalskræft for unge kvinder. Desuden vil vi styrke kvaliteten i sundhedssektoren, og vi forlænger forsøgsordningen med akuthelikoptere i Karup og Ringsted. Alt i alt har vi fundet 1,5 mia. kr. til at gøre det lettere og sundere at være dansker i fremtiden.

Se, regeringens forslag til finanslov for 2012 sætter en tyk streg under, at det er regeringsgrundlaget, der er det centrale for udviklingen af Danmark i de kommende år. Regeringsgrundlaget er et kompromis mellem tre partier. Det er et stærkt kompromis. Men det burde ikke komme bag på nogen og slet ikke det tidligere VKO-flertal, at vi lever i et demokrati, hvor vi forhandler os til løsninger. Derfor er det også det rene vrøvl, når oppositionen taler om løftebrud i forhold til valgkampen. I et demokrati må man give for også at kunne tage, og man får det ikke altid, lige nøjagtig som man gerne vil have det. Det er faktisk en styrke. Og selv om VKO-flertallet har været vant til noget andet de sidste 10 år, skal lærebøgerne i demokrati ikke skrives om. Forhandlede og brede løsninger har det med at holde længere og har det med at være bedre.

Der er mange traditioner forbundet med folkestyret og finansloven. En af dem er, at alle ansvarlige partier stemmer for en finanslov. Det håber jeg at Venstre har skrevet sig bag øret.

Helt grundlæggende er Danmark jo et fantastisk land. Det er et land for de mange og ikke blot for de få. Vores land er blevet rigt, fordi vi i generation efter generation har været gode til at arbejde sammen, og fordi vi har turdet investere i hinanden. Vores fælles værdier er frihed for den enkelte, lige muligheder, fællesskab, respekt og tolerance. Vi har meget at være stolte af, men vi har også meget, vi skal nå. Vi har en lang rejse foran os, og regeringens finanslov er det første skridt på den rejse. Tak.

Der er en lang række korte bemærkninger. Først hr. Peter Christensen.

Jeg har jo kunnet forstå på debatten hidtil, at der nærmest er sådan en holdning i Socialdemokratiet om, at de afgifter, man nu vælter ud over danskerne, ikke er værd at snakke om. Derfor er mit spørgsmål: Synes hr. John Dyrby Paulsen, at 4.000 kr. pr. familie er mange penge, eller synes han, at det ikke er værd at snakke om?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at 4.000 kr. er mange penge for en familie. Det er mange penge for dem, der har måttet leve på starthjælp og reducerede kontanthjælpsydelser – det, vi kalder fattigdomsydelserne. Og det ved de forrige regeringspartier jo udmærket, for det var dem selv, der som regering indførte de fattigdomsydelser, og de ved også, hvad det betyder.

Alligevel har man holdt fast i de fattigdomsydelser, og selv om jeg kan forstå på hr. Peter Christensen, at han godt ved, at det er mange penge for en familie, vil han alligevel holde fast i de der mærkværdige ydelser. Så den går jo flere veje. Ja, 4.000 kr. er mange penge, og specielt for folk, der ikke har de store indkomster i forvejen, er det rigtig, rigtig mange penge.

Hr. Peter Christensen.

Svaret til alle de danske familier, der ikke har været ramt af et kontanthjælpsloft – og det er dog de fleste familier – er altså: Ja, vi synes faktisk, det er mange penge, men det skal I betale, og så forventer vi oven i købet, at I går ud og sætter gang i privatforbruget.

Er der hos Socialdemokratiet overhovedet ingen reflektioner over, at det kunne være, at danskerne reagerede ved at holde på deres egne penge, når man sender sådan en regning ud? Og det er jo gennemsnitligt – der vil jeg lige være fair over for Socialdemokratiet – 4.000 kr., hvilket betyder, at velhavere, der bor i et energihus og ikke bruger meget energi, ikke ryger, lever det politisk korrekte liv, ikke får den store regning, mens dem med de små indkomster, som bor i den utætte lejlighed, og som ryger, drikker og spiser usund mad, skal betale meget mere. Det må Socialdemokratiet forklare.

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til at sige det meget klart: Vismændene siger jo ganske klart i deres rapport, at hvis man opkræver mere i skat og bruger de penge til fornyede aktiviteter i samfundet, er den gavnlige effekt på beskæftigelsen entydigt positiv. Det, Venstre glemmer, er jo, at de skatter og afgifter, der bliver opkrævet, går til at skabe nye aktiviteter, de går til andre ting, de bliver i samfundet. Og de mennesker, der i dag er ledige, og som nu kommer ud i job, får en bedre økonomi. Sådan er det.

I Venstre glemmer man jo den anden side af lighedstegnet, nemlig at de penge, der bliver krævet op i skatter og afgifter, har to effekter: Den ene kan være en sundhedsmæssig effekt, og den håber vi på, og den anden kan være, at det har en effekt på jobskabelsen, og det ved vi at det har. Så samlet set er det her altså en gevinst for det danske samfund. Vi får skabt vækst, og vi får skabt arbejdspladser.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Tak, formand. Der var jo en amerikansk komiker, der på et tidspunkt sagde, at en politiker er et menneske, der ryster din hånd før valget og din tillid bagefter. Og man må sige, at det måske blev sagt sådan i et skær af komik, men her i Danmark er det jo desværre blevet dramatisk alvor med den nye regering, der er kommet til efter valget.

Hr. John Dyrby Paulsen taler meget om, at det i et demokrati, hvor man indgår kompromiser, er det rene vrøvl at tale om løftebrud. Og derfor må jeg spørge hr. John Dyrby Paulsen, hvorfor det er det rene vrøvl at tale om løftebrud, når selv ting, der før valget fra Socialdemokratiets side blev udråbt som ultimative krav til en ny regering, er væk. Altså, man ændrer selv ting, om hvilke man over for vælgerne har sagt: Det her er ikke bare et løfte; det er ikke bare noget, vi vil kæmpe for; det er et ultimativt krav til dannelsen af en ny regering; der kommer simpelt hen ikke en regering under socialdemokratisk ledelse, uden at det bliver sådan her, som vi nu lover vælgerne. Hvordan kan det være det rene vrøvl at tale om løftebrud i forhold til sådan nogle emner?

Ordføreren.

Det er jo i virkeligheden meget enkelt. Vi sagde før valget, at der er to ting, der er helt afgørende. Det er, at vi ikke rører ved boligskatterne, og at vi ikke lemper kravene for at komme ind i landet. De to ting har vi holdt fast i. Det er klart, at vi har nogle andre ønsker, det har vi også givet udtryk for i valgkampen. Men det er også lige så soleklart, at man skal have 90 mandater for at gennemføre det. Det er noget andet, hvis man, f.eks. som Dansk Folkeparti jo har gjort, tidligere gik meget ind for at bevare efterlønnen og alligevel ændrede den.

Jeg ved ikke, hvad Dansk Folkeparti har haft af krav, og hvad de har fået af modydelser fra den tidligere regering for at slippe det krav, men det er jo klart, at de to ting, vi har sagt, har vi ikke ændret. Der er mange andre ting, vi gerne vil have ind i loven, men vi skal have 90 mandater for at have flertal i det her Folketing. Og det er demokratiets spilleregler. Sådan er det. Det begræder jeg ikke. Jeg konstaterer bare meget tørt, at det er regeringsgrundlaget, vi skal måles på. Det er det, der er det vigtige, og det er det, der bliver det centrale dokument for udviklingen af Danmark i de næste år.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg vil spørge hr. John Dyrby Paulsen, om det er rigtigt, hvad der bliver svaret her, altså at der var to ting, nemlig boligskatter og det, at det ikke skal være lettere at komme ind i landet. Nu afskaffer man så nogle af kontrolforanstaltningerne, med hensyn til hvem der har ret til at få nogle ind i landet og sådan noget, men det kan vi tage ved en anden lejlighed. Men er det rigtigt, at det var de to ting, man havde sagt? Altså, jeg står her med en artikel, hvor den nuværende statsminister i forhold til det skatteudspil, der bl.a. indeholdt en millionærskat, sagde:

Vi vil gennemføre det her, når vi har flertallet. Der kan ikke blive tale om at danne en regering, uden at dette er en del af regeringsgrundlaget. Citat slut.

Der kan ikke blive tale om at danne en regering, uden at dette er en del af regeringsgrundlaget. Det var jo i den artikel, det blev gjort klart, at det var et ultimatum. Det var krystalklart fra den nuværende statsministers side. Det var et ultimatum til de partier, der ville deltage i en regering sammen med Socialdemokratiet. Det her ville blive gennemført. Og det er jo ikke gennemført. Hvordan kan man så tale om, at man ikke har begået løftebrud?

Ordføreren.

Jeg vil sige to ting. Det ene er, at man skal lægge mærke til, at det, der bliver sagt meget klart af den nuværende statsminister jo er, at hvis vi har flertal for det, så gør vi det. Jeg erindrer jo, at det var den samme debat, vi havde om efterlønnen. Der ville det stort set også være over Dansk Folkepartis lig, at den blev ændret. Alligevel blev den ændret.

Det andet, jeg vil sige til hr. Kristian Thulesen Dahl, er, at sandheden jo er, at vi lever i et demokrati, hvor vi forhandler løsninger, og der må man nogle gange give sig på nogle områder. Og det er det, der også er sket i forhold til regeringsgrundlaget. Det er et kompromis mellem tre partier. Det er så et meget, meget stærkt kompromis, og det er det, der er grundlaget for udviklingen i Danmark i de næste 3-5 år.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Bare for historieskrivningens skyld så var det jo ikke over Dansk Folkepartis lig, at den ikke skulle ændres. Det var faktisk over hr. Henrik Sass Larsens lig, at man ikke ville gøre noget ved efterlønsordningen. Det er bare lige, for at de rigtige skyldige bliver peget ud her.

Jeg har et spørgsmål, meget kort: Var der eller var der ikke et velfærdssamfund, da det var hr. Mogens Lykketoft og hr. Poul Nyrup Rasmussen, der sad på pengekassen i det her land?

Ordføreren.

Lad mig lige tage den der med det historiske først. Hvis man går tilbage og ser på, hvad det var, Dansk Folkeparti ville, så tror jeg stort set, meningen var den samme. Lad os bare få slået det helt fast. Alligevel gik Dansk Folkeparti med til en aftale. Det er o.k., sådan er demokratiet også. Det er spillereglerne, og det accepterer jeg, og det bliver måske i virkeligheden godt på lang sigt.

Med hensyn til spørgsmålet kan man sige, at hvis man ser på regeringsgrundlaget, er der jo ikke et eneste ord om skattestop eller noget i den retning. Vi har gjort det meget, meget klart, at vi vil opkræve ekstra skatter for 5 mia. kr. Det er det, vi har gjort over de næste 2 år, det står i finansloven, men derudover har vi også sagt, at der f.eks. kommer en skattereform med lavere skat på arbejde, og det siger jo sig selv, at når vi har sagt, at der er en limit på 5 mia. kr., så er det den limit, der er. Hvis vi skal lave noget omkring en skattereform på arbejde, og det skal vi, så bliver vi nødt til at omprioritere inden for den ramme, der er.

Hr. Anders Samuelsen.

Nu er det jo sådan en lidt speciel situation at skulle være den, der skal stå og forsvare Dansk Folkeparti. Men nu er forskellen jo sådan set, at Dansk Folkeparti indgik en aftale med henblik på at få den godkendt af befolkningen, før den kunne træde i kraft, mens Socialdemokratiet gør det modsatte. De går til valg på at få ændret den her tilbagetrækningsreform, og når de så har fået magten, ændrer de den ikke alligevel. Altså, der er en meget, meget markant forskel i måden at agere over for vælgerne på, og det kan vi så også se afspejle sig i det ryk, der sker i meningsmålingerne i øjeblikket, til ugunst for Socialdemokraterne. Lad det så ligge.

Jeg kunne ikke få et svar på, om der var et velfærdssamfund under hr. Mogens Lykketoft og hr. Poul Nyrup Rasmussens ledelse. Jeg kan så for den historiske korrektheds skyld oplyse, at det var der. Det var der endda med 40.000 færre ansatte i den offentlige sektor. Så hvis man nu kunne have et velfærdssamfund under hr. Mogens Lykketoft og hr. Poul Nyrup Rasmussens ledelse med 40.000 færre ansatte i den offentlige sektor, hvorfor er det så, at man som regering nu vælger at forøge udgifterne med 4.000 kr. pr. familie i stedet for at få 40.000 færre offentligt ansatte?

Hvorfor er det, at man vælger at beskytte den offentlige sektor? Hvorfor skal den ikke ned på det niveau, som vi kunne leve med under hr. Mogens Lykketoft og hr. Poul Nyrup Rasmussen? Hvorfor er det, at den private familie skal belastes ...

Det er ikke, fordi jeg ikke gerne vil høre om mine egne gerninger. Det er på grund af taletidsreglerne, at jeg giver ordet til ordføreren.

Hvis man ser historisk på det, har udviklingen af det danske velfærdssamfund fundet sted over efterhånden 100 år, og den offentlige sektor er blevet stadig bedre, stadig mere effektiv og stadig større. Den har også historisk set udgjort en stadig større del af den danske økonomi. Den del er fladet ud over de sidste 20 år.

Den her finanslov er jo ikke et udtryk for, at den offentlige sektor nu stiger helt eksplosivt. Den er et udtryk for, at vi faktisk har et samfund, der er baseret på en meget effektiv offentlig sektor. Og når udenlandske magasiner og pengemagasiner sammenligner det danske erhvervsliv og de danske rammebetingelser med andre landes, ligger vi helt i top, vi ligger som nummer et. Det gør vi, fordi vi har en meget effektiv offentlig sektor. Den offentlige sektor kan godt blive mere effektiv, men sandheden er jo, at den private sektor ikke er sådan en, der bærer den offentlige sektor på sine skuldre. Sandheden er jo omvendt, at de supplerer hinanden, og de supplerer hinanden meget smukt i Danmark.

Så det, vi har fokus rettet mod, er at gøre den offentlige sektor endnu mere effektiv. Men vi skal ikke hen mod sådan et minimalstatssamfund, som jeg forstår at hr. Anders Samuelsen gerne vil have. I virkeligheden har vi en forpligtelse til at udvikle det danske velfærdssamfund år efter år, årti efter årti, vil jeg sige til hr. Anders Samuelsen. Så nej, det bliver ikke bedre ved bare at skære ned, som Liberal Alliance gerne vil.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Regeringen fremsætter et finansforslag, hvor man opkræver 5 mia. kr. mere i skat allerede fra næste år. Tror ordføreren, at det skaber optimisme, opsving og vækst, når man gør det dyrere at være dansker og giver den gennemsnitlige hårdtarbejdende dansker færre penge i tegnebogen, så der, når måneden er omme, er færre penge til rådighed?

Ordføreren.

Jeg tror først og fremmest, at det skaber optimisme og vækst hos danskerne, hvis de kan se, at der skabes nye job, hvis de kan se, at der kommer mere vækst. For det, vi kan se i øjeblikket, er den her massive usikkerhed: Hvor er min egen privatøkonomi i næste måned og til næste år? Og der må jeg bare sige, at det gennemsnitligt har væsentlig, væsentlig større effekt i forhold til usikkerhed, at vi fremrykker offentlige investeringer og på den måde skaber job og på den måde skaber arbejdspladser, end det, som hr. Mike Legarth nævner.

Med hensyn til den samlede effekt af det – vismændene siger det jo meget klart – skal man hele tiden huske på, og det skal De Konservative også, at når man opkræver skatter i den her finanslov, lidt ekstra skat, bruger man dem også til nogle yderligere aktiviteter, og det er det, der kan være med til at sætte en positiv spiral i gang i Danmark.

Hr. Mike Legarth.

Faktum er, at man gør det dyrere at være dansker. Faktum er, at man ødelægger konkurrenceevnen, at man fjerner initiativet til at yde en ekstra indsats. Men det er der ikke tid til at debattere som led i en kort bemærkning.

Men kan vi få en garanti fra ordføreren for, at de 5 mia. kr. så er det, der bliver pålagt af ekstra skatter i den her samling, i den her valgperiode? Kan vi få en garanti for det?

Så har man jo fremsat et finansforslag, der hedder »Ansvar og handling«, men er det ikke rigtigt, at når man læser indholdet, burde det have heddet »Skattesmæk og brudte løfter«?

Ordføreren.

Nej, det er lige nøjagtig det, finanslovforslaget er, nemlig ansvar og handling. Vi har overtaget en rodebutik med et gigantisk underskud, og inden for det gigantiske underskud skal vi altså finde ud af at navigere, og vi skal skabe nye job og ny vækst i Danmark. Vi har sagt det meget klart. Vi siger til danskerne, at vi opkræver 5 mia. kr. ekstra i nye skatter og afgifter. Det betyder ikke, at vi ikke også skal lave en skattereform ved at rokere om på nogle af skatterne. Så det vil vi stadig gøre.

Så der ligger en garanti for, at vi ikke opkræver skatter ud over de 5 mia. kr., som står i finanslovforslaget, og som vi har skrevet i regeringsgrundlaget. Men garantien gælder ikke for, at vi ikke laver om på det danske skattesystem, så det bliver bedre og smartere.

Hr. Kristian Jensen.

Jeg tillader mig først at sige, at jeg synes, at det er så sjovt at se hr. John Dyrby Paulsen på talerstolen fastholde, at der ikke har været løftebrud. Det gjorde hr. John Dyrby Paulsen også i en tv-debat med mig selv den 27. oktober. Efterfølgende har der dog været en kongres i Socialdemokratiet, hvor hr. John Dyrby Paulsens partiformand sagde følgende:

»Der har været en livlig debat om, hvorfor ikke alle elementer af S-SF's politik er blevet gennemført. Og det er om man så må sige, fair nok.«

Men jeg kan så forstå, at det synes hr. John Dyrby Paulsen ikke. Hr. John Dyrby Paulsen står og giver mig sådan mindelser om Komiske Ali, Saddam Husseins tidligere informationsminister, der benægtede tilstedeværelsen af udenlandske kampvogne, mens man kunne se, at de rullede ind i baggrunden på fjernsynsskærmen. Men jeg synes nok, at hr. John Dyrby Paulsen er lidt for trist til at blive kaldt Komiske John, så derfor vil jeg stille spørgsmål i en anden retning.

Hr. John Dyrby Paulsen sagde i et svar til hr. Peter Christensen, at 4.000 kr. i kommende byrder i gennemsnit for en familie er rigtig, rigtig mange penge. Det er nemlig rigtig, rigtig mange penge for f.eks. en pensionistfamilie, der bliver ramt af afgiftsstigninger til fordel for gratis tolkebistand, fjernelse af optjeningskrav på sociale ydelser og en øget betaling til DSB. Synes hr. John Dyrby Paulsen, at det er en socialt afbalanceret måde at bruge danskernes penge på?

Ordføreren.

Jeg vil bare konstatere til det sidste, at Finansministeriet jo har beregnet, hvad den sociale profil sådan er, altså fordelingen for danskerne i den finanslov, som vi diskuterer i dag. Der er det meget klart, at det er de laveste indkomster, der får mest gavn af finansloven. Sådan er det.

Lad mig så vende tilbage til den debat, vi havde. Jeg husker udmærket den debat med hr. Kristian Jensen. Jeg husker også, da jeg spurgte om løftebrud, at så kunne hr. Kristian Jensen kun komme på et løftebrud, og det var den her motorvej mellem Herning og Holstebro, som den gamle regering jo ikke havde finansieret på nogen ordentlig måde. Man havde bare sagt, at man ville sælge en eller anden offentlig ejendom, og så var den klaret. Nej, den måde kan man ikke finansiere det offentlige budget på, vil jeg sige til hr. Kristian Jensen. Det siges meget klart i Finansministeriet.

Så når vi har den her debat om, hvad vi har lovet og ikke lovet, så siger jeg jo også meget klart, at der er ting, som vi gerne vil gennemføre, men som vi ikke har 90 mandater til, og som vi ikke har kunnet få ind i vores regeringsgrundlag. Det erkender vi blankt, og så er der ingen grund til at bruge mere tid på det. Men at kalde det et løftebrud er da ikke i overensstemmelse med de normale demokratiske traditioner. Vi skal have 90 mandater for at gennemføre noget i det her Folketing. Hvis vi ikke har det, så glemmer vi det og koncentrerer os om det, der er vigtigt, nemlig at skabe job i Danmark og skabe vækst i Danmark, for det er det, der er helt afgørende lige nu oven på den økonomiske politik, den tidligere regering har ført i næsten 10 år.

Hr. Kristian Jensen.

Nu kommer jeg jo fra den del af Jylland, hvor et ord er et ord, og hvor vi normalt ikke behøver at skrive tingene ned for at stole på hinanden. Men det kan jeg forstå at man gør andre steder. Hvis man der, hvor hr. John Dyrby Paulsen kommer fra, på skrift og med sin underskrift siger, at man lover, hvis man kommer i regering, at genindføre en akutfunktion i Svendborg, bliver bakket op i løftet af sin partiformand og ikke gennemfører det, er det så et løftebrud eller ej? Hvis det ikke er et løftebrud, så har hr. John Dyrby Paulsen en langt mere fleksibel forståelse af det danske sprog, end jeg har fantasi til at forestille mig.

Men mit spørgsmål var egentlig om de rigtig, rigtig mange penge – for nu at bruge hr. John Dyrby Paulsens eget udtryk for et øjeblik siden – som danskerne skal betale i skatter og afgifter, de rigtig, rigtig mange flere penge, som en pensionistfamilie skal betale i skatter og afgifter, en pensionistfamilie, som jo ikke får gavn af, at man ændrer tolkebistanden, og som ikke får gavn af, at man ændrer optjeningskravet til sociale ydelser: Er det en socialt afbalanceret måde at finansiere regeringens forslag på?

Ordføreren.

Man må jo bare sige klart og præcist, at de beregninger, der er i Finansministeriet – og det håber jeg at hr. Kristian Jensen og hans parti er enige i – viser, at den sociale fordeling i den her finanslov entydigt bliver til gavn for de laveste indkomster. Så kan man sagtens finde en ting i finansloven, som ikke lige bliver til gavn for de laveste indkomster, det ville også være mærkeligt andet. Men Finansministeriet har regnet meget klart ud, at det her bliver til gavn for de laveste indkomster.

Så er det rigtigt, at 4.000 kr. er mange penge for en familie, men jeg har jo ikke sagt, at det udelukkende skal ses i forhold til de skatter og afgifter. Man skal jo se på den samlede pakke, og hvad det er, der samlet kommer ud af den her finanslov, og der kommer altså 9.000 job i 2012, mindst, og 13.000 job i 2013, mindst. Det er også til gavn for danskerne. Og ja, vi fjerner nogle fattigdomsydelser, som har været en meget, meget stor belastning for de familier og ikke mindst de børn, der er ramt af de ydelser. Så ja, det er mange penge, og det er også mange penge for dem, der nu får et bedre liv som følge af denne finanslov.

Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig gerne følge op på det, for ordføreren står jo og fremhæver meget klart og tydeligt, at den såkaldte kickstart skulle give 9.000 ekstra i beskæftigelse. Jeg går ud fra, at ordføreren har været inde at læse det finanslovforslag, som den tidligere regering lagde frem, og som jo indebar en holdbar vækstpakke på 10,8 mia. kr. med en række spadeklare offentlige fremrykningsprojekter. Den holdbare vækstpakke, som den tidligere regering lagde frem, havde en beregnet beskæftigelseseffekt på mellem 6.000 og 8.000 personer, så derfor kan jeg jo godt lægge til grund, at det er, fordi ordføreren smykker sig ret meget med lånte fjer, når ordføreren taler om 9.000 ekstra. For jeg tror, at ordføreren har glemt at modregne de 2.000-3.000, som falder ud af beskæftigelse på grund af ophævelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælpen, som Finansministeriets beregninger jo også viser. Det vil jo egentlig betyde, at det finanslovforslag, vi diskuterer i dag, har en negativ beskæftigelseseffekt, når vi isoleret taler om vækstpakken.

Men jeg vil egentlig gerne spørge til pensionerne, for det har ordføreren let og behændigt glemt at tale om i dag, altså de 2,5 millioner danskere som får forringet deres pensionsvilkår. Der vil jeg blot høre, om ordføreren mener, at det skaber tryghed i det danske samfund, at man tager 1,9 mia. kr. fra danskernes pensioner.

Ordføreren.

Man kan jo sige det meget klart: Vi laver en kickstart, der skaber de her nye job og den nye vækst, og jeg er glad for, at den politiske ordfører for Venstre i virkeligheden anerkender, at det er det, der sker med kickstarten. Jeg er også glad for, at den politiske ordfører for Venstre bakker op om, at der er brug for sådan en kickstart. Det må være det, der er konklusionen, når den politiske ordfører henviser til den gamle regerings »Holdbar vækst«. Og jeg er enig i, at der er brug for det, og derfor håber jeg også, at Venstre kan bakke op om finanslovforslaget, når det engang ligger i den endelige form.

Til det sidste vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at når vi laver en finanslov, så fokuserer vi entydigt på arbejdsudbuddet, og det er jo det, ordføreren gør lige nu – siger, at når man fjerner fattigdomsydelserne, kan arbejdsudbuddet reduceres. Det er altså ikke det samme, og det var den fejl, ordføreren gjorde, altså at sætte lighedstegn mellem arbejdsudbud og antal job. I økonomiske termer er det sådan på lang sigt, men nu snakker vi altså om 2012 og 2013, og der er det ikke sådan, at ledigheden stiger, som følge af at vi fjerner fattigdomsydelserne. Det er en misforståelse, og det er en misforståelse, der er ført til torvs igen og igen, og jeg vil godt endnu en gang – det gjorde jeg også i min tale – hamre en pæl igennem det: Det er ikke sådan, det hænger sammen. Det gør det på lang sigt, men ikke på kort sigt.

Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Nu valgte ordføreren ikke at svare på det spørgsmål, jeg stillede, til gengæld bekræftede ordføreren jo, at det, han sagde før om beskæftigelseseffekten, var forkert. Nu var det en helt anden beskrivelse, nemlig at det ikke skulle ses isoleret. Jeg vil egentlig gerne igen stille det helt konkrete spørgsmål, som jeg stillede ordføreren i første omgang: Med hensyn til de forringelser af danskernes pensioner – 2,5 millioner danskere får forringet deres pensioner og deres pensionsvilkår med det finanslovforslag, som vi diskuterer i dag, hvor regeringen hiver 1,9 mia. kr. ud af danskernes pensioner – mener ordføreren, at det skaber større tryghed hos danskerne, at man så markant forværrer folks pensionsvilkår?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi fremadrettet gør det mindre attraktivt at spare op i nogle bestemte pensionsformer, det, vi kalder ratepensionsformer. Der er stadig et skattefradrag på op til 55.000 kr. – før var det 100.000 kr. Men det er jo ikke et spørgsmål om, at man forringer folks eksisterende pensioner, det er et spørgsmål om, at man siger til de folk: Fremadrettet får I ikke så stort et skattefradrag ved lige nøjagtig den her type pensionsopsparing. Men det er jo ikke til hinder for, at man sparer op i andre typer pensionsordninger eller sparer op i det hele taget. Så jeg synes, det er lige i overkanten, at Venstre nu forsøger at bilde danskerne ind, at nu bliver deres pensionsordninger sådan over en bred kam forringet betydeligt. Det er altså ikke det, der sker. Det er en bestemt pensionsopsparingsordning, som vi nu sænker loftet på, og det er det, der i virkeligheden fremadrettet kan gøre, at så kan man spare op i andre ting, eller man kan vælge at bruge den her pensionsordning, hvis den passer til en. Men man får ikke lige så stor en skatterabat, som man har fået tidligere.

Fru Benedikte Kiær for en kort bemærkning.

Det står jo meget udtrykkeligt i regeringens finanslovoplæg, at skattestoppet ikke gælder længere, og ordføreren bliver ved med at fremhæve, at tryghed og sikkerhed kræver, at der bliver skabt nye job. Nu er jeg interesseret i at høre fra ordføreren, om det med at skabe nye job ikke også kræver, at vi har en god konkurrenceevne og nogle gode rammevilkår for vores virksomheder. Der vil jeg blot høre ordføreren, om de højere skatter og afgifter, som fremgår af finanslovforslaget, vil betyde, at man forringer konkurrenceevnen – ja eller nej.

Ordføreren.

Det kommer an på, hvad man bruger de penge til. Isoleret set er det rigtigt, at hvis man opkræver en skat eller en afgift, vil der være en tendens til, at det har en betydning for både jobskabelse, og hvad man har. Men hvis man så tager de penge og bruger dem til noget aktivt og konstruktivt, hvis det er det, man gør, så siger nogle af økonomerne og vismændene meget klart, at der er en netto positiv jobskabelse, og det må jo betyde, at der også netto er en positiv konkurrenceevneeffekt. Det er det, der er pointen, og det er det, vi gør med den her finanslov.

Fru Benedikte Kiær.

Så må jeg igen høre ordføreren, om ordføreren virkelig mener, at det, at man pålægger dansk erhvervsliv øgede skatter og afgifter på energiområdet og på alle mulige andre områder, betyder, at rammevilkårene forbedres. For det, der fremgår af finanslovforslaget, er jo primært, at der skal være en større offentlig sektor. Det er nok ikke det, det danske erhvervsliv har brug for i den situation, vi er i, med en international økonomisk krise og gældskrise her i EU.

Ordføreren.

Det, der jo først og fremmest er brug for, er, at vi får sat gang i væksten og får skabt nogle arbejdspladser. Derfor skal de borgerlige partier huske, at når vi snakker om, at vi kræver mere op i skatter og afgifter, så bruger vi altså også de penge til noget konkret, nemlig at sætte gang i væksten i Danmark. Den samlede effekt af det er positiv, og det, der er pointen, er jo, at hvis vi kan få sat gang i en positiv spiral i Danmark, hvor der så bliver skabt flere arbejdspladser og dermed mere vækst, er det i virkeligheden entydigt til gavn for erhvervslivet og også entydigt til gavn for det danske samfund.

Hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Nu har der været meget diskussion om de skattestigninger på 5 mia. kr., som der er bebudet. Der var et par samråd i går i Folketinget, et i Finansudvalget og et andet i Skatteudvalget, hvor der kom lidt forskellige meldinger fra regeringens side om, hvorvidt man kunne garantere, at det så var den sidste skattestigning, som danskerne kunne imødese i denne valgperiode. Skatteministeren kunne garantere det, finansministeren ville ikke garantere det. Hvordan ser hr. John Dyrby Paulsen på det? Kan Socialdemokraternes ordfører garantere, at det er sidste gang i denne valgperiode, at danskerne endnu en gang skal have hånden i lommen og betale endnu mere i skat ifølge det forslag, der nu ligger?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi har sagt det meget klart. Det står også i regeringsgrundlaget. Vi opkræver de her 5 mia. kr. ekstra i skatter og afgifter. Derudover har vi også en ambition om at lave en skattereform med lavere skat på arbejde, og der er vi nødt til inden for den ramme, der er givet, at lave en omprioritering af skatterne. Det er det, der vil ske, og jeg inviterer jo meget gerne til de der forhandlinger om en skattereform med lavere skat på arbejde. Jeg inviterer Venstre og alle mulige andre, der måtte være interesseret. Jeg håber, at man spiller konstruktivt med. Pointen er, at vi ikke opkræver ekstra skatter ud over de 5 mia. kr., men vi kan godt lave en omprioritering inden for de rammer. Det var det, finansministeren sagde i går, og jeg er fuldstændig enig med ham.

Hr. Jacob Jensen.

Jo, men man må forstå, at når der bliver givet nogle garantier fra Socialdemokratiets side, skal man tage det sådan lidt med et gran salt. Socialdemokratiet garanterede også, at der var noget med, at de rigeste, millionærerne, skulle betale noget mere i skat. Det forsvandt så hen over valgnatten, så man skal selvfølgelig tage det lidt med forbehold, når man får de her garantier.

Men jeg vil godt bede hr. John Dyrby Paulsen om at bekræfte, at de 5 mia. kr. er det sidste, som vi ser af skattestigninger for danskerne i den her valgperiode. Så hører jeg også hr. John Dyrby Paulsen sige, at man godt kan lægge om, men betyder det så, at vi med den kommende skattereform ikke vil se et samlet skattetryk, der stiger med mere end de 5 mia. kr.? Er det sådan, jeg skal forstå svaret?

Ordføreren.

For nu endnu en gang at gøre det helt klart vil jeg sige: Vi har sagt det meget klart. Vi har sagt til danskerne før valget, at det er det, vi gør efter valget: Skatter og afgifter stiger med 5 mia. kr. Dem skal vi bl.a. bruge til at skabe fornyet aktivitet i Danmark. Senere kommer der så en skattereform med lavere skat på arbejde, og det indebærer jo, at vi inden for den ramme – og vi holder os inden for den ramme – er nødt til at lægge skatterne om. Så det, vi kan garantere fuldstændigt, er, at vi ikke kræver mere op end det, vi har sagt nu, det, vi har sagt i regeringsgrundlaget. Der kommer en skattereform med lavere skat på arbejde, og det betyder en omstrukturering inden for det eksisterende skattesystem og inden for de rammer, vi har lagt i regeringsgrundlaget, og de rammer, spørgeren også kan genfinde i finanslovforslaget.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Regeringens integrationsminister har været ude at meddele, at man forventer en øget tilstrømning til Danmark via familiesammenføringsreglerne på baggrund af de lempelser, som regeringen vil gennemføre i udlændingepolitikken. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad man regner med at det kommer til at koste for dansk økonomi, for vi ved jo erfaringsmæssigt, at bl.a. indvandring via familiesammenføringsreglerne kan ende med at blive en meget tung økonomisk belastning. Så hvordan har man regnet på det fra Socialdemokratiet og regeringens side?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har lige fået de seneste tal over, hvad det vil betyde, og sandheden er, at det ikke har den store betydning og dermed heller ikke medfører den store ændring i omkostningerne. Det, man kan håbe, er, at vi, når konjunkturerne vender en gang, så også arbejdsudbudsmæssigt kan opfylde det behov, der forhåbentlig kommer en gang, selv om der nok går lang tid endnu. Men de tal, jeg har set, tyder ikke på, at man skal være så nervøs for en kæmpe indvandring. Det skal man ikke.

Hr. Martin Henriksen.

Så det kommer ikke til at koste noget, forstår jeg. Det må tiden så vise. Så skal jeg bare forstå, om det er regeringens opfattelse, at en øget tilstrømning til Danmark via familiesammenføringsreglerne, som regeringen jo selv forventer vil komme, ikke vil være en økonomisk udgift for det danske samfund.

Er det eventuelt muligt, at ordføreren så kan uddybe, hvad man har lagt ind i det, for vi ved jo erfaringsmæssigt, at bl.a. en del indvandrere historisk set er kommet til Danmark gennem asylsystemet, hvor man også lægger op til at lempe, og gennem familiesammenføringsreglerne, hvor man også lægger op til at lempe, og at det jo er det, der på sigt ender med at blive en tung økonomisk belastning for det danske samfund. Men kan ordføreren nu sige, at det ikke kommer til at ske?

Ordføreren.

Der er jo mange forskellige vurderinger af, om indvandring samlet set er en gevinst for det danske samfund eller ej. Jeg tror ikke, der hos førende økonomer er uenighed om, at indvandring i Danmark faktisk giver en økonomisk gevinst, også på lidt længere sigt. Så den del tror jeg ikke vi er uenige om.

Det, ordføreren så hentyder til, er, om indvandringen af bestemte grupper til Danmark kan være en økonomisk belastning. Ja, der er nogle grupper, der kan være en økonomisk belastning, hvis man lige trækker dem ud. Men sandheden er, at det jo afhænger af, hvordan det går med den danske økonomi og de danske konjunkturer. Hvis vi får sat gang i job og beskæftigelse i Danmark, kan det faktisk meget vel ende med at være en økonomisk gevinst, men usikkerheden er der, det indrømmer jeg, og den er stor. Der er usikkerhed, med hensyn til om enkelte små grupper kan være en økonomisk belastning. Men samlet set er indvandring til Danmark faktisk en økonomisk gevinst.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Hr. John Dyrby Paulsen giver her en klar garanti for, at man ikke vil sætte afgifterne op med mere end 5 mia. kr. Klimaministeren har været ude at sige, at de klimaafgifter, man vil sætte op, kommer til at ramme en dansk gennemsnitsfamilie med ca. 2.000 kr. ekstra. Er de 5 mia. kr. inden for afgiftsstigningen?

Ordføreren.

Vi har sagt det meget klart: De 5 mia. kr., der får en finanslovvirkning, er et maksimum. I andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med at få en mere effektiv energiudnyttelse i Danmark, i forbindelse med energiselskabernes muligheder for at investere i økonomi, forskning eller mere effektive anlæg og lignende, kan man vælte nogle af de der ting over på forbrugerne. Det er jo en afvejning hos det enkelte energiselskab. Vi har sagt det meget klart: Der er et maksimum på de skatter og afgifter, vi kan opgøre, og som vedrører finansloven. Det har vi selvfølgelig tænkt os at holde.

Hr. Mads Rørvig.

Her fik vi så den sande måde at kigge på danskernes økonomi på. Man siger, at man vil have et maksimumbeløb på 5 mia. kr., og så sniger man ellers afgifter ind ad bagvejen alle mulige andre steder. Man har 5 mia. kr. som loft. Derudover kommer en betalingsring, der kommer afgifter på lastbiler, man sætter afgifterne på energi for en gennemsnitsfamilie op med 2.000 kr.

Hvad kan den garanti bruges til, når man prøver at snige afgifter og skatter ind ad alle mulige bagveje og ud over det loft, man lægger på statens budgetter?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at der bliver indført alle mulige skatter og afgifter bag om systemet. Det mener jeg simpelt hen ikke er rigtigt. Jeg mener, det er sund fornuft, for lastbilerne har en utrolig stor slidprocent på vores veje. Det er kun fair, at de betaler, og det er også den udvikling, man ser i Tyskland. Det er fornuftigt, det er reelt.

Så skal man ikke komme og bilde mig ind, at fordi f.eks. prisen for at køre over Storebælt stiger, så stiger niveauet for skatter og afgifter i Danmark. Det er da noget vrøvl, det er ikke rigtigt. Det er rigtigt, at der kan komme nogle tiltag med en vis brugerbetaling, men det har sådan set ikke noget med finansloven at gøre i denne sammenhæng. Vi vil bare holde fast i, at det, vi siger meget klart, er, at skatter og afgifter stiger maks. 5 mia. kr. i finansloven samlet set. Det holder vi fast i, og det kan man regne med fuldt og fast.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Jeg tror ikke, at det var mange borgere og virksomheder, der fik et fuldt overblik over, hvad det svar gik ud på, ud over at der kommer højere skatter og afgifter.

Så vil jeg bare sige, at jeg stadig er lidt rystet over, at ordføreren beskyldte hr. Mogens Lykketoft og hr. Poul Nyrup Rasmussen for at være ultraliberalister, for det var jo det, der skete i svaret til hr. Anders Samuelsen. Da hr. Anders Samuelsen spurgte, om antallet af offentligt ansatte skulle være det samme, som dengang hr. Mogens Lykketoft var finansminister, fik vi at vide, at Liberal Alliance også bare er ultraliberalister. Det er virkelig et morsomt svar. Men lad os se bort fra det.

Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle ønske ordføreren tillykke, for det er jo Socialdemokratiets dag i dag. Afgifterne stiger, og De Radikale må begå løftebrud, i forhold til at skatter og afgifter ikke ville stige. I dag er det Socialdemokraternes dag, det er fagbevægelsens dag, det er grænsebutikkernes dag, og det er måske også Enhedslistens dag, for de ved faktisk ikke engang, hvilke krav de skal stille til den her finanslov, fordi den opfylder så mange af deres ønsker om højere skatter og flere udgifter.

Med hensyn til de her afgifter, vi taler om, har hr. John Dyrby Paulsen som socialdemokrat det slet ikke dårligt med at være som en anden sherif af Nottingham, der kommer og tager de fattiges sidste skærv med de her afgifter, som nu bliver pålagt ganske almindelige fødevarer?

Ordføreren.

Jeg tror, at der er noget, spørgeren må have misforstået fuldstændig og komplet. Jeg har ikke selv hørt mit eget svar, der skulle indikere, at jeg synes, at SR-regeringen i 1990'erne var ultraliberal. Det må jeg sige. Tværtimod synes jeg faktisk, at SR-regeringen i 1990'erne gjorde det forbilledligt godt og skabte job og vækst i Danmark i en situation, hvor vi stort set overtog et fallitbo fra den daværende borgerlige regering.

Så må jeg sige meget klart, at det altså er at male et skræmmebillede uden hold i virkeligheden. Ja, vi lægger øgede afgifter på usunde fødevarer, på øl og vin og på luftforurening, men det er altså ikke noget, der vælter Danmark. Det er i virkeligheden begrænsede beløb i den store sammenhæng, og skulle vi få en sundhedseffekt ud af det, er vi også meget glade for det, og det kommer også danskerne til gode. Det er en meget, meget lille del af finansloven, men det er fair nok, at de borgerlige ønsker at fokusere på det.

Jeg havde håbet på, og jeg tror måske stadig væk på det inderst inde, at vi kunne begynde at tale om jobskabelse og vækst i Danmark, for det er det, der er brug for. Jeg har ikke hørt en eneste bemærkning om, at det er det, de borgerlige gerne vil være med til, men jeg har hørt, at man hænger sig i meget små detaljer. Det er fair nok, det er jo en del af demokratiets vilkår, men det gør bare ikke, at vi skaber job eller vækst i Danmark.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg synes også, at man kan sige meget godt om hr. Poul Nyrup Rasmussens tid. Han forringede efterlønnen, han forkortede dagpengeperioden, og han sænkede marginalskatterne. Det er alle de ting, som Liberal Alliance jo ønsker man skal gøre i dag, så der er meget godt at sige om det.

Så lad os gå over til at tale om jobskabelse. Er det de højere afgifter på forbrugsvarer, der giver nye job? Er det de forringede muligheder for dansk erhvervsliv, fordi de skal have højere energiafgifter end de markeder, som de skal ud at konkurrere med, som giver flere job? Er det fjernelsen af kontanthjælpen, der giver flere job? Hvad er det egentlig, der giver flere job? Når jeg går listen igennem, kan jeg nemlig se det ene vækst- og jobhæmmende initiativ efter det andet.

Vi vil gerne møde op både sammen med hr. John Dyrby Paulsen og finansministeren og fjerne alle de her tidsler, der hæmmer job- og vækstsituationen i Danmark, og så skabe en reel situation, hvor vi skaber job, hvor vi giver mulighed for at skabe en ordentlig konkurrenceevne og gode vilkår for dansk erhvervsliv gennem lavere skatter og mindre bureaukrati. Det er det, virksomhederne og danskerne har brug for, ikke de nye afgifter, som regeringen sender til familierne.

Ordføreren.

Samlet set får lavindkomstgrupperne i det her land gavn af den nye finanslov. Samlet set er der en jobskabelse i den her finanslov og dermed også et pres på væksten, altså et pres i opadgående retning. Og det er der behov for, for vi har tabt 150.000 arbejdspladser i løbet af de sidste par år. Vi har for mig at se en bunden opgave i det her Folketing, nemlig at forsøge at genskabe nogle af de job. Det gør vi samlet set med finansloven.

Vi deltager gerne i drøftelserne med Liberal Alliance, og Liberal Alliance er velkommen til at komme med de indspark, de har. Sådan er demokratiet jo. Og kan vi finde en aftale, vil det være glædeligt. Jeg vil bare sige, at det, der fuldstændig klart og entydigt er i fokus, er at skabe job og vækst i Danmark og ikke noget som helst andet.

Så er det den sidste korte bemærkning, vi når før frokostpausen, og den er fra hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Igennem de seneste uger er det jo blevet oprullet, at regeringen har præsteret rigtig mange løftebrud. Jeg tror, der var en avis, der talte det op en weekend til 32 løftebrud, og jeg tror da sagtens, at vi andre, der følger det tæt herinde, kunne tilføje mange flere. Men der har været to ting, der trods alt har stået tilbage, som regeringen har sagt holder, to ting, man har garanteret; det blev også nævnt her tidligere under debatten. Den ene er, at boligskatterne ikke vil stige, og den anden er, at man ikke vil lempe vilkårene for at komme ind i Danmark som indvandrere. Det tror jeg at hr. John Dyrby Paulsen godt kan genkende. Det er de to ting, der er blevet nævnt at man vil garantere.

Nu vil jeg så lige spørge om en lille ting i forbindelse med lempelse af vilkårene for at komme ind i Danmark. Vi har jo haft et åbent samråd i Folketingets Integrationsudvalg, hvor det fremkom meget klart, at regeringen faktisk lemper mulighederne for at komme ind i Danmark, fordi man ændrer den såkaldte 28-års-regel til en 26-års-regel, hvad angår tilknytningskravet. Der lemper man mulighederne for at komme ind i Danmark, så ikke engang det holder. Hvordan synes hr. John Dyrby Paulsen det går?

Tak. Ordføreren.

Jeg er meget, meget tilfreds med det regeringsgrundlag, vi har lavet. Det er jo et meget smukt udtryk for den demokratiske tradition, der er, nemlig at hvis man ikke har 90 mandater, så må man sætte sig ned i et forhandlingsrum og blive enige. Og der må hvert parti give noget for at få noget. Sådan er demokratiets spilleregler. Det vil jeg godt minde Dansk Folkeparti, som jo tilsyneladende har været vant til noget andet de sidste 10 år, om. Vi kan ikke få gennemført noget, heller ikke de ting, vi meget gerne ville, hvis vi ikke har 90 mandater.

Derfor har vi sammen med De Radikale og SF lavet et regeringsgrundlag, som jeg er utrolig glad for. Det er et meget, meget effektivt redskab til at skabe job og vækst i Danmark.

Så blev der spurgt meget konkret, og ja, vi holder også de løfter, vi har givet på integrations- og udlændingeområdet. Det er rigtigt, at der er nogle overvejelser om at lempe reglerne for at få øget arbejdskraftudbuddet i Danmark, den dag det bliver nødvendigt, og de regler bliver jo forhandlet med de partier, der er relevante i den her sammenhæng. Samlet set må jeg bare sige, at de to kernekrav, vi nævnte før valget, også holder, og de kan genfindes i regeringsgrundlaget.

Hr. Peter Skaarup.

Lad os så nu – vil jeg sige til hr. John Dyrby Paulsen – gemme alle de her løftebrud væk og sige: Nå ja, det overholder man ikke, og det er så det. Men der var to ting, som regeringen ville garantere: Det var det med boligskatterne, der ikke ville stige, og det med, at man ikke ville lempe vilkårene for at komme ind i Danmark. Det her med at lempe vilkårene, det, jeg spurgte om, handler ikke om noget med arbejdskraft, det handler om tilknytningskravet, altså tilknytningskravet, når man skal have familiesammenføring i Danmark. Det er det, jeg spurgte om.

Vil hr. John Dyrby Paulsen ikke anerkende, at noget af det, der har kostet det danske samfund ret mange penge, jo er den store tilgang af sager om familiesammenføringer, men også asylansøgere fra svært integrerbare lande i verden? Vil hr. John Dyrby Paulsen ikke erkende, at det godt kan blive en økonomisk omkostning, at man lemper, for det gør man altså, man lemper på vilkårene for at komme hertil?

Det sidste spørgsmål går så på, om vi kan regne med en regering, der siger, at der er to ting, man vil garantere, og det ene har man allerede bevist man ikke overholder.

Ordføreren.

Det er meget klart. Vi har holdt fast i de to kernepunkter, som vi sagde vi ville. Derom er der ingen diskussion. Man kan sagtens, som Dansk Folkeparti har gjort det adskillige gange, tage en lille gruppe af mennesker frem og sige: I er en belastning for det danske samfund. Vi har nogle forpligtelser i forhold til det internationale samfund, f.eks. FN, til også at modtage nogle af de mennesker, som har det allerallersværest på den her jordklode. De forpligtelser vil vi gerne leve op til.

Det er klart, at vi som et lille land ikke kan åbne sluserne uendeligt, men derfor har vi alligevel en forpligtelse til at være med til at løse en del af den opgave. Den forpligtelse har vi taget på os, vil jeg sige til hr. Peter Skaarup. Det koster nogle penge, ja, men vi bliver nødt til som en del af det internationale samfund og som en ansvarlig regering og et ansvarligt land også at bidrage i forbindelse med de ulykker, der regner ned over nogle af de mennesker, de mest fattige mennesker på den her klode. Og ja, det bidrager vi gerne med. Men det har intet at gøre med de to andre løfter, vi har givet før valget, og som vi holder efter valget.

Der er, kan jeg oplyse, tid til fire sæt korte bemærkninger efter frokostpausen.

Mødet udsættes nu. Det genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Mødet er genoptaget.

Det er stadig væk Socialdemokraternes ordfører, hr. John Dyrby Paulsen, vi har på talerstolen, og så er der fire, der har bedt om ordet, nej, der er faktisk flere. Det er muligt, at vi kan nå flere end fire, men jeg tvivler på det.

Den første er hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne følge op på det, som min kollega, hr. Mads Rørvig, sluttede af med i sit spørgsmål, for det står jo nu lysende klart, at det, Socialdemokratiets finansordfører har sagt, ikke passer. Det er jo ikke kun 5 mia. kr., danskerne skal betale ekstra i skatter og afgifter, som ellers er det budskab, der kommer fra hr. John Dyrby Paulsen, for der står i regeringsgrundlaget, at danskerne også skal mødes af en kilometerbaseret afgift på lastbiler og en betalingsring omkring København til 2 mia. kr., og det vil sige, at tallet mindst er 9 mia. kr., og så kan vi lægge energiafgifterne oveni.

Så vil hr. John Dyrby Paulsen ikke godt indrømme, at det ikke er 5 mia. kr., det bliver dyrere at være dansker, men at vi, når vi tager en betalingsring med, og når vi tager en kilometerbaseret afgift på lastbiler med, så er oppe på 9 mia. kr., plus hvad der senere hen kommer på energi? Vil hr. John Dyrby Paulsen ikke indrømme, at tallet på 5 mia. kr. ikke holder?

Ordføreren.

Nej, det står fuldstændig klart. Tallet på de 5 mia. kr., som i øvrigt er 3 mia. kr. i 2012 og 5 mia. kr. i 2013, står fuldstændig klippefast. Der vil i den omlægning, der er i gang i dansk økonomi, og som den nye regering står for, på nogle områder være nogle afgifter, som bliver indført, f.eks. med henblik på at gøre det billigere at fyre med almindelig energi på lidt længere sigt og gøre det nemmere at komme ind til København på lidt længere sigt. Lad de lastbiler, der slider helt utroligt på vores veje, også betale til vedligeholdelsen af vores veje. Ja, det kan f.eks. også være sådan, som jeg har nævnt, at det bliver dyrere at køre over Storebæltsbroen, men det har altså ikke noget med finansloven som sådan at gøre.

Så i en finanslovsammenhæng står det fuldstændig klippefast, at det, vi har skrevet i vores regeringsgrundlag, står til troende, og bare for at repetere det vil jeg sige, at det i finansloven altså er 3 mia. kr. i 2012 og 5 mia. kr. i 2013.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det vil altså sige, at det løfte, som Socialdemokratiet er kommet med, og som ordføreren fastholder, ikke gælder, hvis man bruger sin bil, eller hvis man køber varer, der er transporteret med en lastbil, for så bliver det dyrere. Det er en skat, en afgift, der skal betales, og som betyder, at det bliver dyrere at være dansker. Det er da imponerende, at fordi det ikke er en del af en finanslov, men fordi det kommer på anden vis, så skal det ikke tælles med.

Jeg tror da, at danskerne er lidt ligeglade med, om det er en finanslovaftale, en energiaftale eller en lastbilaftale, som gør, at flere danskere skal have flere penge op af lommen. Det er stigende skatter og afgifter. Jeg kan da ikke forstå, hvordan Socialdemokratiet kan mene, at fordi et provenu fra en lastbilafgift går til at sænke priserne på den kollektive trafik, tæller det ikke som en rigtig afgift. Det er da en helt ny måde at se det på, og så er der jo fuldstændig frie rammer for regeringen til at sætte alle mulige skatter og afgifter op.

Ordføreren.

Jamen ordføreren ved jo også udmærket, at det ikke kommer til at ske, og jeg håber også, at ordføreren er klar over de der meget enkle sammenhænge. Altså, hvis prisen for at køre over Storebælt bliver sat op, er det ikke en ekstra skat. Nej, det er det ikke. Hvis et energiselskab siger, at nu vil det godt investere i bedre energirenovering for de forbrugere, det har, og at det derfor sætter en eller anden form for elafgift op, så er det det selskabs egen forklaring. Det er ikke en del af finansloven.

Det er jo meget, meget enkelt. Vi gør nøjagtig det, vi har sagt tidligere. Vi hæver skatterne med op til 5 mia. kr. Det når vi op på i 2013. Det går bl.a. til øgede aktiviteter i Danmark, bedre sundhed m.v. Vi må bare holde fast i, at vi hele tiden har gjort det, vi har sagt vi vil gøre, og det er også det, der kommer til at ske, og det er det, der fremgår af finansloven.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg synes jo, at det har været ganske interessant at følge den her debat, hvor jeg synes at den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby Paulsen, gentagne gange har rost initiativer til fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer og dermed også skabelse af de her mange nye tusinde job. Jeg synes selvfølgelig også, at vi skal anerkende, at det er utrolig vigtigt, at vi får skabt så mange nye job i Danmark. Men man skal selvfølgelig også gøre meget for at beholde de job, vi i forvejen har i Danmark.

Det er jo sådan, at hvis man kigger på nogle af de opgørelser, der bliver lavet inden for den danske bygge- og anlægsbranche, så kan man se, at der inden for de sidste 12 måneder faktisk er kommet 5.000 nye job inden for bygge- og anlægssektoren. Det, der bare er problemet, er, at alle de 5.000 job er besat af polakker, tyskere og alle mulige andre. På de samme 12 måneder er der blevet 1.000 færre job til håndværkere med dansk baggrund. Det betyder, at man fører en politik, som ender med, at man skaber nye job, men vi kan så bare se, at jobbene går til polakker og tyskere på grund af arbejdskraftens fri bevægelighed og andre sociale foranstaltninger. Der vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad vil regeringen gøre for at sikre de danske arbejdspladser?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg er glad for, at spørgeren bringer lige netop det emne op. Det er rigtigt, at vi på nogle områder har set lidt af et boom i antallet af job inden for byggesektoren. Det har jo specielt været oversvømmelserne og lignende i København, som har givet anledning til, at nogle håndværkere heldigvis har fået job. Jeg vil godt sige, at der altså er tale om danske håndværkere for en stor dels vedkommende. Det kan vi også se på de statistikker, der er for f.eks. København.

Men det, der jo er problemet, som ordføreren peger på, er, hvad der sker med de her udenlandske håndværkere, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi har jo ikke noget imod, at udenlandske håndværkere kommer ind, hvis de arbejder på danske vilkår og efter danske overenskomster og til danske lønninger. Men problemet er, hvad vi skal gøre, når de ikke gør det. Den tidligere regering har jo også vidst, at det problem var der, men ikke rigtig gjort noget ved det. Det, vi har skrevet meget klart ind i regeringsgrundlaget, er, at der på det her område er behov for en ekstra indsats. Det er en af de ting, vi jo rejser i forbindelse med de trepartsforhandlinger, som kommer i gang nu her. Så jeg vil ikke stå her og sige, hvad løsningen så bliver, men det står fuldstændig krystalklart i regeringsgrundlaget, at det her område skal vi gøre noget ved, og det står lige så fuldstændig krystalklart, at der ikke har været gjort ret meget på det her område de sidste 10 år.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Altså, det er jo ikke bare på grund af nogle oversvømmelser, at der er nogle job, der bliver ændret fra at være udenlandske til at blive danske. De danske motorvejsanlæg bliver for en stor dels vedkommende jo produceret og lavet af udenlandsk arbejdskraft, fordi udenlandske firmaer har vundet licitationerne ved Vejdirektoratet osv. Det er ikke danske arbejdspladser, vi skaber med de vækstinitiativer for de her 17,5 mia. kr. Mange af de her vækstinitiativer er jo kommet ud i en udbudsrunde, hvilket måske gør, at udenlandske virksomheder vinder nogle kontrakter, og det betyder så, at vi får mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og at vi samtidig får mindre dansk arbejdskraft.

Mit spørgsmål drejer sig lidt om noget andet. Det drejer sig om det her med Landsbyggefonden, som jeg ved ordføreren var inde på i sin ordførertale. Det er jo faktisk sådan, at i det boligforlig, der blev indgået i 2010, er ordførerens eget parti jo ikke en del af aftalen om fremrykningen af de her ting, bl.a. ghettoplanen osv., fordi man faktisk fra socialdemokratisk side sagde, at det var rendyrket tyveri, at man tog de her mange milliarder fra Landsbyggefonden og så gav dem til boligrenoveringsprojekter. Nu står den samme ordfører fra partiet jo så og siger, at nu er det fantastisk, at vi tager de her penge fra Landsbyggefonden. Kan man ikke godt se, at der er tale om en form for tyveri?

Ordføreren.

Nej, det er helt ærligt at blande æbler sammen med noget helt andet, noget, der ikke engang er frugt.

Det, vi giver mulighed for, er, at Landsbyggefonden kan være med til at deltage i renoveringen af den almene boligmasse. Det er der et behov for, men det er en helt, helt anden måde at gøre det på, end spørgerens eget parti har været med til. Her sker det jo på en måde, som ikke på nogen måde kan karakteriseres som tyveri. Og det synes jeg faktisk den gamle aftale havde karakter af. Så jeg vil sige: Nej, jeg er ikke enig i, at det er det, der sker, og at det er det, der kommer til at ske i forbindelse med finansloven.

Med hensyn til at det er udenlandske firmaer, der vil rende med det hele, vil jeg sige, at det tror jeg ikke. Lad mig bare henvise til, at det tror vismændene sådan set heller ikke, og det tror Finansministeriet sådan set heller ikke. Det skaber nemlig vækst i Danmark, og det skaber også job i Danmark, og de job bliver for en meget stor dels vedkommende besat med danskere, overtaget af danskere. Men jeg er enig med spørgeren i, at risikoen er der, fordi vi bl.a. har nogle internationale forpligtelser til f.eks. at udbyde de her meget store anlægsinvesteringer.

Men jeg skal også gøre opmærksom på, at i forhold til den tidligere regerings planer er det altså sådan, at en del af de store anlægsinvesteringer er skåret ned til fordel for noget andet, som i virkeligheden giver flere arbejdspladser i Danmark.

Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Ja, der er jo mange brudte løfter, som den socialdemokratiske ordfører må forholde sig til i dag. Det må sådan være lidt træls at stå her på talerstolen hele dagen og skulle forklare, at alt det, man lovede før valget, nu alligevel ikke bliver til noget.

En af de andre ting, man jo også har haft lovet, er alt det her med, at nu skal der bruges en masse penge ude i kommunerne. Der vil jeg bare bede ordføreren om at bekræfte, at der i det finanslovforslag, vi behandler her i dag, ikke er afsat en eneste ny krone til en såkaldt kickstart i kommunerne.

Ordføreren.

Må jeg ikke starte med at sige, at nej, jeg synes egentlig ikke, det er træls at stå her; jeg synes faktisk, det er ret interessant, spændende, sjovt at stå og debattere med borgerlige politikere om, hvad der er op og ned i den her finanslov. Det er der meget stort behov for, for jeg kan forstå, at der er mange misforståelser i den her sammenhæng, og så er det jo godt, at vi kan få dem afklaret.

Med hensyn til kickstarten er det rigtigt forstået – og det har vi jo sagt hele tiden – at der ikke er nogen nye penge i kickstarten. Det er projekter, der i forvejen var planlagt til at blive udført på et eller andet tidspunkt, som vi nu sætter gang i, og vi giver bl.a. regionerne og kommunerne lov til at gå i gang med de store ønsker, de har haft til udvidede anlægsinvesteringer i de næste 2 år; vi giver dem lov og siger: Det støtter vi jer i. Det er en del af kickstarten. Men der er ikke tale om nye projekter eller nye penge i kickstarten, det er fuldstændig rigtigt forstået.

Fru Sophie Løhde.

Så en kickstart set med Socialdemokraternes øjne er altså, at man bruger nogle penge, der allerede skulle bruges, i det samme år, som de allerede skulle bruges – ja, det er søreme en kickstart! Og dermed bekræfter ordføreren også, at der i 2012 bliver brugt de samme penge, som kommunerne i forvejen har budgetteret med skal bruges, og dermed er der ikke afsat en eneste ny krone til kommunerne i den her såkaldte kickstart.

Ordføreren.

Det ligger i den måde, vi har anvendt ordet kickstart på, at det er fremrykning af offentlige investeringer. Det er offentlige investeringer, der skulle være foretaget alligevel. Det er rigtigt, at her efter valget i midten af oktober har kommunerne jo lukket deres budgetter. De budgetter har vist et ønske om en markant stigning i det samlede beløb til anlægsinvesteringer i kommunerne, og det har vi sagt til kommunerne at vi godt vil bakke op om. Det ændrer jo ikke på, at det skaber arbejdspladser i 2012 og 2013, og det er jo det, der er formålet, det er det, der er i fokus i den her finanslov.

Så jeg køber ikke den der præmis om, at der i virkeligheden ikke sker noget. Der sker noget, og det vil give et markant løft også i kommunerne, og det skaber arbejdspladser, og det skaber vækst.

Så er det fru Louise Schack Elholm, og det bliver desværre nok den sidste med en kort bemærkning i den her runde. Værsgo.

Jeg undrer mig over ordførerens markering af, at det absolut ikke var den måde, som VK-regeringen lagde op til, renoveringspengene i den almene sektor skulle bruges på; dengang var man imod den måde, vi renoverede den almene sektor på. Det var sådan, at den tidligere boligordfører for Socialdemokraterne, hr. Thomas Jensen, sagde: Sagen er nemlig den, at det udelukkende er lejernes egne opsparede midler i Landsbyggefonden, der skal betale for renoveringer og løft af nedslidte boligområder.

Det er ikke fair over for lejerne. Det er præcis det samme, man lægger op til nu, man ændrer overhovedet ikke på den måde, man finansierer det på, man fremrykker bare tidspunktet for, hvornår man skal bruge pengene. Så har ordføreren ændret holdning på det her område? Synes man nu, at det er helt i orden, at man bruger lejernes egne penge, og kun lejernes egne penge, på renoveringer?

Ordføreren.

Vi kender jo alle sammen til den debat, der har været, om Landsbyggefonden og den måde Landsbyggefonden er blevet behandlet på – virkeligheden er, at der er taget penge ud af Landsbyggefonden. Jeg tror ikke, vi bliver enige om synspunkterne på det. Men det, der er pointen her, er jo, at vi giver Landsbyggefonden og den almene boligsektor mulighed for at blive renoveret allerede fra 2012. Vi fremrykker altså den mulighed, der allerede er givet, og det kan jeg ikke forstå Venstre skulle være imod. Tværtimod måtte det modsatte være gældende, nemlig at Venstre er glad for, at vi får lov til at fremrykke den. Og igen: Vi gør det jo med det formål at skabe vækst og job, og det er det, der er behov for. Vi har overtaget et underskud på de offentlige finanser på over 90 mia. kr. Vi har overtaget en økonomi, der har tabt mere end 150.000 job i løbet af de sidste 3 år. Det er da for søren det, der skal være i fokus, og det er det, vi skal gøre noget ved.

Fru Louise Schack Elholm.

Nu er det sådan, at Venstre ikke har lovet at give én statslig milliard kroner til renovering af den almene sektor. Det har Socialdemokraterne lovet. Socialdemokraterne lovede i finanslovudspillet og skatteudspillet fra sidste år, at de ville give en statslig milliard kroner til renovering af almene boliger, og vi må jo bare sige, at det jo ikke kommer til udtryk i finansloven. For de penge, man vil bruge, er de penge, der i forvejen er afsat i Landsbyggefonden, og det var det, VK-regeringen lagde op til man skulle gøre, men det udtrykte Socialdemokraterne var et tyveri over for lejerne. Vil finansordføreren indrømme, at Socialdemokraterne har skiftet holdning på det her område, så man nu ikke mere vil give en statslig milliard kroner til renovering af de almene boliger?

Ordføreren.

Der er mange ting, vi gerne ville gøre, hvis vi havde overtaget en økonomi, der var til det. Vi har overtaget et statsunderskud på mere end 90 milliarder danske kroner. Det siger sig selv, at det sætter nogle begrænsninger for, hvad vi kan gøre. Det siger også sig selv, og det ved alle, der har fulgt med i dansk politik, at vi er meget optaget af den almene boligsektor. Vi vil meget gerne hjælpe den, men det store underskud, vi har overtaget, sætter altså nogle begrænsninger.

Vi må bare holde fast i, at når vi giver den almene boligsektor muligheden for at renovere allerede fra 2012 og 2013, giver det et betydeligt løft til den almene sektor, og det er med til at skabe job og arbejdspladser og vækst i Danmark, og det er det, der er i fokus lige nu. Så nej, jeg køber ikke den der præmis. Jeg synes i virkeligheden, at den finanslov, vi nu præsenterer, afbalancerer tingene på mange måder, herunder ved at give den almene boligsektor mulighed for at få et løft.

Dermed tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er desværre ikke plads til mere inden for den time, der er afsat til korte bemærkninger.

Næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for det. Må jeg ikke indledningsvis – jeg tror, jeg har lykønsket finansministeren med posten som finansminister – her ved første behandling af finanslovforslaget lykønske finansministeren med frembringelsen af hans første finanslovforslag. Selv om det jo er en lidt atypisk proces, vi i år har med finanslovforslaget, er det ikke mindre højtideligt, at vi nu debatterer finanslov. For finansordførerne er det altid en storhedstid at diskutere det, så det har jeg selvfølgelig også set meget frem til.

I år gør vi det så på baggrund af et hæfte på nogle og fyrre sider og ikke nødvendigvis en hel finanslov på omkring 3.000 sider, for de store bøger med den egentlige finanslov er jo den gamle regerings finanslovforslag, og de her nogle og fyrre sider er den nye regerings forslag til justeringer af det finanslovforslag, der lå fra før valget. Det er udmærket, og jeg må sige, at det selvfølgelig letter forberedelsen, for det er hurtigere at gå hen over nogle og fyrre sider.

Regeringen har gjort sig meget umage med at sige, at man gerne vil have brede aftaler, og at man gerne vil have brede forlig. Vi mødte derfor frem i fredags til det møde, vi var indkaldt til hos finansministeren, og gjorde det klart, at vi altid møder op til forhandlinger fra Dansk Folkepartis side uden ultimative krav. Vi kommer for at forhandle uden ultimative krav med henblik på at se, hvor langt vi kan trække det i vores retning, og det er vores samlede vurdering af det, vi forhandler os frem til, der afgør, om vi indgår aftaler med regeringen, eller vi ikke indgår aftaler med regeringen.

På den måde er vi jo et meget pragmatisk parti og et meget resultatsøgende parti. Sådan har man kendt os gennem de sidste 10 år, og sådan vil det også være, selv om befolkningen har ønsket det sådan, at der her i Folketinget er et flertal, der har ønsket en ny regering. Det, der så har været lidt svært for os at finde ud af – der håber jeg debatten i dag kan skabe afklaring – er, i hvilket omfang regeringen i virkeligheden ønsker brede aftaler og et bredt samarbejde. For det mærkelige, der skete i fredags, var, at vi til det første forhandlingsmøde fik at vide, at når vi havde spørgsmål at stille til regeringens forslag, kunne vi stille dem igennem Folketinget. Vi har jo et system, gennem hvilket vi kan stille spørgsmål, og så går der typisk 1-2 uger, så får vi svar. Der kunne vi så stille vores spørgsmål til regeringens forslag.

Det er lidt atypisk, for normalt, når man forhandler, stiller man spørgsmål, og så får man jo svar enten med det samme eller hurtigt derefter, så man kan komme videre med forhandlingerne. Så når man på den her måde låser det fast, så vi ikke kan få svar på de spørgsmål, der er åbenbare i forhold til forslaget, er det lidt svært at forestille sig, at vi er inde i en egentlig forhandling, og så er det jo svært at nå frem til brede aftaler. Så måske kan man løfte sløret lidt for, hvorfor man har valgt en sådan fremgangsmåde. Det er nok, fordi man på forhånd har valgt at sige, at det brede samarbejde er noget, man siger, fordi det lyder godt og folk gerne vil høre det, og det sagde man også i valgkampen, så det er da en af de ting, man vil prøve stadig væk at sige. Man gør det selvfølgelig ikke i praksis, for i praksis forhandler man selvfølgelig finansloven på plads med Enhedslisten, og det er så det. Det kan man så bare sige ærligt i stedet for at lave sådan en historie ud af det.

Når vi kigger på indholdet, er der nogle områder, hvor der er delforhandlinger, og der håber vi, man kan finde hinanden, men det vil tiden vise, for det pågår netop nu. Hvis vi tager det konkrete regeringsforslag, er der nogle kommentarer, jeg gerne vil give. Heri kan man også fornemme Dansk Folkepartis holdning til det. Regeringen foreslår en kickstart for at prøve at få flere i arbejde. Det er selvfølgelig sympatisk, at man gerne vil have flere i job, i stedet for at folk er ledige. Det, vi meget gerne vil stille spørgsmål til regeringen om, er, hvilken effekt den samlede finanslov, regeringen har fremlagt, egentlig har på jobskabelsen. Som det også er fremgået af debatten indtil nu, er der ting, der trækker i hver sin retning. På den ene side fremrykker man nogle investeringer for at sætte mere gang i nogle ting, og på den anden side hæver man skatter og afgifter, hvilket vi ved dæmper aktiviteten og reducerer antallet af arbejdspladser. Og vi kan også se, at nogle af ændringerne i de ydelser, man giver folk på kontanthjælp og starthjælp, betyder, at man trækker folk ud af arbejdsstyrken. Det er nogle modgående ting, der måske betyder, at regeringens samlede forslag til finanslov faktisk ikke har nogen jobskabende effekt til næste år. Derfor synes jeg, det bliver sat i relief, at man taler om den her kickstart, ud over at det selvfølgelig altid er en diskussion værd, om man vil foregøgle danskerne, at vi fuldstændig kan rive os fri af det, der sker i Sydeuropa og verden omkring os med den globale krise og den usikkerhed, det har rejst. Kan vi rive os fri af det og sige, at vi i Danmark isoleret kan skabe os en anden udvikling? Det er jo altid en interessant diskussion, om man tror på det. Det, vi i hvert fald skal være varsomme med i Danmark, er at øge gældsætningen, for øger vi gældsætningen, risikerer vi at blive set som et af de lande, der ikke har styr på den offentlige økonomi, og vi kan jo se, hvor galt det kan gå i andre lande.

Dermed er jeg også inde på det næste, nemlig den usikkerhed, der er blevet skabt. Regeringen foreslår, at vi hæver skatter og afgifter. Man har bidt sig fast på det her tal, der hedder 5 mia. kr. – det er vist godt og vel 5 mia. kr. i oplægget, men fred være med det, det ikke meget over 5 mia. kr., man vil hæve skatter og afgifter med i første runde. Spørgsmålet er: Er det god medicin for dansk økonomi i en tid med usikkerhed, hvor folk holder igen med at bruge penge, og hvor folk er nervøse, at man kommer med nye byrder til den danske befolkning i form af at hæve skatter og afgifter? Risikerer man ikke at øge den usikkerhed og dermed i virkeligheden forstærke krisen i stedet for at afhjælpe den? Når man nu samtidig siger til danskerne, at ud over de skatter og afgifter, som man kommer med nu – det er beregnet til knap et par tusinde kroner pr. familie i gennemsnit, tror jeg – vil man ved siden af det også have nogle energiforhandlinger, som betyder, at der kommer stigende energipriser for danskerne. Sandsynligvis bliver stigningen af nogenlunde samme kaliber. Giver det her mere sikkerhed, mere stabilitet for den danske familie, eller skaber det usikkerhed, mere ustabilitet? Får det folk til at bruge penge og sætte gang i tingene, eller får det folk til at holde igen og måske være varsomme med at bruge penge? Se, jeg tror ikke, der kan være ret meget tvivl om fortegnet, det får nok folk til det sidste, nemlig at holde lidt mere igen. Skaber det gang i væksten i Danmark? Nej, det gør det ikke. Forstærker det krisen? Ja, der er stor risko for, det gør det. Får vi flere ledige ud af det? Ja, det er der desværre risiko for at vi gør. Ledigheden vil stige, når man fører sådan en politik. Derfor er der nogle grundlæggende ting her i regeringens forslag til finanslov, som vi fra Dansk Folkepartis side mener indebærer en risiko for at forstærke krisen og i virkeligheden ikke formindske krisen

I nogle af de forsøg på at indfri nogle af de valgløfter, man har givet eller strøet om sig med i valgkampen og op til valgkampen, er det lidt mærkeligt, synes vi, at man prioriterer på den måde, som man gør. Man siger, at man ikke kan det hele, for der skal 90 mandater til, og at man ikke engang kan det, man sagde var ultimative krav til at sidde i regering. Vi har tidligere diskuteret med hr. John Dyrby Paulsen, at ikke engang de ting, som man selv sagde var ultimative krav til en regeringsdannelse, har man kunnet indfri. Men hvis vi kigger på, hvad man rent faktisk vil indfri, i forhold til det, man ikke indfrier, er der en rimelig klar tendens, nemlig at man vil indfri der, hvor det handler om at øge satserne, der udbetales primært til folk med invandrerbaggrund. Det, man vil, er sætte 200 mio. kr. af til at få asylansøgere ud af asylcentrene. Sammenlagt giver bare de to ting over 0,5 mia. kr. i ekstra udgifter – over 0,5 mia. kr. Til gengæld ser det ud til, at løfterne om 3.000 flere pædagoger i daginstitutionerne, gratis sundhedstjek og tandjek, to folkeskolelærere i de små klasser, 5.000 kr. ekstra til folkepensionisterne, 5.000 kr. ekstra til førtidspensionisterne, 2.000 kr. ekstra til de studerende osv. ser ud til at være stillet i bero. Det er lidt tankevækkende, at det i virkeligheden er den prioritering, man vælger fra regeringens side. Altså, i virkeligheden er der nogle, der ville synes, at der er nogle klassiske velfærdsløfter, man har givet til den danske befolkning, og som man i hvert fald her stiller i bero – i bedste fald stiller man dem i bero, i værste fald skrotter man dem – til gengæld for at man altså bl.a. bruger 200 mio. kr. på at få asylansøgere ud af asylcentrene. Det er noget, der meget vel kan få den utilsigtede – må jeg gå ud fra – effekt, at der er flere, der søger asyl i lige præcis Danmark frem for i andre lande. Det synes vi fra Dansk Folkepartis side selvfølgelig er noget skidt.

Alt sammen bygger det jo på en erkendelse, og der må jeg afslutningsvis rose finansministeren, for det skal man også, man skal også prøve at være lidt positiv og glad, komme i stemning. Det er finanslovforhandlinger, og vi vil jo gerne. Altså, finansministeren var jo i samråd i Finansudvalget, og der blev han spurgt om den beregning, der ligger fra Finansministeriets side fra før valget, altså fra den tidligere finansminister, og som sagde, at S og SF's økonomiske politik er underfinansieret med et eller andet sted mellem 22 mia. og 39 mia. kr. Altså, de manglede mellem 22 mia. og 39 mia. kr. i at tingene hang sammen, og der blev han spurgt, om det var et rigtigt regnestykke. Der må man rose finansministeren for den ærlighed, der kom til udtryk, nemlig i det svar til Finansudvalget, hvor den nuværende socialdemokratiske finansminister sagde, at det regnestykke havde han ikke nogen grund til at betvivle – altså regnestykket om, at det var underfinansieret med mellem 22 mia. og 39 mia. kr. Se, når man lige lader det stå et øjeblik, tror jeg, at der er mange vælgere, der vil kunne forstå, hvorfor der er så store problemer for den nye regering i at indfri de valgløfter, man har givet den danske befolkning.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Jeg læser dem lige op i den rækkefølge, som jeg har tænkt mig at give dem ordet i: John Dyrby Paulsen, Marianne Jelved, Jonas Dahl, Frank Aaen, Rasmus Prehn, Anne Sina, Pernille Rosenkrantz-Theil, Öslem Cekic, Lisbeth Bech Poulsen og Christian Juhl.

Den første er hr. John Dyrby Paulsen.

Tak for de egentlig positive elementer, der var i ordførerens tale. Det vil jeg gerne kvittere for. Men jeg må også sige, at jeg fornemmer, at der er sådan en undertrykt fornærmethed over det, der nu sker i finanslovforhandlingerne og sådan noget. Jeg vil håbe, at det er mig, der hører forkert, og jeg håber, at det er de positive ting, der vinder indpas i den måde, som vi ser Dansk Folkeparti og hr. Kristian Thulesen Dahl optræde på i forbindelse med finanslovforhandlingerne.

I den sammenhæng vil jeg gerne spørge: Er det sådan, at Dansk Folkeparti holder fast i den gode tradition, vi har herinde, nemlig at hvis der er flertal i Folketinget i øvrigt for et finanslovforslag, stemmer de øvrige partier med? Har Dansk Folkeparti som et ansvarligt parti tænkt sig at vedligeholde den tradition og stemme for finansloven, som der alligevel er flertal for?

Ordføreren.

Vi bekendtgjorde jo klart i fredags, da vi var på det her ene besøg, som vi under de centrale forhandlinger har haft lejlighed til at aflægge finansministeren, at vores agt med de forhandlinger selvfølgelig er at bringe os i en situation, hvor det er uomtvisteligt, at vi stemmer for finansloven. Det er jo det vi gerne vil at der ikke skal være tvivl om, bl.a. også fordi vi må gå ud fra – det gjorde vi i hvert fald også i fredags, og det er det, vi gerne vil have afklaret i dag, og det går jeg ud fra at vi kan komme lidt nærmere, for vi har fortsat en lang debat foran os – at når man render rundt og påstår over for befolkningen, at man vil det brede samarbejde, vil man det.

Men hvordan kan det så være, at man tilrettelægger en proces for finanslovforhandlingerne, der umuliggør det brede samarbejde? Hvis man vil lave et bredt samarbejde, nytter det jo ikke noget, at man på det tidspunkt, hvor finansministeren har sagt, at finanslovforhandlingerne er afsluttet, siger til mig, når jeg spørger om, hvordan forslaget om at hæve afgifterne påvirker grænsehandelen, at det må jeg spørge om i Folketingssalen, og at jeg måske kan få svar på det næste onsdag eller næste onsdag igen.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jeg tror nok, at jeg skulle tolke det som et ja til mit spørgsmål, nemlig at Dansk Folkeparti er et ansvarligt parti, der stemmer for en finanslov, der i øvrigt har et flertal i Folketinget. Så må jeg også tolke det som et hip til Venstre om, at de skal se at komme ind i kampen og være et ansvarligt parti og på samme måde opretholde den her tradition, vi har om finansloven. Jeg vil bare konstatere, at det er sådan, jeg udlægger det svar.

Så vil jeg godt gå et skridt videre, for jeg bemærkede, at hr. Kristian Thulesen Dahl omtalte kickstarten og jobskabelsen positivt. Er hr. Kristian Thulesen Dahl og dermed Dansk Folkeparti ikke enig i, at det, der må være hovedopgaven med finansloven i Danmark, er at skabe flere job og skabe mere vækst? Det er svært med det underskud, vi har overtaget, men er det ikke også hovedsigtet for Dansk Folkeparti, at vi får skabt flere job og mere vækst i Danmark til gavn for danskerne?

Ordføreren.

Vores agt er da bestemt, at Danmark kommer ud af krisen, at der bliver skabt flere job, og at ledigheden ikke udvikler sig så negativt, som vi kan se i prognoserne.

Vi ser så på det ud fra to ting. Den ene er, at Danmark ikke må bringe sig i en situation, hvor gældsudviklingen kommer ud af kontrol, for et af de problemer, der er for nogle af de lande, hvor de virkelig er kommet galt af sted, er gældsudviklingen. Den anden ting, vi siger, er, at vi, når vi kigger på regeringens samlede forslag til finanslov for næste år, er i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt, når regeringen påstår, at det er en jobskabende finanslov. Det er jo også, som hr. John Dyrby Paulsen selv var inde på i et svar, da han tidligere var heroppe som ordfører, en finanslov med modsatrettede ting i sig. Altså fjernelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælpen og skatte- og afgiftsstigninger trækker jo i den gale retning i forhold til at skabe job og få bragt ledigheden ned.

Så er det fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Dansk Folkepartis gruppeformand og ordfører har lige bekræftet, at partiet er lige så bekymret over stigningen i ledigheden, som vi andre er. Han kan vel også bekræfte, at konjunkturerne har skiftet, altså at de faktisk er blevet dårligere inden for de sidste måneder, end hvad vi vurderede – i fællesskab i øvrigt – før sommerferien.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at prøve den lidt konstruktive vej i debatten nu at spørge: Har Dansk Folkeparti et godt råd til Radikale Venstre?

Ordføreren.

Det er jo en stor ting at få lov til at rådgive Det Radikale Venstre med den historie, Det Radikale Venstre har. Det er jeg meget ydmyg over for.

Det er jo rigtigt, at konjunkturerne er blevet værre. Men derfor er det jo i sig selv tankevækkende, at Det Radikale Venstre går fra, at man i valgkampen, som foregik for ikke ret lang tid siden, sagde, at den vækstplan, som både den daværende regering og de regeringspartier, man nu er fælles med, foreslog, var en for stor vækstplan – den var på 10 mia. kr., og man foreslog selv en vækstplan på 4 mia. kr. – til nu at lave en vækstplan på 17,5-18 mia. kr.

Så et råd kunne da være, at man måske lige skulle tænke over, om det i virkeligheden er rigtigt at give befolkningen det billede, at Danmark kan trække sig så meget fri og køre så meget en anden kurs end det, verdensøkonomien i øvrigt er til. For det, der er afgørende, når man laver vækstplaner – vi er jo ikke modstandere af, at man laver vækstplaner – er, at de kommer på det tidspunkt, hvor de er med til at forstærke en tendens, der er i økonomien. For det er der, de for alvor har en positiv effekt.

Fru Marianne Jelved.

Tak. Vi kan jo vende tilbage til, hvordan den vækstpakke, som vi nu taler om i forbindelse med finanslovforslaget, er finansieret. Men det vil jeg ikke bruge tiden på nu.

Jeg vil spørge, om hr. Kristian Thulesen Dahl er opmærksom på, at Valutafonden var på besøg her i Danmark i midten af oktober måned for at analysere den danske økonomi og den situation, vi stod i. De anbefalede faktisk i den sammenhæng, altså for mindre end en måned siden, den kickstart, som regeringen planlagde, og som vi behandler i dag sammen med resten af finansloven. Og de advarede endda mod nogle af besparelserne fra genopretningspakken, men det lader jeg ligge.

Jeg vil nøjes med at sige, at Valutafonden anbefalede den kickstart og den pakke, som er en del af finansloven. Er hr. Thulesen Dahl opmærksom på det, og har han måske nogle bemærkninger om Valutafonden?

Ordføreren.

Der er jo gudskelov mange, der har anbefalinger til dansk økonomi. Der kommer nogle udefra, som fru Marianne Jelved er opmærksom på, og så har vi også nogle aktører her i landet, som kigger på dansk økonomi og kommer med anbefalinger. Det, der måske i virkeligheden er lidt farligt, er at tage én aktør ud og sige, at det lige præcis er dem, fordi det lige passer med det, man har foreslået.

Jeg er overhovedet ikke blind for, hvad Valutafonden måtte have af anbefalinger, heller ikke OECD osv., men jeg tænker også bare på, hvad Nationalbanken i Danmark siger. Nationalbankdirektøren har jo været ude med en skeptisk holdning til den vækstplan, regeringen har fremlagt. Jeg synes også, man skulle tage i betragtning, hvad vismændene, de danske vismænd, har af opfattelse. Det er nogle, som Det Radikale Venstre traditionelt har tillagt meget stor vægt. Vi havde i Finansudvalget, hvor fru Marianne Jelved jo er formand, og hvor vi begge sidder, fornøjelsen af vismændenes besøg i sidste uge, hvor de fremlagde deres nye konjunkturvurdering, deres nye rapport. Og der var de jo meget vægelsindede med hensyn til den her kickstart. Det er jo ikke sådan, at de synes, at det bare er fantastisk.

Det nærmeste, jeg kan komme på et råd, ud fra det, de kommer med, er jo, at man skulle afvente, at man ikke skulle komme med den nu.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Jeg går ud fra, at hr. Kristian Thulesen Dahl så sådan set anerkender, at det, vismændene jo netop også gør opmærksom på, er, at det netop vil have en beskæftigelsesfremmende virkning, såfremt man kommer med en kickstart. Det er faktisk det, som vismændene også er nået frem til.

Jeg vil bare også høre, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig til den her kickstart, for det hænger lidt og svæver i luften, synes jeg. Regeringen har fremlagt en finanslov og har så også fremlagt den her kickstart, som samlet set over de næste 2 år skal skabe små 20.000 arbejdspladser. Den tidligere regering fremlagde jo også en kickstart, som skulle skabe 6.000-8.000 arbejdspladser i 2012. Så der bliver altså rent faktisk en øget beskæftigelse med den kickstart, regeringen lægger frem, og jeg savner lidt at høre, om Dansk Folkeparti synes, at det er en god idé, at vi nu får skabt nogle arbejdspladser, får sat gang i hjulene og sikrer arbejde til de mange mennesker, som desværre er blevet ledige under den krise, som jo også har ramt Danmark udefra. Derfor er der jo netop behov for også rent faktisk at få skabt nogle af de her arbejdspladser. Anerkender Dansk Folkeparti ikke det?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne være med til at skabe arbejdspladser – det, vi betvivler, er, om regeringens pakke og samlede finanslov giver det. Vi glæder os til det forløb, hvor vi kan komme ind og stille spørgsmål og få svar og få beregnet tingene.

Lad mig bare nævne et eksempel. En del af regeringens kickstart er etableringen af en betalingsring omkring København. Så kan man jo godt prøve at beregne, hvor mange arbejdspladser det skaber, hvor mange polske eller italienske håndværkere, der, når man nu har lavet EU-udbud, skal op og etablere den her betalingsring. Man kan så beregne, at det skaber nogle arbejdspladser. Hvad trækker så i den modsatte retning, at man laver en betalingsring? Det er da en diskussion værd.

Hvis man tager energiinvesteringerne – jeg tror, det udgør ca. 6-7 mia. kr. af den her såkaldte kickstart – så er det investeringer som følge af en kommende energiaftale, som der først skal forhandles om, efter finanslovaftalen er indgået, har jeg forstået. Så på det tidspunkt, hvor vi kommer ind og forhandler en tredjedel af den samlede kickstart, er finanslovforhandlingerne vel afsluttet. Det er 6-7 mia. kr., og som jeg har forstået det, skal de finansieres, ved at man bl.a. øger energiafgifterne på husholdningerne. Skaber det flere arbejdspladser, at husholdningerne skal betale større energiafgifter? Det er jeg ikke helt sikker på.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg er helt enig i, at der er meget store udfordringer i Danmark, og det er jo sådan set også det, vi hører Dansk Folkepartis ordfører sige. Men derfor har vi jo netop også behov for at komme ud af den her krise. Vi har behov for at finde løsninger, og derfor savner jeg egentlig også lidt et svar på, hvad det så er, Dansk Folkeparti foreslår, for det er jo meget nemt at stå her og sige, at det her er for dårligt, og at det her vil vi ikke.

Men hvad er det så rent faktisk, der er Dansk Folkepartis svar på de udfordringer, vi står over for i Danmark? Jeg synes, jeg savner nogle konstruktive bud på, hvordan vi også får skabt beskæftigelse. Regeringen har jo bl.a. fremlagt sin kickstart, som for de næste 2 år tegner sig for 18,7 mia. kr. Det er immer væk en sjat. Så er der 0,8 mia. kr., som går til betalingsringen. Det anerkender vi jo fuldt ud, og det står vi også åbent ved. Det har vi i øvrigt også sagt i valgkampen. Men derfor synes jeg også, at Dansk Folkeparti må anerkende, at det her faktisk er en bred vifte af vækstinitiativer, der går lige fra kystbeskyttelse til alle mulige andre initiativer. Så jeg vil bare gerne høre, hvad det så er, der er Dansk Folkepartis indspark i den her debat. Hvor finder Dansk Folkeparti, at man skal skabe beskæftigelse, for det er vel uholdbart, at vi har så mange arbejdsløse, og det går jeg ud fra at Dansk Folkeparti er enig i?

Ordføreren.

Altså, jeg må først lige glæde mig over, at man, efter at have måttet give køb på jeg ved ikke hvor mange valgløfter om millionærskat, bankskat og alle de der ting, som man sagde til befolkningen ville komme igennem – jeg tror, at bl.a. millionærskatten, det, at man fandt penge til nogle af de svage grupper, var en helt vital del af SF's politik – her har fundet et punkt i kickstarten, nemlig finansieringen af betalingsringen omkring København, som er noget, man også sagde i valgkampen. Altså, lad den lige stå et øjeblik. Vi glæder os over, at der er en ting her, der har stået stringent både før og efter valget. Så kan vi ærgre os over indholdet, for vi bryder os ikke så meget om det.

Sagen er, at vi ikke fra Dansk Folkepartis side, det gjorde vi heller ikke før valget, står og strør om os med milliarder og siger, at der bare skal hældes en masse milliarder ud, så skaber vi gang i tingene, så løser vi krisen. Vi sagde faktisk ærligt i valgkampen, at der også er nogle områder, hvor vi må acceptere at have noget is i maven og sige, at det afgørende er, at man har nogle penge på kistebunden, som man kan fyre af i en kickstart på det tidspunkt, hvor man tror på, at det får den rigtige, langsigtede effekt og vender dansk økonomi. Det, der er problemet, er, hvis man bruger pengene for tidligt, altså på et tidspunkt, hvor det ikke får den fornødne effekt. Så har man skabt sig et forstærket problem senere hen. Man har spillet sig nogle muligheder af hænde. Det sagde vi også i valgkampen, så det er ikke noget nyt. Vi var faktisk dem, der var skeptiske over for den tidligere regerings vækstpakke, for vi sagde, at man giver indtryk af at kunne noget, som vi rejser tvivl om man kan. For Danmark er selvfølgelig påvirket af den krise, der er rundt omkring os.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det vil sige, at Dansk Folkeparti ikke har nogen forslag til, hvordan vi får de over 200.000 arbejdsløse, vi har i dag, i arbejde. Det skal sådan ligesom afvente tidens gang. Det kan jo være en holdning, man har, og det er så åbenbart Dansk Folkepartis holdning. Hvad vil man så gøre for at forbedre vilkårene for de arbejdsløse, når de nu åbenbart skal være arbejdsløse i lang tid? Hvad vil man gøre fra Dansk Folkepartis side for at forbedre vilkårene for de arbejdsløse?

Ordføreren.

Det, hr. Frank Aaen analyserer sig frem til her, er forkert. For der er nogle steder i finanslovforslaget, hvor man lægger byrder ud, og hvor man gør det sværere for Danmark at etablere arbejdspladser. Der er nogle områder, man risikerer at pålægge afgifter, hvilket flytter arbejdspladser ud af landet. Så kan man camouflere det som miljøafgifter eller energiafgifter, eller hvad man vil kalde det, men hvis det betyder, at man lægger nogle byrder på dansk erhvervsliv og på danske borgere, så der flyttes arbejdspladser ud af landet, så har vi i højere grad skabt os et problem, end at vi har løst noget. Så det er ikke rigtigt, at Dansk Folkeparti ikke har nogen bud på, hvad vi skal gøre.

Det, jeg konkret forholdt mig til, var, om en kickstart kan rive Danmark ud af den økonomiske usikkerhed, der er i Europa i øvrigt, om vi vil foregøgle befolkningen, at hvis vi lige drysser nogle milliarder ud af statskassen, så har vi på lang sig etableret en situation, hvor Danmark er fri af den krise, som de andre så stadig væk befinder sig i. Det tror vi ikke på. Vi advarer imod tendensen til at tro, at nu er det græske problem løst, at nu er det i orden nede i Italien, så nu kan Danmark bare lige med en kickstart klare frisag.

Hr. Frank Aaen.

Jamen jeg ved, at jeg selv har forstået, og jeg er sikker på, at det meste af Danmarks befolkning har forstået, at Dansk Folkeparti er imod den nye regering og dens gerninger, også de gerninger, der er på vej. Fred være med det.

Det, jeg spurgte til, var, om Dansk Folkeparti har nogle ideer til, hvad Dansk Folkeparti vil gøre, og jeg forstod så, at det, man ville gøre ved beskæftigelsen, var at lade være med at gøre det, regeringen foreslår. Punktum. Det var det, dvs. ingenting. Og hvad er det så, man vil gøre for at hjælpe de arbejdsløse? Altså, når nu vi har arbejdsløse, mere end 200.000 arbejdsløse i det her land, som i hvert fald ikke med det, der er blevet lagt frem her, har udsigt til at komme i beskæftigelse, hvad vil man så gøre for at hjælpe de mennesker?

Ordføreren.

Jeg bliver mere og mere spændt på at se, hvad hr. Frank Aaen får igennem i finanslovforhandlingerne, for jeg kan høre, at der i hvert fald er et job med, at godt 200.000 mennesker meget bastant skal have forbedret deres vilkår. Held og lykke med det. Jeg forsøger bare at forholde mig til den virkelighed, der er i det danske samfund, hvor der desværre er den situation, at vi har haft lavvækst, hvor der desværre er den situation, at det ikke går, som vi gerne vil have det til at gå, fordi der altså er en krise i verden omkring os.

Så tror jeg på, at noget af det, der kan skabe flere arbejdspladser, der kan give flere arbejdspladser til de arbejdsløse, er, at der er tryghed og ro om danskernes økonomi. Jeg tror på, at det, at man hælder skatter og afgifter ud over den danske befolkning, får flere danskere til at holde igen, til at være tilbageholdende. Jeg tror, det får flere til at vente med at købe den nye bolig og dermed sætte gang i tingene. Jeg tror, at regeringens zigzagkurs vedrørende boligjobordningen, hvor man først ville afskaffe den og så lige ville lade den være et stykke tid, men med henblik på at afskaffe den, er dårlig i forhold til at skabe job i Danmark. Det, de arbejdsløse har brug for, er, at vi er et samfund, der kan generere job, ikke bare kortvarigt, men sådan at vi får en langvarig forbedring af situationen.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Når man sådan sidder og lytter til Dansk Folkepartis ordfører her, er det en sådan lidt tilbagelænet og ansvarsforflygtigende attitude, man ser fra Dansk Folkepartis side. Det er ikke, fordi der er ret mange konkrete forslag i det, som Dansk Folkeparti kommer med. Når man spørger ind til det, er det kommentarer om, hvad andre gør, og lidt på den ene side og lidt på den anden side. Men hvad er det egentlig, svaret er fra Dansk Folkeparti til de mange tusinde arbejdsløse, vi har i Danmark? Hvad er egentlig svaret til den arbejdsløse, der må hjem til familien og vise en fyreseddel? Er det bare, som hr. Kristian Thulesen Dahl sagde før, at man skal have is i maven?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mærkeligt – selv om det kan være irriterende for Socialdemokraterne – at man i en førstebehandling af regeringens finanslovforslag forholder sig til regeringens finanslovforslag. Altså, hvis ikke jeg skulle bruge 10 minutter til at fortælle, hvad vi mener om regeringens politik, som er til første behandling i dag, ville det være lidt underligt.

Jeg erkender jo blankt, at vi har fået en ny regering. Det er demokratiets vilkår, og det har vi helt grundlæggende respekt for. Og det må vi jo så arbejde ud fra. Vi anerkender jo også, at vores mulighed for direkte indflydelse på den her regering er forholdsvis begrænset – specielt når den siger, at den vil lave brede aftaler, men ikke forhandler ud fra at lave brede aftaler, er det selvfølgelig meget begrænset. Så det kan godt være, at vores bedrift kunne bestå i, at vi kunne trække nogle af de tidsler op, som er i regeringens forslag. Og det er klart, at når man øger skatterne og øger afgifterne for de danske familier, skaber man større usikkerhed, større økonomisk krise; man risikerer at forstærke den krise, vi er inde i, man risikerer at skabe flere ledige. Og så kunne det jo godt være en bedrift for et parti, der nu ikke har den direkte indflydelse, at prøve at få forståelse for, at vi skal have trukket sådan nogle tidsler op, så man ikke laver de skadevirkninger på dansk økonomi, som vi mener at regeringens politik her vil medføre.

Hr. Rasmus Prehn.

Jamen hr. Kristian Thulesen Dahl skal ikke høre et ondt ord fra mig om, at man taler om vores finanslovforslag. Det er sød musik i mine ører, for jeg synes, det er et godt forslag. Men det er vel ikke for meget at forlange, når nu det er ordføreren for Dansk Folkeparti, der træder op på Folketingets talerstol, at man brugte bare et halvt eller et helt minut på at tale om sin egen politik. Det kunne være tiltrængt.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre Dansk Folkepartis ordfører: Hvad er det for nogle konkrete forslag i det, vi har lagt frem om en kickstart, som Dansk Folkeparti vil tage ud? Hvad er det for nogle motorvejsudbedringer, man vil tage ud? Hvad er det for nogle jernbaneudbedringer, man vil tage ud? Hvad er det for nogle investeringsprojekter i kommunerne, man vil fjerne? Altså, når man hører, hvad Dansk Folkeparti ellers siger i forhold til f.eks. infrastrukturområdet, er det ikke, fordi de holder sig tilbage med at bruge penge. Er der nogle konkrete ting, som Dansk Folkeparti vil tage ud af det fremlagte kickstartforslag, med den konsekvens, at det giver færre job, men altså også, at der er nogle, der må vente længere på at få en infrastrukturel forbedring? Er der noget konkret, for det er jo næsten det, man må forstå, når man hører hr. Kristian Thulesen Dahl tale om, at det, at vi sikrer, at der er nogle indtægter i kassen, før vi bruger pengene, skulle være et problem.

Ordføreren.

Jeg kom med det konkrete forslag, at man kunne bruge 0,5 mia. kr. mindre på at lave om på kontanthjælpsloftet, starthjælpen og at få asylansøgere ud af centrene. Det koster over 0,5 mia. kr. i regeringens finanslovforslag, og det vil vi hellere bruge på at opfylde nogle af de løfter, man er rendt rundt med til pensionisterne, eksempelvis førtidspensionisterne. Og det var bare for at sige, at selvfølgelig har vi konkrete forslag, og det var så – nu kan jeg gentage det – et af de konkrete forslag, jeg kom med i min ordførertale.

I forhold til investeringsplanen, kickstarten, vil jeg sige, at vi da klart synes, at nogle af de største problemer er i forbindelse med energiinvesteringerne, for de skal betales, har vi forstået, af større afgifter for danskerne. Vi synes også, at investeringen i forhold til betalingsringen er problematisk, og vi har været modstandere af etableringen af den betalingsring omkring København. Det var to eksempler, og for det tredje kan jeg da nævne, at det er lidt forunderligt, at man siger, at man fremrykker kommunale investeringer, hvilket vi kunne have meget sympati for, men man mener ikke, at det gør, at kommunerne skal genåbne deres budgetter. Altså, de budgetter, de har lagt, har de lagt, før de hørte om kickstarten, og så kommer man med en kickstart, der jo bl.a. også rummer kommunale aktiviteter, men uden at kommunerne så skal kigge på deres budgetter igen. Og det vil vi også gerne ind at drøfte: Hvordan hænger det lige sammen, og hvad er det i virkeligheden for nogle investeringer, som er nye, og som man så altså vil etablere allerede fra næste år i kommunerne?

Så er det fru Anne Sina for en kort bemærkning.

På Dansk Folkepartis hjemmeside kan man læse, at partiet er garant for, at syge danskere ikke bliver glemt, og det er jo dejligt at høre. Den tidligere regering led jo lidt af hukommelsestab og kom til at glemme de ufrivilligt barnløse, som så var tvunget til selv at betale for deres behandling. Det synes vi ikke var i orden, og det er derfor, vi lægger op til, at den besparelse skal rulles tilbage. Det er godt for de ufrivilligt barnløse, at forholdene forbedres markant, og det er også godt, fordi man slipper for at tage dankortet frem og kun skal tage sygesikringsbeviset frem, når man er på sygehuset. Jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti ud fra den målsætning, som man også kan læse om på hjemmesiden, vel synes, at det er et rigtig, rigtig godt forslag, som partiet gerne vil bakke op om.

Ordføreren.

Altså, vi står ved det, vi har gjort, og vi har ved genopretningsaftalen lavet brugerbetaling på kunstig befrugtning. Det har vi gjort med åbne øjne. Det har vi gjort, fordi vi har anerkendt, at hvis vi ville have penge til en forstærket kræftbehandling eksempelvis, skulle vi finde nogle penge et andet sted. Så vi har sagt, at der er nogle ting, som vi synes det er forsvarligt at have en vis grad af brugerbetaling på. Det er, ligesom det er, når folk skal adoptere et barn, for der skal de også erlægge en stor egenbetaling, og på den måde kan man sige at der kommer en højere grad af ligestilling mellem de to former for hjælp til at få børn. Og det er så åbenbart et punkt, som den nye regering vil fjerne igen. Det er jo ethvert flertals ret at gøre det, hvis man kan finde flertal for det og man kan finde pengene til det. Vi synes ikke, at statskassen er i en sådan situation, at pengene er til det, og derfor synes vi ikke, at vi skal gennemføre det forslag, for det er ikke der, vi vil bruge penge, hvis vi har nogen penge at bruge.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det lyder jo sympatisk, når hr. Kristian Thulesen Dahl siger, at det selvfølgelig er sympatisk at ville have folk i arbejde. Jeg har hørt, at spørgsmålet er stillet et par gange her i salen, men jeg har stadig væk ikke hørt, at der er blevet givet et svar. Hvad er Dansk Folkepartis bud på, hvordan man skal skaffe arbejdspladser i Danmark?

Der er rigtig mange arbejdsløse i øjeblikket, og vi har lagt en plan frem, der skaber 9.000 nye arbejdspladser i Danmark. Hr. Kristian Thulesen Dahl siger så – og det er det tætteste, vi er kommet på et svar – at der også er noget, der går i den modsatte retning, fordi vi skruer op for afgifter og skatter. Ja, det gør vi da med åbne øjne, og vi lægger pengene over i en energirenoveringspulje, som går direkte til, at danske håndværkere kan komme i beskæftigelse. Det er penge, som går til f.eks. at fjerne fattigdomsydelserne, penge, som efterfølgende går direkte ud i danske supermarkeder og får ben at gå på og arbejdspladser til at eksistere i Danmark.

Ja, vi tager hånd om at skabe arbejdspladser i Danmark. Så er der nogle teknikaliteter, der gør, at ovre i Finansministeriets regnemaskine går det at fjerne fattigdomsydelser i den modsatte retning. Men hr. Kristian Thulesen Dahl kan da ikke mene helt seriøst, at det at afskaffe fattigdomsydelserne i sig selv skulle have en negativ effekt på beskæftigelsen i Danmark. Mener Dansk Folkeparti virkelig det?

Ordføreren.

Jeg kunne godt tænke mig, at finansministeren lige havde mulighed for at overhøre den her debat mellem fru Pernille Rosenkrantz-Theil og mig selv. For det der med, at der er nogle teknikaliteter ovre i Finansministeriet, der ligesom giver nogle tal, ville jeg egentlig gerne have, at finansministeren kommenterede. Jeg ved ikke, om han har tid til at engagere sig i debatten eller er helt fordybet i sin computerskærm.

Sagen er, at jeg har forstået det sådan fra finansministerens side, at den her regering baserer sig på, at de tal, som Finansministeriets embedsmænd regner sig frem til, er nogle, man tror på, er nogle, man lægger til grund. Så at betegne det som teknikaliteter, at noget, man laver i sin politik, trækker folk ud af beskæftigelse, altså at det får den negative effekt i forhold til det, man påstår man vil, synes jeg måske er lige vovet nok, vil jeg sige til fru Pernille Rosenkrantz-Theil. Så jeg håber, at finansministeren kan komme op og opklare det på et senere tidspunkt i debatten.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det var en usandsynlig nem måde at komme uden om at svare på spørgsmålet. Det drejer sig naturligvis om udbuddet af arbejdskraft. Og så er vi tilbage ved det igen, vil jeg sige til hr. Thulesen Dahl. For det kan godt være, at udbuddet af arbejdskraft falder, og det er jo det, der er teknikaliteterne ovre i Finansministeriet, men nu er det ikke udbuddet af arbejdskraft, der skaber arbejdspladser i det her samfund. Jeg ved godt, at det har været den doktrin, som VK og Dansk Folkeparti har lagt stemmer til i 10 år, og det er jo derfor, man har sovet fuldstændig i timen, mens vi andre sad og ventede på, at der kom nogle initiativer, der ville skabe arbejdspladser.

Dansk Folkeparti har jo sammen med Venstre og Konservative gjort sig skyldige i hele tiden at fokusere fuldstændig blindt på udbuddet af arbejdskraft. Det er nu engang ikke antallet af hænder, og det er nu engang ikke den enkelte fattige, der kan skabe arbejdspladser i Danmark. Hvis der skal skabes arbejdspladser i Danmark, kræver det, at man tager hænderne op af lommen og påtager sig et politisk ansvar og laver en kickstart af dansk økonomi.

Men hr. Kristian Thulesen Dahl mener altså, at man i stedet for skal sørge for at kigge på de fattige og gøre dem endnu fattigere, fordi det vil være det, der skaber arbejdspladser. Vi har stadig væk ikke hørt et eneste bud på, hvordan Dansk Folkeparti vil skabe arbejdspladser i Danmark, og kan vel efterhånden konkludere, at det er, fordi der ingen bud er.

Jeg skal opfordre til, at alle overholder taletiden. Det gælder spørgerne, og det gælder bestemt også ordførerne.

Ordføreren.

Ja, hr. formand, det skal jeg nok.

Jeg har jo konkret talt for, vi skal undgå, at danske arbejdspladser flytter ud af Danmark. Altså, det er, som om nogle af spørgerne her allerede er kommet ind bag de tykke mure og har glemt, hvordan det er lige ude på den anden side. Der er virksomheder i Danmark, der må overveje på baggrund af den her regerings politik, om de skal flytte deres investeringer ud af landet, om de skal etablere arbejdspladserne uden for landets grænser i stedet for her i Danmark. Det er da sådan set meget tilforladeligt så også at minde folk herinde om, at det godt kunne være, at man skulle overveje, om det er en god idé at øge belastningen på danske arbejdspladser i Danmark. Det kunne det da godt være, altså hvis man er optaget af, at der bliver skabt arbejdspladser.

Så må jeg bare sige i forhold til diskussionen om udbud af arbejdskraft – den har vi jo haft i mange runder – at det jo er meget sjovt at se, at Det Radikale Venstre, der er med i regeringen, sætter deres lid til bl.a. de økonomiske vismænd, som støtter den økonomiske teori, som jeg har været talsmand for her, mens fru Pernille Rosenkrantz-Theil vel i højere grad støtter den økonomiske tese, der normalt kommer til udtryk fra Enhedslistens side. Altså, sådan er det bare. Så der er jo internt i regeringspartierne virkelig et spænd, der vil noget.

Fru Özlem Sara Cekic for en kort bemærkning.

Det er meget interessant at høre, at Dansk Folkeparti ikke har et eneste bud på, hvordan man kan skabe arbejdspladser her og nu herhjemme i Danmark, og de har heller ikke et bud på, hvordan man så sikrer, at fattige ikke bliver endnu fattigere eller i det mindste kommer ud af fattigdommen, når man så samtidigt ikke skaber arbejdspladserne.

Vi har jo fra regeringens side fremlagt en ret ambitiøs plan om, hvordan vi kan få mennesker ud af fattigdom ved at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, som Dansk Folkeparti lagde stemmer til.

65.000 børn lever i fattigdom. En undersøgelse fra Københavns Kommune viste, at 25 pct. af de fattige i kommunen ikke havde råd til at købe lægeordineret medicin til deres børn. Vi kalder os for et rigt samfund, hvor der er forældre, der ikke har råd til at købe lægeordineret medicin. 42 pct. af de forældre havde ikke råd til at købe frugt og grønt til deres børn.

Så spørger jeg bare helt konkret: Mener ordføreren, at det fremmer integrationen, at det fremmer inklusionen og sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen i et samfund, at forældrene skal gå ud at samle flasker for at kunne købe penicillin til deres børn?

Ordføreren.

I forhold til det første, spørgeren er inde på, er det sådan lidt paradoksalt, ikke? Altså, man siger, at man ønsker at føre en politik, som hæver skatter og afgifter, hæver energiafgifterne, gør det dyrere at producere i Danmark, og som fjerner arbejdspladser fra Danmark. Jeg står så heroppe som repræsentant for Dansk Folkeparti og siger, at det nok ikke en god idé, hvis man ønsker at bevare arbejdspladser i Danmark og sørge for, at der er plads til de ledige, så de kan komme ud at arbejde. Og så får jeg at vide, at jeg ikke kommer med noget bud på at skabe arbejdspladser. Altså, det er jo en absurd påstand, når det, jeg har brugt mest tid på heroppefra i dag, har været at kæmpe for bevarelsen af arbejdspladser i Danmark og imod den nye regerings politik, som efter vores bedste overbevisning vil eksportere arbejdspladser ud af Danmark.

Det bliver spørgeren altså nødt til at erkende. Derfor kan man ikke komme med en ny slutning, som hun og andre har forsøgt, nemlig at vi ikke er kommet med et bud på, hvordan man sikrer arbejdspladser i Danmark. Det har jeg brugt det meste af min taletid på at forklare hvordan vi vil, i modsætning til den nye regerings politik, der vil fjerne arbejdspladser.

Så har jeg godt forstået, at man udpeger nogle bestemte brancher, hvor man siger, at man gerne vil skabe flere arbejdspladser inden for de specifikke brancher. Og der har vi bare den opfattelse, at det måske ikke er politikerne, der har skabt de store virksomheder i Danmark og fået de gode ideer – det er nok forretningsfolk.

Fru Özlem Sara Cekic.

I 10 år har Dansk Folkeparti haft mulighed for at påvirke den udvikling, der har været. I de 10 år er der kommet flere fattige. Selv i de perioder, hvor det gik fremragende for dansk økonomi, kom der flere fattige.

Jeg kan da godt forstå, at ordføreren ikke har lyst til at svare på det spørgsmål, jeg stillede, nemlig om det fremmer integrationen og inklusionen og fællesskabsfølelsen, at forældre skal ud at samle flasker for at købe penicillin til deres børn, fordi den tidligere regering med Dansk Folkeparti i spidsen lavede nogle fattigdomsydelser, der gjorde, at mennesker, der havde massive sociale og sundhedsmæssige problemer oven i købet også fik et fattigdomsproblem, der gjorde, at de ikke var i stand til at betale deres husleje, ikke var i stand til at købe lægeordineret medicin til deres børn.

Hvad er budskabet til de mennesker, til de 65.000 børn, som lever i fattigdom i Danmark? Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for dem? Vil Dansk Folkeparti være med til at afskaffe de fattigdomsydelser, så børn ikke skal leve i fattigdom? Vil Dansk Folkeparti være med til at hæve loftet for børneydelsen? Hvad er det, Dansk Folkeparti vil gøre? Eller mener Dansk Folkeparti også, at det er selvforskyldt, at man er fattig?

Ordføreren.

Den bedste hjælp, man kan give folk, der er udsatte og økonomisk trængte, er, at de får mulighed for at få et job. Det er den bedste medicin. Det er det, der både skaber en bedre økonomisk situation og også en bedre livskvalitet.

Det, der er problemet med den nye regerings politik, er, at det lige præcis er der, man fejler. Altså, at man tror, at det, at jobbet er i udsigt, ikke er det væsentligste; det væsentligste er, at man hæver ydelserne.

Det har jo to afledte effekter: Den ene er, at man sender det signal ud i verden, bl.a. for starthjælpens vedkommende, at der er mere lukrative forhold i Danmark – så derfor: søg til Danmark frem for andre lande. Det synes vi selvfølgelig ikke fra Dansk Folkepartis side er en synderlig god idé.

Den anden afledte effekt er, at der vil være par, som begge er på kontanthjælp, og hvor den ene part, når man fjerner kontanthjælpsloftet, skal op at tjene rigtig mange penge, for at det overhovedet kan betale sig at søge ud på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at lysten til at søge ud, fordi der er en økonomisk gulerod, vil blive markant mindre.

Det ved jeg godt at den nuværende regering helst ikke vil snakke ret meget om, men det viser beregninger fra ministerierne jo.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

De 10 år med den tidligere regering må jo have smittet af, for ordføreren står deroppe og lyder dybt liberalistisk. Jeg ved ikke, om det har været sådan hele tiden, eller om det har smittet af.

Hvad er det lige præcis, den her regering gør galt i ordførerens øjne? Er det det, at vi gerne vil have, at multinationale selskaber rent faktisk betaler skat i Danmark? Er det, at vi synes, virksomhederne skal løfte deres ansvar, også når det kommer til miljø og klima? Er det det, at vi rent faktisk synes, vi bliver nødt til at skabe nogle job til de folk, der mangler job? Hvor er det lige inden for hele den her pakke, ordføreren ser det grundlæggende problem? For det lyder mest, som om ordføreren fremlægger en plan – eller en manglende plan – for, at markedet skal sikre de her job af sig selv, og der ser vi jo nu, at det ikke er muligt.

Ordføreren.

Hvis vi lige tager det med de multinationale selskaber først, vil jeg sige, at vi er meget stærke tilhængere af, at multinationale selskaber betaler det i skat i Danmark, som de skal, og hvis der er nogle, der snyder, skal vi have nogle myndigheder, der kommer efter dem, og vi skal have et retssystem, der stiller dem til ansvar. Derfor støttede vi også under den tidligere regering – og det vil vi også gøre under den nuværende – at man forfølger de selskaber, som ikke betaler den skat, de skal. Under den tidligere regering blev der jo iværksat retssager for et ret stort milliardbeløb mod multinationale selskaber for få dem til at betale det, de skal, og vi støtter fortsat de bestræbelser.

Det andet, jeg vil sige noget om, er virksomhedernes ansvar i forhold til miljø, udvikling osv., og der vil jeg bare sige, at det, man hele tiden skal holde fast i, er, at man jo ikke har løst noget for miljøet, hvis det, man gør, er at flytte et gartneri, lad os sige fra Odense til Tyskland eller Holland. Så har man ikke nødvendigvis løst noget for miljøet, men man har flyttet nogle arbejdspladser. Det, den nuværende regering risikerer med den politik, man siger man vil føre, er jo, at man flytter nogle af den slags arbejdspladser ud af landet, og så får vi altså den samme miljøpåvirkning, vi får den bare fra Tyskland eller Holland, og vi får jo så det tab af arbejdspladser, der gør, at vi får sværere ved at få vores økonomi til at hænge sammen. Det er bare den simple sammenhæng, vi forsøger at få forståelse for.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg kan så forstå, at ordføreren ikke mener, at den regulering, man havde op gennem 1990'erne på klima- og miljøområdet, har gjort, at vi i dag er førende på verdensplan inden for de her forskellige teknologier, og at det er det, vi skal leve af i fremtiden. Så måske er det ikke kun liberalismen, der har smittet af, men også konservatismen. Vi bliver vel nødt til at finde ud af, hvad det er, vi skal leve af i fremtiden, og det skal være noget, der er helt unikt. Og der siger de danske virksomheder, at de krav, der blev stillet dengang, gjorde, at de var meget mere på forkant med udviklingen inden for de her teknologier.

Så jeg vil bare igen gerne spørge ordføreren: Hvad er det grundlæggende problem i at pege på en retning og sige, at vi bliver nødt til at skabe rammerne for at få de her job, som vi skal leve af i fremtiden, i stedet for at se på, at der bliver flere og flere arbejdsløse, og bare overgive os til markedets nåde?

Ordføreren.

Man kan jo godt have den tro, at man som politiker her i Folketinget er den rette til at finde ud af, hvad der vil være fremtidens vinderindustrier og vindererhverv i Danmark. Jeg har forstået, at der er en del på venstrefløjen, der lider af den tvangstanke, at det er man bedst i stand til, og derfor skal folk betale ind til de fælles kasser, for så kan man dele ud til de brancher, man gerne vil have skal være i Danmark. Jeg tror altså lidt på, at der måske er nogle folk ude i fædrelandet, der egentlig er bedre til at få de gode ideer, opfindere, folk, der er bedre til at fremme nye arbejdspladser, og som altså er bedre til det, end vi er. Jeg tror også, at nogle af de store danske virksomheder, som vi i dag er stolte over at have, LEGO, Grundfos, Danfoss, er virksomheder, der ikke er opstået på grund af politikere, men er opstået på grund af driftige forretningsfolk og erhvervsfolk, som vi er glade for i dag, og som genererer en masse arbejdspladser i Danmark. Så jeg synes altså, man lige skal tænke sig om to gange, før man tror, det er herindefra, man får alle de gode ideer.

Vi fornægter overhovedet ikke, at Danmark skal have et rent miljø, og at vi skal gøre noget for det, vi siger bare, at der skal være en fornuftig balance. Man kan jo godt drøne frem med krav over for landbruget i forhold til kvælstofudledning eksempelvis, men man kan jo gøre det på en måde, så man får landbrugsproduktion andre steder end i Danmark, hvor forureningen så stadig væk er der, men hvor arbejdspladserne er tabt for Danmark, og hvor vi så får sværere ved at løse fremtidens udfordringer. Det er bare den sammenhæng, vi forsøger at få forståelse for.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu er det første gang, jeg er med i en sådan debat, og jeg havde sat mig herned og glædet mig til at høre lidt om DF's politik, for jeg troede, at det, der var ideen, var, at vi skulle berige hinanden. Jeg kan så forstå, at der er langt mellem snapsene, hvad angår arbejdspladser og forholdet til de ledige, så jeg vil forsøge mig på et tredje område. Det kunne da være, vi kunne finde fælles fodslag der. Hvis ikke, tvivler jeg lidt på ordførerens snak om vilje til at forhandle og samarbejde, men lad os prøve.

Jeg vil gerne høre, om Dansk Folkepartis pragmatisme og vilje til forhandling også gælder et spørgsmål som f.eks. efterlønnen. Kunne man forestille sig, at Dansk Folkeparti ville benytte et latent, indrømmer jeg, men i hvert fald eksisterende flertal i Folketinget til at bevare efterlønnen? Jeg har i valgkampen gået og talt på, at de partier, der er i Folketinget i øjeblikket, med de mandater, de har, skulle kunne danne et flertal for at bevare efterlønnen.

Ordføreren.

Det er jo typisk, at når man stiller et spørgsmål, konstaterer man først lige et eller andet, og så går man videre. Jeg vil bare lige sige, at jeg ikke er enig i den konstatering. Jeg har brugt rigtig meget tid på at forklare, hvorfor den nuværende regerings politik vil føre til tab af arbejdspladser, og det er vi modstandere af, fordi vi ønsker at bevare arbejdspladser i Danmark, fordi vi ønsker, at der er arbejdspladser til de ledige i Danmark. Lad bare lige det være sagt igen. Jeg synes, det er vigtigt.

I forhold til efterlønnen vil jeg sige, at den måde, man debatterer den på, er lidt pudsig. Nu er det igen det der med, om man vil fjerne efterlønnen eller man ikke vil fjerne efterlønnen. LO har jo også kørt kampagne om, at vi i virkeligheden med den reform, vi lavede, afskaffede efterlønnen. Nu så jeg i går til min store overraskelse, at LO er ude at anbefale folk at blive i efterlønsordningen. LO siger minsandten, at for ni ud af ti kan det økonomisk bedst betale sig at blive i efterlønsordningen. For kun en ud af ti kan det bedst betale sig at trække sig ud af efterlønsordningen. Derfor opfordrer LO medlemmerne til at blive i efterlønsordningen. Se, det står jo i diametral modsætning til det, LO har kørt kampagne om for at få en ny regering. Der hed det sig jo, at vi afskaffede efterlønnen. Nu kan vi altså konstatere, at det gør vi ikke med reformen. Vi beholder efterlønnen, den er reformeret, javel, men vi har åbent og ærligt før et valg sagt, hvordan vi ville gøre det efter et valg, og LO anbefaler nu folk blive i efterlønsordningen, fordi det økonomisk åbenbart er mest rentabelt for dem.

Hr. Christian Juhl skal lige trykke på sin knap igen, hvis han vil have ordet. Værsgo til hr. Christian Juhl.

Tak for det. Nu repræsenterer jeg ikke LO, jeg repræsenterer Enhedslisten i det her spørgsmål, og jeg vil gerne spørge en gang til. Det kan være, hr. Kristian Thulesen Dahl så fanger min pointe. Jeg vil spørge, om Dansk Folkeparti er så pragmatisk et parti og har så meget lyst til at lave forlig, at man kunne være med til at realisere det flertal, der eksisterer i Folketinget, for at lave, lad os så kalde det den forringelse af efterlønnen, som ligger i tilbagetrækningsreformen, om.

Ordføreren.

Det spørgsmål vil jeg selvfølgelig også meget gerne svare på, og svaret er, som jeg tror spørgeren vil vide, at vi selvfølgelig står ved det forlig, vi lavede før valget, og at vi selvfølgelig gennemfører forliget, som det blev aftalt. Hele udgangspunktet for os, altså det, der var vigtigt for os, var jo, at vi inden valget gjorde det klart, hvilke ændringer vi ville stemme for efter valget, og lagde det åbent frem for vælgerne, så det først ville blive vedtaget efter et valg og vælgerne derfor havde mulighed for at tage stilling til, hvordan de skulle stemme ud fra bl.a. det her forlig. Det er også derfor, det er sådan, at det i virkeligheden er i tråd med de løfter, vi har givet vælgerne, at vi gennemfører det her forlig efter valget.

Jeg er så bare glad for at konstatere, at der nu åbenbart er enighed om – for det må man vel kunne tillade sig at sige – at det ikke er en fjernelse af efterlønnen, men at det er en forringelse af efterlønnen. Det medgiver jeg gerne. Det er en så voldsom ændring af efterlønnen, at vi også tilbyder folk at få pengene tilbage, hvis de vil det, men stadig væk – og det er også min egen overbevisning – er det økonomisk mest attraktivt for de fleste folk at blive i efterlønsordningen og ikke trække deres penge ud, hvorfor jeg gerne vil dele LO's opfordring til, at folk bliver i ordningen, så folk, der måtte være nedslidte og have behov for det, dermed har ret til 3-års efterløn.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Vi har jo lykkeligvis haft et regeringsskifte, og i den forbindelse har vi jo så overtaget en frygtelig masse problemer, der skal tages hul på og løses, og det sker med den her finanslov. Jeg ville ønske, at man, når man har været en del af det regerende flertal i så mange år, tog et lidt større ansvar på sig for at få løst nogle af de problemer, end jeg fornemmer på hr. Kristian Thulesen Dahl i dag, for at få mindre fattigdom, bedre sundhed, grøn omstilling og ikke mindst at skabe job. Det er alle ting, der bliver taget hul på med den her finanslov.

Desværre har det kasseeftersyn, der er blevet lavet, jo vist, at de økonomiske udsigter sådan set er endnu værre, end vi troede, og også, at udsigterne for beskæftigelsen er endnu ringere, selv om man må sige, at det er slemt nok i forvejen; der er mange arbejdsløse, og vi har mistet rigtig mange arbejdspladser.

Hr. Kristian Thulesen Dahl sagde på et tidspunkt, at han havde brugt det meste af sin taletid til at tale om, hvordan man skaber job. Det er gået forbløffende dårligt, vil jeg sige, for der er jo ikke kommet et eneste konkret bud på, hvordan Dansk Folkeparti så vil gøre, når udsigterne for beskæftigelsen er blevet værre, når arbejdsløsheden stadig er høj. Vi foreslår en kickstart og andre ting, men kan vi få bare ét bud fra Dansk Folkeparti på, hvordan vi får skabt nogle flere job?

Ordføreren.

Noget af det allervigtigste i forhold til at få skabt flere job i Danmark og sikre, at beskæftigelsen kan være høj, er, at vi har en sund økonomi, at vi har lave renter. Vi er i den fantastiske situation, som hr. Jesper Petersen og andre nu overtager, at vi har en rente, der er blevet sat ekstraordinært ned også i forhold til Europa i øvrigt, så vi nu har en lavere rente end Tyskland, altså end eurozonen har. Jeg tror, at nogle af dem, der kæmpede for et ja til euroen ved folkeafstemningen i 2000, dengang ville have sagt, at det slet ikke ville kunne lade sig gøre at have den situation. Når vi er nået dertil, er det, fordi Danmark har en sund offentlig økonomi og bliver set som et land, der har styr på sin økonomi.

Så noget af det allerfarligste i forhold til at tabe det her og komme i den situation, at vi også får stigende ledighed, er jo, hvis man rokker båden, hvis man skaber økonomisk usikkerhed. Når man hæver skatterne og afgifterne, når man hæver energiafgifterne og gør det dyrere at være dansker, får man altså en situation, hvor man skaber forøget usikkerhed i husholdningerne, folk holder mere tilbage, og vi får forstærket den krise, vi er i. Det er jo derfor, jeg i al beskedenhed har brugt noget tid på at problematisere det her i dag.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg ville jo gerne give hr. Kristian Thulesen Dahl et skud mere i bøssen, men jeg synes ikke, det blev brugt. Altså, jeg forstår ikke modviljen. Vi står faktisk i en ret alvorlig situation, hvor endnu flere end frygtet ser ud til at skulle være arbejdsløse. Det må regeringen så gøre noget ved, og den foreslår en kickstart og fremrykker offentlige investeringer. Det er ting, vi skulle have gjort alligevel på et tidspunkt, så vi siger: Lad os gøre det nu, hvor der virkelig er mange arbejdsløse, og hvor der er arbejdskraft til at opsuge den efterspørgsel, det jo skaber, når vi sætter gang i nogle investeringer. Det er godt for miljøet, og det skaber job. Det er jo sådan set ikke så usædvanligt at bruge det redskab i økonomisk politik – det ville man ikke før fra Dansk Folkepartis side, og nu hvor udsigterne er endnu værre, vil man stadig væk ikke. Det bedste, man kan komme op med, er at sige, at vi skal have en sund økonomi.

I al beskedenhed sørger den her finanslov for, at vi har en sund økonomi, at vi kommer på et fornuftigt spor. Vi overtager en situation, hvor udsigterne er ret vanskelige, men det gør vi så noget ved. Vi foreslår en kickstart – hvad har Dansk Folkeparti i posen? Hvordan skaber vi nogle flere arbejdspladser? Der kommer ingenting. Det er da at svigte de mennesker, der gerne vil have et job.

Ordføreren.

Det er bare lidt utroligt, at man, når man selv har det ansvar, som spørgeren har, så forsøger at fedte det af på andre. Altså, det var S og SF, der i valgkampen sagde, at man ville give skattelettelser til kommende boligkøbere, og dermed var medvirkende til at sætte boligmarkedet fuldstændig i stå. Nu vil man ikke indfri det løfte om skattelettelser, man gav boligkøberne. Vi syntes ikke, det var en god idé, vi lovede det ikke, men S og SF lovede det i valgkampen, hvor man sagde, at man ville gennemføre det; man sagde også efter valget, at man ville gennemføre det, men nu vil man ikke gennemføre det.

En anden ting er, at man har været ude – det er så Socialdemokratiet – og sige, at man vil lave om på bilafgifterne. Hvis man siger, at man laver om på bilafgifterne, sætter man så gang i bilsalget, eller stopper man bilsalget? Man stopper nok bilsalget, indtil det står klart, hvilke ændringer af bilagifterne man laver. Hvad er regeringens svar så? Det er: Vi må se på i løbet af et års tid, hvilke ændringer der skal gennemføres. Hvordan påvirker det situationen ude i fædrelandet? Skaber det mere vækst, skaber det gang i tingene, eller øger det i virkeligheden krisen? Det gør selvfølgelig det sidste. Så øger man skatter og afgifter, energiafgifter. Øger det krisen? Ja. Må man så ikke godt, som en, der er bekymret for, at vi ikke får gang i væksten, så vi ikke får skabt de arbejdspladser, der skal skabes, så de ledige kan komme i job, problematisere det som en del af vores forsøg på at få regeringen til at forstå, at man skal være mere jobskabende, at man skal have mere sigte på at få de ledige i job? Det synes jeg nu nok.

Dermed tak til ordføreren. Den næste ordfører er ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Marianne Jelved.

Det er en god dag i dag. Først havde vi et godt valg, der gav et godt grundlag for en ny regering. Det er jo noget, der har stået rigtig højt på den radikale dagsorden og ønskeseddel. I dag har vi så første behandling af finanslovforslaget for 2012. Vi i De Radikale har arbejdet stærkt for at få det skifte, fordi vi var politisk uenige med VKO-flertallet på rigtig mange områder. Faktisk har vi arbejdet for denne dag siden valget i 2001. Der er sket rigtig mange ændringer af samfundet i 00'erne. Bl.a. har skattestoppet udhulet indtægtsgrundlaget og øget uligheden ved økonomisk at favorisere boligejere med de dyreste boliger. Det har forstørret boligboblen, fordi det har ført til en værdiforøgelse, der ikke holder. Ejendomsværdibeskatningen er jo en kunstart at forklare, men i praksis udjævner den konjunkturudsvingene og lægger en dæmper på prisudviklingen.

Skattestoppet var udtryk for en letsindig økonomisk politik. Det er vi heldigvis færdige med nu. Der er sket en ændring af det, vi kalder det samarbejdende folkestyre, og med det mener jeg det samarbejde, hvor regeringen, Folketinget, kommunalbestyrelserne, arbejdsmarkedets parter, organisationerne, frivilligsektoren og institutionerne har deltaget på kryds og tværs for at løse de problemer, der skulle løses. Det er også det, vi kalder Foreningsdanmark. Det gjaldt, når det var fornyelse, der var brug for i udviklingen af samfundet, og det gjaldt rigtig meget andet.

Det er sådan noget, man kalder en magtstrategi, hvor man deler magten ved at inddrage de aktører og interessenter, der er i forbindelse med den enkelte opgave. Så skabes der innovative løsninger, som der bliver bredt medejerskab til og ansvar for, og tingene løses i fællesskab. Det brede samarbejde har faktisk fået et skud for boven i 00'erne, for det er blevet afløst af en topstyring af stort set alle opgaver igennem 10 år. Rigtig mange i samfundet har oplevet vedtagelse af lovgivning hen over hovederne på dem, der rent faktisk vidste noget om det, der skulle lovgives om. Det har efterhånden ført til magtesløshed over for den mangel på tillid, der opleves ved topstyring som regeringsform. Så er der samtidig blevet udviklet et massivt måle- og kontrolbureaukrati for at styre måden at gennemføre arbejdet på skolerne, i børnehaverne og rigtig mange andre steder i velfærdssamfundet.

Derfor er der brug for, og nu er der også mulighed for et reelt kulturskifte, hvor vi bygger på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Der skal skabes innovative løsninger gennem samarbejde, og vi skal være hurtige og dygtige til at bruge og udnytte digitalisering og ny teknologi. Vi skal give rum og frihed til at gøre arbejdet bedre.

Der er også noget pænt at sige om den tidligere VK-regering. For heldigvis er den tidligere regering og den nye regering enige om nogle langsigtede mål for økonomiens udvikling. Vi arbejder på at opnå balance på den strukturelle saldo i 2020, og »vi« er altså regeringen og regeringspartierne. Vi arbejder på at sikre holdbarhed på de offentlige finanser. Vi arbejder på at øge arbejdsudbuddet, som er nøglen til at nå de andre langsigtede mål, og vi arbejder på at leve op til de henstillinger, Danmark har fået i ECOFIN, EU's ministerråd. Jeg siger heldigvis, for det er bl.a. den enighed om retningen og målene for økonomien, der skaber tillid til Danmark i udlandet, men der er bare heller ikke så meget andet at gøre end at følge den vej. Målene skal nås, og de tjener det formål, at der igen bliver styr på økonomien, så vi ikke lever med store, uholdbare underskud, der øger gælden år for år.

Konjunkturerne er imod os, og de er bare i løbet af de seneste måneder blevet mere negative, så vejen ud af krisen kan blive alvorlig og lang. Derfor har regeringen besluttet at fremrykke en række offentlige investeringer. De er parate. Nogle er statslige investeringer i veje og jernbaner, og andre er besluttet i bl.a. kommunerne og regionerne, og de er allerede på budgetterne. Kommunerne har planlagt investeringer på godt 3 mia. kr. mere, end der var forudsat i aftalen om økonomien fra i sommer. Regionerne har budgetteret med næsten 2 mia. kr. mere end planlagt. Landsbyggefonden fremrykker planlagte renoveringer af almene boliger, og der skal også indgås en ny energiaftale, hvor der er finansiering til grønne investeringer.

Det er værd at erindre, at Valutafonden på sit besøg i Danmark i oktober i år anbefalede os at bruge kickstarten som et bidrag til at afbøde den negative konjunktur. Den fremrykning skulle gerne virke på stemningen, på psykologien, når der bliver synlige forbedringer i skoler og institutioner, infrastruktur og grønne investeringer. Flere praktikpladser kan der også komme ud af det og en højere beskæftigelse ikke mindst. Så derfor kan det også bidrage til at få det lidt sure klima skiftet ud med et mere optimistisk.

Regeringen har en lang række prioriteringer, der bygger på nogle andre værdier end dem, der ligger i finansloven fra Venstre og Konservative. Vi har investeringer i samfundet og i fremtiden. Vi investerer i uddannelse og i forskning, men fastholder besparelser på administrationen. Vi investerer markant på klimaområdet. Vi afskaffer multimedieskatten, og vi udarbejder en national innovationsstrategi. Vi investerer i udviklingslandene til fordel for energi og kvinders rettigheder og for at bekæmpe sult og hungersnød.

Men vi prioriterer også på en lang række andre områder, hvor det er minoriteter, der har lagt ryg til besparelser og har oplevet en marginalisering ud af fællesskabet, hvor de tværtimod havde brug for en hjælpende hånd. Fattigdomsydelserne afskaffes; gebyr på familiesammenføring afskaffes; asylansøgere skal efter en tid ud af asylcentrene; planerne om nye optjeningskrav for modtagelse af velfærdsydelser gennemføres ikke; brugerbetaling på fertilitetsbehandling afskaffes; psykiatriindsatsen opprioriteres permanent, men bliver sat på finansloven; loft over børnefamilieydelsen afskaffes; kontanthjælpsmodtagere på kanten af jobmarkedet får en jobpræmie, når de kommer i gang med et job; indsatsen for flere praktikpladser øges; en særlig indsats for udsatte børn og unge gennemføres, så der kan gribes hurtigere ind; der ydes bedre hjælp til prostituerede med henblik på at komme ud af prostitution; der ydes bedre hjælp til indsatte i projekt »God Løsladelse«; den kriminelle lavalder hæves fra 14 år til 15 år igen. Og jeg kunne nævne flere, men det er alle sammen målsætninger, der retter sig mod børn og unge og voksne, som er på kanten af fællesskabet.

Vi ønsker et samfund, hvor der er sammenhæng mellem ord og handling, og hvor vi bygger på fællesskab, og hvor alle skal have mulighed for at være med i fællesskabet; et menneskeligt samfund, der bygger på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering; et samfund, hvor vi kan skabe innovative løsninger gennem samarbejde, og hvor vi gennem uddannelse og forskning kan være hurtige og dygtige til at bruge og udnytte ny viden og bruge og udnytte digitaliseringen og ny teknologi.

Vi skal fremme den skeptiske og kritiske holdning, der udtrykkes rigtig godt i en typisk dansk sætning: Kan vi ikke gøre det bedre? Det har tidligere udviklet Danmark og danske virksomheder, så vi har klaret os rigtig godt i verden, og det kan vi gøre igen, når der skabes rum og mulighed for det. Vi taler her om et kulturskift.

Jeg vil gerne slutte med at anerkende den indsats, finansministeren har gjort for, at vi i dag er i stand til at tage de første og markante skridt for et kulturskift, hvor vi målrettet går efter at kunne investere i fremtiden og i at give udsatte og minoriteter en hånd, der ikke giver slip, men hjælper ind i fællesskabet. Det kulturskift glæder vi os over i Det Radikale Venstre. Vi kan ikke nå det hele på 1 års finanslov. Vi skal prioritere for fremtiden og for de udsatte i samfundet, og vi glæder os over, at det sker inden for rammerne af en ansvarlig økonomisk politik, der fører til holdbare offentlige finanser og til balance på den strukturelle saldo i 2020, som er pejlemærket for den økonomiske indsats. Og vi ser frem til, at det skal ske gennem et godt samarbejde både i Folketinget og i Danmark.

Tak. Der er en række, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg nævner dem lige i den rækkefølge, jeg har tænkt mig at tage dem i: Peter Christensen, Anders Samuelsen, Mike Legarth, Jacob Jensen, Peter Skaarup og Hans Kristian Skibby.

Så skal vi lige have en korrektion: Peter Christensen, og så kommer Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen, Mike Legarth, Jacob Jensen, Peter Skaarup og Hans Kristian Skibby.

Hr. Peter Christensen.

Som en del af den nye politik, der bliver lagt frem, er også blevet annonceret en skattereform, og der kan man se, at det, der er afgørende for en sådan skattereform, er, at den har en rimelig social balance. Vi har diskuteret en hel del, hvordan en rimelig social balance skal forstås, men vi kan ikke rigtig få nogen svar på det.

Det er jo altid en god måde at gribe tingene an på at se på, hvad regeringen har gjort, for det kan måske afsløre, hvad man mener. Det er så 5 mia. kr. i nye skatter og afgifter, som klart vender den tunge ende nedad, hvilket skal forstå på den måde, at det rammer mennesker med små indkomster relativt hårdere. Vil det sige, at den kommende skattereform, hvis den bare holder sig inden for det, vi også ser med skatte- og afgiftspakken, har en rimelig social balance? Eller hvordan mener De Radikale, at det skal forstås?

Ordføreren.

De skatter og afgifter, som hr. Peter Christensen taler om, er de 5 mia. kr., som vi bruger til at investere for at skabe bedre muligheder for dem, der har det dårligst, og skabe mulighed for, at vi får flere i beskæftigelse i stedet for kun at få flere i ledighed. Det fører jo til at give nogle bedre muligheder for dem, som har mest brug for det.

Hr. Peter Christensen.

Ja, det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forstå, for betyder det så, at når skattereformen skal laves, kan den i sig selv godt have en meget, meget skæv social balance, men hvis man i øvrigt laver noget socialpolitik via finansloven, er det samlet set en social balance? Jeg må jo forstå svaret sådan, at bare der går nogle penge til nogle svage grupper, sker der ikke noget ved, at andre svage grupper bliver ramt. Det må vel være logikken i det svar, jeg lige fik.

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at hr. Peter Christensen spørger ud fra en ganske bestemt betragtning, nemlig at mistænkeliggøre det, regeringen er i færd med at gøre.

Regeringen laver en finanspolitisk lempelse og en investeringspakke, som regeringer før denne regering har gjort i tilsvarende situationer, og som valutafonden og andre anbefaler, at vi gør. Det har intet at gøre med en skattereform, som har et helt andet sigte, men som også skal bidrage til at øge arbejdsudbuddet ved at sænke skatten på arbejde markant, og samtidig skal vi sikre en social balance. Så det er to forskellige ting, vi taler om. Den sociale balance opnås på forskellig måde på de to omtalte skatteområder.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Tak. Fru Marianne Jelved har jo lang parlamentarisk erfaring og har derfor kendskab til mange perioder med økonomisk usikkerhed, ustabilitet osv. Derfor bed jeg meget mærke i, at fru Marianne Jelved på et tidspunkt – jeg tror, det var den 31. oktober om morgenen – i radioavisen blev citeret for at mene, at den værste økonomiske krise ville være overstået om 2 år. Det synes jeg jo var vovet, i betragtning af hvad der rører sig rundtomkring i verden, men ikke desto mindre må man sige, at det var et budskab, man måske skulle tage alvorligt.

Derfor vil jeg gerne give fru Marianne Jelved anledning til her ved førstebehandlingen af finansloven lige at redegøre nærmere for, hvad der lå til grund for, at hun kunne sige, at hun mente, at den værste økonomiske krise ville være overstået om 2 år.

Ordføreren.

Jeg tvivler på, at det er et helt korrekt citat, hr. Thulesen Dahl kommer med, men det er heller ikke sagt som et citat, men som et referat af noget, jeg skulle have sagt.

Jeg husker udmærket den pågældende situation, hvor jeg sagde: Ingen ved jo, hvordan situationen ser ud om 2 år. Vi ved jo ikke, om krisen er ved at lette på det tidspunkt. Der er derfor mere sund fornuft i – siger jeg i radioen – at lave en 2-årig investering i stedet for en 1-årig, for når krisen er så tung, som den er, er det bedre at have en investering over en længere periode end 1 og 2 år, og det er derfor rimeligt. Det var på spørgsmålet om, hvorfor Det Radikale Venstre nu pludselig gik ind for en vækstpakke, endda en 2-årig og endda på så højt et beløb.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Lige præcis, for det, der har været lidt et mysterium for os andre, når vi her i efteråret har kigget på Det Radikale Venstres økonomiske politik, er, at man for et par måneder siden kommer fra en position, hvor man mener, at en vækstpakke på 4 mia. kr. er det rigtige. Dermed afviser man både den tidligere regerings og de nuværende regeringspartneres forslag om en vækstpakke på 10 mia. kr. for så kort tid efter at ende med en vækstpakke på 17,5-18 mia. kr.

Derfor er det i virkeligheden interessant, at fru Marianne Jelved på den måde i hvert fald vil lade sig citere for – og jo ikke siger, at det har været decideret forkert – at give det indtryk, at det er, fordi den værste økonomiske krise er overstået om 2 år. Det er vel her, Det Radkale Venstre nu adskiller sig fra f.eks. vismændene og andre, som jo ikke tør sige, at den værste økonomiske krise er overstået om 2 år. Man er jo dybt, dybt usikker på, hvad fremtiden vil bringe, og det, vi kan se netop nu i Grækenland og Italien, er vel snarere, at udsigterne umiddelbart ser mere dystre ud, end de gjorde for kort tid siden.

Ordføreren.

Men hr. Kristian Thulesen Dahl er – sin dygtighed ufortalt – ikke særlig loyal over for det, den sekvens med mig i radioavisen den 31. oktober handlede om.

Jeg blev bedt om at forklare, hvorfor jeg gik ind for en 2-årig og ikke længere kun en 1-årig mindre pakke. Det forklarede jeg med – og derfor er jeg glad for spørgsmålet – at krisen er blevet dybere og tungere, end da mit eget parti diskuterede en vækstpakke i eftersommeren. Konjunkturerne har bare vist sig at blive værre. Når jeg så går ind for en 2-årig pakke og i den størrelsesorden, er det, fordi finansministeren har fundet en måde at finansiere den vækstpakke på, der gør, at det er relativt få af statens midler, der går ind i den vækstpakke, som ikke allerede er disponeret til veje, jernbaner osv., som skal bruges, og som er bestemt på forhånd. Der er jo kun en samlet effekt i størrelsesordenen 2,5 mia. kr. i underskud, hvis man må bruge det udtryk, på pakkens samlede finansiering.

Derudover talte jeg også om psykologien i det, der sker. Det kan være med til at lette presset på familierne og gøre dem mere optimistiske og gøre dem måske lidt mere villige til at bruge lidt flere penge, end de ellers har gjort. Der er jo rigtig meget psykologi i det her.

Tak til spørgeren. Så er det hr. Anders Samuelsen.

Tak for det. For et par uger siden mødte euroen reelt sit Waterloo i forbindelse med det møde, hvor man endnu en gang skulle forsøge at redde den græske økonomi. Man lavede en pakke, som bare var nogle hensigtserklæringer. Man lånte lidt penge i Kina. Markederne blussede op i 2 dage, hvorefter de faldt igen. Og sådan vil det fortsætte i lang tid fremover. Jeg er overbevist om, at man om ½-2 år vil kigge tilbage på det møde og sige: Der startede for alvor opløsningen af euroen.

Jeg har kæmpe stor respekt for den radikale ordfører, fru Marianne Jelved, og hendes økonomiske indsigt. Det er nok sådan, at vi kan forudse, at i første kvartal 2012 forsvinder grækerne højst sandsynligt ud af euroen, og derefter spiller det videre over på Italien. Vi ser det allerede nu. De har brudt 7-procents-loftet. Derefter kommer portugiserne og spanierne. Er det finanslovforslag, som vi forhandler i dag, så et svar på de udfordringer, som via den europæiske nedsmeltning også kan komme til at ramme Danmark? Som jeg ser det, er vi en del af en strøm, som er på vej mod et kæmpemæssigt vandfald på vej mod en afgrund. Er det her det, der redder os op på land?

Ordføreren.

Den danske finanslov kan jo ikke redde den situation, som hr. Samuelsen beskriver, i Europa. Den kan måske afbøde konsekvenserne for Danmark af den nærmest dominoeffekt, som hr. Anders Samuelsen beskriver. Men det er jo ikke den situation, vi er i, og det er heller ikke den situation, vi skal lave finanslov efter, efter vores opfattelse i hvert fald. Det er jo en helt anden medicin, der skal til, nemlig en helt anden form for samarbejde og disciplin i Europa som sådan, der skal afbøde det næste uheldige, hvis det fortsætter, hvilket vi håber det ikke gør.

Anders Samuelsen.

Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det må da være sådan, at den danske finanslov er der, hvor vi for alvor kan gøre noget i forhold til at løsrive os eventuelt fra den strøm, den lavine, som bevæger sig med større og større kraft frem mod det vandfald, som fører mod afgrunden. Det er vel sådan, at når lande som Schweiz, Singapore, Tjekkiet og Sverige er i stand til via deres finanspolitik at løsrive sig fra den generelle nedtur og være succesfulde nationer med vækst, hvorfor skulle vi så ikke kunne gøre det i Danmark? Hvorfor skal vi så ikke bruge en finanslov som den her til at gøre det?

Mit spørgsmål er derfor igen: Er den her finanslov – første gang, hvor Det Radikale Venstre for alvor har indflydelse efter 10 år – svaret på den udfordring? Eller er det her i bund og grund ligegyldigt?

Ordføreren.

Den er bestemt ikke ligegyldig. Den er da et rigtig godt svar på den situation, Danmark er i, også med hensyn til den krisestemning, der er omkring os. Jeg forstår slet ikke, at der sås mistillid til det. Vi har de samme mål, som alle andre relevante, seriøse, arbejdende lande i EU-sammenhæng har, nemlig at vi har en stabilitetsorienteret økonomisk politik, der gør, at vi har holdbarhed i 2020, og at vi har balance på den strukturelle saldo.

Det er et forsøg på at skabe den stabilitet, der skal til, for at vi kan ride stormen af. Og det er ikke mit indtryk, at der er så mange andre lande, der har det bedre end Danmark. Vores problem er et lidt andet, og jeg synes, det kunne være meget interessant, hvis vi kunne dyrke det lidt mere. Hvordan kan det være, at væksten er så relativt lav i Danmark sammenlignet med vores nabolande? Hvad skulle vi gøre for at løfte den vækst? Og det er jo også det, vi er interesseret i, altså at skabe den tillid i det danske samfund, der gør, at vi f.eks. får et mere normalt forbrugsmønster, hvilket i hvert fald vil bidrage væsentligt til en vækst.

Tak til spørgeren. Så er det Mike Legarth.

Det er muligt, at det er blevet sjovere at være radikal, men det er blevet dyrere at være dansker. Så jeg vil høre, hvornår komikken stopper, for når vi ellers i Folketingssalen har drøftet det, har Det Radikale Venstre jo stået for, at vi skulle have bremset de offentlige udgifter og at vi skulle sænke skattetrykket – men vi har fået det modsatte. Hvorfor deltager Det Radikale Venstre i det?

Ordføreren.

Jeg vil godt med fare for at blive misforstået og mistolket anholde, at Det Radikale Venstre specielt skulle være gået efter, at skattetrykket skulle sænkes. Jeg har flere gange fra denne talerstol gjort opmærksom på, at skattetrykket ikke er noget, man bare bestemmer her i Folketinget, fordi det afhænger af konjunkturer, af aktiestigninger, af øgede skatter på pensionsopsparinger osv. Så pas på med at bruge skattetrykket som et succeskriterium, siger jeg bare.

Det, vi har talt om, er at sænke skatten på arbejde og få en anden struktur i vores skattesystem, og det mener vi er vigtigt, fordi vi gerne vil have en bedre mulighed for, at flere arbejder, og fordi arbejdsstyrken er en del af den løsning, der skal til, for at vi kan løfte de udfordringer, vi står over for, også økonomisk.

Hr. Mike Legarth.

Definitionen af skattetryk kunne man godt tage en akademisk debat om, men her har vi jo tilhørere og almindelige mennesker, der lytter med, og alle ved, hvad det betyder. I den her sammenhæng har Det Radikale Venstre i hvert fald medvirket til, at skatter og afgifter øges i første omgang med 5 milliarder. Herom er der ingen tvivl.

Jeg har, hver eneste gang vi har haft den her debat i Folketingssalen spurgt den radikale ordfører: Hvis det skulle ske – måtte guderne forbyde det, sagde jeg dengang – at rød blok vandt valget, kunne Det Radikale Venstre så medvirke til at hæve skatterne i forhold til det niveau, vi kender i dag? Jeg har altid fået en tilkendegivelse om, at det kunne man ikke. Og hver gang vi har spurgt om, hvordan vi skal finansiere lavere skat på arbejde ved at sænke de offentlige udgifter, har Det Radikale Venstre bakket op om den holdning, den filosofi.

Men nu har man så gjort det modsatte for at træde ind i en regering, og der er det, jeg spørger: Hvornår standser komikken? Hvornår får vi den ærlige radikale politik?

En anden ting er, at der i Det Radikale Venstres program står, at man tror på frie og ansvarlige mennesker, men alligevel hæver man fradraget og udgifterne til at spare op til sin egen alderdom.

Ordføreren.

Den tidligere regering har da også gjort de samme ting, som hr. Mike Legarth nu problematiserer voldsomt. Så vidt jeg ved, blev der lagt loft over, hvor meget man kunne trække fra ved opsparing til ratepension, under VK-regeringen. Det synes jeg lige vi skal have i erindring. Det kan være sund fornuft at gøre sådan nogle ting, det mener vi bestemt, og vi gør det gerne igen.

Vores ærlige skattepolitik, som ordføreren for Det Konservative Folkeparti udtrykker det, kan læses i vores programmer. Vi har hele tiden lagt en fuldt finansieret model på bordet til forhandling med alle dem, der ville være med, som sænker skatten på nogle områder og hæver skatten på andre områder. Det er det, vi kalder en finansieret skattereform. Og derfor kan jeg jo ikke love, at der ikke er skatter, der bliver hævet, for det vil der være med en skattereform, men der er altså også andre, der bliver sænket.

Tak til spørgeren. Så er det hr. Jacob Jensen.

Tak. Nu bliver regeringen jo i folkemunde kaldt en løftebrudsregering – med god grund, må man jo sige. Det er nok primært gået i retning af S og SF, vil jeg vurdere, men nu skal De Radikale jo heller ikke gå helt ram forbi. Jeg husker i hvert fald, at der var noget med, at man havde et radikalt princip – det tror jeg man kaldte det, ellers må ordføreren lige korrekse mig, hvis det ikke var det ord, man brugte – om, at intet øget offentligt forbrug skulle finansieres ved øgede skatter og afgifter. Sådan tror jeg det blev formuleret, i hvert fald indholdsmæssigt.

Hvordan ser ordføreren så på, at ordføreren i dag er en del af en regeringskoalition, hvor det finanslovforslag, som vi diskuterer, faktisk indeholder øget offentligt forbrug finansieret ved øgede skatter og afgifter?

Ordføreren.

Vi er med til at lægge det finanslovforslag frem, hvis det har undgået hr. Jacob Jensens opmærksomhed. Det står Det Radikale Venstre bag, vi er faktisk temmelig glade for det. Vi synes, at det er nogle fornuftige løsninger, der er lavet. Det er nogle rigtige prioriteringer, som vi sætter meget stor pris på, og som skaber et tydeligt billede af det kulturskifte, der er sket i forhold til den tidligere regering. Og sådan skal det jo også være, når der er et politisk skifte; så er der forskel i prioriteringerne.

Så derfor står vi bag den finanslov og de ting, der er fremgået af den. Det er et kompromis, og det er en måde at komme i gang med at løfte nogle meget store opgaver i en periode, hvor vi er stærkt tynget af meget negative konjunkturer. Så det kræver en særlig løsning.

Så vil jeg bare lige anholde begrebet løftebrudsregering. Det er jo noget, Venstre har fundet på, og det er i virkeligheden udtryk for en utrolig gammeldags måde at tænke på, vil jeg gerne sige til den unge hr. Jacob Jensen. Det er fra dengang, kontraktpolitikken var moderne. Det duer ikke i det samarbejdende folkestyre, hvor vi skal indgå kompromiser, samarbejde og bøje os mod hinanden. Sådan noget er totalt gammeldags, ubrugeligt i virkeligheden.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg vil ikke forholde mig til, hvordan fru Marianne Jelved ser på, hvad der er gammeldags og hvad der er moderne. Jeg har bare det princip – det tror jeg de fleste har – at hvis man siger noget før et valg, skal man også stå på mål for det efter et valg.

Det er derfor, jeg godt vil spørge igen, for jeg synes ikke rigtig, at jeg fik noget svar, ud over at jeg selvfølgelig noterede mig – og det havde jeg også regnet med – at De Radikale står bag ved det forslag til finanslov, der er blevet fremsat af regeringen.

Men hvordan har fru Marianne Jelved det med, at man for ikke længe siden opererede med det her radikale princip om, at man ikke måtte øge det offentlige forbrug finansieret ved øgede skatter og afgifter, og at man så nu her kort tid efter indgår i en regering, som har fremsat et finanslovforslag, hvoraf det fremgår, at netop øget offentligt forbrug bliver finansieret med øgede offentlige skatter og afgifter? Hvis ikke det er et løftebrud, ved jeg ikke, hvad fru Marianne Jelved vil kalde det.

Ordføreren.

Jamen Det Radikale Venstre har ikke 90 mandater, og det har Venstre heller ikke. Hvis Venstre vil være med rundt om bordet og være med til at lave politik, må Venstre også gå på kompromis og være med til at finde nogle løsninger, som Venstre ikke gik ind for lige før et valg.

Det er faktisk det, vi kalder det samarbejdende folkestyre. Det har fungeret i over 150 år her i landet. Alle partier går til valg på nogle mål, hensigter og prioriteringer, de har, men når intet parti har 90 mandater, må man indgå kompromiser og lave løsninger med andre partier. Jeg er rigtig, rigtig stolt af, at det er en stor tradition i Danmark. Det har bare været afskaffet i nullerne, hvor der har været en topstyring og et flertal, der kunne majorisere mindretallet. Men også i den situation er der jo indgået kompromiser mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, år efter år, sag efter sag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Skaarup, hvis han kan komme igennem. Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet er lidt i forlængelse af det spørgsmål, der blev stillet til den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby Paulsen. Som også andre spørgere har været inde på, er vi nogle, der har bemærket de mange løftebrud fra regeringens side, og muligvis er det noget, fru Marianne Jelved har noget med at gøre, for De Radikale har jo været lidt udslagsgivende for, om forskellige ting, som Socialdemokraterne og SF er kommet med, kunne blive til noget. Så siger jeg vist ikke for meget.

Uanset det er der to ting, som man trods alle løftebrud har villet stå fast på. Det ene er, at boligskatterne ikke skal stige, og, som hr. John Dyrby Paulsen sagde, at man heller ikke vil lempe reglerne for at komme her til landet som udlænding. Jeg vil så spørge fru Marianne Jelved, om det holder i virkelighedens verden, eller hvad er fru Marianne Jelveds vurdering af de regler, vi kender nu ud fra regeringsgrundlaget.

Ordføreren.

Jeg kan svare ganske kort, for spørgsmålet har vi fået rigtig mange gange, og det er faktisk utroligt, at vi skal svare på dem, hver gang der er lejlighed til det.

Det står fuldstændig piskeklart i regeringsgrundlaget. Der står, hvilken politik der skal føres på bl.a. udlændingeområdet, og der kan hr. Peter Skaarup jo læse det. Jeg ved ikke, hvad hr. Peter Skaarup anser for værende lempelser eller ikke lempelser. Der står f.eks. ikke noget om, at asylreglerne skal laves om. Hvis det er det, hr. Peter Skaarup spørger efter, vil jeg sige, at det skal de ikke. Det er ikke aftalt. Der står også, at der ikke bliver ændret på boligskatterne, hverken med hensyn til skatten eller rentefradraget. Jamen så bliver der ikke ændret på det. Det er jo en aftale.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg tror, at fru Marianne Jelved er nødt til at tænke på, at Det Radikale Venstre har en anden rolle nu, end man havde før valget. Nu er Det Radikale Venstre i regering. Det vil sige, at vi har tre partier i den her regering, som ligesom må formodes at have en eller anden form for musketered, hvor man skal kunne regne med, at det, som bliver sagt, gælder hele regeringen.

Det, der bliver sagt her, er, at man ikke vil lempe reglerne for at komme til Danmark som udlænding, men jeg kan jo konstatere, når jeg læser regeringsgrundlaget, at det vil man alligevel. Man har også sagt, at man ikke vil ændre ved 24-års-reglen, og man vil heller ikke ændre ved tilknytningskravet, men man ændrer alligevel ved det, for man ændrer jo den nuværende 28-års-regel til en 26-års-regel plus en hel masse andre ting. Det er også noget, regeringens ministre har sagt i forskellige samråd.

Når der bliver spurgt flere gange til det her, hænger det jo sammen med, at man søger et svar. Altså, er svaret, at man ikke vil lempe reglerne, så fair nok, men sådan er det jo bare ikke, vil jeg sige til fru Marianne Jelved, for man ændrer ved tilknytningskravet og dermed reglerne for at komme til Danmark, altså familiesammenføringsreglerne, ikke også?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Vi ændrer på det, der er indført af VKO, nemlig pointsystemet ved familiesammenføring og pointsystemet ved permanent ophold. Det er fuldstændig rigtigt. Det er også derfor, hr. Peter Skaarups spørgsmål faktisk er meget uklart. For der er nogle steder, hvor der lempes på reglerne, og der er andre steder, hvor der ikke lempes på reglerne. Det står jo sort på hvidt i regeringsgrundlaget, så hvad vil hr. Peter Skaarup egentlig mere?

Tak til spørgeren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Det er jo sådan, at når riget fattes penge, er det også sværere at få de økonomiske kabaler til at gå op, og det kan vi selvfølgelig også se, når vi forhandler om en finanslov som den, vi er i gang med nu her. Men man kan jo se, at der er blevet råd til nogle ting. Der er nogle steder, hvor vi vælger at bruge flere penge i Danmark, og nogle steder, hvor vi vælger at bruge færre. Et af de steder, hvor jeg tror der er ret store radikale fingeraftryk på udgiftssiden, er på udlændingeområdet og med hensyn til den danske udviklingsstøtte. Der kan vi jo se, at forslaget lægger op til, at der skal findes 234 mio. kr. ekstra at give væk i udviklingsstøtte i 2012, hvilket så skal stige til 600 mio. kr. i 2013.

Der vil jeg da gerne spørge finansordføreren: Hvordan er det egentlig med den prioritering, når man kan se, at mange af de andre ting, som man har lovet vælgerne fra de regeringsbærende partiers side i dag, er fjernet – f.eks. at elevloftet i folkeskolen skulle sættes ned, at der skulle være 5.000 kr. ekstra til pensionisterne om året, og at der også skulle være billigere offentlig transport? Hvorfor vælger man ikke at fokusere på de kernevelfærdsydelser frem for at lade udgifterne stige for at støtte fjerne lande?

Ordføreren.

Det er, fordi vi har prioriteret anderledes, end hr. Hans Kristian Skibby åbenbart ville have gjort. Jeg har faktisk gjort rigtig meget ud af i mit første indlæg, i min tale, her i dag at sige, at vi ønsker at prioritere ulandsbistanden, og at vi har ønsket at gøre noget ved en række af de stramninger, som er sket for de mest sårbare, nemlig minoriteterne i de danske samfund. Det er derfor, der med os, altså regeringen, er tale om et kulturskifte. Vi gør tingene på en anden måde i S-R-SF-regeringen, end VK gjorde sammen med Dansk Folkeparti.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Lad os tage udgangspunkt i det med at prioritere anderledes. Det er jo faktisk sådan, at hvis vi tager bare et af de lande, som Danmark giver udviklingsstøtte, nemlig Ghana, kan vi se, at Ghana sjovt nok faktisk får lige omkring 600 mio. kr. om året. Det er så det beløb, som De Radikale ønsker at vi skal lade udviklingsstøtten stige med. De 600 mio. kr. til Ghana gives til et meget ustabilt styre, men de er så gået til at skulle udvikle god regeringsførelse i landet og til fremme af demokrati i Ghana. Det er 600 mio. dkr. om året!

Samtidig har man en præsident i Ghana, som bl.a. går ind for at lave sanktioner over for landets seksuelle minoriteter. Homoseksuelle skal chikaneres og kanøfles, og så vælger vi alligevel fra dansk side at støtte sådan et regime med 600 mio. kr., hvilket nøjagtig svarer til det beløb, som De Radikale ønsker at vi skal sætte udviklingsstøtten op med om året. Derfor vil jeg gerne spørge: Er det en god prioritering? Synes ordføreren ikke, at det er en ret dårlig prioritering? Kunne de 600 mio. kr. ikke være blevet brugt langt, langt bedre?

Ordføreren.

Jeg er slet ikke vidende nok om de her forhold, til at jeg kan gøre mig klog på dem. Det er derfor, vi har et ministerium, der beskæftiger sig med det. Vi har en minister, der har med de sager at gøre, og derfor vil jeg da anbefale hr. Hans Kristian Skibby at rejse sagen over for udviklingsministeren og bede om et svar på det spørgsmål, uden at ministeren skal føle sig stødt over, at jeg ikke lige vil svare på spørgsmålene for ham.

Men man kan også sige, at den type støtte jo godt kan hjælpe med til at skabe nogle bedre vilkår i Ghana og føre til, at der faktisk på et tidspunkt bliver demokrati i Ghana, at man får opbygget en administration, et sundhedsvæsen og et uddannelsessystem, som gør, at man begynder at opføre sig mere demokratisk over for andre end dem, man lige selv ligner. Det er da et håb. Det er jo derfor, vi har ulandsbistanden. Det er for at forbedre mulighederne i verden for folk til at skabe deres egen fremtid på demokratisk vis.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til fru Ulla Tørnæs.

Tak. I den valgkamp, som vi jo netop har overstået, var der et område, som fyldte rigtig meget. Det var den dagpengereform, som den tidligere regering gennemførte som en del af genopretningen af dansk økonomi, og som Det Radikale Venstre valgte at tilslutte sig og stemme for her i Folketinget. Det, der fyldte rigtig, rigtig meget, var S', SF's og Enhedslistens trussel om, at op mod 38.500 ledige risikerede at ryge ud af dagpengesystemet. Heldigvis har S og SF jo nu erkendt, at de tal var forkerte.

I går havde vi beskæftigelsesministeren i samråd i Beskæftigelsesudvalget, og ministeren indrømmede blankt, at de tal, som den tidligere regering opererede med – nemlig 2.000-4.000 ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, når dagpengereformen er fuldt indfaset – naturligvis er de korrekte. Jeg tror i høj grad, det er Det Radikale Venstres fortjeneste, at vi er kommet dertil, og tak for det.

Men jeg forstår af regeringsgrundlaget, at man vil forskyde indfasningen af dagpengereformen, og det skal kun gælde særlige faggrupper. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren her kan løfte sløret for, hvad det er for faggrupper, der ikke skal være omfattet af dagpengereformen, sådan som den egentlig er vedtaget i Folketinget.

Ordføreren.

Med fare for, at mit svar ikke bliver helt nøjagtigt – og så vil jeg gerne have lov til at vende tilbage til det efterfølgende – er definitionen af dem, der får glæde af eller bliver berørt af forlængelsen af den tid i dagpengereformen, inden dagpengene løber ud, at det er dem, der var ledige på det tidspunkt, hvorfra vi regner de 2 år, som dagpengeperioden nu er på.

Fru Ulla Tørnæs.

Det er ikke, fordi jeg på nogen måde er enig i det, som ordføreren her sagde, men det betrygger mig alligevel en anelse, for jeg havde forstået det sådan, at det skulle gælde særlige faggrupper, og så ville jeg såmænd blot have spurgt fru Marianne Jelved, om ikke det strider mod fru Marianne Jelveds opfattelse af lighedsprincipper i den offentlige forvaltning og i det hele taget lighedsprincipper, der gør sig gældende i det danske samfund. Men vi kan så vende tilbage i en anden sammenhæng, håber jeg, til drøftelsen af, hvordan regeringsgrundlaget så skal forstås. Men det er altså ikke noget, må jeg forstå på det, fru Marianne Jelved her siger, som regeringen har tænkt sig at overlade til arbejdsmarkedets parter at drøfte, men derimod noget, der skal drøftes her i Folketinget, sådan som det sig hør og bør.

Ordføreren.

Jeg vil faktisk nødig svare fuldstændigt på det spørgsmål, for jeg bliver usikker på, om det, jeg står og mener at vide, er det rigtige, når det kommer til stykket, for jeg må sige, at jeg ikke har været dybt nede i det her. Så jeg vil foreslå, at vi vender tilbage til det.

Tak til fru Ulla Tørnæs. Så er det hr. Esben Lunde Larsen.

Tak for det. Det er tydeligt, hvad også hr. Jacob Jensen gjorde opmærksom på, at Det Radikale Venstre nu medvirker til at øge det offentlige forbrug finansieret af øgede skatter og afgifter, hvilket jo er et klart løftebrud. Når fru Marianne Jelved taler om, at det er Venstre, der kalder regeringen for en løftebrudsregering, er det ikke rigtigt: Det er danskerne. Vi er desværre alt for få i Venstres folketingsgruppe, til at det kan sprede sig så markant blandt folket.

Men tror fru Marianne Jelved, at det gavner den eksportdrevne vækst at få øgede skatter og afgifter? Og hvad er årsagen til det løftebrud?

Ordføreren.

Der er ikke tale om noget løftebrud. Der findes ikke et eneste løftebrud i den regering, der sidder nu. Der findes kun kompromiser på baggrund af forhandlinger, fælles mål, og så har man drøftet, hvordan vi når de mål. Der indgår man kompromiser. Det har intet med løftebrud at gøre, intet.

Jeg må igen sige, at det er en utrolig gammeldags tænkemåde. Fordi man har en politik, som man går til valg på, fordi man er et parti, der vedtager politiske programmer sammen med sine medlemmer osv. osv., og man så ikke kan gennemføre det alt sammen, når man er færdig med valget og man prøver at skabe et flertal, der skal skabe kompromiser, så kan man jo ikke stå og sige: Jeg har sagt før et valg, at det skal være sådan og sådan, og så må alle andre rette sig efter det. Sådan arbejder man jo ikke i politik.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Fru Marianne Jelved talte om et kulturskifte, som ordføreren var utrolig glad for. Men et kulturskifte kan vel ikke dække over, at der også må være troværdighed i politik. Og når ordføreren taler om, at der ikke er et eneste løftebrud her, blot fordi det handler om at indgå kompromiser i politik, så handler det vel i politik også om, at man har nogle ting, som man står fast på, og som man ikke går på kompromis med bare for at få magten, bare for at få indflydelsen. Det kulturskifte, som ordføreren bruger sådan lidt flot som et begreb for at dække over de mange løftebrud, er jo selvopfundet til lejligheden. Netop det folkestyre, som ordføreren priser, handler jo om, at der er tillid mellem et Folketing og dets vælgere.

Derfor må jeg blot spørge ordføreren, om der ingenting er i henseende til den økonomiske politik, som ordføreren står fast på. Og vil det i henseende til det sige, at man vil tilbagerulle nogle af de skatter og afgifter, som regeringen har lagt an til i sit forslag til finanslov, for netop at få det brede samarbejde i folkestyret, så også de borgerlige partier kan indgå i en finanslovaftale?

Ordføreren.

Det er klart, at hvis de borgerlige partier går i reelle forhandlinger om finansloven, kommer den jo til at se anderledes ud, end den gør nu. Det er klart. Så indgår vi jo et kompromis med nogle andre partier, og derfor bliver det en anden finanslov. Det betragter jeg heller ikke som et løftebrud. Det betragter jeg som en opfyldelse af en målsætning om, at vi laver brede forlig i Folketinget.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Tak for det. I forlængelse af det vil jeg gerne spørge ind til nogle af de ting, som hr. Peter Christensen jo også var inde på tidligere i dag, bl.a. det med, at man nogle gange skal sluge nogle kameler. Jeg vil gerne høre fru Marianne Jelved om det med, at man nu vil lægge afgifter på de usunde fødevarer, altså afgifter på sodavand, chokolade, cigaretter m.m.

Mener fru Marianne Jelved ikke, at der er en risiko for, at vi bare øger grænsehandelen? Jeg kan i hvert fald sige, at i det område, hvor jeg kommer fra, er det helt naturligt, at flere og flere bare trækker ned over den tyske grænse for at købe de her varer. Synes fru Marianne Jelved, at det er sundere at købe slik i Tyskland frem for at købe slik i Danmark?

Ordføreren.

Nu har vi sådan set i mere end 100 år haft afgifter på mange forskellige varegrupper i Danmark. Dengang vi for meget lang tid siden – i begyndelsen af 1900-tallet – lagde afgift på snapsen, faldt forbruget af snaps. Det er bare for at tage en succeshistorie som et eksempel.

Vi har altid haft problemer med grænsehandelen, og derfor er det altid en afvejning. Men den tidligere regering og regeringer før den har alle sammen brugt det at lægge afgifter på diverse varegrupper som en måde at styre adfærd på. Der er ikke noget nyt i det. VK-regeringen lavede en fedtafgift, som er ekstremt bureaukratisk, besværlig, uhensigtsmæssig osv., men det gjorde VK-regeringen. Hvorfor gjorde den det? Fordi den skulle skaffe nogle penge. Hvad skulle den skaffe penge til? Så vidt jeg husker, var det for at lave en skattereform.

Fru Anni Matthiesen.

Det, fru Marianne Jelved her siger, er, at det udelukkende er for at få flere penge i statskassen, at man vælger at lægge de her afgifter på, og at det ikke er for at gøre danskerne mere sunde. Eller hvad?

Ordføreren.

Det er begge dele. Vi har jo fået god inspiration fra Forebyggelseskommissionen, som den tidligere regering nedsatte, og som kom med et forslag om, at vi burde lægge 10 kr. på cigaretprisen. Der var mange andre ting, vi skulle gøre for at dæmpe forbruget af usunde fødevarer og ændre usunde vaner. Vi har plukket noget af det ud og synes, at det, vi har gjort, er meget fornuftigt. Jeg tror også på, at det skaber ændrede vaner, hvis vi samtidig laver kampagner og gør det muligt, at folk kan se, hvordan de kan ændre deres vaner i deres hverdag.

Tak. Så er det fru Sophie Løhde.

Nu er vi i dag af den radikale ordfører blevet belært om, at det er ubrugeligt og helt ufattelig gammeldags, at man skal holde, hvad man lover i et svagt øjeblik, og jeg får jo en mistanke om, at i hvert fald statsministeren og udenrigsministeren på det punkt er overordentlig enige med ordføreren, for alt er, får vi at vide, et kompromis.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre, om Det Radikale Venstre – og det er selvfølgelig en meget tænkt situation – hvis nu man fik 90 mandater i Folketinget, så også ville garantere, at man stod fast på det princip, at man nemlig ikke ville finansiere et højere offentligt forbrug gennem øgede skatter og afgifter.

Ordføreren.

Helt ærligt er jeg ikke i stand til helt at svare på det, for man skal jo også huske på, at tingene skifter undervejs. Altså, selv om VK-regeringen var fortsat med et flertal sammen med Dansk Folkeparti, ville VK-regeringen ikke have været i stand til at opretholde det skattestop, som den har påstået at den har haft i 10 år. For verden skifter, og derfor skal man passe på, at man ikke binder sig på en sådan måde, at man ikke har nogen handlemuligheder. For regeringen er jo også til for at kunne handle, også under ekstreme ændrede forhold, som man ikke kunne forudse få år før.

Der var noget, jeg godt kunne tænke mig at stille fru Sophie Løhde et spørgsmål om, hvis jeg havde mulighed for det, men det har jeg jo ikke, og så kan jeg gøre det retorisk og sige, at hvis fru Sophie Løhde tænkte lidt over det, så ville fru Sophie Løhde også kunne erindre, at vi to har siddet ved det samme forhandlingsbord i Undervisningsministeriet og indgået aftaler om erhvervsuddannelser, praktikpladsløsninger og alle mulige andre ting, hvor vi har mødtes og har indgået et kompromis. Der har jeg også været glad for at Venstre har kunnet flytte sig, og at Venstres undervisningsminister har kunnet flytte sig.

Fru Sophie Løhde.

Jamen det er jo en lidt interessant udvikling her. Altså, løfter er ubrugelige, de er gammeldags, og de skal heller ikke holdes, hvis et parti har 90 mandater. Det er i hvert fald et meget, kan man sige, radikalt synspunkt. Så må jeg prøve at høre det på en anden måde. Synes man så set ud fra en radikal ordførers synspunkt, at det er god radikal politik at øge skatter og afgifter? Er det set med radikale briller vækstskabende eller ej?

Ordføreren.

Det kommer helt an på, hvad de skatter og afgifter, der er blevet øget, skal bruges til; det er klart. Altså, vi øger jo også skatter og afgifter, når vi laver en skattereform, for at kunne sænke skatten andre steder, hvor vi mener at det giver et bedre resultat for samfundet som sådan. Så det er jo umuligt at være så kategorisk, som fru Sophie Løhde gerne vil gøre det til; et så forenklet samfund eksisterer ikke. Jeg sagde heller ikke, at man ikke skal holde ting, man lover, men man skal gøre det på en måde, så vælgerne kan se, at man som regering også er nødt til at skulle kunne handle. Og der sker ting og sager i verden omkring en, som gør, at man ikke har kunnet forudsige det, og at man har måttet lave en ny politik eller lave om på noget.

Heldigvis er vi et oplyst samfund med folkeoplysning og folkehøjskoler og folkeskoler, og jeg skal komme efter jer, undskyld, som gør, at mennesker selvfølgelig følger med og kan forstå det, når vi taler om, hvad det er for udfordringer, vi står over for, og at det bliver værre, og at vi må gøre nogle nye ting og finde på noget nyt.

Tak. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg skal ikke gå ind i den der løftebrudsdiskussion. Den har jeg sådan set ikke interesseret mig så meget for. De fleste af de løfter, der er blevet brudt, er jeg glad for er blevet brudt, for så har man ikke gjort nogle ting, som vi har været imod. Og det kan man jo sådan set kun glæde sig over. Og så er der Det Radikale Venstres politik, eller hvad man nu skal sige, om, at man ikke ville have gjort, at skatterne skulle være blevet højere. Men det har man så ikke kunnet holde fast i eller villet holde fast i, og det er jo en sag mellem Det Radikale Venstre og vælgerne.

Det, der interesserer mig, er i virkeligheden fru Marianne Jelveds tilgang til den store økonomiske politik. Altså, fru Marianne Jelved har jo tit talt om det lange seje træk og genopretningen siden 1982. Dengang gik Det Radikale Venstre jo ind og tog ansvar sammen med en borgerlig regering, hvor man, da man overtog magten i 1982, jo faktisk markant forbedrede finansloven med samme metoder, som man har gjort den her gang. Den her gang har man bare ikke forbedret resultatet på finansloven. Hvorfor er det, at man ikke ligesom er kommet ind og har set på, at man kunne gøre noget, der kunne ruste dansk økonomi til fremtiden, ligesom man gjorde tilbage i 1982?